Parter:F1 under konkurs
v/kurator advokat Ole Larsen
(Kammeradvokaten ved advokat Rasmus Anberg)

mod

1) B
(advokat J. Korsø Jensen)
2) C
(advokat J. Korsø Jensen)
3) A-banken
(advokat Robert Mikelsons) Afsagt af dommerne:

Michael Dorn, Kaspar Linkis og Taber Rasmussen

Denne sag, der er anlagt den 1. juli 1997, angår spørgsmålet, om der er sket ulovlig selskabstømning. Sagen vedrører et salg i 1992 af overskudsselskabet F2 & Co. ApS. Efter salget skiftede selskabet navn, og sagsøger, Anpartselskabet af 3. juli 1992 under konkurs v/kurator, advokat Ole Larsen, er det solgte selskabs konkursbo. Sælgerne var de sagsøgte 1 og 2, B og C. Sagsøgte 3, A-banken A/S, medvirkede ved handelen.

Parternes påstande

Sagsøgeren, F1 under konkurs v/kurator advokat A1, har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt: 1.
De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale kr. 3.662.123,- med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af kr. 2.383.672,- fra den 1. januar 1999 til betaling sker, dog således at sagsøgte 3 højest tilpligtes at betale kr. 2.383.672,- med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
2.
Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes at anerkende, at de in solidum er forpligtet til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og nr. 2, sagsomkostninger, som boet måtte blive pålagt at betale til sagsøgte 3, jf. konkurslovens § 93, nr. 3 og rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og nr. 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum af sagsøgte 1 og 2's hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.
3.
Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes at anerkende, at de in solidum - inden for maksimum for hæftelsen efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4 - hæfter for krav ud over de af 1. og 2. led omfattede, for så vidt sådanne krav endeligt godkendes i konkursboet, og af domstolene henføres til selskabets tab efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 5.
Subsidiært:
De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale kr. 2.383.672,- med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

De sagsøgte 1) B og 2) C har over for sagsøgerens principale og subsidiære påstande nedlagt påstande om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det subsidiært påstævnte.

Over for sagsøgte 3, A-banken A/S, har de sagsøgte 1 og 2 nedlagt påstand om, at sagsøgte 3, såfremt sagsøgte 1 og 2 helt eller delvis dømmes i overensstemmelse med sagsøgerens principale eller subsidiære påstande, helt eller delvis tilpligtes at friholde sagsøgte 1 og 2 for alle økonomiske konsekvenser, der følger heraf.

Over for sagsøgte 3's påstand om friholdelse har de sagsøgte 1 og 2 påstået frifindelse.

Sagsøgte 3 har over for sagsøgerens påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Over for sagsøgte 1 og 2 har sagsøgte 3 nedlagt påstand om, at sagsøgte 1 og 2 tilpligtes in solidum at friholde sagsøgte 3 for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som sagsøgte 3 måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren.

Over for sagsøgte 1 og 2's friholdelsespåstand har sagsøgte 3 påstået frifindelse.

Tvisten angår alene betalingspligten, idet der er enighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens krav.

Sagen angår

I marts 1992 oprettede F3 ApS, K-by, en klientkonto i A-banken A/S og blev dermed kunde i banken.

B og C overvejede i juni 1992 at købe selskabet F2 & Co. ApS af F2, hvorefter de ville sælge dette selskabs aktiviteter til Neptun A/S, som B var direktør for, og dernæst sælge selve selskabet til anden side. I den anledning indhentede B telefoniske tilbud fra advokat D og fra F4 om køb af selskabet for et beløb, der indeholdt betaling på henholdsvis 75 % og 65 % af selskabets skattebyrde. Endvidere afgav F5 den 30. juni 1992 skriftligt tilbud indeholdende betaling på 85 % af skattebyrden.

B havde tillige rettet telefonisk henvendelse til F3 ApS, der på dette tidspunkt og i lighed med en række andre løbende annoncerede i dagspressen om køb af overskudsselskaber. Denne henvendelse resulterede i, at F3 ApS v/E ligeledes den 30. juni 1992 fremsatte et skriftligt tilbud om køb af selskabet "på vegne af en klient". Heri anførtes blandt andet:

"... Selskabet tilbydes overtaget til følgende pris:

Selskabets egenkapital	kr.	8.150.000,00
Tillæg til egenkapitalen	kr.	1.090.000,00
Total overtagelsespris	kr.	9.240.000,00

..."

Om eftermiddagen den 30. juni 1992 sendte B en telefax til A-banken, att. F, med beskrivelse af transaktionen med køb af selskabet og påfølgende salg af selskabets aktiviteter og dernæst af selskabet som sådant. Det fremgik af denne beskrivelse, som havde overskriften "TIDSPLAN OVERTAGELSE F2 & CO. Fredag d. 3. juli, kl. 09.00 ...", at F2 forinden de beskrevne transaktioner havde overført selskabets kontante indestående til en konto i A-banken i selskabets navn. Fredag morgen skulle F2 underskrive underskriftskort til A-banken, hvorefter der skulle afholdes generalforsamling i selskabet. Her skulle de sagsøgte indvælges i bestyrelsen med B som direktør. Derpå skulle salgsnota underskrives, hvorved F2 overdrog alle selskabets anparter til B og C som købere med andele på henholdsvis 25 % og 75 %. Købesummen på 8.150.000 kr. med tillæg af renter skulle berigtiges med 6.150.000 kr. samt renter kontant og resten på et gældsbrev. Den kontante del af købesummen skulle overføres til F2s konto i F-bank.

Det fremgik videre af Bs telefax, at der dernæst skulle afholdes generalforsamling i Neptun A/S, som skulle købe aktiviteterne i F2 & Co. ApS. På denne generalforsamling skulle Neptun A/S ændre navn til F2 & Co. A/S, hvorefter der skulle underskrives købekontrakt om dette selskabs køb af aktiviteterne i F2 & Co. ApS for ca. 6,5 mio. kr. Købesummen skulle overføres til det solgte selskabs konto i A-banken. B anførte blandt andet yderligere:

"... A-banken udlåner kr. 5,0 mio. til Neptun A/S mod sikkerhed i provenuet fra salg af anparterne. Køber af anparterne i det tidligere F2 ApS får besked på, at købesummen kun kan indbetales på en sikringskonto i A-banken.

C og B underskriver nu den i forvejen forelagte købsaftale om salg af anpartsselskabet.

Når salgssummen på ca. 9 mio. kr. er indgået, tilbagebetales det kontante udlæg på kr. 6.150.00 + renter for køb af F2 & Co ApS til A-banken samt 2,0 mio. kr. for midlertidigt udlæg til Neptun A/S. A-banken har herefter et indestående på kr. 3 mio. i Neptun A/S, som nu har skiftet navn til F2 & CO A/S. Restbeløb udbetales til de første købere af F2 & Co ApS C og B ..."

Den nævnte telefax fra B indeholdt herefter et afsnit om sikringsakter, hvori B blandt andet anførte:

"Egenkapitalen i F2 og Co efter salg af aktiver og passiver til Neptun A/S vil udgøre 8,15 mio. kr. Kontant indestående vil udgøre ca. 10,5 mio. kr. Salgspris for selskabet vil være ca. 9 mio. kr.

...

3. Kontant indestående i F2 & Co ApS kan kun disponeres af A-banken, idet ATS overlader dispositionsretten ved fax efter anpartsoverdragelsen ..."

Herefter anførte B afslutningsvis til banken:

"...Punkt 3 betyder at A-banken uden direkte at få sikkerhed i F2 & Co's kontante indestående, hvilket ville være i modstrid med bestemmelserne om, at et selskab ikke må købes for dets egne penge, alligevel har fuld kontrol over selskabets formue ..."

På forsiden af denne telefax skrev en medarbejder i banken med håndskrift:

"Set: F
er det måden at gøre det på!"

