Hvad SKAT ved
SKAT har som udgangspunkt ingen forhåndsoplysninger om anden kapitalindkomst.
SKAT har i visse tilfælde forhåndsoplysninger, hvis du har indgået/har en finansiel kontrakt eller aftale (finansielle instrumenter, fx terminskontrakt, option og futures) eller investeret i en indekseret obligation. SKAT har ikke oplysninger om gevinst/tab - dem skal du selv opgøre og oplyse. Fortjeneste og tab på en finansiel kontrakt eller aftale beskattes hos investorerne efter et lagerprincip, det vil sige en løbende beskatning af både realiserede og urealiserede avancer og tab.
SKAT har i visse tilfælde forhåndsoplysninger om salg/indfrielse af obligationer, der ikke opfylder mindsterenten eller er udstedt i fremmedvaluta, men ikke oplysninger om gevinst/tab. Dem skal du derfor selv opgøre og oplyse.
SKAT har visse oplysninger om indskud/tilskrivning i dansk kontoførende investeringsforening.
Hvad du selv skal oplyse
SKAT har ikke oplysninger om anden kapitalindkomst. Du skal derfor selv skrive beløbet i rubrik 39.
Læs mere om: