Parter:
A ApS under konkurs v/kurator advokat B
(Kammeradvokaten v/advokat D)
mod
C
(advokat E)
Afsagt af dommerne:
3 dommere
Denne sag er anlagt mod sagsøgte C som sælger af et overskudsselskab med krav om betaling
efter selskabsskatteloven af påløbne renter til og med april 1998 af et skattekrav på 2.113.488 kr.
Sagsøgte har den 23. april 1998 indbetalt skattekravet med 2.113.488 kr. uden tillæg af renter med
forbehold om tilbagesøgning. Sagsøgte har endvidere medinddraget sin bank.
Parternes påstande
Under sagen, der er anlagt den 29. april 1998, har A ApS under konkurs, endeligt nedlagt
følgende påstande:
- 1)
- Sagsøgte, C, skal til sagsøgeren betale 794.372 kr. *)
- 2)
- Sagsøgte tilpligtes herudover at anerkende, at
sagsøgte yderligere er forpligtet til at erstatte
sagsøgeren omkostningerne ved konkursens
indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige
likvidationsomkostninger og retsafgift, jf.
konkurslovens § 94, nr. 3 og 4.
*)
Berigtiget i medfør af retsplejeloven § 221, stk. 1.
Ordene "med tillæg af almindelig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker", udgår.
Ordene "med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 29. april 1998 til betaling sker", udgår.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsøgte har over for adciterede, Q-banken A/S, nedlagt påstand om, at Q-banken A/S tilpligtes
at friholde sagsøgte for ethvert krav, herunder tillige renter og omkostninger, som sagsøgte måtte
blive pålagt at betale til sagsøgeren.
Adciterede har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen angår
C solgte ved aftale af 30. april 1993 samtlige sine anparter i F ApS til A ApS med overtagelse
samme dag.
Af overdragelsesaftalen fremgår blandt andet:
"1.1. |
Overdragelsen finder sted med overtagelsesdag pr. 30/4 1993 på grundlag af en afsælgers revisor udfærdiget revideret balance pr. 1/4 1993. |
... |
2.4. |
Købesummen fastsættes herefter til selskabets indre værdi med tillæg af et beløbstort kr. 1.298.182, der er beregnet som 85 % af de i punkt 2.3. skønnede afsatteskattebeløb samt 12 % af selskabsskat med forfaldsdato 20/11 1993, kr. 675.900. |
|
Købesummen kan herefter tilnærmelsesvis beregnes således: |
|
Egenkapital (indre værdi) pr. overtagelsesdag |
ca. 8.558.904 |
|
Tillæg |
1.298.182 |
|
|
Ialt |
9.857.086 |
... |
3.1. |
Købesummen berigtiges på grundlag af den af revisor udarbejdede balance vedbanknoteret check fra anerkendt bank på kr. 9.360.000.Handelen skal berigtiges iQ-banken, X-vej 124 i forbindelse med møde samme sted den 30/4 1993kl. 14.00. Købers pengeinstitut er Zs Bank. |
|
Restbeløbet ca. kr. 500.000 kr. berigtiges ved banknoteret check den 5/5 1993. |
|
Sælger bevarer retten til selskabets hidtidige navn "F"uden vederlag, og køber underskriver skriftlig overdragelse hertil. |
... |
4.4. |
Straks køber har modtaget selskabets protokoller afholdes ekstraordinærgeneralforsamling med følgende dagsorden: |
|
|
a. Nyvalg af direktion. |
|
|
b. Nyvalg af generalforsamlingsvalgt revisor. |
|
|
c. Ændring af navn. |
|
|
d. Ændring af hjemsted. |
|
Udskrift af forhandlingsprotokollen og noteret anmeldelse til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen afleveres til sælger i kopi. |
... |
5.1. |
Sælger sørger for, at selskabets midler senest pr. overtagelsesdagen indestår somkontant indestående på bankkonto i anerkendt pengeinstitut. |
5.2. |
Efter overførslen af købesummen til den af sælger anviste konto er køber v/direktør G,
legitimeret til at disponere over de selskabet tilhørende konti ioverensstemmelse med den af revisor udfærdigede balance. Der skal henståkr. 500.000, - som frigives den 5/5 1993 efter modtagelse af den i 3.1. nævnte check.
|
... |
1.11.
