Vestre Landsrets dom af 29. januar 2001, 3. afdeling, S-2304-00

Afsagt af landsretsdommerne:
Henrik Estrup, Inger Nørgaard og Linda Hangaard (kst.)

Parter:
Anklagemyndigheden mod T (v/adv. Erik Johannesen)

Sønderborg Byrets dom af 4. september 2000, SS 407/2000

Under denne sag tiltales

T

ifølge Politimesterens anklageskrift af 10. august 2000 til straf for overtrædelse af:

1.

kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2,

ved den som daglig leder i B ApS, og gift med indehaveren af over 50 % af anparterne i nævnte selskab, ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt A-skat for juni, juli, perioden september til december 1997 samt perioden januar til juni 1998, i alt 273.580 kr., hvoraf 106.817 kr. er betalt i tiden indtil den 17. maj 1999.

2.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra c,

ved som daglig leder i B ApS, og gift med indehaveren af over 50 % af anparterne i nævnte selskab, ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for juni, juli, perioden september til december 1997 samt perioden januar til juni 1998, i alt 141.454 kr., hvoraf 65.936 kr. er indbetalt i tiden indtil den 17. maj 1999.

Tiltalte ses ikke tidligere straffet af betydning for nærværende sag.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet såvel A-skatten som arbejdsmarkedsbidragene er rettidigt betalt ved modregning i et større momstilgodehavende, ligesom han angiveligt ikke har været daglig leder af F1 ApS.

Der er under sagen alene afgivet forklaring af tiltalte.

Forklaringen fremgår af retsbogen.

Retten skal udtale:

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at det af tiltalte påståede momstilgodehavende stedse har været bestridt af Told- og Skatteregionen og ej heller i øvrigt har været af en sådan klarhed, at det har kunnet benyttes til modregning af de i sagen omhandlede skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere må det lægges til grund, at selskabets direktør var bosiddende i Tyskland, samt at den daglige drift og repræsentation af virksomheden i alt det væsentlige blev varetaget af tiltalte med hjælp fra en enkelt kontorfunktionær. Endelig må det lægges til grund, at ejerforholdene i selskabet var som anført i anklageskriftet, og at tiltalte - selvom dette var en af hans opgaver - undlod at foretage sig det fornødne til de indeholdte skatter og bidrags rettidige betaling.

Under disse omstændigheder, hvor tiltalte skønnes at have haft en sådan funktion og indvirken på selskabets drift, at han må betragtes som havende været "daglig leder" af virksomheden, findes han ved sin passivitet i relation til de omhandlede betalinger at have udvist grov uagtsomhed og herved gjort sig skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af § 74, stk. 1, nr. 2, i kildeskatteloven (jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999 med senere ændring) samt § 18, stk. 1, litra c, i arbejdsmarkedsfondsloven (jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999 med senere ændringer).

Den tiltalte forskyldte straf findes efter de citerede paragraffer passende - og henset til det fremkomne om, at selskabet er opløst for cirka 2 år siden, samt at tiltalte er pensioneret grundet sygdom - at burde bestemmes til en bøde på 12.500,00 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, straffes med en bøde på 12.500,00 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 10 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

---

Vestre Landsrets dom af 29. januar 2001, 3. afdeling, S-2304-00

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen og skærpelse.

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af H.G. Told- og Skatteregion Sønderborg.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han mener, at hans hustru ejede 70-75 % af anparterne. Hans hustru arbejdede ikke i virksomheden. To sønner var ansat og stod for montagearbejde i Tyskland. Papirarbejdet var begrænset, og han og sønnerne varetog det i fornødent omfang. Direktøren var ansat i et andet firma, og han fik ingen løn af selskabet. Direktøren bestemte, hvilket arbejde der skulle laves, og direktøren aftalte priser m.v. Tiltalte var af direktøren bemyndiget til at forhandle med skattevæsenet og underskrive checks. For det meste betalte tiltalte efter drøftelse med direktøren. Momsrefusionen stammer fra indkøb af varer, som er købt i Danmark og leveret i Tyskland. Han indsendte afregninger til Told & Skat og hørte aldrig indsigelser fra Told & Skat. Han mente, at det var rimeligt, at han foretog modregning.

Told & Skat ville se forskellige bilag vedrørende afregningerne. Han har henvist Told & Skat til selskabets revisor, da denne havde bilagene. Betaling af afregninger skete i samråd med direktøren. Told & Skat har stået bag lukningen af nogle af tiltaltes selskaber, og han mener, at der er tale om personlig forfølgelse af ham. Told & Skat må ligge inde med momsbeløbene. Han husker ikke, om han fik oplyst, at det negative tilsvar ikke kunne anvendes til modregning for eventuelle restancer. Han har siden 24. april 1994 været pensionist og var i beskyttet beskæftigelse, således at selskabet fik en del af lønnen til ham af det offentlige. Han husker, at han den 19. juni 2000 var til møde hos politiet, hvor han fik at vide, at han med betaling af 5.000 kr. kunne undgå yderligere vedrørende sagen.

H.G. har forklaret, at tilsvar og indbetalinger placeres i et skema, og bødeberegning foretages først efter 2 måneders forløb. Hun kender ikke selskabets direktør, og hun havde inden konkursen hentet relevant materiale hos revisor. Direktøren figurerede overhovedet ikke i bilagene. Hun har intet med momsberegninger at gøre, men hun ved, at der skal foreligge bilag, som skal godkendes, før negativt tilsvar udbetales. Hun ved, at der efterfølgende blev godkendt et momskrav på 167.125 kr., men det ændrer ikke ved, at A-skat og arbejdsmarkedsbidrag var betalt for sent.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, jf. nu lov nr. 169 af 15. marts 2000, § 17, stk. 1, nr. 3.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at bøden og forvandlingsstraffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.