Parter:
Told- og Skattestyrelsen v/ Told- og Skatteregion Odense (Kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen)
mod
1) A (Advokat Allan Lund Christensen)
2) B

Afsagt af landsdommerne:
Knud Knudsen, Engler og Talevski (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 12. november 1998, drejer sig om erstatningsansvar i anledning af bedrageri over for det offentlige.

Sagsøgeren, Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Odense, har nedlagt påstand om, at sagsøgte 1, A, og sagsøgte 2, B, solidarisk til sagsøgeren skal betale 2.055.972 kr. med procesrente fra den 12. november 1998 til betaling sker.

De sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagens omstændigheder:
Den 17. april 1989 fik det norske aktieselskab F Norge A/S hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret en dansk filial under navnet C og B, filial af F Norge A/S. Filialbestyrer var C. Sagsøgte 1 afløste C som filialbestyrer den 23. marts 1990 og fungerede som sådan, indtil filialen blev slettet den 1. september 1994. Sagsøgte 2 var i hele perioden bestyrelsesformand i det norske aktieselskab.

Filialen havde ved anmeldelse af 25. januar 1989 anmodet om at blive registreret hos sagsøgeren i henhold til momsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag, idet filialen havde til formål at drive momspligtig virksomhed med fremstilling af blandt andet damebælter af læder. Det er oplyst, at filialen med virkning fra den 1. april 1989 blev meddelt tilladelse til at anvende kalendermåneden som momsafregningsperiode, da produktionen overvejende skulle anvendes til eksport.

Ved anmeldelse af 13. november 1989 ansøgte filialen om delregistrering med virkning fra den 1. januar 1990. Det er oplyst, at filialen herefter i henhold til de dagældende regler blev meddelt tilladelse til særskilt registrering af eksportvirksomheden med ugeafregning, medens hovedvirksomheden fik kvartalet som afregningsperiode. Herved fik filialen mulighed for at få momsen af eksportværdien tilbagebetalt hurtigere, end det ville være tilfældet med en samlet registrering, jf. toldvæsenets vejledning af januar 1988 om delregistrering af eksportvirksomheder m.fl., hvor der blandt andet er anført følgende:

"Virksomheden opdeles momsmæssigt i en indenlandsk hovedvirksomhed og i en eksportvirksomhed. Delregistreringen kan ske, såfremt der føres særskilt regnskab.

Virksomhedens eksport skal faktureres i to led. Hovedvirksomheden fakturerer til eksportvirksomheden. Der skal her beregnes normal salgsmoms i hovedvirksomheden. Denne moms kan trækkes fra i eksportvirksomheden.

Herefter fakturerer eksportvirksomheden til den udenlandske køber på normal måde, dvs. uden moms.

Hovedvirksomheden betaler momsen kvartalsvis. Eksportvirksomheden kan opnå forkortet afregningsperiode og dermed få den moms, der er faktureret fra hovedvirksomheden, tilbage månedsvis, eventuelt ugevis."

J.K. Pedersen, der var ansat hos sagsøgeren, foretog den 8. marts 1990 eftersyn af filialen vedrørende perioden fra den 1. januar 1990 til den 25. februar 1990. I checkskemaet vedrørende eftersynet afkrydsede han de forhold, som blev undersøgt. Det drejede sig om følgende forhold:

• Kasseafstemning: Angivelser blev sammenholdt med afgiftsregnskabet for perioden. 
• Købsregnskabet: Bogførselen på købs- og kreditorkonti samt indgående afgift blev sammenholdt med varekøbsbilag for perioden.
• Salgsregnskabet: Bogførselen på salgs- og debitorkonti samt udgående afgift blev sammenholdt med salgsbilag. Kasseregn skabet blev stikprøvevis sammenholdt med konto for udgående afgift. Udførelsesdokumentation m.v. blev kontrolleret for perioden.
• Pengeregnskabet: Der blev foretaget stikprøvevis kontrol af hjemtagelsen af betalingsmidler fra udlandet for perioden. Bogførselen af negativ moms i regnskabet blev kontrolleret.

Det fremgår endvidere af checkskemaet, at sagsøgte 1 var til stede under det periodiske eftersyn. I afsnittet "Virksomhedens vurdering af fremtiden" er det anført, at

"virksomheden forventer en væsentlig stigning i omsætningen såvel indenlandsk som på eksportmarkedet, bl.a. fordi der er ansat og/eller aftalt kontakter med sælgere og agenter til at bearbejde såvel salg DK som eksporten."

På et eftersynsskema anførte J.K Pedersen i oktober 1991 blandt andet, at der var foretaget kortperiodisk vurdering af virksomhedens økonomiske forhold m.v., og at vurderingen var foretaget på grundlag af indsendt årsregnskab for 1990 samt ved telefonisk henvendelse til virksomheden, hvorved der var indhentet supplerende oplysninger.

