Parter:
H1 A/S
(advokat Anders Drachmann)
mod
Skatteministeriet
(advokat Per Michael Klausen).

Afsagt af landsdommerne:
Knud Knudsen, Højgaard Pedersen og Susanne Graffmann Larsen (kst).

Under denne sag, der er anlagt den 1. december 1999, har sagsøgeren, H1 A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at betale 290.153 kr., principalt med renter i overensstemmelse med cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987, sammenholdt med cirkulære nr. 10 af 30. januar 1997, fra den 18. december 1997, til betaling sker, subsidiært med procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om den korrekte tarifering af et produkt, benævnt Crème de Cassis, som sagsøgeren har importeret, herunder om produktet af Told- og Skatteregion Helsingør retmæssigt er henført under varekode 2208 med den virkning, at produktet er omfattet af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 37a.

Sagens omstændigheder er følgende:

I forbindelse med at sagsøgeren i 1997 skulle godkendes som vinimportør for at kunne importere fransk cider til videresalg, afholdtes et møde hos sagsøgeren med deltagelse af direktør A, økonomichef B, begge repræsenterende sagsøgeren, og Told- og Skatteregion Helsingør, hvorfra kontrolmedarbejder Dan Poulsen deltog.

Parterne er uenige om, hvorvidt import af Crème de Cassis også blev drøftet under mødet.

Under et kontrolbesøg hos sagsøgeren i slutningen af juli måned 1997 i anledning af en anmeldelse, konstaterede Told- og Skatteregion Helsingør, at sagsøgeren havde importeret 12.120 flasker Crème de Cassis fra Frankrig, og at de var blevet afgiftsberigtiget som vin.

Af ledsagedokumentet af 27. juni 1997 fra leverandøren, Routin S.A., fremgik, at produktet var blevet angivet som hørende under varekode 2208.70.10, hvilket er en varekode for spiritus.

Herefter anmodede sagsøgte den 5. august 1997 Force-Instituttet, der fungerer som toldlaboratorium, om at analysere produktet og fremkomme med et forslag til, hvorledes produktet skulle tariferes.

Ved telefaxskrivelse af 8. august 1997 skrev sagsøgeren ved A til Told- og Skatteregion Helsingør, att. Dan Poulsen, at man snarest ville fremsende en fabrikanterklæring, hvilket Force-Instituttet havde anmodet om. A anførte yderligere:

"Jeg vil dog endnu engang påpege, at vi inden ekspeditionen af den pågældende ordre telefonisk havde en kontakt med Regionen for at sikre os, at vi gjorde tingene rigtigt og vi har handlet i overensstemmelse med den instruks vi fik."

Den 18. september 1997 fremsendte A en telefaxskrivelse fra producenten Routin S.A. i Frankrig til Told- og skatteregion, Helsingør. Samtidig anførtes:

"Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at understrege, at såvel undertegnede som vores økonomichef B fastholder, at vi ved vort møde, hvor De satte os ind i banderole regler m.m. forespurgte vi på, hvordan dette produkt skulle afgiftsbehandles, og ved den lejlighed blev vi af Dem informeret om, at vi skulle behandle produktet, som vi senere gjorde det i praksis.

Som nævnt har jeg senere telefonisk rettet henvendelse til Told og Skat, for at få afklaret om skillelinien imellem de to klasser var ved 14,9 eller 15%. Heller ikke ved den lejlighed, blev vi gjort opmærksom på, at en spiritus afgift kunne komme på tale til trods for, at der specifikt blev talt om ovennævnte produkt.

Varepartiet er blevet solgt med en avance på kr. 3,00 pr. flaske, hvilket beviser, at vi har handlet i god tro.

På ovennævnte baggrund finder vi det helt og aldeles urimeligt, at Told og Skat efterfølgende kan bringe en sådan problematik på banen med tilbagevirkende kraft, og skulle afgørelsen gå os imod, vil den blive anket og om fornødent blive indbragt for domstolene."