Nedenfor har en anden medarbejder - med initialerne G - tilføjet med håndskrift:

"Advokat må give instruktion og indestå for gennemførelsen af sagen"

B og C og Neptun A/S overgav sagen til F7, hvor advokat H torsdag den 2. juli 1992 sendte følgende skrivelse til A-banken A/S, att. F i bankens erhvervsafdeling:

"Under henvisning til telefonsamtale dags dato fremsendes hoslagt en dokumentfortegnelse, hvor det i margenen er anført, hvem der tænkes at udfærdige hvilke dokumenter. A står for A-banken.

...

Jeg vil senere i dag fremsende et brev til beskrivelse af transaktionen, og den indeståelse vort advokatfirma kan give for kontrol af transaktionens gennemførelse, og for A-banken A/S' risiko under afviklingen hvoraf det fremgår, at risikoen, under forudsætning af, at værdierne er til stede i F2 & Co. ApS og/eller Neptun A/S, er begrænset til det lån stort kr. 3 mio., som skal blive stående i Neptun A/S ..."

Den medfølgende dokumentliste indeholdt blandt andre følgende punkter:

"DOKUMENTLISTE VEDRØRENDE OVERTAGELSE AF F2 & CO. ApS

4)	Oprettelse af konto med A-banken A/S for F2 & Co. ApS, hvorpå hele selskabets kontantbeholdning indestår.
A 6)	Erklæring fra bestyrelsen i F2 & Co. ApS, I F2 og F2, hvorefter kontoen i A-banken A/S er spærret, og selskabet uigenkaldeligt giver afkald på at disponere over kontoen uden samtykke fra A-banken A/S.
Q&T 11)	Reviderede vedtægter for F1 med påtegning om at være vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 3. juli 1992.
A 14)	Låneaftale mellem A-banken A/S og Neptun A/S vedrørende lån stort kr. 5 mio. mod selvskyldnerkaution fra B og C sikret ved anparterne i F1 ApS og eventuelt provenu ved salg deraf.
A 16)	Overførelse af den kontante købesum til F1 ApS. Udskrift af kontoen, der viser indestående ca. kr. 10,3 mio.
ATS 17)	Overdragelsesaftale mellem C og B på den ene side og en klient hos F3 på den anden side vedrørende hele indskudskapitalen i alt kr. 80.000 i F1 ApS for en kontant købesum ca. kr. 9 mio.
A 18)	Denunciation til køber om, at anparterne i F1 ApS er pantsat til A-banken A/S, og at betaling af købesummen alene kan ske med frigørende virkning til A-banken A/S.
A 19)	Overførelse af købesummen til A-banken A/S til kredit for B og C's lån kr. 6.155.358, 90. Restbeløbet indsættes på sikringskonto.
Q&T 20)	Ajourføring af anpartshaverfortegnelse, således at anparterne i Anpartsselskabet af 3. juli 1992 ApS opføres tilhørende køber og sikkerhedsstillelse til A-banken A/S slettes.
A 26)	Kvittering fra A-banken A/S om, at konto tilhørende Anpartsselskabet af 3. juli 1992 ApS fremover kan disponeres af de tegningsberettigede uden samtykke fra A-banken.
ATS 28)	Uigenkaldelig fuldmagt fra C og B til A-banken A/S til salg af anparterne i F1 i henhold til indgået aftale eller ved salg til anden køber A-banken A/S måtte identificere."

Senere samme dag sendte advokat H den bebudede beskrivelse af transaktionen til A-banken A/S, att. F i bankens erhvervsafdeling, og anførte blandt andet:

"Vedr.: Neptun A/S - overtagelse af F2 & Co. ApS

I fortsættelse af mit brev d.d. og efter møde med direktør B og telefonsamtale dags dato, skal jeg nedenfor redegøre for gennemførelse af NEPTUN A/S' overtagelse af den af F2 & Co. nu drevne forretning ...

I. Køb af anparter i F2 & Ca. ApS

Første skridt i transaktionen er B og C's køb af hele indskudskapitalen nominelt kr. 80.000 i F2 & Co. ApS, reg. nr. 62.129, for en købesum i alt kr. 8.155.358,90 hvoraf kr. 6.155.358,90 berigtiges kontant mens restkøbesummen kr. 2 mio. berigtiges ved gældsbrev udstedt til sælgerne P og I F2 ... i forening.

...

Den kontante købesum tilvejebringes ved lån fra A-banken A/S stort kr. 6.155.358,90. Beløbet betales direkte til P og I F2's konto med F-bank ... Til sikkerhed for lånet på kr. 6.155.358,90 til B og C skal yderligere transporteres fordringen ved salg af anparterne, som skal denuncieres over for køber.

...

Inden udvekslingen af dokumenter og købesum skal F2 & Co. ApS have overført alle bankindeståender til konto med A-banken A/S. Jeg forstår at kontoen er etableret med et indestående på kr. 3.851.333.

Bestyrelsen i F2 & Co. ApS afgiver uigenkaldelig erklæring om ikke at ville disponere over den i A-banken A/S oprettede konto uden samtykke fra A-banken A/S ...

Der afleveres tillige købsaftale mellem F2 & Co. ApS som sælger og NEPTUN A/S som køber betinget af C og B's erhvervelse af anparterne i F2 & Co. ApS, hvorefter NEPTUN A/S køber samtlige aktiver i F2 & Co. ApS, alene bortset fra ovennævnte bankindestående i A-banken AIS mod kontant betaling af 6.670.915 kr. og overtagelse af gæld, således at der i F2 & Co. ApS efter betaling af købesummen er et kontant indestående stort kr. 10.522.248 på den ovennævnte konto med A-banken A/S. Til sikring af gennemførelsen heraf bemyndiges A-banken A/S uigenkaldeligt til at indgå og afvikle handlen.

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i F2 & Co. ApS ... og navnet ændres til F1.

...

Herefter er B og C ejere af hele indskudskapitalen i F1, som alene har en bankkonto med A-banken A/S, hvortil B og C i forening er tegningsberettigede, men hvorover der ikke kan disponeres uden samtykke med A-banken A/S ...

...

II. Overdragelse af virksomhed til NEPTUN A/S

...

III. Salg af anparterne i F1

B og C overdrager herefter hele indskudskapitalen, nominelt kr. 80.000,- i F1, til en klient hos F3, for ca. 9 mio. kr.. Når købsaftalen indgås, men inden købesummen betales, meddeler A-banken A/S køber eller dennes befuldmægtigede, at A-banken har sikkerhed i anparterne og transport i købesummen, og at betaling alene kan ske med frigørende virkning til A-banken A/S. A-banken A/S anvender provenuet til indfrielse af B og C's lån i A-banken A/S. Kr. 2 mio. overføres til NEPTUN A/S til opfyldelse af P & I F2s anfordringstilgodehavende hos B og C og tilsvarende indbetalingsforpligtelse over for NEPTUN A/S. Beløbet overføres til sikringskonto for A-banken A/S tilgodehavende hos NEPTUN A/S. Det af NEPTUN A/S udstedte gældsbrev deponeres hos A-banken A/S og frigives først til P og I F2, når beløbet er modtaget. Restbeløbet udbetales til B og C.

Bliver overdragelse af anparterne ikke gennemført, må A-banken A/S finde en anden køber til anparterne. Da anpartsselskabets eneste aktiv er en kontantbeholdning, er usikkerheden begrænset til det vederlag, der kan opnås for skatteforpligtelsen ...

Når køber har betalt købesummen for anparterne, afholdes generalforsamling hvor B udtræder som direktør ..., og A-banken A/S kvitterer den skete spærring af kontoen, som herefter er til købers fri rådighed.

IV. Resultat

Når ovennævnte transaktioner er gennemført, har B og C indfriet deres personlige lån i A-banken, har betalt købesummen til P og I F2 fuldt ud og er ikke andre beløb skyldige, bortset fra kautionshæftelsen over for A-banken A/S.

