Reglerne om uskiftede boer m.v. gælder ifølge DBSL § 58, stk. 1, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og når

  • ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo
  • dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i DSL (udlæg til en længstlevende ægtefælle)
  • dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 34 i DSL eller
  • den længstlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter førstafdøde, med mindre den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II om skiftede dødsboer.

Reglerne om uskiftet bo m.v. finder også anvendelse, når et påbegyndt egentligt skifte af et dødsbo, som er et selvstændigt skattesubjekt, afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo eller ved, at den længstlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk 4. Dette gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde.

DBSL § 63 indeholder særregler for skatteberegningen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret under hensyn til, at den længstlevende ægtefælle i dette år ud over skat af egen indkomst også skal svare skat af afdødes indkomst i mellemperioden.

Én skatteansættelse for hver ægtefælle
Det fastslås i § 63, stk. 1, at beskatningen foregår ved, at der foretages én skatteansættelse af afdødes mellemperiode og én skatteansættelse af den længstlevende ægtefælle for hele dødsåret, hvorefter den længstlevende ægtefælles skat udgør summen af de to beregnede beløb. Den kommunale indkomstskat m.v. samt kirkeskatter beregnes på grundlag af personernes egne skatteprocenter.

Omregning af delperiodeindkomst til helårsindkomst
Ved skatteansættelsen af afdøde skal der ske omregning af indkomsten i mellemperioden efter DBSL § 63, stk. 2, jf. PSL § 14, som gælder for andre skattepligtige, hvor indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år. Dog skal afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgå i afdødes helårsindkomst uden omregning. Om omregning til helårsindkomst, se B.5.

Negativ nettokapitalindkomst
Har den ene ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskat og topskat, jf. PSL §§ 6 og 7.

Der skal ikke ske omregning efter PSL § 14 vedrørende afdødes kapitalindkomst i mellemperioden i forbindelse med en eventuel udligning af ægtefællernes kapitalindkomst, jf. DBSL § 63, stk. 2.

Personfradrag
Den afdøde ægtefælle og længstlevende ægtefælle tildeles hver et personfradrag, og skatteværdien af den uudnyttede del af personfradraget hos en af ægtefællerne i dødsåret kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

Der sker ikke omregning af afdødes uudnyttede personfradrag ved beregning af helårsskatten, idet hele det uunyttede fradrag overføres til ægtefællen.

Forskudt indkomstår
Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag, der kan overføres til ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Topskatteberegning
Der gælder ikke særlige regler for beregning af topskat eller for overførsel af uudnyttede fradrag m.v. ved topskatteberegningen.

Aktieindkomst
I DBSL § 63, stk. 6, er endvidere fastsat en regel for beskatning af aktieindkomsten i dødsåret. Beskatningen af aktieindkomsten afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten ligger over eller under det i PSL § 8 a, stk. 1, nævnte grundbeløb, der udgør 48.300 kr. Hvis aktieindkomst for en af ægtefællerne i dødsåret ligger under beløbsgrænsen, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb tilsvarende. Den anden ægtefælle kan dog højst få grundbeløb svarende til det dobbelte af det normale. Se afsnit B.3.4.

Samlevende ved dødsfaldet
Efter § 63, stk. 7, forudsætter overførselsretten vedrørende personfradraget og grundbeløb vedrørende aktieindkomst samt modregning af negativ kapitalindkomst dels, at ægtefællerne var samlevende (i henhold til reglerne i KSL § 4) ved dødsfaldet, og dels, at den længstlevende ægtefælle ikke samlever (i henhold til reglerne i KSL § 4) med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Hvis ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig henseende ved dødsfaldet, kan overførslen ikke ske.

Eksempel E-01. Skatteberegning, længstlevende ægtefælle, uskiftet dødsbo. Den ene ægtefælle har negativ og den anden ægtefælle positiv kapitalindkomst. Ægtefællerne er samlevende ved dødsfaldet.  Negativ kapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for bund- og topskat. Der opgøres derfor et særskilt beregningsgrundlag for kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag. Den ene ægtefælle afgår ved døden den 13.04.2012. Den personlige indkomst vedrører indkomster, der ikke giver ret til beskæftigelsesfradrag, fx en månedspension. Omregning til helårsindkomst efter afsnit B.5 sker under hensyntagen til indkomstens løbende karakter.

