Dato for udgivelse
22 mar 2001 16:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. november 2000
SKM-nummer
SKM2001.89.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
K. afdeling, B-1111-96
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Realisationsprincippet, Obligations- og valutaterminsforretninger
Resumé
To anpartsselskaber ikke anset for at være i næring med indgåelse af lånefinansierede, spekulative obligations- og valutaterminsforretninger. Gevinst og tab på forretningerne skulle i overensstemmelse med realisationsprincippet opgøres hvert indkomstår for sig.
Reference(r)
Statsskatteloven § 4

Parter:

A ApS og B ApS
(advokat C, D-by)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten)

Afsagt af dommerne:

3 dommere.

Den 29. februar 1996 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende opgørelsen af sagsøgerne, A ApS og B ApS's indkomst for skatteårene 1987/88 - 1991/92. I kendelsen hedder det blandt andet:

"Klagen vedrører opgørelse af indkomsten på følgende punkt:

Skattepligtig indkomst:
Skatteår 1987/88:
Regulering vedrørende obligationsterminsforretningen,
vedr. A ApS ikke godkendt anvendelse af
lagerprincip, forhøjelse
2.196.654 kr.
Regulering vedr. valutaterminsforretninger, se ovenfor.,
forhøjelse
2.473.014 kr.
Samlet forhøjelse 4.669.668 kr.
Skatteår 1988/89:
Regulering vedr. obligationsterminforretninger, vedr.
A ApS, se ovenfor, nedsættelse
- 262.219 kr.
Regulering vedr. valutaterminsforretninger, vedr. A
ApS, nedsættelse
- 1.335.855 kr.
Regulering ved valutaterminsforretninger, vedr. E I/S, 3.563.358 kr. med 50 % henført til B ApS, forhøjelse 1.781.679 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af avance ved
obligationssalg i A ApS
- 140.445 kr.
Skatteår 1989/90:
...
Ikke godkendt indtægtsførsel af avance ved
obligationssalg i A ApS
- 66.955 kr.
Regulering vedr. valutatermins-forretninger, E I/S, 171.761 kr. med 50 % henført til B ApS 85.881 kr.
Skatteår 1990/91:
...
Ikke godkendt fradrag for tab ved obligationssalg i
A ApS
687.064 kr.
Regulering vedr. valutaterminsforretninger, E I/S, 149.473 kr. med 50 % henført til B ApS 74.736 kr.
Skatteår 1991/92:
Ikke godkendt indtægtsførsel af avance ved
obligationssalg i A ApS
- 68.910 kr.
...
Regulering vedr. valutaterminsforretninger, E I/S, 147.230 kr. med 50 % henført til B ApS 73.615 kr.

Sagen har været forhandlet med selskabets advokat, som tillige har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det fremgår af sagen, at selskabet A ApS, jf. oplysning i henhold til anpartsselskabslovens § 17 A, ejes af brødrene F og G, dels personligt og dels gennem holdingselskaber, således at F ejer 80 % af anpartskapitalen og G resten.

Selskabet indgår i en koncern og er moderselskab for en række datterselskaber. Pr. 30 juni 1986 havde selskabet 100 %'s ejerinteresser i tre datterselskaber, H ApS, I ApS, samt B ApS (B), der ejede 50 % af E I/S og J I/S, hvor Købmand K via et selskab har de øvrige kapitalinteresser med 50 %.

Det primære formål i A ApS pr. 30. juni 1986 har bestået i at holde kapitalinteresser i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Herudover har selskabet haft indtægter ved drift af ejendomme, hvilke har været udlejet til H ApS, samt køb og salg af værdipapirer.

Vedrørende terminsforretninger:

De foretagne ændringer skyldes det forhold, at selskabet har anset sig for næringsdrivende med terminsforretninger, og at selskabet som følge heraf har medregnet gevinst og tab på terminsforretninger efter lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For de påklagede indkomstår har moderselskabet selvangivet følgende resultater ved terminsforretninger:

1987/88: (Tab)
Tab ved valuta 343.120 kr.
Tab ved obligation 1.437.202 kr.
Ialt 1.780.322 kr.
1988/89: (Gevinst)
Gevinst ved valuta 1.333.855 kr.
Gevinst ved obligation 262.219 kr.
Ialt 1.596.074 kr.

1989/90 - 1991/92:

Ikke foretaget nogen terminsaktivitet.

I virksomhederne E I/S og J I/S, som for 50 %'s vedkommende er ejet af B ApS, er omhandlede dispositioner foretaget i samarbejde mellem købmændene K og F.

E I/S har indtil opløsningen i regnskabsåret 1990/91 som primær aktivitet varetaget drift af udlejningsejendomme, herudover har interessentskabet indgået terminsforretninger. Interessentskabet har bl.a. haft følgende regnskabsmæssige oplysninger:

Skatteår:
1988/89:
Resultat før finansieringsomkostninger 5.614.285 kr.
Renteudgifter 9.153.235 kr.
- heraf tab ved valutaterminsforretninger på 3.563.358 kr.
1989/90:
Resultat før finansieringsomkostninger 7.485.741 kr.
Renteudgifter, netto 4.754.604 kr.
- Heri indgår gevinster ved valutaterminsforretninger med 1.378.831 kr.
1990/91:
Resultat før finansieringsomkostninger 16.669.859 kr.
Renteudgifter 12.593.940 kr.
- Heraf tab ved valutaterminsforretninger 149.473 kr.
E I/S har haft følgende resultater vedrørende terminsforretningerne:
1988/89:
Tab 3.563.358 kr.
1989/90:
Gevinst 1.550.592 kr.
1990/91:
Tab 149.473 kr.
1991/92:
Tab 147.230 kr.

Heraf er 50 % henført til B ApS.

B ApS har for skatteåret 1988/89 medregnet andel af fortjeneste på terminsforretninger i J I/S på 402.529 kr.

De indgåede terminsforretninger, som dels består i valutaterminsforretninger, dels i obligationsterminsforretninger, er alle afviklet ved differenceafregninger. Forretningerne er primært indgået af F, dog har selskabets økonomichef L analyseret valutamarkeder, ligesom han i et vist omfang selv har disponeret.

Til brug for indgåelsen af terminsforretningerne blev i selskabernes kontor i M-gade 18, N-by, pr. 27. november 1985 installeret et terminalanlæg. Anlægget var tidligere stillet til rådighed af selskabets bankforbindelse, O-bank A/S (P-bank A/S), som tillige betalte halvdelen af driftsudgifterne. Via skærmen har selskabet løbende kunnet følge kursudviklingen i valuta, obligationer, samt følge renteforskelle. Nævnte oplysninger blev løbende opdateret. Efterfølgende er terminalerne tilsluttet informations- og handelssystem i Q-bank.

Selskabet har inden for en samlet ramme på en modværdi af 125.000.000 kr. kunnet indgå valutaterminsforretninger, samt for en modværdi af 80.000.000 kr. kunnet indgå obligationsterminsforretninger.

I forbindelse med salg af R-kæden i sommeren 1987 indstillede F sin aktivitet med terminsforretninger, og den finansielle aktivitet i selskabet blev omlagt til rentearbitragearrangementer, som herefter blev varetaget af selskabets økonomichef. I regnskabsåret 1988/89 har selskabet erhvervet et selskab, S ApS, hvis formål er handel, investerings- og finansieringsvirksomhed, herunder køb og salg af fordringer og lignende værdipapirer. Selskabet har fortsat den i koncernens øvrige selskaber tidligere drevne finansielle virksomhed. For samme regnskabsår er der foretaget et kapitalindskud på 60 mio. kr. i dette selskab.

Selve forretningsgangen ved indgåelsen af terminskontrakterne har været tilrettelagt således, at F hver morgen har taget telefonisk kontakt til en medarbejder i P-bank A/S, hvor man har drøftet gårsdagens forretninger og dagens mulige forretninger. Herefter er kontrakterne og positionerne indgået løbende dagen igennem, og der er samtidigt hermed udstedt positionslister, hvor de indgåede forretninger er registreret. Sideløbende hermed er nettobeløb for samtlige indgåede forretninger opgjort, hvorved man har kunnet følge nettogevinster/-tab på samtlige indgåede forretninger. Efter en periode er positionerne blevet lukket, hvorefter forretningerne er afviklet ved differenceafregning.

En del af forretningerne er foregået i E I/S, hvor der er drevet forretning med T A/S.