NEPTUN A/S har et lån i A-banken A/S stort kr. 5 mio., hvoraf kr. 2 mio. straks tilbagebetales fra den etablerede sikringskonto. Den resterende hæftelse er herefter som forudsat kr. 3 mio.

Vi skal udtale, at ovennævnte transaktioner alle kan gennemføres i overensstemmelse med Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven ...

Vi er rede til i forbindelse med det aftalte møde den 3. ds. kl. 10.00 i Amageranken A/S at kontrollere, at dokumenterne udfærdiges og underskrives til opfyldelse af den her givne beskrivelse af transaktionerne og bekræfte over for A-banken A/S, når udbetaling af lånene og overførelse af beløb kan ske, således at vi kan indestå A-banken A/S for, at risikoen ikke ved en fejl bliver større end ovenfor beskrevet ...

Jeg bekræfter, at vi ikke udarbejder dokumenter, udover hvad der fremgår af den tidligere fremsendte dokumentfortegnelse, men alene kontrollerer, at de nødvendige dokumenter er behørigt underskrevet og afgivet.

..."

Den følgende dag - fredag den 3. juli 1992 - afholdtes hos A-banken A/S det i skrivelsen omtalte møde. Af et referat af dette møde fremgår, at deltagerne blandt andre var B og C, P og I F2 og fra A-banken J, K samt F. Endvidere deltog blandt andre advokat H og dennes advokatfuldmægtig L, der udarbejdede referatet, samt M, F8, der dog kun deltog i mødets sidste tredjedel.

Af mødereferatet fremgår i øvrigt blandt andet:

"...

B og C underskrev uigenkaldelig fuldmagt til A-banken A/S til at sælge anparterne i F1.

Neptun A/S og F1 v/C og B underskrev uigenkaldelig bemyndigelse til A-banken til afvikling af overdragelse af virksomhed til Neptun A/S.

A-banken tilføjede sidstnævnte bemyndigelse, at det juridiske ansvar for afviklingen påhviler de juridiske rådgivere og ikke banken.

..."

Det fremgår videre af mødereferatet, at B og C herefter optog lånet på 6.155.358,90 kr. hos A-banken A/S med sikkerhed i anparterne i F2 & Co. ApS, hvorpå de købte anparterne i dette selskab af P og I F2, som fik en check på 6.155.358,90 kr. svarende til den kontante del af købesummen. Derpå blev der afholdt generalforsamling i selskabet, som skiftede navn til F1 og fik B som direktør. Dernæst overdrog selskabet sin virksomhed til Neptun A/S, og købesummen herfor på 6.670.915 kr. blev overført fra Neptun A/S' konto til sikringskonto tilhørende F1. Indeståendet på denne konto udgjorde herefter 10.500.012,92 kr. Det hedder videre i referatet:

"Herefter deltog M i mødet. M er ansat som konsulent for F8, der køber overskudsselskabet.

Overdragelsesaftale blev underskrevet.

...

Køber havde telefonisk anmodet A-banken om at udstede bankcheck på købesummen. Dækning herfor blev givet i form af klientkontocheck fra F3 ApS.

...

Det blev herefter konstateret, at der ikke var dækning på den fremlagte klientkontocheck.

Det aftaltes herefter, at anpartshaverfortegnelsen samt købeaftalen blev opbevaret hos A-banken og ville blive udleveret til køber, når pengene var gået ind på kontoen.

..."

Det er oplyst, at den angivne køber, Sankt Annæ Selskabsformidling ApS, havde samme adresse som F3 ApS.

Den i mødet underskrevne kontrakt om B og Cs salg af F1 til Sankt Annæ Selskabsformidling ApS med overdragelsesdag den 3. juli 1992 fremtrådte på brevpapiret fra F3 ApS og indeholdt blandt andet følgende bestemmelser:

"§ 2

Købesummen, der aftalt til selskabets egenkapital med tillæg af kr. 1.101.036,00, er fastsat på grundlag af den for selskabet udfærdigede balance pr. 3. juli 1992, der udviser en egenkapital på kr. 8.149.170,00.

Den samlede købesum for selskabet vil herefter udgøre kr. 9.250.206, 00, skriver kroner ...

§ 3

De selskabet tilhørende aktiver, med tillæg af vedhængende renter for perioden frem til overdragelsesdagen, konverteres til kontanter for sælgers regning og overføres ved check udstedt fra selskabets bankforbindelse den 3. juli 1992, til F3 ApS, til kredit for Sankt Annæ Selskabsformidling, klientkonto ...-141722-1.

Købesummen overføres af køberen fra Købers bank, ved check den 3. juli 1992, udstedt til Konto nummer ...-267674-3 i A-banken.

De to konti er til kontohavernes fri rådighed, når de to pengeinstitutter gensidigt bekræfter, at beløbene er indgået på de to konti.

..."

Den i referatet fra mødet den 3. juli 1992 omtalte uigenkaldelige fuldmagt lød således:

"C og B ... meddeler herved A-banken uigenkaldelig fuldmagt til salg af anparterne i Anpartsselskabet af 3 juli 1992 i henhold til indgået aftale eller ved salg til anden køber A-banken måtte identificere.

..."

Den i referatet fra mødet den 3. juli 1992 omtalte uigenkaldelige bemyndigelse af samme dag fra B og C til A-banken A/S til at afvikle overdragelsen af aktiviteterne i F1 til Neptun A/S er forsynet med følgende håndskrevne påtegning, der er underskrevet samme dag af advokat H:

"Bemyndigelsen er givet på en sådan måde at det juridiske ansvar for afviklingen påhviler de juridiske rådgivere og ikke banken."

Efter mødet den 3. juli 1992 skrev advokat H samme dag til A-banken A/S, att. vicedirektør J:

"Jeg skal herved for god ordens skyld bekræfte, at jeg ved afslutningen af vort møde i dag aftalte, at A-banken A/S denuntierer transporten af købesummen vedrørende salg af anparterne i F1 til køber af anparterne, inden købesummen betales, således at sikringsakten er iagttaget behørigt.

Jeg skriver dette, fordi jeg ikke er i stand til at kontrollere, at tingene foregår i rette rækkefølge, og fordi A-banken A/S har overtaget denne sidste del af afviklingen.

Såfremt De ikke er enige i alt det her anførte, beder jeg Dem kontakte mig."

Senere samme dag skrev advokat H atter til A-banken A/S, att. vicedirektør J , således:

"Under henvisning til vor telefonsamtale dags dato og efter aftale med direktør B skal jeg herved anmode A-banken A/S om at overføre hele F1's indestående med A-banken A/S til klientkonto med F3 ApS betinget af, at A-banken A/S drager omsorg for, at der samtidig uden forbehold krediteres B og C i forening købesummen vedrørende salg af anparterne i F1, i alt kr. 9.250.000, valør 3. juli 1992, til anvendelse i overensstemmelse med aftaler indgået mellem A-banken A/S, B og C, P og I F2 og Neptun A/S.

Samtidig skal jeg anmode A-banken A/S om at bekræfte, at B og C's lån i A-banken A/S, kr. 6.155.358, 90 er indfriet, at Neptun A/S har indfriet midlertidigt overtræk, ca. kr. 2.000.000, med A-banken A/S, at pantsætning af anparterne i F1 og provenuet af salget deraf er kvitteret, og at gældsbrev udstedt af Neptun A/S til P og I F2 er frigivet til kreditorernes fri disposition.

Jeg henleder opmærksomheden på, at der ikke kan disponeres over kontoen uden A-banken A/S' samtykke og går ud fra, at De tager Dem af dette spørgsmål.

Jeg har sendt nærværende brev pr. telefax i kopi til direktør B med anmodning om, at han påtegner telefaxen og videreekspederer den til A-banken A/S parallelt med den direkte fremsendelse heraf."