|
Køber og direktør G indestår for, at selskabet erhverves med fortsat drift forøje i mindst 2 år fra købstidspunktet, samt at selskabets i aftalen særskilt specificeredeforpligtelser vedrørende skat - skyldig eller udskudt skat - behørigt berigtiges f.eks. ved atkøber lægger en ny aktivitet ind i selskabet, således at den skattemæssige påvirkningheraf neutraliserer skatten for indeværende og de nærmest følgende indkomstår". |
Statsautoriseret revisor H, som bistod sælger, C med salget af selskabet, udarbejdede følgende
balance vedr. F ApS pr. 1. april 1993:
"Aktiver: |
|
|
|
|
Tilgodehavende salg af virksomhed |
10.666.656 |
Passiver: |
|
|
|
|
Egenkapital |
|
|
|
|
Anpartskapital |
|
|
80.000 |
Overførsel til næste år |
|
|
|
|
Saldo 1/5 1992 |
5.605.781 |
|
|
|
Overført resultat |
2.873.123 |
|
8.478.904 |
|
|
|
|
8.558.904 |
Selskabsskat 1991/92 |
|
|
675.900 |
Selskabsskat 1992/93 |
|
|
1.431.852 |
|
|
|
|
10.666.656 |
Foranstående balance har jeg revideret |
WWW, den 17. maj 1993 |
H |
statsaut. revisor." |
Ved telefax af 30.april 1993 kl. 11.42 til Q-banken, X-vej 124, att. bankbestyrer I skrev
Zs Bank bl.a.:
"... ad Trækseddel med A.
Vi bekræfter hermed, at Q-banken må fremsende trækseddel nr. 5 last vores registreringsnr.
6860, på kr. 9.360.000,-...
Med venlig hilsen...
Aktieselskabet Zs Bank"
Beløbet blev samme dag trukket på A ApS' konto i Zs Bank, der herefter havde en saldo
på minus 1.351.160,06 kr. De 9.360.000 kr. blev indsat på sælger, Cs konto 1 i Q-banken, Ø
afdeling, der herefter havde en saldo på 9.365.555,74 kr.
Samme dag overførtes ved to debetbilag henholdsvis 806.656,00 kr. fra F' konto 2 og 9.360.000
kr. fra C konto 1 til Q-bankens interne checkkonto 3 i navnet A ApS. Debetbilagene, der var skrevet i
hånden, var påtegnet henholdsvis "vedr. aftalekonto vedr. firmaoverdragelse" og "ovf til aftalekonti."
Efter overførslen henstod der 711.256,05 kr. på F ApS' konto og 5.555,74 kr. på Cs private
konto.
Ved Q-bankens check af 30. april 1993 overførtes 10.166.656 kr. fra Q-bankens interne
checkkonto 3 til køberen A ApS' nye konto 4 i Q-banken. I sagen findes alene Q-bankens interne
checkbilag uden underskrifter.
Samme dag overførte G 500.000 kr. i check fra konto 4 i Q-banken til A ApS' konto i Zs Bank.
Tidl. bankbestyrer I har efterfølgende udarbejdet et notat om mødet i banken den 30. april 1993.
Notatet er udateret:
"Møde i banken den 30/4.93 m/ revisor H, C, G og I.
J.M. skulle købe F ApS af C og beløbet kom fra Zs Bank. Beløbet blev indsat på C private konto
- Gs beløb bad han om at få udstedt på en check lydende på navnet A ApS.
M.v.h. I bankbestyrer."
Statsautoriseret revisor H har i faxskrivelse af 7. december 1993 til kurator i A ApS,
advokat B oplyst følgende:
"...
I forbindelse med salg af det tidligere selskab blev tilgodehavendet afregnet med kr. 10.666.656
(10.166.656+ 500.000) jf. vedlagte anpartsoverdragelsesaftale og kvitteringer fra Q-banken.
Ved skrivelse af 1. oktober 1993 orienterede H Told- og Skattestyrelsen om salget.
Ved skrivelse af 14. november 1995 anmeldte Told og Skat et selskabsskattekrav i A ApS under
konkurs på:
..."
|
Selskabsskat |
Renter |
Skatteår 90/91 |
182.900 kr. |
- |
Skatteår 93/94 |
675.906 kr. |
33.795 kr. |
Skatteår 94/95 |
1.253.782 kr. |
- |
(Taksation) |
|
|
Renter er beregnet til konkursdagen..." |
Der er under sagen afgivet forklaring af C, H og I.
