Værdien af frit underhold, som en skatteyder modtager fra en samlever, bør, når det drejer sig om skatteydere med beskedne indtægter og formuemidler, i reglen ikke ansættes højere end den af Skatterådet fastsatte normalværdi af kost og logi, der udgør 34.665 kr. i 2010.Hvis den, der modtager frit underhold, har indtægter, bør disse indtægter antages at være brugt til fælleshusholdningen, således at indtægterne fragår ved beregningen af værdien af frit underhold, se LSRM 1974.117 LSR.

Har parterne indtægter af nogenlunde samme størrelse, er der ikke grundlag for beskatning af frit underhold, jf. LSRM 1973.29. I et tilfælde, hvor en kvinde havde egne indtægter, blev værdien af hendes frie underhold dog ansat til 6.000 kr. (vedrører året 1963), da mandens økonomiske forhold var særdeles gode, LSRM 1967.106 LSR.

Børn, der sammen med moderen opholder sig hos deres fader, skal ikke beskattes af værdien af frit ophold hos faderen, KSL § 5, stk. 4.
Værdien af kortvarige ophold hos familie beskattes efter praksis ikke.

I Højesterets dom af 27. november 1986, se Skat 1987.1.32 (TfS 1986, 592 HRD) blev en kvinde anset for indkomstskattepligtig af værdien af frit underhold hos sin samlever. Kvinden havde opsagt sin stilling for at pleje sin samlever, der var alvorligt kvæstet efter en ulykke. Da samleveren efter et par års forløb var fuldt erhvervsdygtig, fortsatte kvinden med at passe parrets to fælles børn.

Den kvindelige part i et samlivsforhold havde i det år, samlivet blev etableret, et negativt privatforbrug på ca. 41.000 kr. Landsskatteretten fandt, at der måtte anses at være sket en skattepligtig formueoverførsel fra samleveren på 61.000 kr. (hvoraf ca. 20.000 kr. udgjorde hendes kontante forbrug), jf. Skat 1986.11.663 (TfS 1986, 610 LSR).

I Østre Landsrets dom af 20. maj 1987 (Skat 1987.8.557) blev en kvinde ikke anset for indkomstskattepligtig af et beløb på 20.000 kr., som hun havde modtaget fra sin samlever, der boede i England, til dækning af bl.a. husleje.