Siden medio 1980'erne har selskabet via datterselskabet B ApS haft et udstrakt samarbejde med Købmand K og dennes selskaber, som på dette tidspunkt optog handel med værdipapirer og valuta på termin m.v. i sit forretningsområde. K's aktivitet var inspirationskilden for de i A ApS foretagne terminsforretninger, som blev tilrettelagt på samme vis. Købmand K har fået anerkendt fradrag i sine selskaber, U A/S samt T A/S, for tab på sine terminsforretninger, jf. afgørelse fra skatteankenævnet i V-by kommune af 3. december 1990. Told- og Skattestyrelsen har efter forelæggelse af sagen for Ligningsrådet ved afgørelse af 29. maj 1991 ikke fundet anledning til at ændre skatteankenævnets afgørelse.

Told- og Skatteregion N-by har ved den påklagede afgørelse fundet, at den af selskabet udviste aktivitet med terminsforretninger ikke har haft et så professionelt præg, ligesom det ikke har haft en sådan omfattende og vedvarende karakter, at selskabet kan anses for næringsdrivende på det finansielle område. Terminsforretningerne er anset som væddemål, jf. statsskattelovens § 4, litra f, da de endvidere er foretaget uden sammenhæng med erhvervsmæssig aktivitet, og da selskabet ikke har været ejer af de fordringer, som har været genstand for overdragelse på termin. Regionen har endvidere henset til, at F på selskabets vegne alene har afsluttet terminshandler i perioden februar 1986 til marts 1987.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at gevinst og tab, der er medregnet fra datterselskabet B til sambeskatningsindkomsten skal anses for indvundet henholdsvis lidt som led i næring, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

Til støtte herfor har hun bl.a. anført, at næring ikke behøver at være begrundet i den skattepligtiges hovederhverv, men tillige kan foreligge som binæring ved en aktivitet, der implicerer en indtægtserhvervelse. De indgåede terminsforretninger har været foretaget gennem en længere årrække med professionelt tilsnit via handlernes indgåelse på det installerede terminalanlæg i selskabernes kontor, hvorved der er handlet direkte på markedet. Købmand F har anvendt ca. 75 % af sin arbejdstid på arbejdet med disse kontrakter. Selskabet har udarbejdet interne skemaer, der har muliggjort en løbende registrering og bogføring. Det professionelle præg er tillige understreget af, at selskabet har haft en ramme for indgåelse af terminskontrakter på 100.000.000 kr. uden nogen anden form for sikkerhed.

Endvidere har terminshandlerne haft et betydeligt omfang, idet der i de omhandlede år alene i A ApS har været indgået mindst 580 valutaterminshandler, der har udmøntet sig i 46 afregninger fra banken, og den samlede omsætning for valutaterminsforretningerne har udgjort mere end 30 mia. kr. Terminskontrakterne må anses for omsætningsaktiver, da den pågældende aktivitet har tilsigtet en indkomsterhvervelse i selskabet. Endelig er det anført, at selskaber pr. definition er erhvervsdrivende i henhold til aktie- og anpartsselskabslovens § 1. Der er henvist til Tidsskrift for Skatteret 1989, nr. 313 og 1989, nr. 391.

Advokaten har endvidere anført, at selskabet tillige har indgået købs- og salgsoptioner, hvorved man på blot én kontrakt af 26. marts 1986 har modtaget præmie på 1.426.202,40 kr. for at påtage sig en option, hvor P-bank har haft ret, men ej pligt, til pr. 1. oktober 1986 at sælge USD mod DEM til en fastsat kurs. Modsat har selskabet ved kontrakt af 29. april 1986 betalt en præmie på 900.193,50 kr. for retten til et halvt år senere at købe USD mod DEM til en fastsat kurs. Disse eksempler viser det høje aktivitetsniveau, og at der ikke er tale om passiv spekulation.

Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at aktiviteten for så vidt angår interessentskaberne E I/S og J I/S skal anses for næringsdrift.

Til støtte herfor har hun henvist til Ligningsrådets skattemæssige behandling af købmand K, og da forholdene er ensartede bør A ApS/B ApS beskattes på samme måde som medinteressenten. I modsat fald vil resultatet blive, at den del af tabene i E I/S, som kan henføres til K's selskaber kan medføre fradrag i disses skattepligtige indkomster, hvorved der skabes en uensartet skattemæssig behandling af lige forhold.

...

Mest subsidiært har hun nedlagt påstand om, at den talmæssige ansættelse skal ændres i overensstemmelse med den over for Landsskatteretten fremlagte opgørelse af 14. august 1995, der er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen den 28. august 1995.

...

Under sagens behandling for Landsskatteretten har selskabets revisor til støtte for den mest subsidiære påstand foretaget en fornyet talmæssig opgørelse af gevinst og tab på terminsforretninger i skatteårene 1987/88 og 1988/89 efter realisationsprincippet.

Told- og Skattestyrelsen har ved skrivelse af 28. august 1995 tiltrådt opgørelsen således:

Terminsforretninger i A ApS:

Skatteår 1987/88 (Regnskabsår 1985/86):

Samlet forhøjelse ifølge revisionsrapport 4.669.668 kr.
Reduktion med realiseret tab ved forlængelser:
Obligationer 2.266.887 kr.
Valuta 1.679.294 kr.
3.946.181 kr.
- Nettotab 1.056.835 kr.
Nedsættelse indstilles med 2.889.346 kr.
Skatteår 1988/89 (Regnskabsår 1986/87):
Samlet nedsættelse ifølge revisionsrapport 1.596.074 kr.
Ændringer: 1.915.897 kr.
Obligationer - 1.043.300 kr.
Realiseret nettogevinst, indstillet forhøjelse 872.597 kr.
Styrelsen har således indstillet, at den skattepligtige indkomst for A ApS
nedsættes med 2.889.346 kr., og at indkomsten for 1988/89 forhøjes med
872.597 kr.
Vedrørende terminsforretninger i W ApS:
Skatteår 1988/89:
Indkomstforhøjelse 1.781.679 kr.
Reduktion med fortjeneste i J I/S 402.529 kr.
Nettofortjeneste 1.379.150 kr.

Styrelsen har indstillet, at tab på terminsforretninger i E I/S kan modregnes i gevinst på terminsforretninger i J I/S, idet selskabet har deltaget som interessent i begge interessentskaber, hvorefter indkomstansættelsen nedsættes med 402.529 kr.

Vedrørende skatteår 1989/90 har styrelsen dog ikke tiltrådt revisorens opgørelse, idet tab på terminsforretninger ikke kan dokumenteres, jf. også revisorens egne oplysninger om manglende dokumentation, og ansættelsen på dette punkt er indstillet fastholdt.

Told- og Skattestyrelsen har under retsmøde henholdt sig til afgivne udtalelse vedrørende opgørelse af realiseret tab/-gevinst, herunder ved forlængelser. Herudover har styrelsen indstillet stadfæstelse i relation til næringsbedømmelsen, jf. statsskattelovens §§ 4-6. Styrelsen har anført, at der er forskel på sagen vedrørende K som Ligningsrådet afgjorde den 29. maj 1991 og nærværende sag. K, der er medinteressent i J I/S, havde virksomhed i V-by. Efter besigtigelse blev det af rådet under hensyntagen til omfanget af den udøvede aktivitet og kontinuiteten heraf konstateret, at denne skatteyder efter omstændighederne drev næring. K havde i sine selskaber professionelt drevet denne virksomhed gennem ca. 7 år. Efter ca. 1 år modtog rådet en henvendelse i sagen vedrørende den anden interessent i J I/S, og efter møde blev det fastslået, at aktiviteten ikke havde det fornødne omfang i relation til næring. Sagerne er ikke sammenlignelige, og der kan hverken blive tale om afsmitning eller om brud på lighedsgrundsætning, når man henser til den korte periode på 1 1/2 år, i hvilken aktiviteten er udført hos A ApS.

Den samlede aktivitet hos K var ca. 3 gange så stor som omfanget i den foreliggende sag.

Efter det oplyste finder Landsskatteretten, at A ApS, B ApS, herunder E I/S og J I/S, uagtet den systematiske fremgangsmåde via egen online EDB terminal, ikke anses berettiget til fradrag for nettotab ved terminsforretninger, idet selskaberne ikke kan anses næringsdrivende inden for dette finansielle område, jf. statskattelovens §§ 4-6. Der lægges herved afgørende vægt på, at de omhandlede terminsforretninger, uanset deres antal og omfang, ikke kan antages at have haft den for næringsvirksomhed fornødne professionelle og systematiske karakter, ligesom der er henset til, at handlerne alene er foretaget for selskabernes egen regning. Selskaberne har således ikke haft det som delvis levevej at handle med terminskontrakter via aktiv kundekontakt eller anden udadvendt handelsaktivitet ved formidling for andres regning. Da de gennemførte forretninger endvidere ikke har forbindelse med anden erhvervsmæssig aktivitet vil omhandlede differenceafregnede forretninger uden tilknytning til erhverv være at anse for enkeltstående væddemålskontrakter, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

...