  Ægtefælle 1 (afdøde) Ægtefælle 2
1. Antal skattepligtsmåneder 4 12
  Periodeindkomst

Helårsindkomst

2. Personlig indkomst efter AM-bidrag 30.000 500.000
3. Kapitalindkomst 15.000 -20.000
4. Modregning -15.000 15.000
5. Kapitalindkomst efter modregning 0 -5.000
6. Indkomst efter modregning: (2) + (5) 30.000 495.000
7. Skattepligtig indkomst uden modregning (grundlag for beregning af  kommune- og (kirkeskat) samt sundhedsbidrag: (2) + (3) 45.000 480.000

Æ1: Skatteberegning vedrørende afdødes indkomster. Æ1 er skatteansat for 4 måneder

Delperiodeindkomst omregnes til helårsindkomst:  
8. Personlig indkomst: (2)x12/4 90.000
9. Kapitalindkomst 0
10. Skattepligtig indkomst (8)+(3) 105.000
Beregningsgrundlag for:  
11. Kommuneskat og sundhedsbidrag: (10) 105.000
12. Bundskat: Personlig indkomst+positiv nettokapitalindkomst 90.000
13. Topskat: Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst 90.000
Beregning af helårsskatter:  
14. Kommuneskat: 23,7% af (11) -23,7% af 42.900 14.717,70
15. Sundhedsbidrag: 7% af (11) - 7% af 42.900 4.347,00
16. Bundskat: 4,64% af (12) - 4,64% af 42.900 2.185,44
17. Topskat: 15% af [(14)-389.900]. Det uudnyttede bundfradrag kan ikke overføres til anvendelse hos den længstlevende 0
Beregning af delårsskatter:  
18. Kommuneskat: (14)x(7)/(11) 6.307,58
19. Sundhedsbidrag: (15)x(7)/(11) 1.863,00
20. Bundskat: (16)x(6)/(12) 728,48
21. Topskat 0,00
22. Delårsskatter, der overføres til opkrævning hos længstlevende ægtefælle, i alt 8.899,07

Æ2: Skatteberegning for længstlevende ægtefælle. Æ2 er skatteansat for hele året

23. Kommuneskat: 23,7% af (7) - 23,7% af 42.900 103.592,70
24. Sundhedsbidrag: 7% af (7) - 7% af 42.900  30.597,00
25. Nedslag for negativ kapitalind-komst, jf. afsnit H.5: 1 % af (5) -50,00
26. Bundskat: 4,64% af (2) - 4,64% af 42.900 21.209,44
27. Topskat: 15% af [(2)-389.900] 16.515,00
28. Længstlevendes skatter i alt 171.864,14
29. Afdødes skatter i alt (ekskl. eventuelt AM-bidrag) 8.899,07
30. Personlige indkomstskatter i alt 180.763,21
31. Længstlevendes og afdødes A-skat, eksempelvis (der ses bort fra grøn check på 1.300 kr.) 200.000,00
32. Overskydende skat, uden procentgodtgørelse 19.236,79

 

Eksempel E-02. Skatteberegning ved dødsfald. Begge ægtefæller har negativ nettokapitalindkomst. Der er uudnyttet personfradrag og skatteværdi heraf udnyttes først i bund- og topskat. Ægtefælle 1 afgår ved døden den 13.06.2012. Den personlige indkomst er fx månedspensioner indtil dødsdatoen. Antal måneder til brug ved eventuelt overførsel af uudnyttet personfradrag fra afdøde til længstlevende er 6. Den personlige indkomst vedrører indkomster, der ikke giver ret til beskæftigelsesfradrag.

Indkomstopgørelse

Ægtefælle 1 (afdøde)

Ægtefælle 2

Antal skattepligtsmåneder

6

12

1. Personlig indkomst

107.012

69.306

2. Kapitalindkomst

-23.807

-42.344

3. Skattepligtig indkomst

83.205

26.962

Æ2: Beregning af længstlevendes indkomstskatter. Æ2 er skatteansat for hele året.

