Dato for udgivelse
08 Aug 2001 15:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.309.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1847-0395
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Ejendomme, salg
Resumé

I forbindelse med salg af en landbrugsejendom betalte køber for retten til årets hektarstøtte. På grund af en fejl blev producentskifte ikke anmeldt rettidigt over for EU-direktoratet, hvorfor sælger fik udbetalt hektarstøtten. Køber fik via refusions­opgørelsen reguleret den ikke modtagne hektarstøtte. Herefter var hektarstøtten købers indkomstopgørelse uvedkommende.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

A klager for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet har anset udbetalt hektarstøtte for skattepligtig indkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved slutseddel af 25. juli 1995 erhvervede en ejendom for en kontant købesum på 1.757.000 kr. I købesummen er inkluderet betaling for retten til at modtage hektarstøtte for høståret 1995, hvilket beløb er anslået at udgøre 77.000 kr. Det fremgår af det senere udarbejdede og tinglyste skøde, at der også er betalt stempelafgift af den del af købesummen, der er henført til betaling for retten til at modtage hektarstøtte.

Den berigtigende advokat ved ejendomsoverdragelsen anmeldte ikke producentskifte over for EU-Direktoratet rettidigt, hvorfor hektarstøtten, der udgjorde 76.927 kr., blev udbetalt til sælgeren af ejendommen med 11.710 kr. den 29. september 1995, 54.443 kr. den 17. oktober og 10.774 kr. den 30. april 1996. Det fremgår af refusionsopgørelse af 2. maj 1996 udarbejdet af sælgerens advokat, at klageren har tilbageholdt 77.000 kr. af købesummen svarende til betalingen for retten til at modtage hektarstøtte, og at klageren blev refunderet 76.927 kr. for hektarstøtten, som blev udbetalt til sælgeren.

Af klagerens årsregnskab for indkomståret 1995 fremgår det, at klageren har indtægtsført modtagen hektarstøtte med 73.150 kr.

Det er oplyst, at sælgeren ikke blev beskattet af den udbetalte hektarstøtte, idet det var aftalt, at klageren skulle have hektarstøtten udbetalt.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse fastholdt, at klageren skal beskattes af den indtægtsførte hektarstøtte på 73.150 kr.

Nævnet har herved bl.a. henvist til, at den udbetalte hektarstøtte, der købes sammen med ejendommen, skal beskattes hos klageren, idet han har erhvervet endelig ret til hektarstøtten. Hektarstøtten er anset for at være overtaget som en del af landbrugsejendommens indtægter, hvorfor den overtagne hektarstøtte er en del af værdien af selve den faste ejendom. Udgiften til hektarstøtte kan derfor ikke anses for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvor der blev lagt vægt på, at det ikke var godtgjort, at der forelå en aftale om udbetaling af hektarstøtten, og Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995, TfS 1995.669 LSR.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at indtægtsførslen af hektarstøtte med 73.150 kr. tilbageføres, og at besætningsnedskrivningen ændres fra 227.024 kr. til 153.874 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at hektarstøtten blev udbetalt til sælgeren af ejendommen, idet den berigtigende advokat ikke indsendte producentskifteerklæring rettidigt. Det er derfor en fejl, at der i regnskabet er indtægtsført et beløb på 73.150 kr. Udbetalingen af hektarstøtte og overdragelsen af retten til denne har ikke haft nogen økonomisk betydning for klageren, idet den ansatte købesum på 77.000 kr. for retten til at modtage hektarstøtte blev tilbageholdt af klageren, indtil størrelsen af den udbetalte hektarstøtte var kendt. Da den udbetalte hektarstøtte kunne opgøres til 76.927 kr., blev mellemværendet med sælgeren af ejendommen ordnet over refusionsopgørelsen, således at klageren reelt ikke har betalt for retten til at modtage hektarstøtten, idet det senere viste sig, at den blev udbetalt til sælgeren. Den fejlagtige indtægtsførsel af hektarstøtten på 73.150 kr. påstås derfor tilbageført, ligesom besætningsnedskrivningen i det pågældende indkomstår påstås nedsat fra 227.024 kr. til 153.874 kr.

Såfremt det fastholdes, at der skal indtægtsføres et beløb vedrørende hektarstøtte med 73.150 kr. har repræsentanten anført, at det ved overdragelsen blev aftalt, at klageren overtog hektarstøtten, og denne rettighed er selvstændigt anført og betalt med 73.150 kr., hvorfor klageren har ret til fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Repræsentanten har herved henvist til, at betalingen for hektarstøtten er betaling for en selvstændig rettighed og ikke betaling for en del af den faste ejendom. Det følger af EU-Direktoratets vejledning om hektarstøtte udarbejdet i august 1996, at hvis ikke andet er aftalt, beholder den oprindelige indsender af en ansøgning om hektarstøtte retten til støtten, uanset om ejendommen sælges. Der kan derfor ikke være tale om en del af den faste ejendom, da retten til støtten som udgangspunkt ikke følger med ved køb af en ejendom. Endvidere vil der i tilfælde af salg af en del af bedriften ikke kunne ske overførsel af retten til at modtage hektartilskuddet.

Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvoraf fremgår, at hektarstøtten er en selvstændig rettighed, der ikke knytter sig til den faste ejendom, men som overtages særskilt. Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995, TfS 1995.669 LSR, må anses for tilsidesat med ovennævnte dom fra Vestre Landsret. Endelig er der henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 2. november 1994, hvor styrelsen bl.a. udtaler, at ved producentskifte må der mellem køber og sælger aftales, hvorledes hektarstøttebeløbet skal indgå i forbindelse med berigtigelse af overdragelsen. Såfremt hektarstøttebeløbet var en del af den faste ejendom, var der ingen grund til at aftale, om den medfulgte ejendommen eller ej. Det er en fejl, at der også er betalt stempelafgift af den del af købesummen, der er henført til betaling for retten til at modtage hektarstøtte.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at hektarstøtten som følge af den for sent indgivne anmodning om producentskifte blev udbetalt til sælgeren af ejendommen, at klageren tilbageholdt 77.000 kr. af købesummen svarende til retten til hektarstøtte, og at klageren ved refusionsopgørelse af 2. maj 1996 blev refunderet den til sælgeren udbetalte hektarstøtte.

Herefter finder retten, at den til sælgeren udbetalte hektarstøtte for høståret 1995 er klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 1995 uvedkommende. Retten har herved henset til Told- og Skattestyrelsens skrivelser af 25. marts og 2. november 1994, hvorefter hektarstøtte er skattepligtig indkomst på udbetalingstidspunktet for den producent, som modtager hektarstøtten, og til at der ikke rettidigt blev anmodet om producentskifte over for EU-Direktoratet, hvorved hektarstøtten udbetaltes til sælgeren af ejendommen. Den påklagede afgørelse ændres derfor således, at klageren er berettiget til at tilbageføre den indtægtsførte hektarstøtte på 73.150 kr.

Vedrørende klagerens påstand om ændring af nedskrivning af husdyrbesætningen bemærker retten, at tilladelse hertil gives af ligningsmyndigheden efter bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger § 5, jf. TSS-cirkulære 1994-12. Det overlades derfor til ligningsmyndigheden at træffe afgørelse om den af klageren påståede ændring af nedskrivning af husdyrbesætningen.