Parter:
A
(advokat Michael Svanholm)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)
Afsagt af dommerne:
Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Asbjørn Jensen og Lene Pagter Kristensen.
Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 29. juni 2000, 8. afdeling.
Appellanten, A, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Det fremgår af sagens oplysninger, at A tilbagesendte den først udskrevne årsopgørelse (årsopgørelse nr. 1) til Gentofte Kommune påført følgende påtegning: "Tilbagesendes efter aftale, da beløbet 1.083.922 er et underskud, som opført på min selvangivelse."
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets bemærkninger:
Det hedder i § 1, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 230 af 6. april 1990 om de kommunale skattemyndigheders foretagelse af skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen bl.a.:
"I det omfang den kommunale skattemyndighed har nedsat en skatteansættelse i forhold til det selvangivne eller i forhold til en tidligere foretaget skatteansættelse, kan en forhøjelse af ansættelsen efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, kun foretages efter forudgående godkendelse fra vedkommende told- og skatteregion, ...".
Gentofte Skatteforvaltning udskrev på grundlag af As udvidede selvangivelse for indkomståret 1992 årsopgørelse nr. 1 af 5. juli 1993 uden at foretage ændringer i de selvangivne skattemæssige angivelser. Selvangivelsen var vedlagt et bilag, hvori A havde opgjort et underskud for deltagelse i interessentskabsvirksomhed. Dette underskud var ved en fejl blevet opført i selvangivelsens rubrik for overskud af selvstændig virksomhed. Årsopgørelse nr. 2 af 16. august 1993 blev alene udsendt efter aftale med A for at korrigere denne fejl, og der blev dermed ikke med denne årsopgørelse foretaget nogen ændringer i de selvangivne skattemæssige angivelser.
Gentofte Skatteforvaltning tilsidesatte derfor ikke § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 230 af 6. april 1990 ved efter udløbet af ligningsfristen at forhøje As skatteansættelse som sket.
Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 40.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.