I skatteforvaltningslovens § 54 er de godtgørelsesberettigede udgifter opregnet. De godtgørelsesberettigede udgifter er:

• Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.
• Retsafgifter, bortset fra ►beløbet◄ til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 4. 
• Udgifter til syn og skøn.
• Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale►, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.◄ 
• Pålagte sagsomkostninger.
• Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klagesag bør påklages eller prøves ved domstolene.

Det er ifølge bestemmelsen i § 54 ikke en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at udgifterne til sagkyndig bistand m.v. faktisk er betalt. Det er tilstrækkeligt, at det kan dokumenteres, at udgifterne skal betales ifølge regning. Det er dog et krav, at den godtgørelsesberettigede samt den sagkyndige attesterer oplysningernes rigtighed på ansøgningen, se nærmere under afsnit K.8.1. om dokumentationskravene til ansøgningen.

Intet krav om formel afgørelseHvis den godtgørelsesberettigede allerede tidligere i sagsforløbet kan se, at sagen er tabt eller vundet, er den godtgørelsesberettigede ikke tvunget til at føre en sag igennem til formel afgørelse for at opnå godtgørelse, idet han/hun kan få godtgørelse til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene. Hvis en sådan udtalelse ikke er indhentet, er det dog en forudsætning for godtgørelse, at der rent faktisk er indgivet en anmodning, klage eller stævning.