Af filialens årsregnskab for 1990 er under resultatopgørelsen for perioden 1. januar - 31. december 1990 anført blandt andet, at nettoomsætningen udgjorde 690.508 kr. mod 647.791 kr. i 1989. Løn, gager og personaleomkostninger udgjorde 240.570 kr. mod 295.103 kr. i 1989. Af noter til regnskabet fremgår, at varesalget til udlandet incl. porto udgjorde 557.453 kr. i 1990, medens gager for 1990 er angivet til 91.648 kr. Konsulentbistand for samme år er angivet til 93.400 kr.

Niels Bommersholt, der var ansat hos sagsøgeren, foretog den 25. juni 1992 eftersyn af filialen vedrørende perioden fra den 1. januar 1991 til den 21. juni 1991. I checkskemaet vedrørende eftersynet afkrydsede han de forhold, som blev undersøgt. Det drejede sig om følgende forhold:

• Afstemning: Angivelser blev sammenholdt med afgiftsregnskabet for perioden. 
• Købsregnskabet: Bogførselen på købs- og kreditorkonti samt indgående afgift blev stikprøvevis sammenholdt med varekøbs bilag for perioden.
• Salgsregnskabet: Bogførselen på salgs- og debitorkonti samt udgående afgift blev stikprøvevis sammenholdt med salgsbilag for perioden. 
• Pengeregnskabet: Der blev foretaget stikprøvevis kontrol af hjemtagelsen af betalingsmidler fra udlandet for perioden. Der blev foretaget stikprøvevis kontrol af større bevægelser på bank- og girokonti for perioden. Bogførselen af negativ moms samt forskudsvis udbetalt moms i regnskabet blev kontrolleret.

Af checkskemaet er under afsnittet "Virksomhedens vurdering af fremtiden" anført, at filialen sideløbende med den daværende produktion ville forsøge at afsætte seler til samme kundekreds.

I checkskemaet er der om resultatet af det gennemførte eftersyn anført blandt andet, at filialens eksportandel udgjorde 98%, og at sagsøgte 1 udførte markedsundersøgelser. Det er desuden anført, at udbetalt momsbeløb for så vidt angår eksportvirksomheden var sammenholdt med udgående afgift i hovedvirksomheden. Dette viste en difference på 238.123 kr., hvilket beløb filialen blev pålagt at efterangive. Ifølge en tilførsel på checkskemaet oplyste sagsøgte 1 i den forbindelse, at fejlen var opstået på grund af stigende arbejdsopgaver, og at han ville ansætte personale til hjælp ved bogføring m.v. Det fremgår endvidere af checkskemaet, at regnskabet for 1991 endnu ikke var afsluttet.

I checkskemaet blev der under "Risikovurdering" sat kryds i rubrik II, hvilket betød, at filialen blev vurderet til at være "risikobetonet". Der er endelig i checkskemaet - med hensyn til særlige forhold, der burde undersøges ved næste eftersyn/udbetalingseftersyn - anført følgende:

"Stikpr. på afregn. (indg. beløb)
Overf. til udg. afgift.
Regnskab for 1992"

Af filialens årsregnskab for 1991 er under resultatopgørelsen for perioden 1. januar - 31. december 1991 anført blandt andet, at nettoomsætningen udgjorde 614.479 kr. Serviceydelserne er opgjort til 5.009.207 kr., medens løn, gager og personaleomkostninger udgjorde i alt 9.418 kr. Salgsomkostningerne er opgjort til 5.044.061 kr. Af noter til regnskabet fremgår, at varesalget til udlandet incl. porto udgjorde 381.573 kr., medens gager er opgjort til 14.380 kr. Udgifterne til "Konsulentbistand udland" er angivet til 4.972.000 kr.

Niels Bommersholt foretog den 1. oktober 1993 eftersyn af filialen vedrørende 1991 og perioden fra den 1. januar til den 4. juli 1993. I checkskemaet vedrørende eftersynet er det afkrydset, hvilke forhold der er undersøgt. Det drejede sig om følgende forhold:

• Afstemning: Angivelser blev sammenholdt med afgiftsregnskabet for perioden. 
• Købsregnskabet: Bogførselen på købs- og kreditorkonti samt indgående afgift blev stikprøvevis sammenholdt med varekøbs bilag for perioden.
• Salgsregnskabet: Bogførselen på salgs- og debitorkonti samt udgående afgift blev stikprøvevis sammenholdt med salgsbilag for perioden. Kasseregnskabet blev for perioden 1. januar 4. juli 1993 sammenholdt med konto for udgående afgift.
• Pengeregnskabet: Hjemtagelsen af betalingsmidler fra indlandet og udlandet blev stikprøvevis kontrollet for perioden. Bogførselen af negativ moms samt forskudsvis udbetalt moms i regnskabet blev ligeledes kontrolleret.

