Undtaget fra vurdering er kirker og kirkegårde, jf. VUL § 7, stk. 1, nr. 1.

Folkekirken og andre trossamfund Foruden folkekirkens kirker omfatter bestemmelsen kirker og gudstjenestehuse, der tilhører de ved kgl. resolution anerkendte trossamfund eller andre af Kirkeministeriet godkendte trossamfund, der har præster, som er eller vil kunne forventes bemyndiget til at foretage vielser med borgerlig gyldighed, jf. ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2007.

Kirkens faste ejendomme henføres traditionelt til to forskellige formuesfærer. Kirkens bygninger med tilhørende grund og kirkegård henregnes til kirkegodset ("fabrica ecclesiæ") i modsætning til præstegården med eventuel have og øvrige tilliggende (præstelodden). Undtagelsesbestemmelsen i VUL § 7, stk. 1, nr. 1, omfatter kirkegodset, dvs. kirkens bygninger med tilhørende grund og kirkegård.

Kirker Ved kirker i VUL § 7, stk. 1, nr. 1, forstås bygninger, der er bestemt til kirkelige handlinger. Bygninger med tilknytning til kirken, f. eks. kapeller og bygninger med lokaler til konfirmationsforberedelse, omfattes også af undtagelsesbestemmelsen.

Undtagelsen gælder bygningen i dens helhed, selv om nogle af rummene i den anvendes til andre formål end kirkelige handlinger, når disse rum udgør en mindre væsentlig del af bygningen.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter kirker under opførelse fra den første vurdering efter byggeriets påbegyndelse.

Menighedshuse, forsamlingshuse og sognegårde er ikke undtaget fra vurdering i medfør af VUL § 7, stk. 1, nr. 1. Den til et forsamlingshus hørende grund er fritaget for kommunal grundskyld i medfør af § 7, stk. 1, litra e, i den kommunale ejendomsskattelov, medmindre forsamlingshuset drives erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten har anset undtagelsesbestemmelsen for delvis anvendelig på et større bygningskompleks bestående af en kirke med tilhørende baptisterium og klokketårn, en præstebolig med kontor og sakristi samt en klosterbygning med tilhørende refektorium. Selv om der var etableret gennemgang mellem bygningerne, fandt Landsskatteretten ikke, at ejendommen skulle vurderes under ét, men at kirkebygningen i videre forstand med tilhørende gårdsplads måtte undtages fra vurdering, se Skat 1990.8.635.

Landsskatteretten har endvidere anset en kirke, der var opført på lejet grund, for undtaget fra vurdering. Da hele grunden anvendtes til kirkens formål, ansås også grunden for undtaget, se TfS 1987.246.

KirkegårdeSom kirkegård betragtes arealer, der er godkendt af myndighederne til indretning af begravelsesplads. Bygninger, der er opført på kirkegården, og hvis anvendelse har tilknytning til denne, f. eks. kapel, krematorium, kirkegårdskontor og lign., omfattes af undtagelsen.

De for kirkerne og kirkegårdene nødvendige parkeringsanlæg er omfattet af undtagelsen.