BKG § 17, stk. 2En angivelse til ekspresfortoldning eller midlertidig oplæggelse antages af ToldSkat når det faktiske ankomsttidspunkt er angivet.
Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger afgivet via edb er antaget af ToldSkat, når angivelserne er accepteret i toldsystemet. Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger afgivet på enhedsdokumentet er antaget, når angivelserne er modtaget af importørens regionale told- og skattemyndighed indenfor normal ekspeditionstid.
Når angivelsen bliver edb-registreret, gennemgår denne en validitetskontrol for at konstatere om den indeholder eksisterende og sandsynligt korrekte oplysninger.
Fejlbehæftede angivelser anses som ikke antaget. For fejlbehæftede angivelser angivet på enhedsdokument vil angivelsen blive returneret til varemodtageren med besked om, at der skal indsendes en ny og korrekt udfyldt angivelse. En eventuel angivelsesfrist suspenderes ikke.
|