Det fremgår endvidere af checkskemaet, at sagsøgte 2 var til stede under det periodiske eftersyn, og at han oplyste, at selskabet havde opnået en ordre på levering af livremme til en dansk partner.

Om resultatet af det gennemførte eftersyn fremgår blandt andet af checkskemaet, at intern faktura for perioden 25. april 1993 ikke var bogført og medtaget som udgående afgift i hovedvirksomheden, og at efterangivelse var udført og godkendt af selskabet. Under regnskabsanalysen er det anført, at regnskabet for 1992 udviste et positivt resultat med 102.000 kr. og en negativ egenkapital med 105.000 kr. Filialen blev fortsat vurderet som risikobetonet. Det næste eftersyn skulle foretages senest den 1. oktober 1994, og ved dette eftersyn burde regnskabet for 1993 gennemgås, ligesom der burde foretages "Afkonf. intern fakt. og overf. til hovedvirks. udg. afgift."

I filialens årsregnskab for 1992 er under resultatopgørelsen for perioden 1. januar 1992 - 31. december 1992 anført blandt andet, at nettoomsætningen udgjorde 623.621 kr. Serviceydelser er opgjort til 15.545.401 kr. Løn, gager og personaleomkostninger udgjorde 154.926 kr., medens salgsomkostninger er angivet til 15.092.246 kr. Af noter til regnskabet fremgår, at varesalg til udlandet incl. porto udgjorde 436.391 kr., medens løn og gager er opgjort til 43.245 kr. "Konsulentbistand udland" udgjorde 14.497.000 kr.

Revisionsfirmaet HV ApS, der udarbejdede årsregnskabet for 1992, oplyste i årsprotokollatet blandt andet følgende:

"1. Overfor moderfirmaet afgives der ugentlig en faktura på serviceydelser. Disse fakturaer behandles som eksportfakturaer vedr. moms. Fra moderfirmaet modtages fakturaer på konsulentarbejde uden importmoms. Ydelserne har for 1992 ca. andraget henholdsvis kr. 15,5 mill. og kr. 15,0 mill. Der foreligger ingen kontantafregning, men en udligning mellem debitor- og kreditorkonti.

Vi henstiller, at regnskabet for filialens udenlandske hovedselskab tilsendes revisionen, når dette er udarbejdet for året 1992."

Det fremgår af sagen, at sagsøgeren i perioden 1990-1994 tilsagde filialen til en række udlægsforretninger som følge af manglende afregning af moms.

Ved Odense Rets dom af 10. oktober 1996 blev sagsøgte 1 og 2 fundet skyldige i blandt andet bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, idet de i perioden fra april 1990 til april 1994 havde udstedt fiktive fakturaer vedrørende serviceydelser til eksport ekslusiv moms på i alt 64.621.633 kr. og 142 urigtige momsangivelser udvisende et negativt momstilsvar på i alt 16.002.217 kr., som løbende blev udbetalt eller modregnet i skyldig moms, hvoraf en del hidrørte fra fiktive køb, alt hvorved statskassen led et formuetab på 2.221.925 kr.

Ved Østre Landsrets ankedom af 29. april 1998 blev Odense Rets dom stadfæstet for så vidt angår skyldsspørgsmålet. Landsretten fandt imidlertid, at der, sådan som sagen var forelagt, ikke kunne bortses fra muligheden af, at ikke uvæsentlige rentebeløb gennem årene var indeholdt i det ovennævnte formuetab på 2.221.925 kr. Formuetabet fandtes ikke med fornøden sikkerhed at overstige 2 mio. kr. Landsretten henskød derfor spørgsmålet om erstatning til civilt søgsmål og ophævede hermed den indankede doms bestemmelse om, at sagsøgte 1 og 2 in solidum skulle betale 2.221.925 kr. i erstatning til sagsøgeren.

Af det materiale, som forelå til brug for straffesagen, fremgik efter det oplyste blandt andet, at de samlede kvartalsvise negative afgiftstilsvar gennem kontant udbetaling eller modregning blev afregnet således:

Under straffesagens behandling ved Retten i Odense afgav J.K. Pedersen, der havde fratrådt sin stilling hos sagsøgeren i april 1994, forklaring. I retsbogen for den 3. september 1996 er der herom blandt anført følgende:

"Han kan huske, at han ialt har været 2 gange på besøg i den omhandlede virksomhed. Han kan bekræfte, som det fremgår af eftersynsskema, at den første henvendelse fra virksomheden fandt sted i marts 1989. Det er helt normalt, at man iværksatte et besøg, når det første materiale var modtaget, efter at en nyordning var iværksat. ..... Det var ligeledes et rutinebesøg den 8. marts 1990, efter at der var iværksat delregistrering. ..... Han erindrer ikke, at han specielt skulle have været opmærksom på, at der var tale om salg fra en filial til et moderselskab. ..... Som det fremgår af eftersynsskemaet, fik han indkaldt regnskab for 1990, og han har da på normal vis indtastet tallene på et særligt system, det såkaldte krit-system, som havde at gøre med en kreditvurdering af de pågældende virksomheder. Ved indtastningen har han utvivlsomt gennemlæst regnskabet. Efter registreringen er der fremkommet nogle nøgletal, som kunne anvendes for eksempel i forhold til andre brancher. Han mener ikke, at det var muligt at sammenligne den foreliggende virksomhed med andre. Han kan ikke huske, hvilke supplerende oplysninger, han har indkaldt. Han har fundet kreditværdigheden i orden, idet virksomheden er registreret under kontrolart 50. Omkring dette tidspunkt var der en stærk stigende tilgang af eksportvirksomheder. Der var således på et tidspunkt over 300 virksomheder, som 2 personer skulle kontrollere. Det var indtil omkring 1991 rutine at uderapporter skulle forevises hans foresatte."

Niels Bommersholt, der var ansat som fuldmægtig hos sagsøgeren, afgav også forklaring. Herom hedder det i retsbogen for den 3. september 1996 blandt andet:

"Han var, som anført i eftersynsskemaet, på et udbetalingseftersyn den 25. juni 1992. ..... Som det fremgår af skemaet blev virksomheden, som resultat af besøget, anbragt i gruppe 2, hvilket betyder at der blev anset at være en vis risiko ved virksomheden. Det skyldes udelukkende, at man ikke havde angivet momsbeløbet korrekt i hovedvirksomheden. Som det fremgår af tekstskema ..... foretog han en vis yderligere kontrol. Han kan i dag ikke huske, hvor mange interne fakturaer han har set, da det kun har været stikprøvevis. Det kan strække sig fra ganske få, helt op til et kvartal. ..... Han hæftede sig ved, at der blev udført markedsundersøgelser og foretaget bogføring, men gik ikke mere detaljeret ind i dette område. Han erindrer, at der var anført i regnskaberne, at der var tale om en mellemregning mellem hovedvirksomhed og filial. Han har ikke nærmere kontrolleret, om der er sket kontantbetaling. Det er en kontrol man i dag foretager mere omhyggeligt. ..... Forklaringen på at der ikke har været nogen grundigere gennemgang kan være, at der var et stort arbejdspres med op til 350 virksomheder, der skulle kontrolleres. ..... Det var først den 1. oktober 1993, at der på ny blev gennemført udbetalingseftersyn. Også denne gang skyldtes det en fejl, som var helt identisk med den forrige fejl, men denne gang for et mindre beløb. Han har udfyldt tekstskema ..... og han kan se af eftersynsskemaet, at han har foretaget check på både den delregistrerede del og på hovedvirksomheden. Han mener helt klart, at han alene har interesseret sig for de forhold, der umiddelbart havde at gøre med momstallene, dvs. at han i virksomheden kontrollerede, at momstallene var korrekt bogført, uanset at han ..... har angivet at kontrollen skulle have været mere omfattende. Han har i et vist omfang set fakturaer, men der var på trods af de betydelige beløbsstørrelser og den omstændighed, at disse ydelser var stigende i forhold til tidligere år, ikke nogen alarmklokke, der ringede hos ham. Han havde ikke nogen erfaringer med, hvad markedsanalyse gik ud på, og det er først i bakspejlet, at tallene var meget høje. Han kunne af fakturaerne se, at ydelserne blev leveret til selskabet i Norge. Han må indrømme, at han ikke tjekkede, at beløbene var gået ind for de ydelser, som firmaet havde modtaget moms for. I dag er man væsentlig mere opmærksom på at kontrollere ved en egentlig bilagskontrol, at beløbet er indgået. Den omstændighed at der kun var en kunde, og at det kunne influere på prisfastsættelsen, var han ikke opmærksom på og har aldrig drøftet med nogen i filialen."

Birger Leth Larsen, som også var ansat som fuldmægtig hos sagsøgeren, og som i april 1994 var tiltrådt i kontrolafdelingen som afløser for J.K. Pedersen, afgav ligeledes forklaring for Retten i Odense. I retsbogen for den 10. oktober 1996 er der herom anført blandt andet følgende:

"Da han hørte, at der var tale om serviceydelser, ønskede han at få en nærmere belysning og aftalte et besøg. Det kan godt passe, at det var den 19. august 1994, som det fremgår af eftersynsrapporten. .... Han hæftede sig ved, at der kun var ganske få mennesker beskæftiget i virksomheden, og at det derfor var helt usandsynligt, at der kunne være præsteret en reel omsætning på 3 uger på 5,5 millioner kroner. ..... Han ønsker ikke at udtale nogen kritik af sine kolleger, men han kan i bakspejlet konstatere, at der kunne have været reageret overfor angivelserne på et tidligere tidspunkt, men man må holde sig for øje, at der var tale om stikprøvekontrol, som udøves, og at hans besøg den pågældende dag var en sådan stikprøve, der gav resultat. Såfremt han havde fået præsenteret et regnskab ..... med et beløb for serviceydelser i en størrelsesorden på 15 millioner og modsatrettede tal fra moderselskabet, ville han have reageret, men han kan forstå, at det pågældende [regnskab] af hans kolleger blev anvendt til regnskabsmæssige analyser, og at de muligvis ikke er gået nærmere ind i tallene."