Forklaringer
C har forklaret, at han er uddannet elektriker, og at han senere har læst til elinstallatør. Han har
aldrig beskæftiget sig jura og økonomi. Han har været selvstændig siden 1966 og startede med et
personligt ejet selskab, men senere gik han over til at drive sin forretning i selskabsform under
navnet F.
I foråret 1993 overvejede han et generationsskifte, men da man forventede en væsentlig
skærpelse af aktieavancebeskatningsloven i maj 1993, foreslog hans gamle
skolekammerat, statsautoriseret revisor H ham at sælge selskabet i stedet for at likvidere det. H blev
nu vidnets revisor. H fandt en køber til selskabet og bistod med at overføre driften til et nyt selskab
og sælge det gamle. Vidnet mødte G første gang den 30. april 1993.
Med overtagelsesdag den 31. marts 1993 blev anparterne og driften overdraget til et nyt
anpartsselskab, der overtog det gamle selskabs navn.
Der var et tilgodehavende ved salget af den gamle virksomhed på 10.666.656 kr. og en
egenkapital på 8.558.904 kr., hvilket fremgår af den balance, som H udarbejdede pr. 1. april 1993. G
ville give meget mere end egenkapitalen, men selvom vidnet undrede sig og nævnte dette overfor H,
fik han ikke nogen nærmere forklaring. Han fik blot at vide, at det var risikofrit, og begrebet
oveskudsselskab blev ikke omtalt.
Han gennemså udkastet til overdragelsesaftalen hos H, men han læste den kun løseligt
igennem, da han jo havde fuld tillid til H. Denne fortalte ham, at købesummen skulle opdeles som
nævnt under aftalens pkt. 3.1., fordi G først kunne skaffe de resterende 500.000 kr. senere.
Han havde løbende kontakt med bankbestyrer I i Q-banken. Han fortalte hende, at hun ville blive
kontaktet af H, og at det drejede sig om salg af hans selskab. Det øvrige over for banken ville H tage
sig af. Vidnet foretog sig derfor ikke yderligere før mødet i banken den 30. april 1993.
Han havde været kunde i Q-banken siden 1980-81, og bortset fra de første år havde han altid
haft I som kontaktperson i banken. Da hun blev bestyrer i Ø afdeling på X-vej, flyttede han derfor sine
bankforretninger til denne afdeling. Han havde en aktionærkonto i banken, og den havde altid en
positiv saldo. Der kunne stå over en mio. kr. på hans konto, og han lavede derfor løbende aftalekonti
op gennem 80'erne og 90'erne for at opnå en bedre forrentning. Han har aldrig lånt penge i banken,
og den har aldrig set hans personlige regnskaber eller anpartsselskabets.
Mødet i banken den 30. april 1993 var arrangeret af H og I. Han mødtes med H uden for banken
kl. 14. På mødet skulle handlen fuldbyrdes. G, som han ikke tidligere havde truffet eller talt med, ville
også være til stede.
I mødet deltog G, I, H og vidnet. G havde medbragt anmeldelse af det nye selskab til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Så var formalia i orden. G gennemlæste aftalen meget nøje og kommenterede
den. Aftalen blev i det hele taget gennemgået meget grundigt, så alle tilstedeværende kunne følge
med i forløbet. Alle havde mulighed for at læse aftaleudkastet, men han husker ikke, om de alle sad
med et udkast foran sig. I så også udkastet.
G medbragte også restbeløbet på 500.000 kr. på en check, som han afleverede til I. Vidnet skrev
ikke bag på den. Checken skulle ind på selskabets konto. Han husker ikke nærmere, hvad der skete
med checken; det styrede G. Vidnet spurgte I, om de 9.360.000 kr. var kommet fra Zs Bank, hvilket
hun bekræftede. De var overført på en såkaldt trækseddel. Beløbet blev indsat på hans private konto
og videreført til selskabets konto, sådan som der stod i aftalen. Det er ikke hans underskrift, der
fremgår af de fremlagte debetbilag på 9.360.000 kr. og 806.656 kr. Det må være I, der har skrevet
hans navn. Han skrev i det hele taget ikke under på andet end købsaftalen.
H og I havde talt sammen forud for mødet, og I styrede hele økonomien under mødet. Hun
gjorde rede for, hvad der allerede var gjort, og hvad der skulle gøres. Hun nævnte dog ikke, hvordan
selskabets midler skulle anbringes. Han fik hverken debet- eller kreditbilag med hjem. Han har ikke
set checken på de 10.166.656 kr., og han har heller ikke bedt Q-banken om at udstede den. H fik
den interne kopi af denne check, som bærer påtegningen "att. H". Han ved ikke, hvad H skulle bruge
denne kopi til.