Som angivet i skrivelsen forsynede B og C samme dag skrivelsen med følgende påtegning og sendte den til A-banken A/S:

"Undertegnede accepterer hermed overførsel af F1, indestående i A-banken på de vilkår der nævnt i denne skrivelse fra advokat H"

På dette grundlag gennemførtes samme dag B og Cs salg af F1 til Sankt Annæ Selskabsformidling ApS.

Af en udskrift fra A-banken A/S over indeståendet på klientkontoen for F3 ApS fremgår, at der den 2. juli 1992 blev indsat en check på 76.758 kr. med valør 3. juli 1992, hvorefter saldoen på klientkontoen udgjorde 590.685.02 kr. Den 3. juli 1992 blev der hævet 100.000 kr. ved en check med valør 2. juli 1992, hvorefter saldoen faldt til 490.685.02 kr.

Den 3. juli 1992 hævede A-banken hele indeståendet på det solgte selskabs konto på 10.500.012,94 kr. og indsatte beløbet på klientkontoen tilhørende F3 ApS. Beløbet, som således svarede til det solgte selskabs midler, blev krediteret klientkontoen med valør samme dag, hvorefter klientkontoens saldo udgjorde 10.990.697,96 kr.

Endelig blev der herefter ligeledes pr. 3. juli 1992 bogført en check med valør samme dag, hvorved der på klientkontoen blev hævet 9.250.206 kr. svarende til købesummen for selskabet. Ifølge et kreditbilag overførte A-banken A/S beløbet "på foranledning af F3" til sikringskontoen tilhørende B og C.

Herefter var saldoen på klientkontoen nedbragt til 1.740.491,96 kr.

Det er oplyst, at A-banken A/S beregnede sig et honorar på 40.000 kr. for sin medvirken til handelerne.

Over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldte køber, at det købte selskab den 3. juli 1992 havde fået ny hjemstedsadresse på Nyhavn 31 A, 3. sal - samme adresse som F3 ApS.

Som følge af manglende indsendelse af regnskab fremsatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 10. juni 1993 begæring om selskabets opløsning over for Sø- og Handelsretten, der tog selskabet under likvidationsbehandling. På grundlag af en begæring af 6. januar 1994 fra likvidator blev selskabet herefter erklæret konkurs den 15. februar 1994.

Den 19. juni 1997 forelå Told- og Skattestyrelsens opgørelse over skattevæsenets anmeldte krav i boet.

Det er endelig oplyst, at det købende selskab blev tvangsopløst den 14. september 1993, efter at det forinden på en generalforsamling den 31. december 1991 var blevet besluttet at udlodde selskabets frie reserver på ca. 2,3 mio. kr.

B og C har under domsforhandlingen udarbejdet et støttebilag med opgørelse af deres berigelse ved salget af F1. Denne opgørelse er beløbsmæssigt tiltrådt af A-banken A/S. Det fremgår heraf, at sælgernes berigelse udgør 1.235.734 kr. Såfremt sagsøger måtte få medhold i sin principale påstand om betaling af 2.383.672 kr., vil der i det indbyrdes forhold mellem sælgerne og banken - hvor der er enighed om at sælgerne forlods skal fralægge sig berigelsen - opstå spørgsmål om fordeling af 2.383.672 kr. minus 1.235.734 kr. svarende til 1.147.938 kr. Hvis dette beløb skal fordeles lige mellem sælgerne på den ene side og banken på den anden side, påhviler der herefter banken en andel på 573.969 kr. af domsbeløbet på 2.383.672 kr., mens resten, 1.235.734 kr. + 573.969 kr. svarende til 1.809.702 kr., påhviler sælgerne i det indbyrdes forhold til banken.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af B og C samt af advokat H, advokat L, statsautoriseret revisor N, statsautoriseret revisor O, fhv. erhvervsrådgiver F samt fhv. vicedirektør J.

B har forklaret bl.a., at han er uddannet cand. polit. Han har inden nærværende sag beskæftiget sig med finansiel rådgivning herunder køb af overskudsselskaber. Han har i den forbindelse erfaringer med salg af overskudsselskaber, hvor køber har betalt for en skattebyrde, fordi køber kunne opnå skattemæssige fordele ved at overtage skattebyrden. I foråret 1992 fik han en henvendelse fra et medlem af bestyrelsen i F2 og Co. ApS vedrørende køb af dette selskab. Han var interesseret i et sådant køb, således at selskabets aktiviteter skulle indgå i Neptun A/S, i hvilket selskab C og han ejede aktiekapitalen. F2 og Co. ApS skulle herefter skifte navn og sælges. A-banken skulle stå for finansieringen. Han kom i forbindelse med A-banken i slutningen af juni 1992 og sendte banken og F7 en tidsplan vedrørende handlerne, der skulle finde sted den 3. juli 1992. Han kom i kontakt med F3 gennem en annonce i Børsen, hvoraf fremgik, at F3 købte overskudsselskaber. F3s købstilbud var en anelse bedre end nogle tilbud, han modtog fra andre købere. Advokat H udarbejdede herefter redegørelsen af 2. juli 1992, der indeholdt en nærmere gennemgang af de transaktioner, der var nødvendige for at gennemføre overdragelserne på en juridisk korrekt måde. Han var opmærksom på forbuddet mod selvfinansiering, men fandt med advokat Hs godkendelse af projektet, at der ikke var problemer. Den 3. juli 1992 blev der afholdt et møde i A-banken om sagen. Han og C deltog sammen med repræsentanter fra banken, advokat H og advokat L. Det i sagen fremlagte mødereferat gengiver i store træk på korrekt måde, hvad der passerede på mødet. Fra bankens side blev der lagt vægt på, at sagen skulle. bringes på plads, inden dagen var gået, således at banken ikke fik større udestående end 3 millioner kr. Da det kom frem, at der ikke var dækning på købers check, opgav han stort set at sælge selskabet til den pågældende køber, men bankens repræsentanter gav udtryk for, at problemet nok skulle blive bragt i orden. Da han modtog telefaxen af 3. juli 1992 fra advokat H til godkendelse, opfattede han det således, at A-banken havde fundet en løsning på problemet vedrørende den manglende dækning på checken. Han var ked af at underskrive telefaxen, fordi det lignede selvfinansiering.

C har forklaret bl.a., at hun deltog i mødet den 3. juli 1992 i A-banken. Hun kan godkende referatets gengivelse af det på mødet passerede. Hun deltog ikke i de egentlige forhandlinger. Stemningen på mødet var god. B ringede efter mødet og bad hende medunderskrive skrivelsen af 3. Juli 1992 fra advokat H.

Advokat H har forklaret bl.a., at F7, i 1992 havde B og C som klienter. Omkring en uge inden den 3. juli 1992 blev vidnet bekendt med, at det af B og C opkøbte selskab skulle videresælges i et andet navn. Vidnet udarbejdede en redegørelse over hele overdragelsesforløbet, således at det klart fremgik, hvorledes overdragelserne skulle foregå skridt for skridt med køb af anparter i F2 og Co. ApS, overdragelse af virksomhed til Neptun A/S og salg af anparter i F1. Vidnet var af den opfattelse, at der ikke var noget problem med hensyn til selvfinansiering, såfremt man gik frem i henhold til redegørelsen. Da det under mødet i A-banken den 3. juli 1992 kom frem, at der manglede dækning på købers check, var reaktionen, såvidt han erindrer, afslappet, idet der var andre potentielle købere. A-banken ønskede og fik samme dag uigenkaldelige fuldmagter fra de sagsøgte til salget af anparter i F1 og til afvikling af overdragelsen af virksomhed fra dette selskab til Neptun A/S. Vidnet underskrev i den forbindelse en påtegning, hvorefter han indestod for det juridiske ansvar for afviklingen. Meningen var, at vidnet indestod for dette ansvar, såfremt parterne gik frem efter redegørelsen om transaktionerne. Han udarbejdede telefaxen af 3. juli 1992 efter anmodning fra A-banken eller B. Han fandt det afgørende, at pengene skulle blive stående i 3. juli-selskabets navn. Indholdet af telefaxen er på dette punkt ikke i overensstemmelse med den af vidnet udarbejdede redegørelse om overdragelserne, ligesom indholdet ikke er i overensstemmelse med § 3 i den mellem B og C på den ene side og Sankt Annæ Selskabsformidling ApS på den anden side indgåede overdragelseskontrakt.