Under straffesagens behandling ved Østre Landsret afgav de tre nævnte personer også forklaring. Ifølge retsbogen for den 28. april 1998 forklarede J.K. Pedersen blandt andet følgende:

"Foreholdt, at der i perioden var flere tilsigelser til udlægsforretninger, overrasker dette vidnet. Dette havde han intet kendskab til."

Om Birger Leth Larsens forklaring er der anført blandt andet:

"Vidnet kender ikke noget til, hvilke betragtninger hans kollegaer i restanceafdelingen har gjort sig i forbindelse med inddrivelsen af gælden. .... Der var ikke i virksomheden gjort forsøg på at skjule noget."

Om Niels Bommersholts forklaring hedder det blandt andet:

"Vidnet har aldrig fået oplysning fra restanceafdelingen om, at der var restancer i virksomheden. Der er ellers en aftale om, at restanceafdelingen i tilfælde af restancer skal kontakte vidnets afdeling . .....

Forevist årsregnskabet for 1992 forklarede vidnet, at han ikke har været opmærksom på, at serviceydelserne fra 1991 til 1992 steg fra ca. 5 mill. kr. til ca. 15 mill. kr.

Udspurgt af advokat Christensen forklarede vidnet, at det var hans indtryk, at der var orden i papirerne i virksomheden. Vidnet erkender, at den kontrol, han foretog, skulle have været foretaget noget bedre, men han har ikke givet A det indtryk, at han kunne fakturere aktiviteter, der ikke var reelle."

Under sagen er fremlagt de i perioden 1990-1994 gældende retningslinier for kontrollen med delregistrerede virksomheder. Det drejer sig om Direktoratet for Toldvæsenets cirkulære fra 1986 til distriktstoldkamrene om udbetalingskontrol med momsvirksomheder med måneds- eller ugeafregning. Det drejer sig endvidere om Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 30. august 1991 til told- og skatteregionerne vedrørende tilrettelæggelsen af kontrolarbejdet i momsvirksomheder med måneds- eller ugeafregning. Af dette cirkulære fremgår blandt andet, at kontrollen med de kortperiodiske virksomheder havde til formål at sikre, at udbetaling af negative afgiftstilsvar skete på korrekt grundlag, således at der ikke skete fejludbetalinger. Kontrolarbejdet skulle koordineres med de enkelte elementer, herunder med forebyggende restancearbejde.

Tabsopgørelsen:
Parterne er enige om, at udgangspunktet for opgørelsen af sagsøgerens tab er summen af de i filialen på ugebasis i hele april kvartal 1994 angivne negative momstilsvar. Dette beløb udgør som nævnt ovenfor 2.221.925 kr.

Parterne er også enige om, at der i dette beløb skal ske reduktion svarende til moms af den omsætning, som i april kvartal bestod i reelle serviceydelser og vareleverancer. Parterne er endvidere enige om, at der skal ske reduktion af de af filialen i perioden 1990-94 betalte renter m.v. af hovedvirksomhedens positive tilsvar, der hidrører fra fiktive fakturaer, idet sådanne renter m.v. ikke skulle have været betalt.

Sagsøgeren har på baggrund af nogle fremlagte opgørelser over filialens rentetilsvar m.v. i perioden fra den 1. januar 1991 til den 20. juni 1994 opgjort filialens samlede betaling af renter m.v. til 165.953 kr. Sagsøgeren har oplyst, at man ikke er i besiddelse af data, der gør det muligt at opdele rentetilskrivningen m.v. på henholdsvis fiktivt momstilsvar og reelt momstilsvar. Der er ikke fremlagt nogen opgørelse over tilskrevne renter m.v. for perioden fra april 1990 til den 31. december 1990, idet sagsøgeren ikke har oplysninger herom.

Det fremgår af en faktura af 12. januar 1994, at filialen til H A/S i Norge havde leveret assorterede bælter og en kantfarvemaskine for et beløb på 32.700 kr. Af en faktura af 31. marts 1994 fra sagsøgte 2 til filialen fremgår, at sagsøgte 2 i honorar for arbejde udført i marts 1994 krævede 6.918,75 kr. incl. moms. Af en faktura af 30. april 1994 fra sagsøgte 2 til filialen fremgår, at sagsøgte 2 i honorar for arbejde udført i april 1994 krævede 2.513,25 kr. incl. moms.