Force-Instituttet foreslog den 14. oktober 1997, at Crème de Cassis blev tariferet under varekode 2206.00.59.00, hvilket er en kode for vin. Tariferingsforslaget blev udarbejdet efter indhentning af en erklæring fra producenten af 5. september 1997, hvoraf fremgår følgende:

"Please find hereafter the production process for the Crème de Cassis:

We mix the following ingredients:
Blackcurrant bud infusion,
Blackcurrant berry maceration,
Blackcurrant concentrated juice,
Alcohol.

We confirm that during the maceration of blackberries, a natural fermentation occures thanks to the natural transformation of the sugar (fructose) contained in the blackberries.

According our experiences, this fermentation brings between 1,25° and 1,5° of alcohol to the end product."

Force-Instituttet anførte i analyseerklæringen blandt andet:

".....

%vol alkokol (Toldlaboratoriets vin & spiritusmetode) : 14,6%.

Ifølge fabrikanterklæringen, der er modtaget den 3. oktober, fremgår det at Crème de Cassis indeholder mellem 1,25 og 1,5% alkohol, der hidrører fra den naturlige gæring. Dette betyder, at Crème de Cassis er et gæret produkt og kan tariferes i kap 2206.

....."

Told- og Skatteregion Helsingør var imidlertid af den opfattelse, at produktet var en likør og derfor skulle beskattes som spiritus, og traf den 4. december 1997 afgørelse med dette indhold. Dette medførte en afgiftsforhøjelse på 290.153 kr., svarende til forskellen på spiritusafgift og vinafgift. Denne talmæssige opgørelse er ikke bestridt af sagsøgeren.

Told- og Skatteregionen har i en senere sagsfremstilling henvist til, at det afgiftspligtige vareområde for spiritusafgiften er defineret i Rådets direktiv 92/83 af 19. oktober 1992, artikel 20, hvoraf fremgår:

"I dette direktiv forstås ved "ethanol"

- alle varer med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2% vol, som henhører under KN-kode 2207 og 2208, selv når disse varer indgår i en vare, der henhører under et andet KN-kapitel

- varer med et virkeligt alkoholindhold på over 22% vol, som henfører under KN-kode 2204, 2205 og 2206

- konsumalkohol, der indeholder produkter, hvad enten disse er i opløsning eller ej."

Endvidere henviste regionen til Rådets forordning nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif. Af Kommissionens forordning nr. 3009/95 af 22. december 1995 om ændring af bilag 1 til rådsforordningen fremgår af afsnit I, Almindelige bestemmelser, A, at tarifering af varer i den kombinerede nomenklartur skal ske efter følgende regler:

"Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til orientering; tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestemmelser, efter nedenstående regler."

Om varer, der kan henføres under flere positioner, anføres det i samme forordnings punkt 3:

"Såfremt varer ved anvendelse af ovennævnte punkt 2 b) eller af andre årsager kan henføres under to eller flere positioner, afgøres tariferingen efter følgende regler:

a) Den position, der har den mest specificerede varebeskivelse, skal foretrækkes for positioner med en mere almindelig varebeskrivelse. Såfremt to eller flere positioner hver for sig kun nævner en del af de materialer, som indgår i blandinger eller sammensatte varer, eller en del af varer i sæt til detailsalg, betragtes disse positioner som lige specificerede for disse varer, selv om en af dem giver en mere fuldstændig eller præcis beskrivelse af varerne.

b) Når den foran under a) nævnte regel ikke kan anvendes ved tariferingen af blandinger eller sammensatte varer, bestående af forskellige materialer eller forskellige bestanddele, eller af varer i sæt til detailsalg, tariferes de pågældende varer, som om de bestod af det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende, for så vidt udøvelsen af et skøn herover forekommer mulig.

c) Når hverken den foran under a) eller den foran under b) angivne regel kan anvendes ved tariferingen, henføres varen under den position, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning."

Europa Kommissionen har i medfør af art. 10, stk. 1, i Forordning 2658/87, vedtaget forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur.

