Rfo. 1186/2009 art. 90-94Der skal ikke betales told af følgende varer, der anvendes på udstillinger:
  • mindre vareprøver, som repræsenterer varer, der fremstilles uden for EU,
  • varer, der indføres udelukkende med henblik på demonstration enten af de pågældende varer eller af maskiner eller apparater, der fremstilles uden for EU,
  • forskellige materialer af ringe værdi såsom farve og lak, tapet mv. til brug ved opstilling, indretning og dekoration af midlertidige stande, der benyttes af repræsentanter fra ikke-EU-lande, og som ikke kan genanvendes,
  • tryksager, kataloger, brochurer, prislister, reklameplakater, kalendere, uindrammede fotografier og andre genstande, der uddeles gratis til brug som reklame for varer, der fremstilles uden for EU.
Som en udstilling anses ikke privat foranstaltede udstillinger i butikker eller forretningslokaler.

Toldfritagelsen omfatter ikke alkoholholdige varer, tobak og tobaksvarer samt brændstoffer, såvel faste som flydende og luftformige.

Moms
Momsfritagelse gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfritagelsen

PunktafgifterSe indledningen D.4.