Landsskatteretten bemærker, at Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 29. maj 1991 med Ligningsrådets godkendelse vedrørende næringsbedømmelse af de af K ejede selskaber bygger på en konkret vurdering, der er anlagt på de faktiske omstændigheder i denne skatteyders selskaber U A/S m.fl., hvilket således ikke er udtryk for en konkret vurdering af aktiviteten i E I/S. Afgørelsen kan endvidere ikke anses som udtryk for nogen administrativ praksis på området. Bedømmelse af aktiviteten er en retlig vurdering efter statsskattelovens § 4-6, jf. 5a, og statsskattelovens § 4, litra f, og næringsbedømmelsen kan få forskelligartet udfald alt efter de foreliggende fakta, hvorfor det i den konkrete sag må anses for sagligt begrundet at anse selskabet A ApS, herunder B ApS, for at have indgået væddemålskontrakter uden for næring.

Retten bemærker, at selskabet ikke kan indrømmes adgang til at aktivere et års nettotab til modregning i senere års gevinster, idet hver enkelt kontrakt må anses som et selvstændigt retsforhold, hvorfor ét års tab ved kontrakter ikke kan anses for medgået til frembringelse af senere års gevinstgivende kontrakter.

Vedrørende den mest subsidiære påstand:

Retten finder, at forlængelser af terminskontrakterne, hvorved gevinst og tab på forlængelsestidspunktet er indregnet i den nye terminskurs, i det foreliggende tilfælde kan sidestilles med en realisation, samt oprettelse af en ny kontrakt. Der vil således være at give medhold i henhold til denne påstand, hvorefter ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst vil være at foretaget i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling af 28. august 1995 med udgangspunkt i revisorens opgørelse af 14. august 1995.

Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af Told- og skatteregionen.

Vedrørende obligationskurstab:

A ApS har fra skatteårene 1988/89 til 1991/92 ved sin skattepligtige indkomst medregnet kursgevinster og kurstab ved obligationer, hvorved den skattepligtige indkomst samlet er påvirket med tab på 410.754 kr, specificeret således:

1988/89
140.445
1989/90
66.955
1990/91
-687.064
1991/92
68.910

Selskabets obligationsbeholdning har bestået af såvel kreditforretningsobligationer samt Danske statslån, hvilke i nominelle værdier har udgjort:

1984/85: 16.708.000 kr.
1985/86: 21.338.000 kr.
1986/87: 27.964.325 kr.
1987/88: 16.357.000 kr.
1988/89: 4.580.000 kr.
1989/90: 30.228.000 kr.
1990/91: 41.161.000 kr.
1991/92: 11.078.000 kr.

Selskabet har i årsregnskabet, opført obligationsbeholdningen under omsætningsaktiverne i status.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet, at selskabet ikke kan antages at drive handelsnæring, jf. kursgevinstlovens § 2, hvorfor den af selskabet udviste aktivitet har været porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Regionen har herved henset til, at selskabet ikke har foretaget annoncering eller kundekontakt, samt at selskabets indtægtsgrundlag har været baseret på drift af de af selskabet ejede virksomheder, udlejning af ejendomme samt renteafkast, hvortil den omhandlede handel med obligationer har udgjort en ubetydelig aktivitet. Endelig har regionen henset til, at salg fra obligationsbeholdningen alene er foretaget i skatteår 1990/91, hvorved den øvrige afgang fra beholdningen er opstået ved udtrækning eller udløb.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om fradrag for tab på obligationer med 410.754 kr.

Til støtte herfor han hun anført, at selskabet har drevet næring med køb og salg af obligationer, jf. kursgevinstloven § 2, idet selskabet må anses for næringsdrivende med finansielle fordringer. Såvel i A ApS som i B ApS har formålet været at erhverve indtægter gennem indkomstskabende aktiviteter. Obligationerne må betragtes som omsætningsaktiver, som udslag af en direkte sammenhæng med den tilsigtede indkomsterhvervelse. Endvidere er selskaberne gennem en årrække blevet beskattet af kursgevinster ved salg af obligationer.

Told- og Skattestyrelsen har under retsmøde indstillet ansættelsen stadfæstet.

Landsskatteretten finder, at A ApS ikke har udøvet en aktiv indsats med henblik på handel med værdipapirer i øvrigt, ligesom selskabet ikke har udøvet særlig aktivitet i forbindelse med erhvervelse af værdipapirerne. Da investeringen endvidere er foretaget i statsobligationer og kreditforeningsobligationer, således at der er etableret en formodning for anlægsinvestering, kan selskabet ikke anses for omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt."

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 24. maj 1996, har sagsøgerne nedlagt følgende påstande:

Principal påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende,

at de skattepligtige indkomster i A ApS nedsættes og forhøjes med følgende beløb:

Skatteåret 1987/88 (regnskabsåret 1985/86):

Nedsættelse med tab på terminsforretninger med 1.056.835 kr.

Skatteåret 1988/89 (regnskabsåret 1986/87):

Forhøjelse vedrørende gevinst ved terminsforretninger: 872.597 kr.

Forhøjelse vedrørende kursgevinst på obligationer: 140.445 kr.

Ialt: 1.013.042 kr.

Skatteåret 1989/90 (regnskabsåret 1987/88):

Forhøjelse vedrørende kursgevinst på obligationer: 66.955 kr.

Skatteåret 1990/91 (regnskabsåret 1988/89):

Nedsættelse vedrørende kurstab på obligationer: 687.064 kr.

Skatteåret 1991/92 (regnskabsåret 1989/90):

Forhøjelse vedrørende kursgevinst på obligationer: 68.910 kr. Nettonedsættelse i alt vedrørende A ApS: 594.992 kr.

at de skattepligtige indkomster i B ApS nedsættes med følgende tab ved valutaterminsforretninger:

Skatteåret 1988/89: 1.379.150 kr.
Skatteåret 1990/91: 74.736 kr.
Skatteåret 1991/92: 73.615 kr.

Nedsættelse i alt vedrørende B ApS 1.527.501 kr.

og at sagen hjemvises til skattemyndighederne til fornyet opgørelse af den skattepligtige indkomst i skatteåret 1989/90 i B ApS.

Subsidiær påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende:

at den skattepligtige indkomst i A ApS i skatteåret 1988/89 (regnskabsåret 1986/87) nedsættes med 872.597 kr., og

at den skattepligtige indkomst i B ApS i skatteåret 1989/90 (regnskabsåret 1987/88) nedsættes med 775.296 kr.

Mere subsidiær påstand:

Sagen hjemvises til skattemyndighederne til fornyet opgørelse af den skattepligtige indkomst i skatteåret 1989/90 i B ApS.

Sagsøgte har efter sin endelige påstand taget bekræftende til genmæle overfor påstanden om hjemvisning til skattemyndighederne til fornyet opgørelse af den skattepligtige indkomst i skatteåret 1989/90 i B ApS og har i øvrigt påstået frifindelse.

Sagen angår

Af vedtægterne for A ApS fremgår, at selskabets formål er handel og fabrikation. Selskabet har anvendt perioden 1. juli til 30. juni som regnskabsår.

Af regnskabet for året 1985/86 (15. regnskabsår) fremgår, at selskabet havde tab på obligationsterminsforretninger m.v. på 1.437.202 kr. og tab på valutaterminsforretninger m.v. på 343.120 kr.

Af regnskabet for året 1986/87 (16. regnskabsår) fremgår, at selskabet havde gevinst på valutaterminsforretninger på 1.333.855 kr. og gevinst på obligationsterminsforretninger på 262.219 kr.

B ApS blev stiftet i 1981. Samtlige anparter ejes af A ApS. Af stiftelsesdokumentet af 15. maj 1981 fremgår, at selskabets formål er køb og salg af fast ejendom, administrations- og investeringsvirksomhed. Af vedtægterne for anpartsselskabet fremgår, at selskabets formål er supermarkedsvirksomhed. Sammen med T ApS stiftede selskabet i 1985 Å I/S med 50 % ejerskab til hvert anpartselskab. Den primære aktivitet var drift af supermarked i Y-by. Her ud over beskæftigede interessentskabet sig med terminsforretninger. Til afløsning for et engagement med Z-bank indgik interessentskabet den 7. januar 1987 aftale med P-bank blandt andet om en ramme på 50.000.000 kr. for valutaterminsforretninger.

