Rubrikken omfatter:

Dit fradrag for kørsel (befordring) mellem hjem og arbejde. Vi beregner beløbet ud fra din bopæl, dit arbejdssted og antallet af arbejdsdage. Du får fradrag for kørsel ud over 24 kilometer om dagen.

Tjek oplysningerne

Klik på lommeregneren ud for rubrikken for at tjekke oplysningerne om bopæl, arbejdssted og antal arbejdsdage. Vi har som regel de rigtige oplysninger, men det er dit ansvar at kontrollere dem og tilføje de oplysninger, der mangler. I nogle tilfælde overfører vi dit befordringsfradrag fra din forskudsopgørelse for 2015 og fortrykker dette i stedet for det befordringsfradrag, vi selv har beregnet.

Du kan se flere detaljer om, hvordan vi har beregnet befordringsfradraget ved at klikke på TastSelv-menuen øverst på siden og derefter vælge Skatteoplysninger > Befordringsfradrag. Du kan se din forskudsopgørelse ved at klikke på TastSelv-menuen øverst på siden og derefter vælge Forskudsopgørelse > 2015

Sådan ændrer du beløbet

Hvis beløbet er forkert, skal du selv rette det. Klik på lommeregneren ved rubrikken og ret de forkerte oplysninger. Når du trykker Overfør sum, kommer det nye beløb automatisk til at stå i rubrikken. Husk at godkende nederst på siden.

Efter 1. november 2016 kan du ikke længere bruge den automatiske beregner. Du skal selv beregne dit fradrag og skrive det rigtige beløb i rubrikken, hvis du har ændringer.

Mere information

Kørselsfradrag (befordringsfradrag)