Efter ►skatteforvaltningslovens § 17, jf. Lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, med den ændring, der følger af § 4 i lov nr. 544 af 24. juni 2005 skal skattemyndighederne◄ under ansvar efter straffelovens §§ 152 - 152 a og §§ 152 c - 152 f iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det gælder ligeledes alle oplysninger af den omtalte art, der modtages i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og andre internationale aftaler på skatteområdet, jf. afsnit M.3.5.1.

Omfattede myndigheder De skattemyndigheder, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 17, er departementet, ►skatte- og vurderingsankenævn◄, Landsskatteretten,  Ligningsrådet, ►Skatterådet og told- og skatteforvaltningen.◄.

Den særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 omfatter såvel embedsmænd i skatteadministrationen som medlemmer af  ►skatte- og vurderingsankenævn, Skatterådet◄ og Landsskatteretten. Tavshedspligten omfatter herudover den, som i øvrigt er beskæftiget med skatteadministrative opgaver for en af de skattemyndigheder, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 17.

Den særlige tavshedspligt gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

►Den særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 gælder som anført også for myndighederne på vurderingsområdet. Tavshedspligten har imidlertid ikke samme praktiske betydning på vurderingsområdet som på skatteområdet, da ejendomsvurderingerne er offentligt tilgængelige. Som eksempel på oplysninger, som det vil være strafbart at videregive for disse myndigheder, kan nævnes iagttagelser, der er gjort under en besigtigelse, og som er vurderingen uvedkommende. Disse myndigheder må heller ikke give oplysning om indholdet af enkelte salgsindberetninger, selv om oplysningerne i vidt omfang vil kunne udledes af tingbøgerne.◄

Omfattede oplysninger Den særlige tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.

►Skatteforvaltningslovens § 17 indebærer, at anvendelsesområdet for den særlige, skærpede tavshedspligt udvides, således at den ikke som hidtil kun omfatter skatteområdet men hele ministerområdets lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand. Baggrunden for udvidelsen af den særlige tavshedspligt til hele ministerområdet er etableringen af den statslige enhedsforvaltning.◄

►Den særlige tavshedspligt omfatter herefter alle oplysninger af den nævnte art, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med deres arbejde på indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet samt afgift-, told-, ejendomsvurdering- og inddrivelsesområdet.◄

Vejledning om afgrænsningen af oplysninger om økonomiske eller privatlivet tilhørende forhold kan søges i OFL § 12, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit M.1.2.2.

Tavshedspligtens omfang Reglerne i skatteforvaltningslovens § 17 pålægger de omfattede myndigheder en ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende. En nærmere fastlæggelse af tavshedspligtens omfang beror således på undtagelser efter særlig lovhjemmel samt fortolkningen af "uvedkommende", jf. afsnit M.3.2.1.