| Fri omsætning For at kunne betragtes som returvarer, skal varerne ved udførslen have været i fri omsætning i EU, T-2-varer, eller have været forædlingsprodukter fra aktiv forædling, se afsnit A.20.1.4 og A.14.
Der gælder særlige regler for varer til særlige anvendelsesformål, end-use samt for aktiv- og passiv forædling og landbrugsvarer.
TK art. 185, stk. 1Returvarer kan genindføres uden betaling af told. Det er en betingelse, at varerne genindføres senest 3 år efter udførslen. Denne frist kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
For landbrugsvarer gælder der en 12 måneders genindførselsfrist, se afsnit A.20.1.3.
Fritagelsen omfatter også de told- og afgiftsbeløb, der er fastsat for visse landbrugsvarer. Endvidere kan der ske tilbagebetaling af eksportafgiftsbeløb, som måtte være betalt ved udførslen. |