5. Kommuneskat: 23,7% af (26.962 - 42.900). Der betales ikke kommuneskat, men der er et helårligt uudnyttet personfradrag på 42.900 - 26.962 = 15.938, se (9)

0,00

6. Sundhedsbidrag: 7% af (26.962 - 42.900). Der betales ikke sundhedsbidrag, men der er et helårligt uudnyttet personfradrag på 42.900 - 26.962 = 15.938, se (9)

0,00 

7. Bundskat: 4,64% af (69.306 - 42.900)

  1.225,24

8. Topskat: 15% (69.306 - 389.900), dvs. der betales ikke topskat

0,00

9. Uudnyttet personfradrag vedrørende sundhedsbidrag omregnes til skatteværdi og udnyttes i egne skatter. Uudnyttet personfradrag vedrørende kommuneskat omregnes til skatteværdi og udnyttes i egne skatter. Evt. rest omregnes til personfradrag og overføres til udnyttelse hos ægtefællen:

10. Skatteværdi af uudnyttet personfradrag vedrørende sundhedsbidrag: 7% af 15.938 = 1.115,66 som kan udnyttes i bundskat.

 1.115,66

11. Skatteværdi af uudnyttet personfradrag vedrørende kommuneskat: 23,7% af 15.938 = 3.777,31, heraf kan 109,58 (7)-(10) udnyttes i bundskat.

109,50

12. Indkomstskatter i alt (ekskl. eventuelt AM-bidrag)

0,00

13. Restskatteværdi af det helårligt uudnyttede personfradrag vedrørende kommuneskat på 3.777,31 - 109,50 (se (11)) = 3.667,81 der omregnes til personfradrag, som er 3.667,81/0,237 = 15.475,97 Beløbet overføres og udnyttes hos afdøde ægtefælle

15.475,97

 

14. Nedslag for negativ kapitalindkomst, jf. afsnit H.5: 1 % af (2) = 423,44, som modregnes i afdødes indkomstskatter.

423,44 

Afdødes indkomstskatter (eksl. eventuelt AM-bidrag), jf. (27)-(14)

  21.487,23

Længstlevendes og afdødes forskudsskatter, eksempelvis (der ses bort fra grøn check på 1.300 kr.)

20.000,00

Restskat ekskl. eventuelt AM-bidrag og procenttillæg

  2.148,74

Æ1: Beregning af afdødes indkomstskatter. Æ1 er skatteansat for 6 måneder 

Delperiodeindkomst omregnes til helårsindkomst

 

15. Personlig indkomst: (1)x12/6

214.024

16. Kapitalindkomst, skal ikke omregnes

-23.807

17. Skattepligtig indkomst

190.217

18. Overført uudnyttet personfradrag vedrørende kommuneskat fra ægtefælle, jf. (13). (13) skal ikke omregnes til et helårligt personfradrag, da det uudnyttede personfradrag i (13) er opgjort helårligt.

15.475,97

 

Beregning af helårsskatter

 

19. Kommuneskat: 23,7% af (17) - 23,7% af 42.900 - 23,7 % af (18)

  31.243,55

20. Sundhedsbidrag: 7% af (17) - 7% 42.900

 10.312,19

21. Bundskat: 4,64% af (15) - 4,64% af 42.900

  7.940,15

22. Topskat: 15% af ((15) - 389.900). Der betales ikke topskat

0

Beregning af delårsskatter

 

23. Kommuneskat: (3)x(19)/(17)

  13.667,90

24. Sundhedsbidrag: (3)x(20)/(17)

 4.510,77

25. Bundskat: (1)x(21)/(15)

  3.970,07

26. Nedslag for negativ kapitalind-komst, jf. afsnit H.5: 1 % af (16)

238,07

27. Skatter i alt (ekskl. eventuelt AM-bidrag), som opkræves på den længstlevendes årsopgørelse: (23)+(24)+(25)-(26)

  21.910,67

Underskud
Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan overføres til fradrag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde. Underskuddet for afdøde opgøres efter PSL's regler i indkomstår før dødsfaldet kan fradrages i den længstlevendes indkomst fra underskuddets opståen. Hvis underskuddet herefter skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af længstlevendes øvrige indkomster i dødsåret. Den længstlevendes underskud fratrækkes i dennes ansættelse og derefter i afdødes, inden det viderefremføres. Underskud i den ene ansættelse i dødsåret fratrækkes i den anden, jf. DBSL § 62, stk. 6.

Nedslag for udenlandske skatter
Nedslag for udenlandske skatter beregnes hos den, der har erhvervet den udenlandske indkomst. For afdødes vedkommende beregnes nedslaget ved beregning af delårsskatten.