Aftalen er overholdt. Efter at aftalen var blevet underskrevet, forlod han banken sammen med H.
Han hørte ikke G og I drøfte kundeforhold, hverken før, under eller efter mødet.
H har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og at han blev revisor for sin gamle
skolekammerat, C i forbindelse med denne handel. C opsøgte ham og fortalte, at han ville likvidere
sit selskab og etablere et nyt. Vidnet fortalte ham, at det ikke var nogen god ide på grund af den
forestående ændring af aktieavancebeskatningsloven, og vidnet foreslog i stedet C at sælge
selskabet. Det syntes C var en god ide, og vidnet formidlede kontakt til en køber.
Vidnet havde tidligere medvirket ved salg af overskudsselskaber og var bekendt med, at
overprisen bl.a. skyldtes fordelagtige afskrivningsregler, udskydelse og eliminering af skatter,
dobbeltoverenskomster og fradrag i Danmark. Alt dette forklarede han C.
Balancen pr. 1. april 1993 er lavet af ham. Han sendte den til tre mulige købere, og valgte det
bedste tilbud, som kom fra A ApS ved G. Han kendte ikke G på forhånd, men havde hørt godt om
ham fra en kollega. Han kendte heller ikke noget til Gs økonomi.
Han kontaktede G og modtog fra denne et udkast til en anpartoverdragelsesaftale. Selvom
udkastet kom fra G, er det dog reelt vidnet, der har lavet aftalen. Købesummen blev opdelt, fordi G
havde en aftale om det med Zs Bank. De 500.000 kr. skulle komme efterfølgende. Prisen på
selskabet steg. Det var goodwill i det gamle selskab, der blev solgt for 500.000 kr. Den sidste
sætning under punkt 5.2. i aftalen om frigivelse efter modtagelsen af en check skal tages som udtryk
for, at man så "havde noget på G".
Vidnet overvejede i 1993 ikke risikoen ved salg af et overskudsselskab.
Vidnet kontaktede Q-banken og talte med bankbestyrer I. Der blev ført nogle telefonsamtaler og
sendt nogle faxer, så hun havde tallene inden mødet. Tallene lå fast inden mødet. Han husker ikke
nærmere detaljer om deres samtaler forud for mødet, men han forklarede I, hvad det hele gik ud på.
Det lod dog til, at hun kendte alt til fremgangsmåden. I skulle forestå det praktiske, herunder afholde
mødet i banken, foretage overførslerne og i det hele taget gennemføre aftalen. Det var normalt og
praktisk med et møde i banken, når købers og sælgers midler skulle overføres og udveksles.
Tilgodehavendet i balancen af 1. april 1993 kommer fra indbetalingen af 9.360.000 kr., 806.656
kr. fra anpartsselskabet og 500.000 kr. fra checken, som G efterfølgende skule komme med. Mødet i
banken skulle tjene til at gøre selskabet likvidt. G vidste, at de godt 9 mio. kr. skulle indfri
tilgodehavendet i det nye driftsselskab. Det havde G prøvet flere gange før.
I mødet deltog G, C, I og vidnet. Han ankom sammen med C og spurgte straks I, om der var styr
på Zs Bank. De gik sammen hen til en medarbejder og fik her via en computerskærm bekræftet, at
de 9.360.000 kr. var til stede. Inden mødet så han også træksedlen fra Zs Bank, og han vidste derfor,
at pengene fra køber var til stede før mødet.
G fremviste under mødet et generalforsamlingssreferat vedrørende det netop solgte selskab og
en anmeldelse af det nye selskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det var måske lidt uortodokst,
men vidnet havde på den anden side forlangt, at formalia skulle være i orden, jf. aftalens punkt. 4.4.,
og derfor var han hverken forundret eller foruroliget over denne omvendte rækkefølge. G medbragte
også en check på det resterende beløb, som han overgav I. Det var en bankcheck fra Zs Bank. Han
husker ikke hvem, den var udstedt til, og checken blev ikke drøftet nærmere.
Vidnet oplæste hele aftalen side for side for de andre tilstedeværende. G studerede teksten
meget nøje og satte sin underskrift på hver enkelt side. Den fulde købesum var nu kommet, og
aftalen blev underskrevet. Pengene skulle være på selskabets konto, men han ved egentlig ikke,
hvor de 9.360.000 kr. endte. Det blev ikke diskuteret, og det fremgår heller ikke af hans papirer, på
hvilken konto pengene blev sat ind. I kendte imidlertid aftalen og må formodes at have fulgt den.