Om vareposition 22.06 er det generelt anført, at den omfatter alle gærede drikkevarer, der ikke omfattes af varekode 22.03-22.05, eksempelvis: Æblecider, Pærecider, Mjød, Rosincider, Frugtvin o.lign., Maltonvin, Spruce, Risvin, Palmevin og Ingefærøl.

Herudover anføres følgende:

"Alle disse drikkevarer kan være naturligt mousserende eller være tilsat carbondioxid. De hører også under denne position, selv om de er tilsat alkohol, eller alkoholindholdet er forøget ved yderligere gæring." 

Af de forklarende bemærkninger fremgår af de generelle bemærkninger til varekode 22.08 bl.a. følgende:

"Positionen omfatter, uden hensyn til alkoholstyrken:

...

B. Likør, der er spiritusholdige drikkevarer, tilsat aromastoffer og som regel også en vis mængde sukker.
C. ...

...

 

Foruden ikke-denatureret ethylalkohol, med et alkoholindhold på under 80% vol, er bl.a. følgende varer omfattet af denne position:

...

8. Spiritusholdige drikkevarer, almindeligvis benævnt likører, fx. anisette, fremstillet med grøn anis og stjerneanis; curacao, fremstillet med skaller af bitre appelsiner; kummel, aromatiseret med kommenfrø

9. Likører, som på grund af deres konsistens og farve benævnes Crèmes; de er som regel meget søde i smagen og har et forholdsvis lavt alkoholindhold (fx kakaolikør, bananlikør, vanillelikør, kaffelikør, solbærlikør osv) samt likører med æg eller fløde."

Herudover fremgår af de forklarende bemærkninger om de enkelte varekode-underpositioner følgende:

"Generelt

Spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer under denne position er alkoholholdige væsker, der i almindelighed er bestemt til anvendelse som drikkevarer og fremstillet:

 - enten direkte ved destillation (med eller uden aromastoffer) af gærede naturlige væsker, fx vin eller cider, eller af gærede frugter, mask, korn eller andre vegetabilske produkter;

- eller ved tilsætning af forskellige aroma- og smagsstoffer og eventuelt sukker til destilleret alkohol.

...

Alkoholholdige drikkevarer fremstillet ved gæring er undtaget fra denne position (pos 22.03-22.06)."

 Endelig fremgår om vareposition 2208.70.10: Likør, følgende:

"Herunder hører alkoholholdige drikkevarer med tilsætning af sukker eller honning og af andre stoffer eller essenser (fx destillater, som udelukkende er udvundet af planter, plantedele eller plantesaft ved hjælp af ethylalkohol; planteekstrakt; flygtige vegetabilske olier; frugtsaft, også koncentreret) . Underpositionen omfatter fx de såkaldte krystallikører (likører, som indeholder sukkerkrystaller), likør på basis af frugtsaft, æggelikør, likører på basis af krydderurter og aromater, te-, chokolade-, mælke- og honninglikører."

 

Ved brev af 22. januar 1998 påklagede sagsøgeren regionens afgørelse, der ønskedes indbragt direkte for Momsnævnet. Som følge af en ændring af momslovens § 79, stk. 5, pr. 1. april 1998 blev sagen i stedet den 30. december 1998 fremsendt til Landsskatteretten.

Regionen har i en sagsfremstilling af 29. december 1998 i anledning af sagsøgerens klage bl.a. anført:

"Regionen finder det ubetænkeligt at tarifere den omhandlede varesending som likør under pos. 2208.70.10. Der henvises til, at den franske producent beskriver sit produkt som Crème de Cassis, dvs. solbærlikør, både i det med varesendingen følgende administrative ledsagedokument og i producenterklæringen. I ledsagedokumentet har producenten ydermere tariferet varesendingen i pos. 2208.70.10. Varerne er ligeledes markedsført af H1 A/S som Crème de Cassis, hvorfor virksomheden må anses for indforstået med, at der er tale om Crème de Cassis eller likør. Endeligt henvises der til, at de franske punktafgiftsmyndigheder overfor de danske told- og skattemyndigheder har bekræftet, at den omhandlede varesending skal tariferes i pos. 2208.

