I ABL § 16, stk. 1 er det fastsat, at gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af sådanne tegningsretter kan til gengæld ikke fradrages.

Eventuelle efterfølgende afståelser og overdragelser af tegningsretter, der foretages af den person, der har fået tegningsretten tildelt, berører ikke de hidtidige aktionærer. Ej heller situationer, hvor en tildelt tegningsret afstås til en anden, som udnytter tegningsretten. Adskilt fra eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretter skal det vurderes, om der for modtageren af en tegningsret bliver tale om beskatning som personalegode efter LL § 16, eller om der skal betales gaveafgift eller indkomstskat af en gave. For beskatningen af modtageren er det fortsat retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

Både den situation, hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen med ikke-aktionærer, er omfattet af ABL § 16. Bestemmelsen gælder også i det tilfælde, hvor der sker tildeling til hidtidige aktionærer, men hvor denne ikke sker forholdsmæssigt.

ABL § 16 finder anvendelse både i situationer hvor de tildelte tegningsretter giver ret til at tegne aktier til markedskursen og hvor de giver ret til at tegne aktier til en kurs der ligger under markedskursen (favørkurs). I sidstnævnte tilfælde, hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs, gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, såfremt de(n) hidtidige aktionær(er)s afståelse må anses for en gave til modtageren af den tildelte tegningsret, jf. ABL § 16, stk. 2.

Landsskatteretten har ved kendelse af 3.10.2007 (SKM2007.884.LSR) anerkendt tab til fremførsel på tegningsrettigheder til aktier, der var udløbet uudnyttet. Landsskatteretten udtalte, at afståelse efter aktieavancebeskatningsloven under hensyn til den almindelige forståelse af begrebet afståelse også anses at omfatte den situation, hvor tegningsretter udløber uudnyttede.

En gavebeskatning kunne være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs. Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til den ansatte. Ved tildeling af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot de nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. Gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt særlige tilfælde.

Hvorvidt der foreligger en gave må afgøres ud fra forholdene på tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffe sådanne beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om tildeling af tegningsretter.

Foreligger der en gave, og den hidtidige aktionær derfor anses at have afstået en tegningsret, medregnes gevinst og tab på tegningsretten efter de regler som er beskrevet nedenfor under "Favørkurs på tildelingstidspunktet".

Favørkurs på tildelingstidspunktet Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lavere end markedskursen og der foreligger en gave, vil tildelingen af tegningsretten kunne udløse beskatning af de hidtidige aktionærer, fordi der er tale om afståelse af en tegningsret til favørkurs.

Det skattepligtige beløb kan opgøres på tildelingstidspunktet, men beskatningen indtræder dog først, når tegningsretten afstås. Afståelse af tegningsretten sker, når den, der har fået tildelt tegningsretten, erhverver endelig ret til denne. Som udgangspunkt sker dette på tildelingstidspunktet, og beskatningen indtræder.

Hvis tildelingstidspunktet ikke er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet, indtræder afståelsen først på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsen kan ligge i et tidsinterval fra tildelingstidspunktet og til tidspunktet for udnyttelse af tegningsretten. For disse tilfælde kan beskatningen af de hidtidige aktionærer således først gennemføres, når tegningsretten afstås, dvs. når erhvervelsen indtræder. Afståelsessummen opgøres på grundlag af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet. 

Eksempel

Eneaktionær A har anskaffet sine aktier til kurs 100.

Aktiekapital 1.000.000 kr.
Kursværdi 5.000.000 kr.

B nytegner nominelt 1.000.000 kr. til kurs 400. Da der foreligger favørkurs, foreligger der en afståelse af en tegningsret fra A til B.

Ved avanceopgørelsen skal A beskattes på samme måde som hvis han havde solgt tegningsretterne til værdien i handel og vandel. Det er antaget, at selskabets formue består af kontanter.  

Avanceopgørelse for A:

Anskaffelsessum:

Anskaffelsessum for moderaktier nominelt 1.000.000 kurs 100 1.000.000 kr.
Anskaffelsessum for tegningsretter nominelt 1.000.000 kurs 400, jf. ABL § 26, stk. 4 4.000.000 kr.
Samlet anskaffelsessum 5.000.000 kr.

Tegningsrettens forholdsmæssige andel af anskaffelsessum:

1.000.000 x 5.000.000 / 2.000.000 kr. 2.500.000 kr.

Afståelsessum:

Tegningsret 500.000 kr.
Tegningsbeløb nominelt 1.000.000 kurs 400 4.000.000 kr.
Samlet afståelsessum 4.500.000 kr.

Fortjeneste ved afståelse af tegningsret:

Afståelsessum 4.500.000 kr.
- andel af anskaffelsessum 2.500.000 kr.
Fortjeneste 2.000.000 kr.
Restanskaffelsessum for A's aktier 2.500.000 kr.