Af regnskabet for året 1985/86 (1. regnskabsår) for Å I/S fremgår, at interessentskabet havde en kursgevinst på terminsforretninger på 941.904 kr. Under kortfristet gæld er medtaget løbende terminsforretning på 47.481 kr.

Af regnskabet for året 1986/87 (2. regnskabsår) fremgår, at interessentskabet havde en kursgevinst på terminsforretninger på 805.059 kr.

Sammen med T ApS stiftede B ApS tillige E I/S, hvis primære aktivitet var drift af udlejningsejendomme. I 1986/87 begyndte interessentskabet endvidere at beskæftige sig med terminsforretninger.

Af perioderegnskabet for perioden 1. juli 1986 - 30. juni 1987 fremgår, at interessentskabet havde kurstab på valutaterminsforretninger på 3.563.358 kr. Under kortfristet gæld er medtaget en uafregnet terminsforretning på 3.563.358 kr.

Perioderegnskabet for perioden 1. juli 1987 - 30. juni 1988 viser, at interessentskabet havde en nettogevinst på valutaterminsforretninger på 1.378.831 kr. Under kortfristet gæld er medtaget uafregnet terminsforretning på 2.184.527 kr.

I perioderegnskabet for perioden 1. juli 1988 - 30. juni 1989 indgår under renteudgifter m.m. dollar-regulering på valutaterminsforretning med 149.473 kr. Uafregnet terminsforretning er medtaget under kortfristet gæld med 2.334.000 kr.

I perioderegnskabet for perioden 1. juli 1989 - 30. juni 1990 er der under renteudgifter m.m. medtaget dollar-regulering på valutaterminsforretning på 147.230 kr. Uafregnet terminsforretning er medtaget med 2.481.225 kr. under kortfristet gæld.

Der er under domsforhandlingen foretaget gennemgang af eksempler på terminsforretninger.

Direktør Æ, Ø-selsskab, har som sagkyndigt vidne i en tilsvarende sag besvaret et af advokat C og Kammeradvokaten udarbejdet spørgetema. Parterne har været enige om tillige at anvende besvarelsen i nærværende sag. Af besvarelsen af 28. maj 1998 fremgår blandt andet.

"1.Hvad er en terminsforretning, og hvordan adskiller en terminsforretning sig fra en investering i det underliggende aktiv?

Ved en handel af en obligation på termin foretages en handel (køb eller salg) i fremtiden (terminsforretningens udløbsdato, dvs. betalingsdatoen) til en på forhånd fastsat kurs (terminskursen). Aftalen er bindende for både køber og sælger, hvorved der er tale om en pligt (ved optioner er der tale om en rettighed for køber og en forpligtelse for sælger, hvis køber udnytter optionen). Forskellen til en almindelig obligationshandel (kaldes for spothandel) er således tidspunktet for betalingen. For en spothandel er normal betalingstidspunkt tre dage efter handlens indgåelse (kaldes for valørdagen).

Der stilles ved en terminsforretning (ikke futures) som hovedregel intet krav om initialt kapitalindskud, hvilket vil sige, at man kan indgå handlen uden straks at indskyde penge. Modparten foretager dog forinden en kreditvurdering af kunden. Man kan således investere for større beløb, end man ejer, og derfor også eventuelt tabe mere, end man ejer. Situationen kaldes for en gearet investering.

Eksempel obligationer:

En virksomhed indgår i dag en terminskontrakt, if. hvilken den forpligter sig til om én måned at købe 7 % st.lån 2007 til dagens kurs + terminstillægget.

Virksomhedens modpart (typisk en bank) gør i princippet det, at de allerede ved indgåelsen af kontrakten køber obligationen og derved modtager renter i den følgende måned.

Bankens køb finansieres ved at låne (eller fjerne) penge via (fra) pengemarkedet. Pr. dags dato er bankens én måneds pengemarkedsrentesatser eksempelvis 4,26 % for indlån og 4,50 % for udlån. Terminstillæggets størrelse afhænger af, om den effektive rente på obligationen er højere end pengemarkedsrenten.

I det aktuelle eksempel vil der blive tale om et terminsfradrag, dvs. Terminskurs=Aktuel kurs + (finansieringsrente - påløbne rente på obligationen på udløbstidspunktet)=>

1. Kurs på obligationen 112,50
2. Alternativ forrentning i
pengemarkedet i 30 dage
ved 4,50 % p.a. i rente
4,5*112,50/
100*30/360
0,4219
3. Påløbne rente på
obligationen i 30 dage
7*30/360 0,5833
4. Terminskurs 4=1+2-3 112, 3385

Terminsforretningen er således "risikofri" for banken. Terminsforrentningen giver banken et afkast, der svarer til alternativ placering i pengemarkedet på den i terminsforretningen bundne kapital. Bankens gevinst opstår via den pengemarkedsrente/finansieringsrente, der benyttes til at prisfastsætte terminstillægget. Bankens incitament til at indgå en terminsforretning er således blot, at det er en alternativ måde at låne penge ud på.

Eksempel valuta:

En dansk virksomhed indgår en importaftale med en tysk virksomhed om levering af en vare om 1 måned til salgssummen X mio. DEM, der forfalder til betaling 2 mdr. efter fakturering. Virksomheden skal for DEM-beløbet betale en spotkurs plus en terminspræmie. Virksomheden køber derfor X mio. DEM (+/- terminstillægget) på termin til levering den dag, betalingen forfalder. Terminspræmien er bestemt af renteforskellen mellem et pengemarkedsindskud i henholdsvis Y mio. DKK og X mio. DEM i perioden frem til levering. Altså samme princip som prisfastsættelsen af obligationer.

...

Bemærk: Efterfølgende er svarene til spørgsmålene vedr. valuta og aktier kun besvaret særskilt, såfremt der er forskel i forhold til svarene vedrørende obligationer.

2. Kan en terminsforretning afvikles før det aftalte udløbs- eller leveringstidspunkt?

Nej, den oprindelige forretning kan ikke afvikles før det aftalte udløbs- eller leveringstidspunkt, men man kan indgå en modgående position. Har man f.eks. købt en 7 % st.lån 2007 på termin med udløb i september, kan man foretage en modsatrettet transaktion dvs. sælge 7 % 2007 på termin med udløb i september.

Omkostningerne er dels relateret til ovenfor omtalte terminstillæg (dvs. forskellen mellem renten på obligationen og pengemarkedsrenten), dels til de mellemliggende markedsbevægelser (selvom dette ikke er omkostninger i traditionel forstand). Prisen på den modgående forretning kan man ikke sige noget om på forhånd, da såvel aktuel markedskurs som finansieringsrenten kan have ændret sig i den mellemliggende periode.

3. Ved terminsforretningens udløb antages det, at forretningen kan afsluttes eller forlænges. Er denne antagelse korrekt?

Ja. Afslutning sker uden videre. Forlængelse kan ske ved at indgå en ny forretning, hvilket normalt kaldes at rulle forretningen.

Eksempel:

Indgåelse af en terminsforretning med udløb i december ved udløb af terminsforretningen, der har udløb i september.

Omkostninger herved?

Ja. Terminstillægget og markedsbevægelser som beskrevet i svaret til spm. 2.

4. Eksempel på indgåelse af modgående forretning:

Man har indgået en kontrakt vedr. køb af 7 % st.lån 2007 om tre måneder. Denne position kan lukkes ved at sælge 7 % St.lån 2007 på termin med samme udløb som købet. I praksis er der tale om lukning af positionen. (Ordet "vende" anvendes også som synonym for "lukke").

Typiske tidspunkter herfor:

Stop-loss eller stop/take-profit, dvs. for enten at fastlåse et tab eller en gevinst. Der kan således være tale om et hvilket som helst tidspunkt i aftaleperioden.

Er en modgående forretning indgået under terminsforretningens løbetid en lukning af terminsforretningen, eller kan den sidestilles hermed?

Indgåelse af modgående forretning er teknisk set ikke en lukning, men kan i investerings- og risikomæssig forstand sidestilles hermed (den oprindelige forretning "kører" fortsat).

5. Er indgåelse og afvikling af en terminsforretning teknisk set en eller to handler?

Teknisk set er der tale om én handel, med mindre der ved ordet afvikling forståes en modsatrettet investering. I så fald er der tale om to handler.