Advokat L har forklaret bl.a., at han var advokatfuldmægtig på advokatkontoret F7 i 1992. Han kom ind i sagen dagen før mødet af 3. juli 1992. På mødet blev han overrasket over, at der ikke var dækning på købers check, men A-bankens repræsentanter udtalte, at det ikke var noget problem, idet man kendte F3. Han udfærdigede mødereferat umiddelbart efter mødet den 3. juli 1992. Vidnet opfattede det således, at A-banken havde et kundeforhold til advokat M fra Sct. Annæ Selskabsformidling.

Statsautoriseret revisor N har forklaret bl.a., at han i foråret 1992 var revisor for B og C. Det var vanskeligt at skaffe bankfinansiering til selskabsoverdragelser på daværende tidspunkt. Vidnet fik imidlertid etableret en kontakt til A-bankens daværende vicedirektør J, som han kendte fra andre virksomhedsoverdragelser. I den foreliggende sag var virksomhedsoverdragelserne af kompleks karakter, hvilket var årsagen til, at advokat H kom ind i sagen. Han har set Bs tidsplan. Pkt. 3 i denne er medtaget af hensyn til reglerne om selvfinansiering. Advokat Hs redegørelse af 2. juli 1992 er en uddybning af tidsplanen. Han deltog ikke i mødet den 3. juli 1992, men erfarede fra statsautoriseret revisor O, hvad der var passeret på dette møde. Han har ikke foretaget nærmere undersøgelser af køberen af selskabet, idet denne "kom sent på banen", og har ikke kendskab til, hvorledes salgsprisen på selskabet blev fastsat.

Statsautoriseret revisor O har forklaret bl.a., at han har udarbejdet det i sagen fremlagte bilag over egenkapitalen i F2 og Co. ApS efter overdragelse af aktiver og passiver samt opgørelse af salgspris for selskabet. Han var bekendt med reglerne om selvfinansiering og havde læst de i sagen fremlagte redegørelser om forløbet af transaktionerne.

F har forklaret bl.a., at hun er uddannet bankassistent. I 1992 var hun erhvervsrådgiver i A-bankens hovedkontor. Hun kom i kontakt med B og C første gang i slutningen af juni 1992. Hun erindrer ikke, hvorfor Bs tidsplan blev faxet til hende. Hun har påtegnet forsiden af faxen med spørgsmålet "er det måden at gøre det på!" til vicedirektør J, som har skrevet påtegningen, "Advokat må give instruktion og indestå for gennemførelsen af sagen." Årsagen til, at der kom advokat på sagen, var, at måden at foretage transaktionerne på var atypisk og mere kompliceret end normalt. Hun følte, at hun ikke kunne overskue sagen. Hun erindrer, at hun den 2. juli 1992 modtog en telefax fra advokat H vedrørende erhvervelse af F2 & Co. ApS. Da hun stadig ikke kunne overskue sagen, bad hun kontorchef K hjælpe sig. K forelagde sagen for vicedirektør J den følgende morgen. Vidnet fandt, at der ikke var tid nok til at forberede virksomhedsoverdragelserne og forsøgte derfor over for B forgæves at aflyse mødet den 3. juli 1992. Lånedokumenterne blev, udarbejdet under mødet den 3. juli 1992, hvilket ikke var normalt. Det foregik på den måde, at hun "gik ud og ind af mødet" og fungerede som bindeled til de medarbejdere, der skrev dokumenterne. Hun havde intet kendskab til F3 ApS, udover at det var en kunde i en anden gruppe i bankens erhvervsafdeling, eller til køberselskabet, Sankt Annæ Selskabsformidling ApS. Hun konstaterede på sin skærm, at der ikke var dækning på købers check, hvorpå hun gik ind i mødelokalet og hviskede dette til K, som derefter oplyste dette på mødet. Henvendt til M fra Sankt Annæ Selskabsformidling ApS forespurgte K, om der muligt var "penge undervejs". Så vidt hun erindrer, svarede M, at "han måske forventede et eller andet". På det tidspunkt under mødet var stemningen blevet ubehagelig. Mødet sluttede, uden at problemet med den manglende dækning på checken var løst. Hun ventede hele eftermiddagen på en reaktion fra advokat H eller B. Den uigenkaldelige fuldmagt og bemyndigelse til A-banken var udarbejdet af B og forelå inden mødets start. Hun har ikke set den i sagen fremlagte kontrakt om overdragelse af anparterne i F1 til Sankt Annæ Selskabsformidling ApS. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen modtog A-banken en fax, attention J, om gennemførelse af transaktionerne i forbindelse med overdragelsen af anpartsselskabet. J var meget betænkelig ved bankens deltagelse i transaktionerne. Hun var på det tidspunkt godt klar over, at der var tale om "finansiering med egne midler". J og K var ligeledes klar over, at der var tale om selvfinansiering. J drøftede dette med advokat H. Når banken gik med til at medvirke til overdragelsen, skyldtes det, at advokat H sagde god for projektet, og at B og C ønskede handlen gennemført. Den i første afsnit i den pågældende fax omtalte "klientkonto med F3 ApS" opfattede hun som en klientkonto tilhørende F3 ApS og ikke en klientkonto tilhørende F1.

Fhv. vicedirektør J har forklaret bl.a., at han i 1992 var ansvarlig for A-bankens centrale erhvervsafdeling i bankens hovedkontor. Den af B udarbejdede tidsplan vedrørende overtagelse af F2 og Co. ApS havde en noget anden karakter, end han havde forventet. Han påtegnede tidsplanen bemærkningen om, at advokat må indestå for gennemførelsen af sagen, fordi der ikke var tale om et normalt bankanliggende, men om ekspeditioner af juridisk karakter, som banken blev en del af. Tidsfristen for banken var uacceptabel, hvorfor banken forgæves forsøgte at aflyse mødet. Han kendte ikke M fra Sankt Annæ Selskabsformidling, men var bekendt med, at F3 ApS var kunde i banken med klientkonto. Da det kom frem, at købers check var uden dækning, blev mødet hævet. Han mener ikke, at han har talt med advokat H om, hvorledes man kunne komme videre med sagen. Det forhold, at faxen af 3. juli 1992, hvorefter handlen alligevel gik igennem, indeholdt en anmodning til banken om at overføre F1's indestående til en klientkonto med F3 ApS, opfattede han som et resultat af drøftelser mellem advokat H og B. Han fandt ikke, at der var grund til at være betænkelig, idet der var advokat på sagen.

Parternes argumenter

Sagsøgeren Anpartsselskabet af 3 juli 1992 under konkurs, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sine hovedanbringender i påstandsdokumentet, hvori der blandt andet er anført følgende:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at sagsøgte 1 og 2 ikke blot hæfter for de af sagsøgte 1 og 2 antagne rådgiveres dispositioner i forbindelse med salget, men tillige for sagsøgte 3's dispositioner, idet sagsøgte 3 var antaget af sagsøgte 1 og 2 til at bistå ved overførslen af selskabets midler og modtagelsen af købesummen.

Til støtte for de principale påstande overfor sagsøgte 1 og 2 gøres det gældende, at sagsøgte 1 og 2 i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, stillede selskabets midler til rådighed for køberen i forbindelse med anpartsoverdragelsen. Sagsøgte 1 og 2 overførte således den 3. juli 1992 i overensstemmelse med den ... fremlagte kontrakt selskabets midler til F3 ApS' klientkonto til kredit for Sankt Annæ Selskabsformidling ApS ...