De tal, der fremgår af balancen af 1. april 1993, var fremme på mødet, men ikke i den form.
Balancen var endnu ikke færdigrevideret.
Forespurgt hvorfor man ikke benyttede den allerede oprettede konto 2 tilhørende selskabet,
udtalte vidnet, at den blev overtaget af det nye anpartsselskab, som skulle videreføre driften. De
806.656 kr. skulle overføres i forbindelse med handlen, resten skulle forblive i det nye selskab. Det
vidste I godt. Han kender ikke noget til den navneændring af selskabet, der fremgår af en
efterfølgende udskrift af konto 2.
Han så ikke nogen debetbilag under mødet. Det siger ham intet, at de betegnes "aftalekonti".
Han har ikke bedt om oprettelse af en aftalekonto, og ved egentlig ikke, hvad han skal lægge i
udtrykket bortset fra, at der normalt er tale om en højtforrentet konto. Han troede egentlig, at man
ville samle det hele i selskabets navn, men han vidste det reelt ikke. Han var ikke bekendt med Cs
aftalekonti.
Han så heller ikke checken på 10.166.656 kr. Den blev ikke udstedt efter hans instruks.
Checkbilaget, der har været fremme i sagen, kommer fra kurator, der på et tidspunkt efterlyste noget
dokumentation. Vidnet havde ikke bilaget, og kurator må have fået det direkte fra banken. Han
kender heller ikke noget til den konto, checken er trukket på. Indbetalingsbilaget om overførsel af
check på 500.000 kr. er også tilvejebragt ved kurators mellemkomst. "J" er en af vidnets
medarbejdere.
Vidnet er i det hele taget ikke bekendt med, hvad der skete med de 500.000 kr.
Vidnet er ikke bekendt med konto 3 i Q-banken.
Efter at han og C forlod Q-banken, fortsatte I og G mødet.
I har forklaret, at hun har været bankbestyrer i Q-banken indtil den 1. oktober 2000. Hun
begyndte i banken i 1962 og arbejdede sig op i systemet, indtil hun i 1993 blev hun filialbestyrer i Ø
afdeling. Hun har haft kunderelationer med C siden 1985-86. C var indlånskunde. Han søgte aldrig
kredit, og hun har aldrig set hans regnskaber.
C kontaktede hende vist omkring det tidspunkt, hvor hun skiftede til Ø afdeling og meddelte, at
han ville likvidere sit selskab i forbindelse med et generationsskifte. Hun kan være blevet kontaktet af
statsautoriseret revisor H, men hun husker det ikke.
Hun erindrer svagt mødet den 30. april 1993, som vist fandt sted om formiddagen. I mødet
deltog C, G, revisor H og hun selv. Hun har ingen papirer på mødet. Hun husker ikke, at Q-banken
har modtaget et beløb fra Zs Bank, men hun kan se, at hun har modtaget en fax herom. Det ligner en
almindelig bankforretning. Hun husker ikke at have set aftaleudkastet og erindrer ikke
gennemgangen af det. Hun har set det efterfølgende. Hun husker i det hele taget ikke meget fra
mødet. Alle foreliggende tal har hun fået oplyst af parterne, og hun har alene handlet efter instruktion
af C, H og G.
Checken på de 500.000 kr. siger hende heller intet. Hun er temmelig sikker på, at hun ikke har
set en sådan check.
Q-bankens check på 10.166.656 kr. blev udstedt til A ApS. Hun husker ikke, hvem der bad
hende om det, men det må have været C, for pengene blev jo trukket på hans konto. Det var ren
teknik, at pengene stod på bankens mellemregningskonto for trasserede checks med hovedkontoret.
Hun husker ikke, hvem der først forlod mødet. Hun kan se af sine papirer, at hun oprettede en
konto for G den 30. april, men hun husker ikke, om det var før eller efter mødet med C. De instrukser,
hun fik af G, må være givet i samme forbindelse.
Hun husker heller ikke, om hun fik faxen om træksedlen fra Zs Bank før mødet. Hun må have
været i kontakt med nogen i Zs Bank, for banker taler altid sammen, inden man trækker på hinanden.
Hun husker ikke forløbet som forklaret af H.