Er en forlængelse af en obligationsterminsforretning en handel?

Ja. Terminstillægget fastsættes således ud fra de gældende markedforhold på tidspunktet, hvor terminsforretningen forlænges. Ud over den på dette tidspunkt aktuelle kurs på det underliggende aktiv, har størrelsen af pengemarkedsrenterne også betydning for størrelsen af terminstillægget, jf. svaret til spm. 1.

Er indgåelse af en modgående forretning og udløb af en modgående forretning teknisk set én eller to handler?

To handler. if. ovenfor, er prisfastsættelsen af terminskontrakten således afhængig af de skiftende markedsforhold.

...

7. Kan man ved udløb af en terminsforretning kræve levering af det underliggende aktiv?

Ja.

I bekræftende fald bedes oplyst:
a. Er det almindeligt og sædvanligt?

Nej, generelt er der differenceafregning på aktier, valuta og korte renteprodukter. På obligationer har der i Danmark indtil ultimo 1997 været differenceafregning. Fra 1998 er der på enkelte obligationer nu fysisk levering.

...

10. Er der tekniske forskelle på kommercielle og spekulative terminsforretninger?

Nej, teknisk set er der ingen forskel. Aftale og prisfastsættelse foregår på præcis samme måde. Eksempelvis kan de to modparter i en og samme terminsforretning have henholdsvis et kommercielt og et spekulativt motiv til at indgå terminsforretningen. Det er en nødvendighed, for at terminsmarkedet for kommercielle forretninger kan fungere effektivt, at der findes aktører med spekulative motiver.

Kommercielle terminsforretninger indgåes typisk i forbindelse med en risikoafdækning. Ved spekulative terminsforretninger sker der ofte en gearing af investeringen, forstået således, at den spekulative modpart i terminsforretningen låner penge til at indgå forretningen. Som beskrevet i svaret til spm 7. bliver det underliggende aktiv ikke leveret til køberen, og pga. differenceafregningen har køberen mulighed for at investere større beløb end han/hun ejer.

Er der teknisk set forskel på erhvervsmæssig investering i terminsforretninger og private personers investering i terminsforretninger? I bekræftende fald: Normale kendetegn ved erhvervsmæssig og privates investering.

Nej. Aftale og prisfastsættelse foregår teknisk set på præcis samme måde.

11. Hvilke overvejelser indgår i beslutningen om køb og salg af aktiver på termin, herunder beslutningen om forlængelse og indgåelse af modgående aftaler?

I beslutningen om køb og salg af aktiver på termin indgår flere overvejelser:

1. Der er kommercielle og rent spekulative motiver til at handle terminskontrakter.

    a.
    De kommercielle kan være et ønske om at erhverve en obligation til den dagsaktuelle kendte rente, men køber har eksempelvis ikke frigjort likviditet til købet. Man skal være opmærksom på, at terminsmarkedet udspringer af kommercielle forretninger, hvor eksempelvis en virksomhed ønsker at afdække valutarisikoen på betalinger for et solgt produkt. Denne forsikring kan foretages i termins-markedet, hvor modparten kan have såvel et (modsatrettet) kommercielt formål som et spekulativt formål.
    b.
    Et rent spekulativt motiv kan eksempelvis være en forventning til, at et bestemt aktiv vil stige i værdi, hvorved aktivet i forventning hertil køber på termin. Man kan således købe aktivet uden at have penge hertil. Går renteudviklingen efterfølgende mod forventningerne kan en modgående aftale indgåes for at lukke forretningen. En evt. forlængelse afhænger af investeringshorisonten.

2. Der er markedsmæssige motiver for at handle terminskontrakter:

    a.
    En reduktion af kursrisikoen i en beholdning af værdipapirer sker selvfølgelig mest optimalt ved at sælge værdipapirerne og så genkøbe dem senere. Men for værdipapirbeholdninger, der indeholder illikvide værdipapirer, vil det typisk være meget svært at sælge, specielt i et faldende marked, hvor antallet af købere typisk er begrænset. En alternativ reduktion af kursrisikoen er derfor at sælge obligationer med samme kursfølsomhed som på værdipapirerne i beholdningen på termin.
    b.
    Arbitragemuligheder. I svaret til spm. 1 er der vist et eksempel på et køb af en obligation på termin. Incitamentet til at købe obligationen på termin kan være, at man i samme periode (eks. én måneds horisont) kan opnå en højere forretning end implicit på købet af obligationen på termin. Dvs. kan køberen af obligationen opnå en forretning på én måned, der er højere end de angivne 4,50 %, vil det være en fordel at købe obligationen på termin.

Beslutningen vedrørende forlængelse og indgåelse af modgående forretninger indeholder stort set de samme overvejelser, uanset motivet til indgåelse af forretningen. Dvs. for spekulanter er det typisk en stop-loss eller stop/take-profit beslutning. For kommercielle aktører indgår ligeledes en vurdering af forventninger til de fremtidige kommercielle transaktioner, dvs. eksempelvis indtægter og udgifter i forbindelse med handel.

Forudsætter forretningsmæssig beslutning om indgåelse/afvikling af terminsforretninger forretningsmæssig og faglig indsigt og viden? I bekræftende fald ønskes en beskrivelse af denne indsigt og viden.

Ja, der kræves et indgående økonomisk og finansielt kendskab til såvel prisdannelsen som prisfastsættelsen på de underliggende aktiver og på terminskontrakterne, ligesom der kræves en dyb indsigt i de internationale økonomiske og politiske forhold, herunder eksempelvis mekanismerne i det europæiske valutasamarbejde.

Eksempel på faglig indsigt og viden ved valutaspekulation:

Udviklingen i det europæiske monetære samarbejde i Europa (EMS-samarbejdet) specielt i 1992, hvor der blev spekuleret imod eksempelvis det engelske pund og den svenske krone, der af spekulanterne blev solgt på termin. EMS-sammenbruddet i 1992/93 var en konsekvens af, at de europæiske centralbanker dels ikke havde valutareserver nok til at modstå salgspresset fra de internationale fonde m.v., og dels at der ikke var politisk vilje til at foretage støtteopkøb af de pressede valutaer. Modsat de foregående gange, der havde været pres på enkelte valutaer i EMS-samarbejdet, kunne centralbankerne således ikke modstå salgspresset og devaluerede efterfølgende det engelske pund og den svenske krone.

Er der tale om gambling på linie med tips, lotto m.v.?

Umiddelbart nej, idet der eksempelvis kan være kommercielle årsager til at indgå en terminsforretning, ligesom terminsforretningen kan indgåes med henblik på arbitrage. I øvrigt adskiller terminskontraktens afkastprofil sig fra tips og lotto, bl.a. ved at man i princippet kan vinde uendeligt og tabe et beløb, der svarer til værdien af det underliggende aktiv. (Man kan selvfølgelig også låne til lotto og tips). Til gengæld er sandsynligheden for gevinst normalt højere ved terminsforretninger end ved tips og lotto."

Medinteressenten, T ApS, er af ligningsmyndighederne anset som næringsdrivende med hensyn til terminsforretninger. I et forreferat til Ligningsrådets møde den 28. maj 1991 hedder det blandt andet:

"...

I slutningen af 1984 blev der af selskabernes bankforbindelse stillet terminalfaciliteter til rådighed. Dette terminalanlæg er senere udskiftet i takt med den teknologiske udvikling. Der er installeret to terminalanlæg, hvor det ene står hos K og det andet hos regnskabschefen.

På de tilknyttede skærme er det muligt løbende at følge udviklingen i valutakurser, obligationskurser, renteforskelle, historisk udvikling indenfor udvalgte finansielle markeder etc. På mødet demonstrerede K brugen af terminalerne, der er koblet op med O-banks eget system, hvor der er adgang til informationer svarende til Reuter og Dow Jones.

Herudover er der etableret direkte telefonforbindelse til O-bank, hvor K har en fast kontaktperson, der effektuerer de aftalte handler. De aftalte handler bliver noteret på lister både i banken og af K, samtidig bliver aftalerne optaget på bånd i tilfælde af uoverensstemmelser.

Der bliver ikke foretaget daglig bogføring, men efter en periode lukkes samtlige positioner, og gevinst/tab afregnes.

Det er udelukkende K, der træffer beslutning om de foretagne handler, hvilket også er gældende for de handler, der har været foretaget i E I/S og Å I/S, de øvrige medinteressenter har været helt uden indflydelse på dispositionerne.

Der er ikke fastlagt noget mønster for i hvilket selskab terminshandlerne er foretaget, det er tilfældigt hvilket navn K oplyser overfor pengeinstituttet. Der er aldrig handlet i personligt regi.

Der er fortsat stor aktivitet med terminshandler i selskaberne og banken har godkendt en samlet ramme på i alt 600 mio.kr., indenfor hvilken der kan handles. Selskaberne har ikke stillet sikkerhed for denne beløbsramme.

K oplyste, at han i de første år havde handlet mere risikobetonet end han gør i dag. Der er således fastlagt en strategi bl.a. hvor positionerne maximeres og samtlige forretninger lukkes den 10. december og der åbnes først nye forretninger i det nye kalenderår.

Denne strategi ser ud til at være lykkedes, idet selskaberne har tjent mange penge på terminsforretningerne i de seneste år. For regnskabsåret 1989/90 er overskuddet opgjort til:

AA ca. 7 mio.kr.
T ca. 1 mio.kr.

og for oktober kvartal 1990 har AA indtjent ca. 1,5 mio.kr.

Det er hensigten, at der i nærmeste fremtid skal ansættes en professionel til at varetage selskabernes terminsforretninger, for at aflaste K, dog således at det fortsat skal være K, der bestemmer strategien.

...

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse adskiller nærværende sag sig væsentligt fra ovenstående og lignende sager, hvor Landsskatteretten har tilsidesat næringssynspunktet.

Som det fremgår af foranstående redegørelse har selskabernes deltagelse allerede fra starten i 1984 været tilrettelagt på en helt anderledes professionel måde, end det typisk er tilfældet i de sager Landsskatteretten allerede har afgjort.

For det første er alle dispositionerne foretaget af K selv, der løbende har fulgt markedsudviklingen på samme måde som pengeinstitutterne selv gør det.

For det andet strækker tidsperioden for handlerne sig over 7 år og der er i alle de omtalte år handlet for meget betydelige beløb, eksempelvis har der i de tre år, der har været til behandling i Skatteankenævnet, været handlet for modværdien af godt 40 mia.kr.

Samlet må konkluderes, at selskabernes aktivitet på terminsområdet må siges at have et sådant omfang, at der i de omhandlede år må indrømmes tabsfradrag ud fra en næringsbetragtning.

4. Indstilling.

Told- og Skattestyrelsen finder derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger og efter fornyet overvejelse, at der i den konkrete sag er grundlag for at anvende næringssynspunktet i forbindelse med selskabernes terminshandler. Det indstilles derfor til Ligningsrådet, at Skatteankenævnets afgørelse ikke ændres."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af F, K og L.

F har forklaret, at han har en mellemskoleeksamen og har været i lære som isenkræmmer. Efterfølgende har han primært ernæret sig som købmand, idet han har været og fortsat er involveret i driften af nogle supermarkeder, men han har også beskæftiget sig med ejendomshandel. Sammen med K skabte han AB omfattende blandt andet R-kæden, der i 1987 blev solgt til AC. Han lærte K at kende i starten af firserne. I selskabet E I/S investerede de sammen i ejendomme. Selskabet blev oprettet i 1981/82. Det var K, der startede med at investere i terminsforretninger. Da vidnet blev bekendt hermed og af K fik forklaret, hvad det gik ud på, bestemte han sig for at gå ind på markedet. Han fik via sin bank installeret det nødvendige udstyr. I begyndelsen investerede han for at tjene penge som alternativ til porteføljepleje. Senere blev han mere aktiv og fik en større risikoprofil. Han fortsatte sideløbende den sædvanlige handel med obligationer. Ved den sædvanlige handel med obligationer anvendtes egne midler. Ved handel med obligationsterminsforretninger investerede man for lånte midler.

Ved begge investeringsformer tilstræbte man et højere afkast end ved almindelig bankindlån. Med hensyn til terminsforretninger var der tale om risikobetonede investeringer. Samtlige terminsforretninger blev opfyldt ved differenceafregning. Han aftalte en stop-loss med banken i New-York, og banken skulle, når kurserne havde nået en nedre grænse, enten sælge eller ringe ham op. I november 1985 fik han installeret en skærm på sit kontor, så han kunne følge kurserne døgnet rundt. Han havde adgang til de informationer, P-bank sendte ud til sine afdelinger. Han havde endvidere tre kontaktpersoner fra P-bank. Det var de samme kontaktpersoner, K havde. Der ud over læste han Børsen og fulgte nyhederne på skærmen. Efter hans opfattelse kan man lige så godt spørge slagteren om udviklingen i dollarkurserne, som man kan spørge en ekspert. Så uforudsigelige er valutamarkederne. Det var ikke altid, at han fulgte bankens råd, men han gjorde heller ikke det modsatte af, hvad de anbefalede. Han traf sine egne beslutninger på grundlag af den sum af informationer, han havde fra skærmen, aviser, rådgiverne i banken og så videre.

Det er korrekt, at han ikke har nogen egentlig finansiel uddannelse, men han har tjent penge både som købmand og i ejendomsbranchen. På det tidspunkt, da han begyndte at handle med terminsforretninger, var det ikke muligt at handle direkte på børserne. I stedet handlede han gennem P-bank. Han var i kontakt med banken mindst 4-5 gange om dagen. Han fulgte kurserne hver dag og var i kontakt med banken hver dag, uanset om han handlede. Der ud over talte han med K mindst 4 gange dagligt. Når han var i telefonisk kontakt med banken, handlede han på stedet. Han skrev den gældende kurs ned. Næste dag modtog han en skriftlig bekræftelse fra banken. Han checkede kurserne med sit håndskrevne notat. Når han solgte, fik han en bekræftelse fra banken på tilbagekøb. A ApS kunne indgå valutaterminsforretninger inden for en ramme på 125 mio. kr. og obligationsterminsforretninger inden for en ramme på 80 mio. kr. Han mener ikke, at rammerne på noget tidspunkt blev overskredet. Han blev enig med K om at investere i terminsforretninger i Å I/S og E I/S. De var fælles om investeringsbeslutningerne i disse interessentskaber.

Den ene havde ikke fuldmagt til at investere. Det var tilfældigt, hvem der kontaktede banken. Han anvendte i 1986 og 1987 en meget stor andel af arbejdsdagen på at følge udviklingen på valutamarkederne over skærmen. Det var psykisk belastende. Han vil anslå, at han anvendte ca. 75 % af sin energi på terminsforretningerne i den pågældende periode. Han uddelegerede andre opgaver for at kunne følge kurserne. Han turde ikke uddelegere investeringsaktiviteterne. Selv om der var tab på en handel, kunne det være fordelagtig at forlænge den og udnytte en renteforskel på valutakurserne. Undertiden indgik han optioner for at dække en valutaterminsforretning af. Rentearbitrageforretninger var knap så risikable og blev alene indgået for at få en bedre forrentning af kapitalen. Der var således tale om aktiv porteføljepleje, hvor man investerede i bedre forrentet valuta. Her handlede han efter informationer fra banken. L har alene taget sig af rentearbitrageforretninger. Han selv og hans egne selskaber anvendte Q-bank som bankforbindelse. E I/S og Å I/S brugte P-bank som pengeinstitut.

Da han stoppede med investeringsaktiviteterne i 1987, skyldtes det udelukkende, at han arbejdsmæssigt var overbelastet på grund af salget af R-kæden. At der på samme tidspunkt var store tab på investeringsforretningerne i E I/S, forskrækkede ham ikke. Det er ikke korrekt som anført i Told- og Skattestyrelsens forreferat til Ligningsrådets møde den 28. maj 1991, at det udelukkende var K, der traf beslutninger om investeringer i E I/S og Å I/S. Der var for mange penge indblandet til at lade den ene interessent råde alene. Det er korrekt, at K handlede mere, end han selv gjorde. K handlede måske for ca. 3 gange så høje beløb. K havde en højere risikoprofil. Han vil ikke udelukke, at investeringsaktiviteterne i E I/S fortsatte, efter at han selv var hørt op med at investere i 1987. Det foregik i så fald stadig i fællesskab med K.