Da tilbageførelsen af selskabets midler fra køberen i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 4, er udelukket ... indestår sagsøgte 1 og 2 i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, på objektivt grundlag for selskabets tab som dem, der traf den ulovlige disposition.

For det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at sagsøgte 1 og 2 ikke hæfter efter § 84, stk. 5, gøres det til støtte for den subsidiære påstand overfor sagsøgte 1 og 2 gældende, at sagsøgte 1 og 2 ved anpartssalget på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser og derfor er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Som betalingerne af henholdsvis selskabets kontante midler og købesummen blev aftalt og gennemført, havde sagsøgte 1 og 2 konkret anledning til at mistænke, at køberen ville overtræde anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, og anvende selskabets midler til finansiering af købesummen for anparterne. Sagsøgte 1 og 2 havde derfor en særlig anledning til at være opmærksom på kreditorernes interesser, herunder skattevæsenet, der som tvangskreditor i selskabet var særlig udsat for at lide tab som følge af ulovlig selvfinansiering.

Herudover tilsidesatte sagsøgte 1 og 2 den særlige omsorgspligt overfor skattevæsenet, som fulgte af, at salget af selskabet ikke var nogen normal forretningsmæssig disposition. Sagsøgte 1 og 2 opnåede således ved salget udover selskabets indre værdi en merpris på kr. 1.101.036,- svarende til 47 % af de i selskabet afsatte midler til betaling af selskabets skat. Merprisen oversteg klart, hvad der kunne anses for begrundet i renteværdien af den kredit, der var knyttet til betalingen af selskabets skattetilsvar, og i sparede omkostninger for køberen. Sagsøgte 1 og 2, der således var klar over eller i hvert fald burde have været klar over, at merprisen blev betalt af køberen med henblik på at udnytte muligheder for at undgå eller udskyde betaling af selskabets skatter, foretog ingen nærmere undersøgelser af køberens forhold og planer med selskabet. Sagsøgte 1 og 2 burde have indset risikoen for, at skattebyrden ikke ville kunne udskydes eller elimineres, og at risikoen herfor og for tab for skattevæsenet var særlig stor pga. risikoen for, at der ved salget ville ske selvfinansiering.

Sagsøgte 1 og 2 gjorde ubestrideligt intet reelt for at afværge skattevæsenets tabsrisko ved salget.

Skattevæsenets tab er forårsaget ved, at selskabet, der før overdragelsen havde rigelige midler til betaling af selskabets skatter, i forbindelse med overdragelsen blev tømt for midler, hvoraf størstedelen blev anvendt til finansiering af købesummen. Som følge heraf var selskabet ude af stand til at betale de skyldige skatter, da disse senere forfaldt.

Skattevæsenets tab var en adækvat følge af, at sagsøgte 1 og 2 på uforsvarlig måde ved salget tilsidesatte skattevæsenets interesser som kreditor i selskabet.

Til støtte for såvel den principale som den subsidiære påstand overfor sagsøgte 3 gøres det gældende, at sagsøgte 3 på uforsvarligt måde medvirkede til den ulovlige selvfinansiering.

Sagsøgte 3 var således bekendt med, at der var tale om en selskabshandel, og at det forudsatte, at samtlige selskabets midler i strid med § 84, stk. 2, skulle udbetales til køberen i forbindelse med erhvervelsen af anparterne.

Som betalingsforløbet blev aftalt og gennemført, var sagsøgte 3 fuldt ud bekendt med, at anparterne i selskabet blev erhvervet for selskabets egne midler.

Sagsøgte 3 var bekendt med, at de enkelte transaktioner var indbyrdes forbundne, og at de dannede grundlaget for betalingen af købesummen for overskudsselskabet.

Da sagsøgte 3 intet gjorde for at afværge risikoen ved den ulovlige selvfinansiering, er banken erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Tabet var en adækvat følge af sagsøgte 3's medvirken til den ulovlige selvfinansiering, hvorved selskabet blev tømt for midler. Såfremt sagsøgte 3 havde afstået fra at medvirke hertil, ville selskabet have været i besiddelse af tilstrækkelige midler til betaling af selskabets skattebyrde.

..."

Sagsøgte 1 og 2, B og C, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgers principale påstand er det i påstandsdokumentet blandt andet anført

"at
sagsøgte 1 og 2 ikke har truffet nogen beslutning om nogen udbetaling fra F1 til hverken sig selv eller til nogen anpartshaver i dette selskab;
at
sagsøgte 1 og sagsøgte 2's adfærd i løbet af den 3. juli 1992 under det i A-banken A/S afholdte møde ikke kan antages at konstituere nogen form for beslutning om udbetaling fra F1 til hverken sig eller til nogen anpartshaver i dette selskab ...
at
det af advokat H i skrivelserne af 3. juli 1992 til A-banken A/S ... anførte ikke kan antages at konstituere nogen sådan beslutning fra hverken sagsøgte 1 eller sagsøgte 2;
at
det ... kreditbilag, der tilstilledes de sagsøgte 1 og 2 på disses privatadresse, direkte angiver, at der til de sagsøgte 1 og 2's konto nr. ...267674-3 med A-banken A/S er "Indbetalt på foranledning af F3" kr. 9.250.206, hvilket ikke anses som en udbetaling fra F1;
at
bestemmelsen i den i 1992 gældende anpartsselskabslov § 84 allerede som følge heraf ikke finder anvendelse;
at
sagsøgerens principale påstand allerede som følge heraf ikke har noget retligt grundlag."

Til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgers subsidiære påstand er det i påstandsdokumentet blandt andet anført:

"at
grundlaget for et eventuelt ansvar for de sagsøgte 1 og 2 alene kan støttes på dansk rets almindelige ansvarsregler;
at
bedømmelsen af den adfærd der i forbindelse med afhændelsen af anparterne i F1 har foreligget for sagsøgte 1 og 2, må tage sit udgangspunkt i en vurdering af, om de nævnte sagsøgte kan antages at have udvist nogen culpøs eller uforsvarlig adfærd i forbindelse hermed;
at
den beslutning, der af de sagsøgte 1 og 2 blev truffet ultimo juni 1992 om at søge afhændet anparterne i F2 & Co. ApS, efter at dette selskabs forretningsmæssige aktiviteter var overdraget til Neptun A/S, ikke konstituerer nogen culpøs adfærd;
at
sagsøgte 1's henvendelse til F3 ApS og dettes repræsentant E som en reflektering på den af samme foretagne annoncering ... ikke konstituerer nogen culpøs adfærd;
at
de økonomiske vilkår, på hvilke F3 ApS tilbød at erhverve anpartskapitalen, ikke var anderledes eller mere gunstige end sådanne andre potientielle købere tilbød på dette tidspunkt, ...;
at
gennemførelsen af anpartsoverdragelsen i lyset heraf af såvel sagsøgte 1 og 2 på daværende tidspunkt i sommeren 1992 måtte anses som en normal forretningsmæssig disposition, idet specielt bemærkes, at det bestrides, at det forhold, at anpartsselskabets balance på overdragelsestidpunktet alene bestod af kontante midler, en skatteforpligtigelse samt egenkapital, kan fratage en sådan overdragelse forretningsmæssig karakter;
at
betalingen af købesummen for anparterne ikke af de sagsøgte 1 og 2 kunne opfattes som en betaling, der fandt sted med anpartsselskabets egne midler, jf. det ... kreditbilag, der tilstilledes de sagsøgte 1 og 2 på disses privatadresse og som direkte angiver, at der til de sagsøgte 1 og 2's konto nr. ...267674-3 med A-banken A/S er "Indbetalt på foranledning af F3" kr. 9.250.206, ...;
at
selve den omstændighed, at det bestemtes, at køberen af anpartskapitalen ikke måtte eller kunne opnå dispositionsadgang til anpartsselskabets aktiver og bankkonti, før købesummen for anparterne var betalt, dels er en helt sædvanlig måde en sælger sikrer sig at kunne opnå sit vederlag på, dels herudover er den eneste måde, hvorpå en sælger vil være i stand til at sikre, at en købesum ikke berigtiges ved anvendelse af det købte selskabs midler;
at
det i denne sammenhæng i forbindelse med overdragelsens gennemførelse og vilkår bør tillægges betydning for vurderingen af sagsøgte 1 og 2's opfattelser heraf, at de nævnte var repræsenteret af såvel advokat som revisor i forbindelse med overdragelsens gennemførelse;
at
hverken advokat eller revisor ytrede sig imod eller udtrykte nogen form for forbehold eller betænkelighed i forbindelse med overdragelsens gennemførelse;
at
det tværtimod ... af advokat H direkte blev erklæret, at transaktionerne ikke ville være i strid med aktieselskabs- eller anpartsselskabslovgivningen;
at
hverken sagsøgte 1 eller sagsøgte 2 i juli 1992, hverken ud fra generelle eller konkrete overvejelser, havde nogen anledning til at foretage nogen vurdering af, om og i bekræftende fald på hvilken måde en køber af anpartskapitalen i F1 måtte ønske at anvende dette selskab i fremtiden, jf. at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 havde modtaget flere købstilbud, der ikke var væsensforskellige fra hinanden ...;
at
sagsøgte 1 ... dels havde kendskab til at det ved et dansk selskabs erhvervelse af afskrivningsberettigede faste ejendomme i Tyskland som en konsekvens af den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland de facto var muligt effektivt og permanent at eliminere (og ikke blot udskyde) en skatteforpligtelse for et dansk selskab ...;
at
sagsøgte 1, herudover i 1989 ... havde solgt anparterne i et selskab ... til advokat D, hvilken berigtigelse ikke havde givet anledning til nogen problemer og sagsøgte i havde i denne forbindelse i foråret 1991 konstateret, at dette selskab havde anskaffet afskrivningsberettigede aktiver og fortsat eksisterede ...;
at
køberen af anpartskapitalen i selskabet herudover var tilvejebragt gennem et advokatfirma (F3 ApS), om hvem hverken sagsøgte 1 eller 2, respektive ingen af de deltagende rådgivere eller andre på daværende tidspunkt var i besiddelse af ufordelagtige oplysninger om, men som fremtrådte ... som et advokatselskab med 12 ansatte, hvoraf tre var jurister og som efter det oplyste primært beskæftigede sig med virksomhedsoverdragelser, skatterådgivning samt ejendomsadministration;
at
sagsøgte 3 inden overdragelsen yderligere tilkendegav overfor sagsøgte 1, at man som bank havde forretningsforbindelse med F3 ApS samt Sankt Annæ Selskabsformidling ApS, jf. i øvrigt ... at sagsøgte 3 gennem en periode havde et omfattende samarbejde med de nævnte;
at
hverken sagsøgte 1 eller sagsøgte 2, også i lyset heraf, i juli 1992 havde noget som helst grundlag for at indse eller antage, at køberen af anpartskapitalen i F1 ikke ville drage omsorg for, at dette selskab fremtidigt overholdt sine forpligtelser overfor omverden og herunder overfor Skatteministeriet, idet bemærkes, at direktøren i Sankt Annæ Selskabsformidling ApS var E, der envidere var den, der i det samlede forløb optrådte som repræsentant for F3 ApS ...;
at
der, hverken i 1992 eller senere, i dansk ret er grundlag for at antage, at sælgere af anparter i et anpartsselskab, generelt bør anse det som en mulighed, endsige en nærliggende mulighed, at en køber, der endog kontrolleres og/eller har personsammenfald med den der optræder som repræsentant for et advokatfirma, må forventes at undlade at opfylde de forpligtelser, der påhviler et erhvervet selskab overfor bl.a. Skatteministeriet, også under hensyntagen til, at der på overdragelsestidspunktet ikke, heller ikke i medierne, havde været nogen form for overvejelser eller omtale af de problemstillinger, der senere er betegnet "selskabstømning";
at
hverken sagsøgte 1 eller sagsøgte 2 i 1992 eller senere havde noget incitament eller særlig anledning til at søge afværget nogen særlig (og ikke erkendt) tabsrisiko for Skatteministeriet, i hvilken forbindelse det specielt bemærkes, at der først den 20. juni 1997 af Kammeradvokaten på vegne Skatteministeriet er rejst de af nærværende sag omhandlede krav overfor sagsøgte 1 og sagsøgte 2, der således ikke på noget tidligere tidspunkt af Skatteministeriet eller af sagsøgeren er opfordret til at varetage eventuelle interesser i så henseende;
at
der ikke, såfremt de sagsøgte 1 og 2 helt eller delvist anses for ansvarlige for Skatteministeriets tab, er grundlag for at pålægge sagsøgte 1 og 2 betaling af renter efter selskabsskatteloven eller renter for en periode før nærværende sags anlæg, men at der i påkommende tilfælde alene kan bestå en forpligtelse til betaling af procesrenter fra nærværende sags anlæg;
at
der ikke, såfremt de sagsøgte 1 og 2 helt eller delvist anses ansvarlige for Skatteminsteriets tab, er grundlag for at pålægge sagsøgte 1 og 2 betaling af nogen andel af omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 4."

Til støtte for påstandene over for sagsøgte 3 er det i påstandsdokumentet blandt andet anført:

"at
sagsøgte 3 i modsætning til sagsøgte 1 og sagsøgte 2 havde indblik i de økonomiske forhold for Sankt Annæ Selskabsformidling ApS samt F3 ApS ...;
at
sagsøgte 3 i forbindelse med den af samme foretagne overførsel af F1's indestående med A-banken A/S til klientkonto for F3 ApS i A-banken, herved er den direkte årsag til, at F1's aktiver i givet fald og uden sagsøgte 1 og 2 medvirkede hertil, blev anvendt til ikke-forudsatte formål og i strid med de forudsætninger, der af de sagsøgte 1 og 2 var opstillet for overdragelsen ...;
at
sagsøgte 1 og 2 ikke den 3. juli 1992 var bekendt med det faktiske forløb i relation til det passerede samme dag;
at
sagsøgte 1 og 2 ikke ville have gennemført overdragelsen, såfremt det havde været tilkendegivet, at finansieringen og betalingen af købesummen skulle ske med anpartsselskabets midler, jf. at ... købesummen skulle betales før der blev indrømmet køberen nogen legtimation til at kunne disponere over aktiverne i anpartsselskabet;
at
alene sagsøgte 3 havde dispositionsretten over F1's konti hos sagsøgte, idet hverken sagsøgte 1 eller 2 var i stand til at disponere herover;
at
sagsøgte 3 de facto netop ikke handlede i overensstemmelse med de af advokat H afgivne instrukser ;
at
sagsøgte 3 de facto var den der overtog afviklingen af de enkelte dispositioner ... samt herudover oppebar et betydeligt vederlag (kr.40.000) til dækning af "etableringsomkostninger samt omkostninger i forbindelse med bankens medvirken til gennemførelse af selskabshandler ..." ...;
at
sagsøgte 3 som den der direkte disponerede over såvel købesummen som aktiverne i F1 som den eneste var i stand til at se og overskue på hvilken måde og med hvilke midler berigtigelsen fandt sted ...;
at
sagsøgte 3 direkte ... overfor sagsøgte 1 og 2 anførte, at betaling af købesummen var sket af F3 ApS;
at
sagsøgte 3, med den viden som samme var i besiddelse af, ikke havde nogen adgang eller forpligtelse til at disponere i strid med den gældende lovgivning, idet bemærkes, at sagsøgte 3 ... ikke gjorde sig overvejelser om hvorvidt der ved de foretagne dispositioner kunne være tale om en overtrædelse af den da gældende anpartsselskabslov § 84;
at
de de facto foretagne dispositioner ikke kunne være gennemført uden sagsøgte 3's aktive deltagelse heri og ledelse heraf;
at
sagsøgte 3's konkrete adfærd, således om denne efterfølgende er blevet kendt, reelt dermed er den direkte årsag til det passerede og dermed indirekte til det/de krav der rettes mod sagsøgte 1 og 2;
at
sagsøgte 1 og 2 som en konsekvens heraf er regresberettigede overfor sagsøgte 3 for alle krav der af sagsøgeren måtte blive pålagt sagsøgte 1 og 2."

