Det fremgår af sagen, at klageren er ansat som administrerende direktør på A/S A Dagblade. I perioden søndag den 9. juni 1996 til tirsdag den 11. juni 1996 har klageren deltaget i en rejse arrangeret af B Boldklub A/S til Europamesterskaberne i fodbold, der afholdtes i England. Under opholdet var der endvidere arrangeret et besøg på C fabrik.

Det fremgår endvidere af sagen, at A/S A Dagblade er en af sponsorerne for B Boldklub A/S, der som led i sponsoraftalen med A/S A Dagblade har afholdt klagerens rejseudgift på 4.800 kr.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at C er en tøjproducent, som bl.a. har produceret og sponseret tøj til spillere og ledere i B Boldklub A/S.

Vedrørende indholdet af sponsoraftalen har revisor overfor Landsskatteretten fremlagt kopi af samarbejdsaftale mellem revisor og B Boldklub A/S, hvoraf det fremgår, at boldklubben tilbyder et etårigt medlemskab af Business Club 90 til en pris for 1996 af 18.000 kr. ex moms, der indeholder følgende:

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdien af frirejsen til England, skønsmæssigt ansat til 4.800 kr., svarende til den af B Boldklub afholdte udgift pr. deltager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og § 6, stk. 1, litra a.

Nævnet har herved henset til, at rejsen ikke er betalt af klagerens arbejdsgiver, samt at rejsen indeholder et betydeligt turistmæssigt element.

Klagerens revisor har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren alene skal beskattes af en værdi på 1.500 – 1.800 kr. svarende til rejsens turistmæssige værdi.

Revisor her til støtte herfor bl.a. anført, at han er enig i, at turen har et vist turistmæssigt indhold, der også skal danne udgangspunkt for en privat andel, der kan ansættes skønsmæssigt til et beløb svarende til 1.500 – 1.800 kr. Beløbet er fastsat på grundlag af dels en tidligere aftale med Told- og Skatteregionen samt det forhold, at den turistmæssige andel ikke bør udgøre kostprisen for turen, men kun en andel heraf. Som begrundelse for at det turistmæssige indhold kun udgør en andel af den samlede kostpris skal anføres, at klageren, som ansat administrerende direktør i A Dagblade A/S, som et led i at udføre sit arbejde, skal deltage i de i avisens dækningsområde værende foreninger. Til disse foreninger hører bl.a. Business Clubben omkring B Boldklub A/S. A/S A Dagblade er stor-sponsor for B Boldklub A/S og for at pleje det forretningsmæssige bedst muligt, bør man deltage i de arrangementer B Boldklub A/S arrangerer. En enkelt del af dette arrangement, nemlig overværelsen af kampen mellem Danmark og Portugal, kan man ikke se bort fra giver en vis privat fornøjelse, hvorfor et beskedent beløb bør indtægtsføres.

Klageren har bl.a. anført, at grunden til klagerens deltagelse i turen var, at A/S A Dagblade har en del samhandel med B Boldklub A/S omkring annoncering, produktion og trykning af en fodboldavis m.v. I dette samarbejde indgår også, at A/S A Dagblade er sponsorer for B Boldklub A/S og får stillet et antal BusinessClub medlemskaber til rådighed. Disse medlemskaber anvendes af klageren og andre ledende medarbejder med det formål at dyrke kontakten til en kreds af bladhusets meget store kunder. For enhver erhvervsvirksomhed er det af fundamental betydning at kunne mødes med store kunder (og kundeemner) under afslappende former. Det er en naturlig del af bladhusets udadvendte strategi at deltage i alle de fora – Erhvervsråd, foreninger, Handelsstandsforeninger, diverse City/Centerforeninger og også B Boldklub A/S – hvor der er mulighed for at møde kunder. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke deltog i turen til C´s fabrik i Manchester, men anvendte dagen til samvær med nogle af de øvrige rejsedeltagere. Det er endvidere klagerens opfattelse, at rejsen ville være fradragsberettiget, hvis hans arbejdsgiver havde afholdt udgiften, jf. ligningslovens § 8.

Revisor har overfor Landsskatteretten forklaret, at B Boldklub A/S har en Business Club, hvor der er 30 – 40 medlemmer, hvoraf de fleste er firmamedlemskaber. Medlemskab opnås ved tegning af sponsorskab, der koster ca. 20.000 kr. om året pr. medlem. Medlemmer af klubben har gratis adgang til klubbens kampe og inviteres inden kampen til en særlig lounge, hvor de kan høre trænerens taktiske oplæg og få et stykke mad. Desuden indgår det i kontrakten, at medlemmerne én gang om året inviteres til at overvære en udenlandsk kamp.