K har forklaret, at han gik i skole til og med 7. klasse, hvorefter han i 4 år var i lære som kommis. Siden har han ernæret sig som købmand, investeret i valutaforretninger og arbejdet som bestyrelsesformand. I 1990 var han hovedaktionær i U A/S, der da var moderselskab for 9 selskaber, som alle var 100 % ejet af moderselskabet. Et af datterselskaberne var T, der var interessent i E I/S og Å I/S. Der ud over var der ikke andre aktiviteter i T. Han begyndte sine investeringsaktiviteter i 1984/85. Banken gav ham gode råd, da han i starten ikke var inde i det. Efterhånden fik han de nødvendige redskaber. Hans formål med at investere var at tjene penge. Han opfattede det ikke som en ulempe, at han ikke havde den fornødne teoretiske uddannelse. Tværtimod mener han, at de professionelle alene er bedre stillet for så vidt angår de tekniske færdigheder. Han fulgte derfor ikke altid bankens råd. Å I/S blev stiftet, fordi F og han blev enige om at lave noget sammen. På det tidspunkt var han startet med sine investeringsaktiviteter.

Investeringerne i Å I/S blev droslet ned, efter at han i andre af selskaberne led store tab. Han kan ikke huske, hvorvidt investeringsforretningerne blev flyttet over i E I/S. I 1992 brændte de fleste af bilagene vedrørende Å I/S, da varehuset AD i V-by brændte. Mens F og han investerede sammen, talte de i telefon hver morgen. De interesserede sig kun for nettopositionerne. Det var ikke altid, at de var enige. Så skiftedes de til at bestemme. De drøftede alle dispositioner. Han førte selv et skema over nettopositionerne. Det underliggende ordnede regnskabschefen med banken. F og han var hele tiden orienteret om hinandens dispositioner. Selv var han i kontakt med banken 10-15 gange om dagen. Ud over "stop-loss" aftaler havde banken ingen fuldmagt til at investere. Hvert af hans selskaber havde særlige konti. Når han handlede, foregik det på de forskellige konti, og så vidste banken, hvilket selskab det drejede sig om.

Det er ikke korrekt, når det i forreferatet til Ligningsrådets møde den 28. maj 1991 er anført, at det udelukkende var vidnet, der disponerede i forbindelse med terminshandlerne i E I/S og J I/S. F og vidnet var begge involveret i alle beslutninger vedrørende terminskontrakterne i de to interessentskaber. Det er heller ikke korrekt, når det i forreferatet er anført, at selskaberne ikke havde stillet sikkerhed for terminshandlerne. Der var stillet en sikkerhed i form af tabskaution for det tab, der kunne opstå. Normalt er sikkerheden 10 % af rammen. Banken havde ret til at lukke forretningerne, hvis der opstod et givet tab. I E I/S blev to forretninger forlænget over en længere priode. Årsagen hertil var, at selskabet tjente penge på renteforskellen samtidig med, at forretningerne kørte med tab. Forretningen i norske kroner kørte på et tidspunkt med et tab på 12-13 mio. kroner. Men kurserne vendte, og de tjente 1 mio. kroner på forretningen, inden den blev afviklet. En overgang brugte han halvdelen af sin arbejdstid på investeringsforretninger. Efter at han i 1990 led store tab, droslede han meget ned.

F og han investerede både sammen og hver for sig. De konkurrerede. I modsætning til ham selv investerede F også i udenlandske aktier. F fik informationer fra Q-bank. Selv brugte han O-bank og Z-bank. Hans investeringsaktiviteter var større end F's. Han investerede også i obligationsterminsforretninger, men kun 3 - 4 gange om måneden. Der var tale om ren spekulation. Når det i forreferatet til Ligningsrådets møde den 28. maj 1991 er anført, at der forsat var stor aktivitet med terminshandler i selskaberne, er det ikke korrekt. Forinden havde han fået et skattesmæk på 25 millioner kroner på grund af terminsforretningerne. Han holdt derfor en pause i investeringerne for at se, om skattekravet var korrekt. Han var stadig i gang i 1991, men ikke i samme omfang. F trak sig ud af investeringsaktiviteterne i 1987 samtidig med salget af R-kæden. Selv fortsatte han med at handle med valuta - blandt andet til afdækning af risikoen ved handel med udlandet.

L har forklaret, at han er økonomichef i F's selskaber. Han har været ansat siden 1981. I perioden fra 1985 til 1990 var der 3 personer ansat på hovedkontoret i N-by. Med hensyn til investeringsforretningerne førte han kassebilagene. Handelsbilagene fra banken blev brugt til periodisering. Også uafsluttede forretninger skulle indgå i regnskaberne. Han talte med F hver dag og blev underrettet om, hvilke foretninger der blev indgået. F førte lister over både valuta- og obligationsterminsforretninger. Dengang gemte de alle bilag vedrørende forretningerne, fordi det stadig var et nyt område. I dag bliver kun kassebilagene gemt. Investeringsaktiviterne startede i Å I/S. I november/december 1985 begyndte man med lignende investeringer i A ApS. Terminsforretningerne stoppede i Å I/S i november 1986. Han ved ikke hvorfor. I december 1986 startede investeringsaktiviterne i E I/S. Han er ikke klar over, hvorvidt forretningerne blev overført fra Å I/S. Aktiviteterne vedrørende E I/S blev bogført i N-by, medens aktiviteterne vedrørende Å I/S blev bogført i V-by.

Når man handlede med valutaterminsforretninger, handlede man for lånte midler. Valutaterminsforretningen i norske kroner viste i december 1987 et stort tab. Men allerede i april 1988 var der en gevinst på halvanden mio. kroner på forretningen, og den blev afsluttet. Efter vidnets opfattelse gennemførte man i de 3 selskaber i alt 438 terminsforretninger. Forretningerne blev i gennemsnit forlænget en gang om måneden, og hver forretning blev i gennemsnit forlænget 3 gange. I Å I/S fandt investeringerne sted i perioden fra august 1985 til november 1986. I A ApS startede man i november-december 1985 og sluttede med stor sandsynlighed i foråret 1987. I E I/S handlede man med terminsforretninger i perioden fra december 1986 til april 1991. De sidste forretninger blev afregnet samtidig med, at interessentskabet blev opløst. Selv om der var tab på en valutaterminsforretning, kunne det på grund af renteforskellen være mere rentabelt at fortsætte forretningen end at låne penge i banken til at dække tabet og så betale en højere udlånsrente. I årene 1986/87 og 1987/88 var der i E I/S kun to løbende terminsforretninger.

Den ene var investeringen i 12 millioner US-dollars, og den anden var investeringen i norske kroner. Gevinsten fra handlen med norske kroner dækkede en del af tabet på dollar-forretningen. Indtil nu har man ikke været i besiddelse af bilag til dokumentation af tabet. I årene 1990/91 og 1991/92 var den eneste valutaterminsforretning i E I/S dollar-forretningen.

Parternes argumenter

Sagsøgerne har til støtte for deres principale påstand gjort gældende, at selskaberne de pågældende år drev næring med terminsforretninger og obligationer, således at gevinst og tab indgik i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Sagsøgerne har i den forbindelse nærmere anført, at der indtil ændringen af kursgevinstloven den 1. juli 1991 herskede stor usikkerhed om beskatning af terminsforretninger. Kursgevinstloven indebærer, at gevinst og tab på terminsforretninger indgår i selskabers skattepligtige indkomst, hvilket bør tages i betragtning ved fortolkningen og udfyldningen af statsskattelovens § 4. Derudover følger det af de konkrete investeringsaktiviteters karakter og omfang, at selskaberne skal anses som næringsdrivende med terminsforretninger og obligationer. For så vidt angår A ApS var formålet i følge vedtægterne handel og fabrikation. Den primære aktivitet i holdingselskabet var investering i - og udlejning af ejendomme. Herudover investerede man i obligationer og valuta.

At selskabet drev næring med terminsforretninger begrundes med investeringernes karakter og omfang, med F's meget omfattende arbejdsindsats med hensyn til valutaterminsforretningerne, med selskabets onlineforbindelse til banken og med omsætningens størrelse. Sagsøgerne gør ikke gældende, at køb og salg af obligationer i sig selv var næringsvirksomhed for sagsøgerne, men det gøres gældende, at hvis A ApS bliver anset for at drive næring med terminskontrakter, er selskabet også næringsdrivende med hensyn til handel med obligationer. Hvad angår B ApS drev anpartsselskabet udelukkende virksomhed i E I/S og Å I/S. Den primære aktivitet i E I/S var udlejning af AE i AF-by samt handel med fast ejendom. Begge interessenter blev således anset for at være næringsdrivende med hensyn til køb og salg af faste ejendomme. Hovedaktiviteten i Å I/S var drift af supermarked i Y-by. F og K deltog begge i alle beslutninger om terminsforretninger. Der var tale om investeringsaktiviteter i betydelig omfang med et stort engagement hos aktørerne.