Sagsøgte 3 Amaqerbanken A/S, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for F1 under konkurs har A-banken A/S i påstandsdokumentet bestridt, at A-banken A/S vidste eller burde have vidst, at selskabet blev tømt ved overdragelsen, at A-banken A/S vidste eller burde have vidst, hvordan selskabskøberens økonomiske forhold var, at A-banken A/S har sikret sig, at købesummens betaling var betinget af, at selskabets midler samtidigt blev overført til A-banken A/S, at A-banken A/S vidste eller burde have vidst, at skattevæsenet havde interesser i forbindelse med selskabshandlen, at A-banken A/S har taget initiativ til nogen overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet, at det forhold, at A-banken A/S forud for B og C salg af selskabet har foretaget transaktioner i forbindelse med overskudsselskaber, har nogen betydning for A-banken A/S's ansvar, og at A-banken A/S har overtrådt bestemmelsen i sparekasselovens § 1, stk. 6.

A-banken A/S har herved nærmere anført, at banken handlede efter instruktioner fra advokater på såvel sælger- som købersiden. Når der under de givne omstændigheder handles efter instruktioner fra advokater, kan A-banken A/S ikke bebrejdes noget. A-banken A/S kunne ikke handle anderledes uden at ifalde ansvar over for sine kunder. Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag for A-banken A/S. Der er ikke årsagssammenhæng mellem A-banken A/S's eventuelle medvirken til selvfinansiering og skatttevæsenets tab. Skattevæsenets tab er ikke en adækvat følge af A-banken A/S's forhold. A-banken A/S hæfter ikke solidarisk med B og C.

Til støtte for påstandene over for B og C har A-banken A/S i sit påstandsdokument anført, at B og C

"er ansvarlige over for sagsøgeren.

Uanset om det er sagsøgte 1 og 2 eller disses rådgivere, der har begået fejl, eller om fejlen på sagsøgte 1 og 2's side er sket ved en kombination af forhold hos sagsøgte 1 og 2 samt disses hvervtagere, skal sagsøgte 1 og 2 friholde sagsøgte 3.

Sagsøgte 1 og 2 er pligtig at friholde sagsøgte 3 som følge af, at sagsøgte 1 og 2's advokat havde påtaget sig ansvaret for afviklingen.

Ved fordeling af erstatningsbyrden efter erstatningsansvarslovens § 25 er sagsøgte 1 og 2 nærmest til at bære tabet og skal bære det fulde tab.

Ved opgørelsen af regresmellemværendet skal sagsøgte i og 2 forlods fralægge sig den berigelse, som de har opnået i form af overpris, forrentning heraf og sparede likvidationsomkostninger, ligesom der skal tages hensyn til, at sagsøgte 1 og 2 kan få tilbagebetalt avanceskat."

Begrundelse og konklusion

Landsretten lægger i overensstemmelse med de fremlagte dokumenter og afgivne forklaringer til grund, at købet af F1 blev gennemført på den måde, at selskabets kontante midler, 10.500.012,94 kr., den 3. juli 1992 blev hævet på selskabets konto i A-banken og overført til en klientkonto i A-banken, hvor der i forvejen kun stod 490.685,02 kr. Denne konto tilhørte F3 ApS, der repræsenterede køberen. Senere samme dag blev købesummen for selskabet, 9.250.206 kr., trukket på den pågældende klientkonto og overført til en konto i A-banken tilhørende sælgerne B og C.

Herved blev købet af anpartsselskabet finansieret af dettes egne midler i strid med forbuddet mod selvfinansiering i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2.

De nævnte pengeoverførsler blev udført ved A-bankens foranstaltning. A-banken var pengeinstitut for B og C, som endvidere den 3. juli 1992 havde givet A-banken uigenkaldelig fuldmagt til salg af anparter i F1 i henhold til indgået aftale eller ved salg til anden køber, A-banken måtte identificere.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at A-banken ved overførslen af anpartsselskabets midler handlede på vegne af B og C. Da B og C må være bundet af den disposition, som A-banken herved har truffet på deres vegne i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, indestår de for selskabets tab efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, jf. stk. 4.

Det lægges til grund, at A-banken var bekendt med, at de ovennævnte pengeoverførsler var indbyrdes forbundne, og at de dannede grundlag for salget af F1 (tidligere F2 & Co. ApS). A-banken måtte efter modtagelsen af telefax af 30. juni 1992 fra B og skrivelse af 2. juli 1992 fra advokat H vide, at dette selskab var et overskudsselskab med aktiver i form af en kontantbeholdning og passiver i form af en skattebyrde. Det lægges endvidere på baggrund af Fs vidneforklaring til grund, at. A-banken efter modtagelsen af advokat Hs seneste skrivelse af 3. juli 1992 indså, at der med de pengeoverførsler, som A-banken foretog på baggrund af skrivelsen, var tale om selvfinansiering. A-banken gennemførte alligevel overførslerne. På denne baggrund finder landsretten, at A-banken på uforsvarlig måde medvirkede til den ulovlige selvfinansiering, og at A-banken, da den intet gjorde for at afværge den heraf følgende risiko for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser, er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Herefter, og idet der ikke i øvrigt er rejst indsigelse mod det sagsøgende konkursbos principale påstand eller den beløbsmæssige opgørelse heraf, tages konkursboets principale påstand over for B, C og A-banken til følge.

Ved fordelingen af ansvaret mellem sælgerne B og C på den ene side og A-banken på den anden side findes principperne i den såkaldte TH-dom (UfR 2000/363 H) at måtte finde anvendelse. Sælgerne skal herefter forlods fralægge sig deres berigelse. Med hensyn til det resterende beløb findes der ikke at være grundlag for at fravige udgangspunktet i TH-dommen, hvorefter der sker ligedeling. Fordelingen skal herefter ske i overensstemmelse med den fremlagte opgørelse, hvorefter B og C skal bære 1.809.703 kr. og A-banken 573.969 kr.

Thi kendes for ret:

B, C og A-banken A/S, skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse in solidum til F1 under konkurs betale kr. 3.662.123,- med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af kr. 2.383.672,- fra den 1. januar 1999 til betaling sker, dog således at A-banken A/S højest skal betale kr. 2.383.672,- med tillæg af procesrente fra den 1. juli 1997 til betaling sker. I deres indbyrdes forhold bærer B og C på den ene side kr. 1.809.703 heraf og A-banken på den anden side kr. 573.969, begge beløb med procesrente fra den 1. juli 1997.

B og C skal anerkende, at de in solidum er forpligtet til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum af Bs og Cs hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

B og C skal anerkende, at de in solidum - inden for maksimum for hæftelsen efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4, - hæfter for krav udover de ovennævnte for så vidt sådanne krav endeligt godkendes i konkursboet og af domstolene henføres til selskabets tab efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 5.

I sagsomkostninger skal B, C og A-banken A/S inden 14 dage fra denne doms afsigelse in solidum til F1 under konkurs betale kr. 152.000. I det indbyrdes forhold bærer B og C på den ene side kr. 114.000 heraf og A-banken på den anden side kr. 38.000.

B og C skal herudover inden samme frist betale kr. 48.000 i sagsomkostninger til F1 under konkurs.