Nye varebiler § 5, stk. 2
Nye varebiler For nye varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr. Der stilles ikke særlige eller specifikke krav til den tilladte siderude i køretøjets højre side, hverken til udformning eller placering.
Reglerne gælder også for brugte varebiler.
Ved "uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side" forstås biler, som de fremtræder fra fabrikken. Det betyder, at en bil med sideruder, hvor sideruden efterfølgende udskiftes med en fast plade e.l., ikke kan godkendes som kassevogn. Det gælder også selv om udskiftningen af sideruden sker i udlandet.
De såkaldte dobbeltkabine pick-up biler, der er karakteriseret ved, at der er et rum mellem førersædet og et åbent lad, anses for åbne.
Reglerne for anvendelse af varebiler fremgår af afsnit E.1.4.3.2.
Fradrag § 8, stk. 7
Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi for varebiler, der er forsynet med ESP-system, blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder, se afsnit E.1.5.
Specielindrettede køretøjer § 5, stk. 10 Biler mellem 2,5 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne o.l., og anvendes hertil, afgiftsberigtiges efter tilsvarende satser som for nye/brugte varebiler.
Kassevogne, der i varerummet er indrettet med fastmonterede hylder og reoler o.lign. med henblik på en hensigtsmæssig transport af gods (materialer, reservedele og værktøjer mv.), anses ikke som specialindrettet i relation til registreringsafgiftsloven.
Indretning af kassevogne med en egentlig arbejdsplads (arbejdsbord og stol) anses derimod som en specialindretning efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 10.
Brændstoføkonomiske personbiler § 5, stk. 4-6
Der gives ikke fradrag eller tillæg i afgiften for brændstoføkonomien for varebiler, der afgiftsberigtiges med 30 pct. afgift
Brugte varebiler § 5, stk. 8 Brugte varebiler Varebiler, hvoraf der betales 30 pct. værdiafgift.
Afgiften for brugte varebiler beregnes på samme måde som for nye varebiler. fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsættes med samme procetndel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil, der er afgiftsberigtiget som ny. Det betyder, at der dels skal foretages en værdifastsættelse af den brugte varebil til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift, dels foretages en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er således grundlaget or afgiftsberegningen.
Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift tages udgangspunkt i standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt.
Bilens konkrete værdifald indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte biler.
Der henvises til eksempel for afgiftsberegningen for personbiler, afsnit E.1.4.1, samt til regnemaskinen på www.skat.dk. Se også E.1.5.3.2
Maksimum for afgiften af varebiler med tilladt totalvægt over 3 tons, men ikke over 4 tons, udgør 56.800 kr.
Ledsagebiler § 5, stk. 10
De almindelige regler for afgiftsberigtigelse af varebiler med 30 pct. afgift finder tilsvarende anvendelse for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 ton, der er indrettet med fast soveplads, såfremt bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes privat.
Overgang til anden anvendelse § 5, stk. 11
En varebil, hvoraf der er betalt 30 pct. afgift, afgiftsberigtiges med fuld afgift efter lovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.
For varebiler med 30 % afgift nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 34.100 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr. for varebiler, der har betalt maksimum afgiften på 56.800 kr. De nævnte beløb nedskrives i forhold til bilens værditab. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.
Ændring af den tilladte totalvægt (op- eller nedvejning)
Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og som efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny.
Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, opgjort efter reglerne for brugte køretøjer § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Nedslaget for varebiler med en tilladt totalvægt før op- eller nedvejningen på over 3 tons, der er afgiftsberigtiget med det maksimale beløb på 56.800, kan således højst udgøre 56.800 kr. Beløbet nedskrives i forhold til bilens værditab. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.
Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:
- 2.501-3.000 kg, eller
- 3.001-4.000 kg.
Indretning af varerum/varelad
Om indretning af varerum/varelad henvises til afsnit E.1.4.3.1
|