Rubrikken omfatter:

Renteudgifter fra et studielån i Statens Administration.

Du kan først trække renterne fra, når du er begyndt at betale lånet tilbage. Det gælder også for de renter, der løber på i løbet af studietiden.

Hvis du er begyndt at indbetale frivilligt, før du skulle være begyndt på det ifølge aftalen om tilbagebetaling, kan du trække rentedelen af de frivillige betalinger fra.

Rubrikken omfatter ikke:

Renter af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut skal stå i rubrik 44. Klik på lommeregneren ud for rubrik 44, hvis du vil selvangive i rubrikken.

Du bør tjekke de indberettede beløb

Vi får oplysningerne fra Statens Administration.

Du kan se det beløb, Statens Administration har indberettet til rubrikken, hvis du klikker på "Se hvor beløbet kommer fra" under det fortrykte beløb.

Du kan se flere detaljer ved at klikke på TastSelv-menuen øverst på siden og derefter vælge Skatteoplysninger > Renteudgifter og restgæld

Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb

Vi har fået oplysningerne fra Statens Administration.

Hvis du er uenig i beløbet, kan du bede Statens Administration om en ny indberetning. Når de har indberettet igen, laver vi en ny årsopgørelse. Du får besked via mail, SMS eller brev.

Hvis Statens Administration ikke kan lave en ny indberetning, skal du kontakte Skattestyrelsen med dokumentation for dine indbetalinger.