Producenterklæringens indhold i øvrigt og Force-Instituttets vejledende tariferingsforslag ses ikke at kunne begrunde et andet resultat. Af producenterklæringen fremgår det, at Crème de Cassis (solbærlikør) af den franske producent fremstilles ved blanding af solbærknopudtræk, solbær-bærudblødning, solbær-koncentreret frugtsaft samt alkohol."

Landsskatteretten nåede ikke at færdigbehandle sagen inden udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, hvorfor sagsøgeren indbragte sagen for domstolene.

Sagsøgte har den 27. april 2000 forespurgt de øvrige EU-lande om landenes praksis med hensyn til tarifering af Crème de Cassis.

Myndighederne i Belgien, Østrig, Italien, Grækenland, Holland, Portugal, Spanien og Irland har alle udtalt, at "Crème de Cassis" bør klassificeres under position 2208.

Det franske generaldirektorat for told m.v., har anført, at produktet med det forbehold, at det ligeledes tilsættes sukker eller andre naturlige sødestoffer, så vidt ses svarer til bestemmelserne i de forklarende noter i det Harmoniserede System, som definerer likørerne i position 2208.

Myndighederne i Finland, Luxembourg og Tyskland har svaret, at tariferingen afhænger af, hvorledes produktet er fremstillet. Drejer det sig om en gæret drik fremstillet på basis af solbær evt. tilsat en alkoholisk drik bør klassificering ske under position 2206. Drejer det sig derimod om en alkoholisk drik aromatiseret med solbær, bør klassificering ske under position 2208. Sverige har anført, at Crème de Cassis betegnes som frugt- og bærlikør og findes i prislisten under spiritus.

Myndighederne i England har svaret, at produktet, under forudsætning af, at der er tale om en "normal" likør, hører under position 2208.70. Samtidig nævnes det, at man ikke ville forvente, at en likør var fremstillet af gæret frugtsaft.

Forklaringer:

A

har forklaret, at han er direktør i H1 A/S, der importerer fødevarer af høj kvalitet. I 1997 fik han en henvendelse fra K A/S, der havde ønske om at sælge fransk cider, der var klassificeret som vin. Det sagsøgende selskab kontaktede Told og Skat for at høre om betingelserne for vinimport. Efter at have fået tilladelse hertil, blev der aftalt et møde med Dan Poulsen. Under mødet gennemgik Dan Poulsen reglerne for import af vin i 3 klasser. Alkohol blev ikke diskuteret, da selskabet ikke havde søgt om tilladelse til import af alkohol. Under mødet hentede han en flaske Crème de Cassis, som han satte på mødebordet. Han spurgte så Dan Poulsen, hvordan en sådan flaske skulle tariferes. Dan Poulsen svarede, at det var en vin, og at afgiften ved en alkoholprocent på 15 % eller derover ville være på 10 kr. Ved en alkoholprocent på under 15 % ville afgiften være 7 kr. Vidnet lavede på den baggrund et tilbud til L. Han ringede for en sikkerheds skyld til Dan Poulsen for at høre, hvor grænsen nøjagtig gik. Dan Poulsen bekræftede sine tidligere oplysninger. Der blev ikke taget forbehold fra Dan Poulsens side, og vidnet blev ikke henvist til at søge bindende forhåndsbesked. Ordren blev herefter effektueret. Efter nogen tid fik selskabet besøg af Dan Poulsen, der oplyste, at Told og Skat havde modtaget en klage fra en konkurrerende importør. Dan Poulsen havde det tydeligt dårligt og sagde, at det ville hjælpe på selskabets sag, hvis selskabet kunne fremskaffe en fabrikant erklæring, der viste, at produktet var et resultat af en naturlig gæring. Vidnet skrev herefter brevene til Told- og Skatteregionen, idet han holdt fast i, at han tidligere havde fået besked om, at Crème de Cassis skulle klassificeres som vin.

