Afgiftssatser
§ 2, stk. 1

Svovlafgift - opgjort efter svovlindholdet i svovlafgiftspligtige brændsler (svovlafgiftslovens § 2, stk. 1):

Afgiftssatserne reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år frem til 2015.

I perioden 2011-2015 gælder nedenstående satser.

Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2016. Reguleringen af satserne sker på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilken satsen skal gælde. Satserne vil til sin tid blive offentliggjort for hvert år.

   

1. jan. - 31. dec. 2011

1. jan. - 31. dec. 2012

1. jan. - 31. dec. 2013

1. jan. - 31. dec. 2014

1. jan. - 31. dec. 2015

Svovl i afgiftspligtige brændsler kr./kg

21,4

21,8

22,2

22,6

23,0

Tidligere afgiftssatser:

 1.1.1996 - 31.12.2007

 20,0 kr. pr. kg svovl

 1.1.2008 - 31.12.2008

 20,4 kr. pr. kg svovl

 1.1.2009 - 31.12.2009

20,8 kr. pr. kg svovl

 1.1.2010 - 31.12.2010

 21,0 kr. pr. kg svovl

Almindeligt bundfradrag
§ 32
Som en overgangsbestemmelse har der efter lovens § 32 i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 kunnet foretages et fradrag - almindeligt bundfradrag - i den mængde, hvoraf der skulle betales afgift. Fradraget er blevet nedtrappet hvert år for helt at bortfalde den 1. januar 2000.

Særligt bundfradrag
§ 33
Som en overgangsbestemmelse kan der efter lovens § 33 ved forbrug af kul- og olieprodukter til visse energitunge processer foretages et fradrag - særligt bundfradrag - på visse nærmere betingelser, se G.11.4.8.