Schweiz Schweiz står i en helt speciel situation i forholdet til EØS-landene.

Ifølge oprindelsesprotokollen i handelsaftalen mellem EU og Schweiz opnår Schweiz stort set de samme fordele som landene indenfor EØS-aftalen. Dette gælder bl.a. for så vidt angår generel tolerance, lempelse af territorialkravet og oprindelsesdokumentation, regnskabsmæsig adskillelse, men ikke fuld kumulation, jf. nedenfor.

Proceslisten omfatter alle varer. Det betyder, at blandt andet også varer hvor hovedreglen om positionsskifte gælder, står i proceslisten. Det skal bemærkes, at ikke alle varer, der er opført i proceslisten, er omfattet af aftalen. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af  afsnit C. 2.1.11.2.4.

For varer med oprindelse i medfør af aftalen mellem EF og Schweiz benyttes varecertifikat EUR.1 som bevis på varens oprindelse. Certifikatet skal i alle tilfælde attesteres af toldmyndighederne.

For sendinger, der alene indeholder varer med oprindelse i henhold til aftalerne og hvis værdi ikke overstiger 45.600 kr., anses eksportørens erklæring i fakturaen om varernes oprindelse som tilstrækkelig dokumentation.

Erklæringen har følgende ordlyd:

Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i_______.

Der anføres: EU/Island/Norge/Schweiz/Tyrkiet, alt efter hvad der er tilfældet.

For sendinger, der indeholder varer med og uden oprindelse i henhold til aftalerne, eller med en højere værdi end 45.600 kr., kan oprindelsen dokumenteres med en fakturaerklæring, hvis eksportøren har fået en autorisation dertil af toldmyndighederne.

Erklæringen skal i disse tilfælde have følgende ordlyd:

Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument (toldmyndighedernes tilladelse nr.....), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i______.

Der anføres: EU/Island/Norge/Schweiz/Tyrkiet, alt efter hvad der er tilfældet.

Begge fakturaerklæringer skal underskrives af eksportøren - se dog EØS-reglerne, der gælder tilsvarende for Schweiz - og skal ikke attesteres af toldmyndighederne.

Reglerne om fuld kumulation, som gælder indenfor EØS-området, er ikke overført til EU/Schweiz-aftalen. Her gælder således stadig reglerne om diagonal kumulation. Det vil sige, at der for eksempel ved fremstilling i EU udelukkende kan bygges videre på materialer, der allerede har opnået oprindelse i Schweiz og omvendt.

Samtidig gælder - som ved EØS - at der kan ske kumulation med materialer fra de Central- og Østeuropæiske lande og Tyrkiet, såkaldt pan-europæisk kumulation, se afsnit C.2.1.11.2.6.