Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 15. juli 2011) --- |
SKM2011.578.BR | Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - spørgsmål om rådighed - betalt privatbenyttelsesafgift - to biler (2. september 2011) |
SKM2011.502.BR | Skattefri rejse og befordringsgodtgørelse - direktør og hovedanpartshaver - afkald på løn - befordringsfradrag - nedslagsprocent ejendomsværdiskat (2. august 2011) |
|
Lovhjemlen til fradrag for befordringsudgifter findes i LL §§ 9 B, 9 C og 9 D, jf. § 9. Hertil knytter sig Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 Fradragene, herunder de af Skatterådet fastsatte kilometersatser, er fastsat ud fra sondringen mellem erhvervsmæssig kørsel (LL § 9 B) og privat kørsel (LL § 9 C og D). Kørsel mellem hjem og indtægtsgivende arbejdsplads anses i den henseende som privat kørsel bortset fra de første 60 dage, se afsnit A.F.3.2.Se Skatterådets satser i bekendtgørelse nr. 1321 af 16. november 2010.
Afsnit A.F.3.2, om erhvervsmæssig befordring, skal ses i sammenhæng med afsnit A.B.1.7, om befordringsgodtgørelser, da en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse vil få betydning for befordringsfradraget. Dette gælder såvel egentlig befordringsgodtgørelse som andre godtgørelser, der antages at indeholde kompensation for udgifter til befordring.