Efter at terminshandlerne stoppede i Å I/S, fortsatte investeringerne i E I/S, men på et lavere blus. Det bør indgå med betydelig vægt, at medinteressenten af ligningsmyndighederne blev anset som næringsdrivende med hensyn til terminsforretninger. Allerede ved en løsere forbindelse som sameje er der praksis for at beskatte deltagerne ens. Hvis resultatet af de konkrete investeringer havde været en gevinst, ville interessenterne uden tvivl være blevet behandlet ens. Det er urimeligt, at dette ikke er tilfældet, blot fordi resultatet blev et tab.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgerne gjort gældende, at nettotab ved en ikke-erhvervsmæssig virksomhed et år bør kunne fratrækkes i nettogevinst ved samme erhvervsmæssige virksomhed det følgende år. Terminsforretninger bør kunne behandles som én samlet aktivitet, allerede fordi gevinst på en terminsforretning kan fradrages i tab på en anden terminsforretning, uanset der er tale om forskelligartede terminsforretninger. Skattemyndighederne har i den foreliggende sag anerkendt, at tab på terminsforretninger i det ene interessentskab kan fradrages i gevinst på terminskontrakter i det andet interessentskab, når blot gevinst og tab vedrører samme skatteår. Området er ulovreguleret, og det må kræve en klar lovhjemmel at foretage en periodiseret beskatning som sket, da en sådan beskatning er åbenbart urimelig. Sagsøgerne bliver således beskattet af en nettoindkomst, som de aldrig har erhvervet. Princippet i ligningslovens § 15 bør finde anvendelse på dette område, således at nettotab kan fremføres til fradrag i indkomsten de efterfølgende år.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har sagsøgerne gjort gældende, at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne til fornyet opgørelse af den skattepligtige indkomst i skatteåret 1989/90 i B ApS, idet sagsøgerne først nu er kommet i besiddelse af dokumentation for investeringsaktiviteten i dette år.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at de sagsøgende selskaber ikke kan anses for at have været næringsdrivende med spekulative terminsforretninger. Sagsøgte har i første række henvist til F's manglende uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige tilknytning til og indsigt i det finansielle marked. De sagsøgende har ikke tilhørt kredsen af de sædvanlige professionelle aktører. Herudover er Højesterets dom gengivet i TfS 1999, nr. 330 (AG) afgørende for bedømmelsen af den foreliggende sag. Dommen godkender skattemyndighedernes restriktive praksis for anerkendelse af investeringsaktiviteter som næringsvirksomhed. Det er for næringsvurderingen afgørende, at der på grund af terminsforretningernes karakter er meget usikre gevinst- og tabsmuligheder. Sagsøgte har i anden række henvist til, at investeringsaktiviteten ikke var af en sådan vedvarende, systematisk, professionel og omfattende karakter, at der var tale om næringsvirksomhed. For så vidt angår A ApS var der tale om en kortvarig aktivitet, der alene strakte sig over skatteårene 1987/88 og 1988/89.

Den af sagsøgerne fremlagte dokumentation på ca. 330 valuta- og obligationsterminsforretninger i perioden er herefter ikke i sig selv nok til at kunne begrunde, at der foreligger næring. I Å I/S strakte investeringsaktiviteten sig alene over en periode på et år og tre måneder, hvorefter man lukkede af på grund af store tab. Investeringerne fortsatte i langt mindre omfang i E I/S, hvor man alene forlængede først to senere én terminsforretning for at begrænse et kurstab. Den sidste forretning blev afviklet samtidig med, at E I/S blev opløst. Man kan således kalde E I/S et afviklingsselskab. Det bør endvidere tillægges betydning, at de sagsøgende selskaber udelukkende har handlet for egen regning og risiko gennem et pengeinstitut. De af sagsøgerne indgåede terminsforretninger skal herefter behandles som en form for væddemålskontrakter efter statsskattelovens § 4 f. Realiserede nettogevinster er derfor skattepligtige og realiserede nettotab er ikke fradragsberettigede.

Over for sagsøgernes anbringende om afsmitning mellem interessenterne i Å I/S og E I/S har sagsøgte gjort gældende, at ligningsmyndighedernes behandling af K's selskaber, herunder T, ikke er korrekt, og at sagsøgerne ikke kan støtte ret på en enkeltstående materielt urigtig afgørelse.

For så vidt angår sagsøgernes subsidiære påstand har sagsøgte bestridt, at de sagsøgende selskaber er berettigede til at fratrække nettotab i et år i en nettogevinst det følgende år. Efter hovedreglen i dansk skatteret skal indkomstopgørelsen ske efter realisationsprincippet, således at gevinst og tab også på terminsforretninger skal opgøres for hvert indkomstår. Anvendelse af lagerprincippet som påstået af de sagsøgende forudsætter udtrykkelig lovhjemmel.

For så vidt angår sagsøgernes mere subsidiære påstand vil sagsøgte ikke protestere overfor påstanden om hjemvisning til skattemyndighederne for så vidt angår skatteåret 1989/90, da sagsøgerne først nu er kommet i besiddelse af dokumentation for investeringsaktiviteten i B ApS for dette skatteår.

Begrundelse og konklusion

Det må antages, at markedet for terminsforretninger er kompliceret, og at det kræver dels en betydelig indsigt i en række markedsmekanismer og dels en nøje overvågning af markedsudviklingen, hvis man skal operere professionelt på dette marked.

I henhold til retspraksis på området kræves det for skatteretlig anerkendelse af spekulative terminsforretninger som næring, at skatteyderen har en særlig viden på området - enten på grundlag af en egentlig finansiel uddannelse eller i kraft af et omfattende og langvarigt professionelt virke på finansmarkedet.

For så vidt angår A ApS lægges det til grund, at F er uddannet isenkræmmer, at han i en årrække har virket som købmand, og at han ikke har haft nogen faglig tilknytning til det finansielle marked. Det lægges endvidere til grund, at investeringsaktiviteten i alt væsentligt alene strakte sig over skatteårene 1987/88 og 1988/89. Uanset at man i A ApS har foretaget et betragteligt antal terminsforretninger - herunder forlængelser af allerede indgåede kontrakter - hvilket har resulteret i en meget stor omsætning og i betydelige indtægter og udgifter, finder landsretten herefter - også under hensyn til terminsforretningernes karakter med de heraf følgende usikre gevinst- og tabmuligheder - ikke, at de omhandlede terminsforretninger kan anses som næringsvirksomhed.

Som følge heraf, og i overenstemmelse med det af sagsøgerne anførte, kan A ApS ej heller anses som næringsdrivende med køb og salg af obligationer.

For så vidt angår B ApS er der i datterselskaberne, Å I/S og E I/S, alene dokumenteret et begrænset antal terminsforretninger for skatteårene 1988/89 og 1990 til 1992. På grundlag af omfanget af investeringsaktiviteten findes det herefter ikke godtgjort, at selskabet skal anses som næringsdrivende med terminsforretninger. Der er endvidere væsentlige uoverensstemmelser mellem den af vidnet K afgivne forklaring og det under bevisførelsen oplyste om grundlaget for skattemyndighedernes næringsvurdering af medinteressenten, T, ligesom det må lægges til grund, at K's aktivitet har haft et større omfang end F's, hvorfor denne vurdering ikke findes at kunne tillægges betydning ved afgørelsen af den foreliggende sag. Der er herefter ikke fornødent grundlag for at anse B ApS som næringsdrivende med terminsforretninger for skatteårene 1988/89, 1990/91 og 1991/92.

Der kan således ikke gives sagsøgerne medhold i deres principale påstand.

Parterne er enige om, at nettogevinsten af ikke-erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtig, mens nettotabet ikke kan trækkes fra. Efter realisationsprincippet skal gevinster og tab medregnes i det indkomstår, hvor de realiseres. Da der herefter ikke er noget grundlag for at tillade sagsøgerne at trække et års nettotab fra i et senere års nettogevinst, kan der ikke gives sagsøgerne medhold i deres subsidiære påstand.

Der er mellem parterne enighed om, at skatteansættelsen for B ApS hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling for så vidt angår skatteåret 1989/90, hvorfor sagsøgernes mere subsidiære påstand tages til følge.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, idet sagen dog hjemvises til skattemyndighederne til fornyet opgørelse af den skattepligtige indkomst i skatteåret 1989/90 i B ApS.

I sagsomkostninger skal sagsøgerne, A ApS og B ApS, en for begge og begge for en inden 14 dage betale 60.000 kr. til sagsøgte.