Af en opgørelse af 17. maj 1999 over momsgrundlag i filialen, hvilken opgørelse er udarbejdet af sagsøgte 1 til brug for retssagen, fremgår blandt andet, at omkostningerne afholdt "for at kunne servicere Norge" i 1994 udgjorde 100.897 kr., således at momsgrundlaget udgjorde 25.224,25 kr. I opgørelsen er momsen af de reelle serviceydelsers andel af filialens kapacitetsomkostninger og momsen af filialens andel til fortjeneste i 1994 endvidere skønsmæssigt fastsat til 46.900 kr.

På baggrund af fakturaen af 12. januar 1991 og den nævnte opgørelse af 17. maj 1999 har de sagsøgte opgjort momsen af de reelle vareleverancer og serviceydelser m.v. i april kvartal 1994 til 80.299 kr.

Forklaringer:
Der er afgivet forklaring af sagsøgte 1 og 2 og vidneforklaring af Gudmund Christensen.

Sagsøgte 1 har forklaret blandt andet, at man mellem hver anden og sjette uge indsendte negative momsangivelser til sagsøgeren for så vidt angår eksportvirksomheden. Beløbet blev udbetalt kontant eller ved modregning. 1 1990 skete der ingen fiktive faktureringer.

Bommersholt var på kontrolbesøg i filialen to gange. Disse var affødt af fejl i momsangivelsen mellem hovedvirksomheden og eksportvirksomheden. Bommersholts kontrolbesøg varede i 1992 2-3 timer, medens kontrolbesøget i 1993 tog 4-5 timer.

Den bemærkning, som revisor påførte årsprotokollatet vedrørende regnskabet for 1992, stammede fra en tilsvarende bemærkning i årsprotokollatet vedrørende regnskabet for 1991. Bemærkningen fandtes således også i årsprotokollatet vedrørende 1991-regnskabet.

Der var omkring 25-30 udlægsforretninger i perioden 1990-1994 angående skyldig moms. Det skyldige beløb blev i alle tilfælde betalt gennem modregning.

Opgørelsen over reelle serviceydelser m.v., som han har udarbejdet i forbindelse med denne retssag, bygger på de reviderede regnskaber og bilagsmaterialet. Tallene for 1994 vedrører de to første kvartaler.

Sagsøgte 1 er gift, og ægtefællerne har formuefælleskab. Hustruen ejer det hus, som de bor i. Han ejer 94% af anparterne i et anpartsselskab, hvis navn er Z ApS. Selskabet er leverandør af ....... på det danske marked. Selskabets omsætning udgjorde i sidste kalenderår ca. 2,8 mio. kr. mod ca. 2,9 mio. kr. året før. I 1999 fik han udbetalt ca. 150.000 kr. i løn, medens han sidste år fik udbetalt ca. 205.000 kr. i løn. Selskabets egenkapital er på 160.000-180.000 kr. Han har optaget et lån på 130.000 kr. med sikkerhed i anparterne. Herudover har han en skattegæld på 25.000 kr. samt gæld vedrørende omkostningerne ved straffesagen.

Sagsøgte 2 har forklaret blandt andet, at han har drevet forretning i Norge i en årrække, og at han har været bestyrelsesformand i F Norge A/S. I 1990 overdrog han aktierne til sine 3 sønner, herunder sagsøgte 1. Han ønskede i den forbindelse at fratræde som bestyrelsesformand, men dette blev ikke registreret. Derfor var han formelt fortsat bestyrelsesformand i perioden fra 1990 til 1994.

Han har udført arbejde i Norge med markedsføring og salg af filialens produkter. For dette arbejde blev han honoreret af filialen i Danmark. Han rejste for filialen omkring 100 dage om året i en periode på 3-4 år.

Han er 63 år, gift og bor i en ejendom på Fyn, som han ejer sammen med sin hustru. Ejendommens værdi er i den offentlige vurdering fastsat til 1,5 mio. kr. Der er tale om en kombineret erhvervs- og privatbolig. Pantegælden i ejendommen udgør ca. 945.000 kr. Hertil kommer en skattegæld omkring 300.000 kr., som der er foretaget udlæg for i ejendommen. I november 2000 fik han arbejde hos sagsøgte 1. Han modtager 22.000 kr. i løn før skat. En del af ejendommen er udlejet til sagsøgte 1, og lejen udgør 60.000 kr. om året. Han får udbetalt en mindre ratepension på ca. 2.000 kr. før skat om måneden, til han fylder 70 år.