B har forklaret, at han er økonomichef i H1 A/S. Han skulle stå for det administrative og praktiske i forbindelse med registreringen som vinimportør. Dan Poulsen kom på besøg for at instruere i banderoleregnskab m.v. A deltog tillige i mødet. Efter at Dan Poulsen havde gent gennemgået regler og blanketter vedrørende cider, fremtog A en flaske Crème de Cassis, som de havde modtaget fra deres franske leverandør. Dan Poulsen sagde, at så længe alkoholprocenten var under 15, var der tale om vinafgift. Efter mødet sendte selskabet et tilbud til L beregnet ud fra en vinafgift. I december 1997 kom to personer fra Told- og Skatteregionen og overbragte et brev med en opkrævning. Han ved ikke, hvorvidt eller hvordan den flaske Crème de Cassis, der blev forevist under mødet, er afgiftsberigtiget.

Dan Poulsen

har forklaret, at han deltog i et vejledningsmøde hos H1, idet selskabet ville importere cider fra Frankrig. Lokalerne skulle godkendes, og han fandt det praktisk i den forbindelse at holde et vejledningsmøde med repræsentanter for selskabet. Han har ingen erindring om, at Crème de Cassis blev drøftet under mødet, idet det var cider, der blev drøftet. Han har nok set en flaske Crème de Cassis, der stod på en hylde. Han husker ikke, at den skulle være taget frem på bordet. Han husker en slutreplik fra A: "Hvis det bliver aktuelt, så vender vi tilbage." Han var på det pågældende tidspunkt beskæftiget udelukkende med vinafgifter og holdt vejledningsmøder herom.

Efter at være vendt hjem fra ferie medio juli 1997 lå der en seddel på hans skrivebord om, at der var foretaget anmeldelse af, at den Crème de Cassis, som H1 havde importeret, måtte være tariferet forkert under hensyn til den lave pris, som den blev solgt til. Efter et stykke tid kontaktede han selskabet. A fort.alte, at han efter mødet telefonisk havde haft kontakt til en medarbejder i Told- og Skatteregionen, der havde oplyst, at Crème de Cassis skulle tariferes som vin. Vidnet forsøgte forgæves at finde frem til denne person i regionskontoret. Under samtalen med A nævnte denne ikke, at vidnet skulle have lovet noget under vejledningsmødet. Dette støttes af As telefax af 8. august 1997. Han er således sikker på, at han ikke efter vejledningsmødet har talt med A om tariferingen af Crème de Cassis. Først i brevet af 18. september 1997 gjorde selskabet gældende, at han skulle have lovet noget under mødet. Han forelagde straks telefaxen for sin chef og angav, at han slet ikke kunne forholde sig til selskabets udsagn. Hvis han havde haft en erindring om at have givet en forkert vejledning, ville dette være kommet selskabet til gode på dette tidspunkt. For at få undersøgt varen blev den sendt til Force-Instituttet, der bad om ledsagedokumentet. Det viste, at varen var tariferet som spiritus. Institutet bad endvidere om en producenterklæring. Han fik indtrykket af, at instituttet lagde stor vægt på denne "fabrikanterklæring". Efter at Told- og Skatteregionen havde modtaget instituttets besvarelse, spurgte vidnet telefonisk M fra Force-Instituttet, om man kunne undersøge, hvor meget alkohol der hidrørte fra den naturlige gæring. Svaret var, at så skulle man have en jordbundsprøve. Det var vidnets chef, der traf afgørelsen om ikke at følge Force-Instituttes tariferingsforslag. Det kan være meget vanskeligt at afgrænse vin fra spiritus, idet afgørelsen beror på en række faktorer. En vin kan således have en alkoholprocent på op mod 22, mens spiritus afgiftsberigtiges helt ned til alkoholprocenter på 1,2. Der er en anden definition i rejsegodsreglerne. Selskabet modtog svar på henvendelserne i regionens afgørelse af 4. december 1997. Da han var med til at overbringe afgørelsen og den ekstra opkrævning, virkede repræsentanten for selskabet ikke overrasket.

