Den personlige indkomstskat til staten udgør summen af arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, udligningsskat, sundhedsbidrag, skat af aktieindkomst og skat af CFC-indkomst, jf. PSL § 5. Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PSL § 4 a og § 4 b.

Sundhedsbidraget, der beregnes som 7 % af den skattepligtige indkomst, jf. PSL § 8, erstattede fra og med indkomståret 2007 delvis den samtidig afskaffede amtskommunale indkomstskat. Sundhedsbidraget skal ikke betales af skattepligtige med bopæl på Christiansø.

Samtidig med indførelsen af sundhedsbidraget blev der for begrænset skattepligtige indført en ny statsskat, jf. PSL § 8 c, i form af en skat svarende til kommunal indkomstskat, og som delvis erstattede den hidtidige gennemsnitlige kommunale skat for begrænset skattepligtige. Skat svarende til kommunal indkomstskat beregnes tilsvarende af den skattepligtige indkomst og svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. For 2012 er procenten som for 2007-2011 på 24 %.

Sundhedsbidraget aftrappes med 1 procentpoint fra og med indkomståret 2012, mens bundskatteprocenten tilsvarende øges med 1 procentpoint, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009 "Forårspakke 2.0". Fra og med indkomståret 2019 er sundhedsbidraget aftrappet helt. Som følge af at sundhedsbidraget ikke beregnes af samme grundlag som bundskatten, er der indført en kompensationsordning (PSL § 11) for personer med negativ kapitalindkomst under 50.000 kr. For nærmere beskrivelse af kompensationsordningen henvises til afsnit H.5.

I det følgende belyses de skatteberegningsregler, der er omhandlet i PSL §§ 5-8 c og EVSL. Om de særlige regler for skat af aktieindkomst og skat af CFC-indkomst, henvises endvidere til afsnit H.3. Om underskuddets betydning for skatteberegningen henvises tillige til afsnit C. Skatterne beregnes i kr. og øre.

Forårspakke 2.0 har betydning for skatteberegningerne for indkomståret 2010 og de efterfølgende indkomstår. Herudover er der indført et nyt skatteloft for beskatning af positiv nettokapitalindkomst, jf. PSL § 19, stk. 2.

Ifølge en lang række bestemmelser i skattelovgivningen reguleres beløbsgrænser mv. efter personskattelovens § 20, jf. oversigt over § 20-beløb.

Ifølge PSL § 20, stk. 1, anvendes ved regulering af beløb efter denne bestemmelse et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal.

Ifølge PSL § 20, stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved regulering efter stk. 1 med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Ifølge PSL § 20, stk. 3 (som ændret ved lov nr. 725 af 25. juni 2010), udgør reguleringstallet imidlertid 100,0 for indkomstårene 2009-2013.

Beløbsgrænserne er derfor uændrede for indkomstårene 2009-2013.

Bundgrænsen for topskat, jf. PSL § 7, stk. 2, er dog ændret, idet bundgrænsen for indkomståret 2009 udgjorde kr. 347.200 kr., for indkomstårene 2010-2013 kr. 389.900, og for indkomståret 2014 og senere år er grundbeløbet kr. 409.100 (i 2010-niveau).

De i de enkelte lovbestemmelser anførte grundbeløb var tidligere normalt beløbene i 1987-niveau (også vedrørende lovbestemmelser, der ikke var gældende i 1987).

Ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 blev personskatteloven og en række andre skattelove imidlertid ændret, således at grundbeløbene nu er angivet i 2010-niveau.