Tidligere instans:

Østre Landsrets dom af 30. juni 1999

Afsagt af dommerne:

5 dommere

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 11. afdeling den 30. juni 1999.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere.

Parternes påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand.

Sagen angår

Skatteministeriet har for Højesteret frafaldet anbringendet om, at A ikke i 1992 var underlagt en endelig, bindende og ubetinget underholdsforpligtelse.

Af kontoudskriften for juni 1992 for A's

bankkonto fremgår, at der er hævet følgende beløb:

	1. juni		707,50	kr.
	9. juni		25.900,00	kr.
	23. juni		13.100,00	kr.
	26. juni		500,00	kr.
	26. juni		1.000,00	kr.
	30. juni		3.150,00	kr.

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt nye oplysninger og afgivet ny forklaring af A.

Af kontoudskrifter for maj og juli måned 1992 for A's bankkonto fremgår, at der er hævet følgende beløb:

	1. maj		707,50	kr.
	20. maj		2.600,00	kr.
	29. maj		3.150,00	kr.
	1. juli		2.100,00	kr.
	1. juli		707,50	kr.
	3. juli		2.000,00	kr.
	31. juli		3.150,00	kr.

Af kontoudskrifter for A's ægtefælles bankkonto for maj-juli 1992 fremgår, at der i perioden er hævet følgende beløb:

	13. maj		1.000,00	kr.
	18. maj		550,00	kr.
	19. maj		5.100,00	kr.
	20. maj		1.700,00	kr.
	10. juni		1.300,00	kr.
	12. juni		1.000,00	kr.
	18. juni		15.609,20	kr.
	19. juni		400,00	kr.
	23. juni		700,00	kr.
	29. juni		500,00	kr.
	30. juni		400,00	kr.
	3. juli		1.000,00	kr.

A har forklaret blandt andet, at han og hans hustru tog af sted til Serbien i begyndelsen af juli 1992. De kørte derned i bil medbringende 20-30.000 kr. i kontanter. En del af pengene skulle hans far have, og resten skulle bruges til at holde ferie for. Hans hustru skulle også betale til hans mor, og det var pengene ligeledes beregnet til. Pengene stammede fra hans og hustruens lønindkomst og var sparet op i løbet af året 1992. Deres løn blev sat ind på en konto i X-bank i Y-by. De fik ikke i maj-juli 1992 andre penge udbetalt end dem, der blev sat ind i X-bank. Posteringerne den 9. juni 1992 på 25.900 kr. og den 23. juni 1992 på 13.100 kr. er anvendt til betaling af terminsydelser. Han kan ikke huske, hvad de 15.609,20 kr, der den 18. juni 1992 er hævet på hustruens konto, skulle bruges til.

Det kan godt være, at hans hustru har købt noget og lagt overskuddet i en skuffe. Han ved heller ikke, hvad hævningerne den 20. maj og 29. maj 1992 er blevet brugt til. De brugte ca. 4.000 kr. til rejseudgifter, især til benzin. De sov i bilen på vej til Serbien. I Serbien boede de hos hans far i 3 uger. Referatet af hans forklaring i landsretten er ikke korrekt.

Han er muligvis blevet misforstået af tolken. Han forstår dansk og klarer sig til daglig, men forstår ikke dansk godt nok til at få det hele med i en retssag. Han har ikke hævet 14.000 kr. i begyndelsen af juli 1992. De beløb, de havde med til Serbien, er hævet i løbet af maj og juni på den måde, at når de havde købt noget ind, lagde de overskuddet til side i en skuffe. Det var, fordi han ikke gad gå i banken med det, der var blevet tilovers. De penge, der var i skuffen, skulle bruges på rejse og ikke til indkøb.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Begrundelse og konklusion

Fire dommere udtaler:

Efter oplysningerne om de beløb, der er hævet på A's og hans ægtefælles bankkonti, sammenholdt med hans skiftende forklaringer tiltræder vi, at A ikke har godtgjort, at han i 1992 har betalt sin far 6.000 kr. i henhold til underholdsforpligtelsen. Vi stemmer derfor for at stadfæste dommen.

Dommer 1 udtaler:

A og hans hustru har i Danmark haft indtægter, der giver mulighed for, at de kunne betale både 6.000 kr. til A's far og 6.000 kr. til hans mor. De hævninger, der er foretaget på A's og hustruens konti i maj og juni 1992, giver efter min opfattelse ligeledes mulighed for, at de kan have betalt beløbene efter at have dækket terminsbetalinger og leveomkostninger. Selv om A muligvis har afgivet skiftende forklaringer om, hvornår han fra sin lønkonto har hævet de beløb, der blev brugt på rejsen i 1992, finder jeg, at det ved de foreliggende forklaringer og erklæringerne fra 1993 og 1997 er godtgjort, at A har betalt de 6.000 kr. til sin far i juli 1992 i Serbien. Jeg stemmer derfor for at give A medhold i hans principale påstand.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal appellanten, A, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 30.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.