OmfangSKAT er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er SKAT endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

PrivatboligenDer kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at SKAT ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder, og til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

RegnskabsmaterialeEftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

KorrespondanceBegrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.

EdbI virksomheder, der bruger edb ved regnskabsførelsen, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til A.10.1.

Varsling Lov om retssikkerhed foreskriver som hovedregel, at der forud for tvangsindgreb efter § 1, stk. 1, skal ske skriftlig underretning af den part, som beslutningen om tvangsindgrebet vedrører, med mindst 14 dages varsel, jf. lovens § 5, stk. 2.

Underretningen skal indeholde oplysninger om

  1. tid, herunder ca. klokkeslæt, og sted for indgrebet (normalt virksomhedens adresse)
  2. retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. FVL § 8
  3. hovedformålet med indgrebet
  4. det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. FVL § 24.

Indsigelse Parten har endvidere inden en af myndigheden fastsat frist, der som udgangspunkt ikke må være kortere end 7 dage, ret til at fremsætte indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet.

Hvis forvaltningsmyndigheden fastholder tvangsindgrebet, skal dette skriftligt begrundes over for parten senest ved indgrebets gennemførelse, jf. lovens § 5, stk. 3.

Undtagelse fra varsling Hovedreglen om underretning om tvangsindgreb kan fraviges efter lovens § 5, stk. 4, hvis

  1. øjemedet med tvangsindgrebet ville forspildes ved forudgående underretning
  2. hensynet til parten eller partens rettigheder bør vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser
  3. hvis det er nødvendigt af hensyn til udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (i tilfælde af en konflikt mellem national ret og EU-retten viger den nationale ret)
  4. øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet
  5. forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsvis vanskelig.

Hvis en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet kan gennemføres uden forudgående underretning, kan det samlede tvangsindgreb gennemføres uden underretning, jf. lovens § 5, stk. 5.

I det omfang et tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, skal parten senest ved tvangsindgrebets gennemførelse have skriftlig meddelelse om tvangsindgrebet med oplysninger som de i lovens § 5, stk. 2, nr. 1- 4 nævnte, samt en begrundelse for, at tvangsindgrebet gennemføres uden forudgående underretning.

Meddelelsen kan dog efter omstændighederne gives mundtligt, men parten har i så fald krav på efterfølgende at få en skriftlig meddelelse om tvangsindgrebet. Begæring herom skal fremsættes senest 14 dage efter tvangsindgrebets gennemførelse og besvares snarest muligt.

Kontrol af negative angivelser er undtaget fra den forudgående underretningspligt på de 14 dage som følge af, at udbetaling normalt skal inden for 21 dage. I stedet skal den skriftlige underretning om tvangsindgrebet senest ske på stedet. 

Påbud og daglige bøder Ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 er der fra 1. januar 2009 skabt mulighed for at give et påbud om overholdelse af nærmere anførte regler, samt mulighed for at pålægge daglige bøder indtil påbuddet efterleves, i bl.a. chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven samt i opkrævningsloven. Se om daglige bøder i P.3 i Processuelle regler på SKATs område.