Gudmund Christensen har forklaret blandt andet, at han har været inspektør i Told- og Skatteregion Odense, og at han blev pensioneret i maj 1995. I 1986 var han ansat som vicetoldinspektør. Han var dengang leder af specialsektion 1, som tog sig af de store virksomheder. Ved fusionen af told- og skattevæsenet i 1990 blev vidnet leder af kontrolafdelingen i Told- og Skatteregion Odense, og han fik i den forbindelse også ansvar for skatteområdet. Den overordnede ledelse af told- og skattevæsenet pålagde regionerne at prioritere to sagsområder, nemlig selskabstømmersagerne og AMBI-sagerne. Fusionen medførte endvidere en betydelig reduktion af personalet i told- og skattevæsenet.

Kontrollen med delregistrerede virksomheder blev tidligere forestået af restanceafdelingen, men i forbindelse med fusionen blev denne opgave overført til kontrolafdelingen. Hovedopgaven for restanceafdelingen var herefter at sørge for, at restancerne blev betalt. I kontrolafdelingen var der i 1990-94 ansat omkring 40 personer. Heraf beskæftigede 12 personer sig med de delregistrerede virksomheder. 2 personer forestod kontrollen med eksportvirksomhederne. Disse personer var uddannet på toldskolen og efterfølgende på regnskabsskolen.

Der var omkring 300 delregistrerede virksomheder. Der var ikke tilstrækkeligt personale til at gennemføre en egentlig regnskabskontrol. Kontrollen med disse virksomheder blev derfor udført efter et edb-program, det såkaldte KRIT-system. Dette system forudsatte, at der blev modtaget regnskaber fra virksomhederne eller deres revisor. Regnskabstallene blev indlæst i systemet med henblik på risikovurdering af virksomhederne.

Proceduren med hensyn til udbetaling af negativt momstilsvar var i hovedtræk følgende: De ugentlige negative momsangivelser, som told- og skatteregionen modtog, blev registreret i edb-systemet. Angivelserne blev opbevaret i bogholderiet. Herefter modtog de to personer i kontrolafdelingen nogle udbetalingslister, som de gennemgik. Det var ikke muligt - via edbsystemet - at gå nærmere ind i den enkelte virksomheds forhold. Efter gennemgangen af udbetalingslisterne blev listerne, medmindre særlige forhold gjorde sig gældende, frigivet til udbetaling, som blev forestået af restanceafdelingen.

Der blev ikke generelt foretaget nogen koordinering mellem kontrolafdelingen og restanceafdelingen vedrørende risikobetonede virksomheder. At en virksomhed blev anset for at være risikobetonet, indebar en skærpelse af kontrollen med virksomheden, herunder regnskabskontrollen. Det var ikke sædvanligt, at man indhentede regnskaber fra moderselskaber.

Procedurer:
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at de sagsøgte, der er fundet skyldige i bedrageri af særlig grov beskaffenhed, efter almindelige erstatningsretlige principper er forpligtet til at erstatte det tab, som sagsøgeren er blevet påført herved.

Sagsøgeren har ikke udvist egen skyld eller tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt på en sådan måde, at det kan føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningskravet. Det bemærkes herved, at de sagsøgte ikke havde krav på, at deres filial blev kontrolleret.

De sagsøgtes solidariske ansvar bør heller ikke nedsættes eller bortfalde i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, idet erstatningsansvaret ikke er urimeligt tyngende for de sagsøgte, ligesom der heller ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at nedsætte erstatningsansvaret eller lade det bortfalde.

Sagsøgerens tab kan opgøres til 2.055.972 kr. Dette beløb svarer til det i april kvartal 1994 angivne negative momstilsvar på 2.221.925 kr. med fradrag af 165.953 kr. vedrørende renter m.v. af fiktivt momstilsvar for perioden 1990-94.

De sagsøgte har bevisbyrden for, at det opgjorte erstatningskrav ikke er korrekt, og denne bevisbyrde har de sagsøgte ikke løftet.

De sagsøgte har ikke dokumenteret, at der er grundlag for at reducere erstatningskravet med 80.299 kr. Det er således ikke dokumenteret, at der i april kvartal 1994 fra filialen er sket en reel eksport af varer eller afholdt omkostninger til servicering af moderselskabet i Norge. I det omfang dette måtte være tilfældet, har de sagsøgte ikke dokumenteret, at momsen hidrørende herfra ikke allerede er medtaget i filialens momsregnskab og angivelser. Det er heller ikke dokumenteret, at der er grundlag for en skønsmæssig reduktion af erstatningskravet med 46.900 kr. vedrørende kapacitetsomkostninger m.m.

Det ovennævnte beløb på 165.953 kr., der er fradraget i sagsøgerens tabsopgørelse, udgør den øvre grænse for, hvad der med rimelighed kan vedrøre rentetilskrivning m.v. på fiktiv skyld. De sagsøgte har ikke dokumenteret, at der er grundlag for at forhøje dette beløb.