Det checkbilag på 10.166.656 kr., der foreligger, er bankens interne kopi af en check til A.
Bilaget er ikke sendt ud, men originalchecken er udleveret til G. Det håndskrevne "att. H" er skrevet
af hende. Hun husker i dag ikke anledningen til, at bilaget blev sendt efterfølgende. Hun husker
heller ikke, hvem der indsatte checken på A ApS' konto, men det må have været G. Det med
maskinskrift påførte kontonummer 2 blev formentlig skrevet for at man derigennem automatisk fik
kontohaveren anført på checken.
Det er hende, der har påført teksten om de 500.000 kr. på det interne indbetalingsbilag. Teksten
er formentlig påført i forbindelse med, at hun har faxet bilaget til Cs revisor, H. Oplysningen om de
500.000 kr. har hun sandsynligvis, fordi hun samtidig har siddet med A ApS' kontoudskrift. De
500.000 kr. overførtes på foranledning af G til A ApS' konto i Zs Bank, og derfor er det ikke rigtigt, når
hun på indbetalingsbilaget skriver, at pengene er overført fra A ApS til C.
De interne debetbilag er ikke lavet i forbindelse med mødet. Hun har lavet dem efterfølgende -
muligt den 30. april 1993 - da hun skrev checken på de 10.166.656 kr. Bilagene er ikke udleveret
eller senere faxet til C eller H.
C havde flere aftalekonti i banken. Hun har lavet mange bilag for ham gennem tiderne og
betegnelsen "aftalekonto" og "aftalekonti" på debetbilagene kan af gammel vane være faldet hende i
pennen, eller skyldes bilag hun har haft liggende.
Hun oprettede ingen særskilt konto for C i tilknytning til handlen.
Hun mener ikke, at hun hørte yderligere til de 500.000 kr.
Det håndskrevne notat om mødet den 30. april 1993 skrev hun engang i 1997 på foranledning af
advokat E, der gerne ville have et referat af mødet. Det er udelukkende skrevet efter hendes
erindring. Udtrykket "han" går på C.
Træksedlen på Zs Bank forelå den 30. april 1993. En sådan bruges, hvis man skal have
pengene her og nu. Pengene er overført ved telefonsamtale. Træksedlen var uden betingelser. De
500.000 kr., der blev overført til Zs Bank, havde ingen sammenhæng med træksedlen. Det ville i
modsat fald have fremgået af faxen fra Zs Bank.
Parternes argumenter
Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at sagsøgte ved salget
stillede selskabets midler til rådighed for køberen A ApS. Det fremgår af
anpartsoverdragelsesaftalen, at sælger skal stille selskabets midler til rådighed for køber, der
herefter er legitimeret til at råde over selskabets konti. Herved overtrådte sagsøgte den dagældende
anpartsselskabslovs § 84, stk. 2 om forbud mod selvfinansiering. I forbindelse med
salget hævede sagsøgte 9.360.000 kr. på sin konto med Q-banken A/S og 806.656 kr. på
overskudsselskabets konto med Q-banken A/S og købte af Q-banken A/S en bankcheck på
10.166.656 kr., der blev udstedt til køberen og indsat på køberens nyoprettede konto med Q-banken
A/S. På baggrund af Højesterets dom i Pirchert-sagen, gengivet i UfR 1998.1172 er det afgørende, at
sælger stiller overskudselskabets midler til rådighed for køberen, ikke om denne faktisk anvender
midlerne direkte til finansieringen af købet. Det er således uden betydning, om A ApS i en anden
bank måtte have haft tilstrækkelige midler til finansiering af handlen.
Beslutningen om at foretage den ulovlige udbetaling blev truffet af sagsøgte, som dengang
udgjorde ledelsen af selskabet. Da køberen A ApS, der er under konkursbehandling, ikke kan
tilbagebetale de ulovligt modtagne selskabsmidler i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 4, indestår sagsøgte på objektivt
grundlag som den, der traf den ulovlige disposition, for
selskabets tab i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5. Sagsøgte hæfter,
uanset om dispositionen er truffet i tillid til rådgivning af revisor eller bank.
Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at kravet ikke er fortabt som følge af passivitet.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at han ved salget
af anparterne i F ApS ikke har handlet ansvarspådragende, hverken efter dansk rets almindelige
regler om erstatningsansvar eller i medfør af den tidligere anpartsselskabslov § 84.
Sagsøgte havde ikke intentioner om at sælge selskabet som overskudsselskab for at undgå
skattebetaling og havde ikke på noget tidspunkt mistanke om, at der var risiko for, at
skattemyndighederne ikke ville få det beløb, der tilkom dem.
Sagsøgte bestrider, at købesummen for sagsøgtes anparter i det overdragne selskab blev betalt
med selskabets egne midler. A ApS havde på tidspunktet for erhvervelsen af anparterne i det
overdragne selskab stort set tilstrækkelige midler til at betale købesummen, idet A ApS før
overførslen af købesummen havde et indestående på 8.008.839,94 kr.
Da sagsøgte havde modtaget købesummen i henhold til overdragelsesaftalens punkt 5.2., havde
han ikke længere ret til at disponere over selskabet. Denne overgik til køberselskabet, personificeret
ved G. Selskabets midler blev uden sagsøgtes viden indsat på en nyoprettet separat konto i det
købende selskabs navn hos Q-banken. En naturlig forståelse af Is notat viser, at det var køber ved
G, der anmodede om, at selskabets midler blev overført til A ApS. Beslutningen om den påståede
ulovlige udbetaling af selskabets midler til det købende selskab blev således ikke truffet eller
opretholdt af sagsøgte, og sagsøgte var ikke involveret i den efterfølgende overførsel af selskabets
midler. Q-bankens efterfølgende aftale med G om, at selskabets midler skulle udbetales til
køberselskabet og herefter indsættes på nyoprettet konto tilhørende køber hos Q-banken, har
sagsøgte ikke ansvar for.
Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at et eventuelt erstatningsansvar må være bortfaldet
ved passivitet, eftersom kravet først blev gjort gældende overfor sagsøgte ved sagsøgers skrivelse af
22. september 1997, uanset boet allerede i 1993 var i besiddelse af alle relevante oplysninger om
overdragelsen.
For det tilfælde at sagsøger gives medhold i, at sagsøgte hæfter over for det sagsøgende
konkursbo i henhold til anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, gør sagsøgte gældende, at
adciterede, Q-banken i det indbyrdes forhold mellem sagsøgte og adciterede er nærmest til endeligt
at bære en sådan hæftelse. Q-banken har med sin bistand til køberselskabet, særlig ved udstedelse
af selskabets midler på check direkte til køber og efterfølgende oprettelse af konto i købers navn hos
Q-banken, hvorpå selskabets midler blev indsat, muliggjort det hændelsesforløb, der har gjort, at det
sagsøgende selskab angiveligt er blevet udsat for selskabstømning. Sagsøgte har ikke instrueret
Q-banken om at indsætte selskabets midler på en nyoprettet konto tilhørende køberselskabet.
Sagsøgtes eneste instruks til Q-banken fremgår af anpartsoverdragelsesaftalen, som i øvrigt blev
nøje gennemgået med banken under mødet den 30. april 1993. Var aftalens punkt 5.1. og 5.2. fulgt,
havde der ikke været nogen sag. Banken var klar over, at transaktionerne vedrørte en
anpartsoverdragelse, og den havde viden om samt overblik over samtlige transaktioner, en viden,
som sagsøgte ikke var i besiddelse af.
Grundet sin medvirken ved overdrageslen hæfter banken i henhold til anpartsselskabslovens § 84, stk. 5. Hvis dette ikke skulle
være tilfældet, har Q-banken ved sin adfærd
handlet culpøst. Q-bankens ansvar som pengeinstitut må bedømmes strengere end sagsøgtes
ansvar som ikke-professionel, jf. erstatningsansvarslovens §§ 24 og 251. Adciterede
må derfor friholde sagsøgte for hele betalingen til sagsøger.
Adciterede, Q-banken A/S, har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at
sagsøgte er ansvarlig overfor sagsøgeren på objektivt grundlag, hvorimod adciterede kun kan være
ansvarlig efter en culpanorm. I den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden efter princippet i
erstatningsansvarslovens § 25 er sagsøgte derfor nærmest til at bære tabet og bør
bære det fulde tab. Sagsøgte havde som sælger af anparterne i F ApS i modsætning til adciterede
anledning til og mulighed for at foretage en vurdering af risikoen for, at køberen af selskabet ville
påføre selskabets kreditorer tab. Banken har ikke handlet culpøst, idet banken på ingen måde har
været inddraget i drøftelserne mellem handlens parter eller disses rådgivere vedrørende handlens
tilrettelæggelse. I har muligvis ikke set anpartsoverdragelsesaftalen på mødet, og i punkt 5 ligger der
ingen instruktion, som hun har overtrådt. Hun handlede alene efter instruktion af sagens parter.