Revisor har endvidere anført, at B Boldklub A/S er afhængig af erhvervslivet i byen, hvorfor det er uhensigtsmæssigt, at medlemmerne får skattemæssige problemer ved at deltage i klubbens aktiviteter. Klubben har eksisteret siden 1993, og fodboldrejsen er blevet arrangeret hver år. Spørgsmålet om beskatning af deltagelse i rejsen blev drøftet med skatteforvaltningen i 1994, hvor man aftalte, at medlemmerne af Business Clubben ikke skulle beskattes, men at boldklubben ej heller ville få fradrag for udgifterne. Fra og med indkomståret 1994 ville klubben få fradrag for udgifterne, og medlemmer ville blive beskattet af et beløb på 1.500 kr. for deltagelse i fodboldturen. Det er på den baggrund revisors opfattelse, at klageren havde en berettiget forventning om, at aftalen ville blive efterlevet. Revisor anførte endvidere, at den lokale skatteforvaltning ikke havde foretaget en individuel vurdering af hver enkelt sag, idet alle deltagere på turen var blevet beskattet af et beløb på 4.800 kr. uden en individuel bedømmelse. Revisor har endvidere forklaret, at han selv havde deltaget på turen, men var rejst hjem efter fodboldkampen, hvorfor han var blevet beskattet af en værdi på 2.400 kr. Bestyrelsesmedlemmerne i B Boldklub A/S er blevet forsøgt forhøjet, men i alle tilfælde er denne forhøjelse bortfaldet, idet man har anset bestyrelsesmedlemmerne for at være på arbejde. Revisor har ikke kunne finde dokumentation for denne aftale med skatteforvaltningen, men har overfor Landsskatteretten forvist et brev af 12. oktober 1994 fra Told- og Skatteregionen vedrørende boldklubbens skatteansættelse.

Revisor har yderligere forklaret, at boldklubben var en stor kunde hos D Tidende samt vigtig leverandør af stof til avisen. Avisens oplag steg almindeligvis 20 %, når B Boldklub vandt. Hver mandag var der 3 sider om klubben i avisens sportstillæg, og avisen trykte 4 gange om året en foldboldavis til en værdi af ca. 100.000 kr. pr. gang. Det var derfor revisors opfattelse, at det var vigtigt for avisen at deltage i sponsorklubben, idet avisen ellers ikke kunne regne med at få disse opgaver. Endvidere var Business Clubben et godt sted at møde andre forretningsforbindelser. Revisor henviste til støtte for beskatning af et mindre beløb til praksis omkring bilproducenters salgskonkurrencer i forbindelse med lanceringen af nye bilmodeller, hvor deltagerne var blevet beskattet med halvdelen af turens værdi. Revisor har oplyst, at der også blev arrangeret fodboldrejser til udlandet i 1997 og 1998, men at skattemyndighederne, så vidt revisor vidste, ikke havde rejst sager i den forbindelse. Revisor har oplyst, at der deltog cirka 45 personer på turen, udover medlemmer, deltog et antal bestyrelsesmedlemmer.

Landskatteretten skal udtale:

Den omhandlede fodboldrejse til Europamesterskaberne i England er arrangeret af B Boldklub A/S, der også har afholdt udgifterne som led i A/S A Dagblades sponsoraftale med fodboldklubben. Rejsen har ikke haft et fagligt indhold af specifik relevans for klageren, og uanset det af klageren anførte kan rejsen ikke anses for at have tilgodeset arbejdsgiverens snævre interesser, hvorfor der ikke er tale om en erhvervsmæssig rejse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rejsen er betalt af fodboldklubben, som klageren ikke står i ansættelsesforhold til, og Landsskatteretten finder herefter, at klageren er skattepligtig af den økonomiske værdi for modtager af den pågældende frirejse som en gave, jf statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Retten finder endvidere, at værdien af rejsen skønsmæssigt kan ansættes til 50 % af rejseudgifterne. Der er herved henset til rejsens indhold samt praksis vedrørende frirejser, der gives som gevinst eller præmie, jf. bl.a. TfS 1991.570 LSR, TfS 1994.462 VLD, TfS 1997.654 LSR og TfS 1998.188 ØL. Den påklagede ansættelse nedsættes herefter med 50 %, svarende til 2.400 kr.

Retten finder, at det af revisor anførte vedrørende forventningsprincippet og manglende individuel sagsbehandling ikke kan føre til et andet resultat.