De sagsøgte, der erkender, at de har handlet erstatningspådragende, har til støtte for deres påstande gjort gældende, at sagsøgeren har tilsidesat sin pligt til at begrænse tabet, eller har udvist egen skyld i et sådant omfang, at erstatningen bør bortfalde eller nedsættes betydeligt.

Sagsøgeren kunne ved en grundigere og mere forsvarlig udførelse af kontrol- og tilsynsarbejdet med filialens virksomhed i overensstemmelse med de herom gældende retningslinier langt tidligere have grebet ind og bragt de ulovlige forhold til ophør. Var dette sket, ville tabet have været afværget eller i hvert fald betydeligt reduceret.

Sagsøgeren havde i forbindelse med den løbende kontrol adgang til samtlige virksomhedens papirer og regnskaber, og de sagsøgtes ulovlige fremgangsmåde (fiktiv fakturering) kunne på dette grundlag have været opdaget meget tidligt i perioden, i hvert fald fra begyndelsen af 1991. Fra dette tidspunkt udviste de negative angivelser en voldsomt stigende tendens. Sagsøgeren burde herudover have reageret under indtryk af tilsigelserne til udlægsforretninger for skyldige momstilsvar.

Hverken den omstændighed, at de sagsøgte er fundet skyldige i bedrageri, eller det forhold, at der er opnået vinding i virksomheden, kan føre til at yde sagsøgeren nogen form for lempelse ved bedømmelsen af sagsøgerens pligter med hensyn til tabsbegrænsning eller ved vurdering af sagsøgerens egen skyld.

De sagsøgte har endvidere gjort gældende, at erstatningsansvaret bør lempes i medfør af erstatningsansvarslovens § 24.

De sagsøgte har bestridt sagsøgerens opgørelse af tabet, idet der i det negative momstilsvar for april kvartal på 2.221.925 kr. skal ske fradrag af 80.299 kr., svarende til momsen af reelle vareleverancer og serviceydelser m.v., der har fundet sted i april kvartal 1994. Der henvises herom til fakturaerne om vareleverancer og serviceydelser og til sagsøgte 1's opgørelse af 17. maj 1999.

Endvidere skal der i sagsøgerens tabsopgørelse ske fradrag af betalte renter m.v. for hele perioden 1990-1994. Fradraget beror på et skøn, og fradraget bør skønsmæssigt ansættes til mere end 165.953 kr.

Landsrettens bemærkninger:
De sagsøgte, der har erkendt at have handlet erstatningspådragende, er ved Østre Landsrets ankedom af 29. april 1998 fundet skyldige i blandt andet bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet de ved udstedelse af fiktive fakturaer har foranlediget sagsøgeren til at udbetale negativt momstilsvar til deres filialvirksomhed. Under hensyn hertil er der ikke grundlag for at nedsætte erstatningsansvaret eller lade det bortfalde med den begrundelse, at sagsøgeren har udvist egen skyld eller tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

Det lægges som ubestridt til grund, at sagsøgeren for april kvartal 1994 har udbetalt 2.221.925 kr. i negativt momstilsvar til filialvirksomheden, hvorfor sagsøgerens tab som udgangspunkt kan opgøres til dette beløb.

Parterne er enige om, at dette beløb skal reduceres dels med filialvirksomhedens betaling af renter m.v. vedrørende fiktivt momstilsvar i perioden 1990-1994, dels med momsen af reelle vareleverancer og serviceydelser i april kvartal 1994.

Det lægges som ubestridt til grund, at filialvirksomhedens samlede betaling af renter m.v. for perioden fra den 1. januar 1991 til den 20. juni 1994 udgjorde 165.953 kr. Dette beløb er ikke opdelt i henholdsvis fiktivt momstilsvar og reelt momstilsvar. Der foreligger ikke oplysninger om, hvilket rentebeløb m.v. der er betalt vedrørende fiktivt momstilsvar for perioden fra april 1990 til den 31. december 1990.

Efter de foreliggende oplysninger må det endvidere lægges til grund, at der i filialvirksomheden har været reelle vareleverancer og serviceydelser i april kvartal 1994. Der foreligger dog ikke nærmere dokumentation for omfanget heraf.

På denne baggrund må det beløb, der skal fradrages, fastsættes ud fra et skøn. Efter de foreliggende oplysninger kan sagsøgerens tab herefter skønsmæssigt fastsættes til 2 mio. kr.

Under hensyn til karakteren af de sagsøgtes erstatningspådragende adfærd er der ikke grundlag for bortfald eller nedsættelse af erstatningsansvaret efter erstatningsansvarslovens § 24.

Efter det anførte skal de sagsøgte til sagsøgeren solidarisk betale 2 mio. kr. med procesrente fra sagens anlæg.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:
De sagsøgte, A og B, skal solidarisk inden 14 dage betale 2 mio. kr. med procesrente fra den 12. november 1998 til sagsøgeren, Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Odense.

De sagsøgte skal inden for samme frist solidarisk betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.