Banken har ikke taget selvstændige initiativer, og udtrykket "han" i Is notat skal naturligvis forstås
som C.
Notatet har desuden ringe bevisværdi, da det er skrevet efterfølgende på foranledning af
sagsøgtes advokat.
Q-banken har i modsætning til sagsøgte ikke opnået nogen økonomisk fordel i forbindelse med
det passerede.
Hvis sagen afgøres at være en mellemformssag, kan sagsøgte ikke gøre regres overfor
adciterede for krav vedrørende selskabsskatterenter og andre boomkostninger m.v., jf. Østre
Landsrets dom af 1. februar 2000.
Begrundelse og konklusion
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at anpartsoverdragelsesaftalen blev konciperet af
sagsøgte Cs revisor, H. Det lægges endvidere til grund, at beslutningen om overdragelse af
selskabet blev truffet og fastholdt af sagsøgte, og at den check, der blev udstedt til køberen af
selskabet den 30. april 1993 på 10.166.656 kr. blev udstedt af C eller på foranledning af ham.
Af anpartsoverdragelsessaftalens punkt 5.1. og 5.2. fremgår, at sælger senest pr.
overtagelsesdagen sørger for, at selskabets midler indestår kontant på en bankkonto i et af ham
anvist pengeinstitut, og at køber samtidig er legitimeret til at råde over selskabets konti.
Det lægges til grund, at pengeoverførslerne fandt sted ved, at køber den 30. april 1993 overførte
et beløb på 9.360.000 kr. til Cs personlige konto i Q-banken, og at C samme dag overførte dette
beløb samt 806.656 kr. fra selskabets konto til en intern konto i Q-banken, hvorefter der igen samme
dag fra denne interne konto af C eller på dennes foranledning blev udstedt en check på 10.166.656
kr. til køberen. Det henstår uklart, hvorledes der er forholdt med det restbeløb på 500.000 kr., som G
skulle have medbragt på en check til mødet den 30. april 1993, og som han tilsyneladende hævede
senere samme dag, fra A ApS' konto med Q-banken.
Landsretten finder, at der har været en så høj grad af samtidighed mellem pengeoverførslerne,
at det må lægges til grund, at A ApS erhvervede anparterne i F ApS for midler, der var stillet til
rådighed for køberselskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er afgørende, hvilken af
overførslerne, der konkret har fundet sted først, ligesom det heller ikke kan tillægges betydning, at
der på A ApS' konto i Zs Bank forud for købet henstod et større kontantbeløb.
Ved anpartsoverdragelsesaftalen overførte C selskabets midler til køberen. C stillede herved
som eneanpartshaver i det solgte selskab dettes midler til rådighed for køberen i forbindelse med
dennes erhvervelse af anparterne i selskabet og overtrådte dermed § 84, stk. 2, i den
dagældende anpartsselskabslov.
Tilbageførsel fra køber af de udbetalte selskabsmidler, jf. lovens § 84, stk. 4, er udelukket. C, der
har truffet eller opretholdt den ulovlige disposition, indestår derfor for selskabets tab efter lovens §
84, stk. 5, der må forstås som en regel om hæftelse på objektivt grundlag.
Herefter, og da der ikke er grundlag for at anse sagsøgerens krav for bortfaldet ved passivitet,
gives der sagsøger medhold i de nedlagte påstande.
Om det indbyrdes forhold mellem sagsøgte C og adciterede Q-banken A/S, bemærker
landsretten, at det findes stemmende med UfR 1997.364 H, at C ikke kan gøre regres over for
banken for krav vedrørende selskabsskatterenter, boomkostninger m.v., idet banken i modsat fald
indirekte vil komme til at hæfte for tabsposter, som ifølge Satair-dommen alene kan gøres gældende
over for de aktører, der indestår for konkursboets tab efter den dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 5.
I det indbyrdes forhold mellem C og Q-banken tages adciteredes frifindelsespåstand derfor til
følge.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, C, skal til sagsøgeren, A ApS under konkurs ved kurator B, betale 794.372 kr. *)
Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at sagsøgte yderligere er forpligtet til at erstatte
sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige
likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens
§ 94, nr. 3 og 4.
Sagsøgte skal endvidere i sagsomkostninger betale 62.000 kr. til sagsøgeren og 50.000 kr. til
adciterede.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.