Procedure:

Sagsøgeren

har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgtes repræsentant, Dan Poulsen, har udstedt en bindende positiv forvaltningsakt, gående ud på, at det omhandlede produkt skulle afgiftsberigtiges som vin i afgiftsklasse 2. Dette er i overensstemmelse med Force-Instituttets analyse af produktet. Den franske leverandørs angivelse af afgiftsberigtigelsesklasse kan ikke tillægges vægt. Sagsøgeren har på baggrund af Dan Poulsens erklæringer haft en berettiget forventning om, at det omhandlede produkt skulle klassificeres som vin under afgiftsklasse 2, og har fastsat sin videresalgspris herefter. Såfremt produktet skal afgiftsberigtiges som spiritus, må sagsøgte være erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab i den anledning, idet sagsøgerens vildfarelse skyldes Dan Poulsens udtalelser. Sagsøgerens tab svarer til det påstævnte beløb.

Sagsøgte

har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det af sagen omhandlede produkt, Crème de Cassis, retmæssigt er blevet henført under varekode 2208.70.10, hvorefter produktet er omfattet af spiritusafgiftlovens § 1, stk. 1, jf. § 37a. Spiritusafgiftlovens § 37a finder anvendelse på varer, som er omfattet af artikel 20 i Rådets direktiv nr. 92/83 af 19. oktober 1992. Sagsøgte har nærmere henvist til dette direktiv sammenholdt med Kommissionens forordning nr. 3009/95 af 22. december 1995 om ændring af bilag 1 til Rådet forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif samt Europa Kommissionens forklarende bemærkninger til det kombinerede nomenklatur. Det følger af artikel 10, stk. 1, i forordning 2658/87, at det i sagen omhandlede produkt, Crème de Cassis, skal henføres under varekode 2208.70.10.

Sagsøgte har endvidere anført, at det af produktets etikette fremgår, at produktet selv betegner sig som "liquer", leveres i 0,7 1 flaske og ikke i 0,75 1 flaske, at produktet ikke er et gæret produkt, men fremstillet ved blanding af sukker, spiritus og frugter, og at det forhold, at der sker en gæring af solbær, der udgør en meget lille del af den samlede alkoholprocent, ikke bevirker, at der dermed er tale om et gæret produkt. I tilknytning hertil har sagsøgte henvist til Kommissionens forordning nr. 3009/95 af 22. december 1995, første del, afsnit 1 almindelige bestemmelser, punkt 3, litra c, hvorefter et produkt, der kan henføres til to eller flere varekoder, skal henføres til varekoden med det højeste varenummer.

Yderligere har sagsøgte anført, at den af sagsøgte foretagne tarifering er i overensstemmelse med, hvorledes Crème de Cassis tariferes i de øvrige EU-lande, og at sagsøgte ikke er bundet af Force-Instituttets tariferingsforslag, da Force-Instituttet ikke er tariferende myndighed.

Sagsøgte har bestridt, at sagsøgtes repræsentant har givet sagsøgeren anledning til en berettiget forventning om, at Crème de Cassis kan tariferes under varekode 2206 eller i øvrigt har handlet erstatningspådragende.

Landsrettens bemærkninger:

Efter oplysningerne om indholdet af produktet Crème de Cassis finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte toldmyndighedernes afgørelse, hvorefter produktet skal tariferes som likør, hvilket er i overensstemmelse med opfattelsen i de øvrige EU-lande.

As og Bs forklaring om, at Dan Poulsen under et møde skulle have givet dem et bindende tilsagn om, at Crème de Cassis skulle afgiftberigtiges som vin, har ikke kunnet bekræftes af Dan Poulsen. Der er heller ikke i selskabets første telefaxskrivelse efter mødet henvist til, at et sådant tilsagn skulle være givet under et møde. Dan Poulsen har endvidere bestridt, at han efterfølgende havde en telefonsamtale herom med A. Landsretten finder herefter, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at Dan Poulsen har givet et bindende tilsagn, eller at Dan Poulsen i øvrigt har optrådt erstatningspådragende i forhold til selskabet.

Herefter frifindes sagsøgte.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H1 A/S, til sagsøgte betale sagens omkostninger med 30.000 kr.