Dato for udgivelse
29 okt 2001 12:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21. september 2001
SKM-nummer
SKM2001.460.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-1-1811-0634
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Afskrivning driftsmidler
Resumé

Et selskab, der drev virksomhed med op- og nedtagning samt udlejning af stilladser, var ikke omfattet af reglerne om udskydelse af fradragsretten for udgifter til anskaffelse af småaktiver.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 3, stk. 7 (dagældende)

A A/S klager for indkomstårene 1996-1999 inkl. over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt afskrivninger på småanskaffelser bestemt for udlejning.

Det følger af sagens oplysninger, at selskabet i indkomståret har beskæftiget sig med udlejning af stilladser herunder op- og nedtagning af disse. Selskabet har i 20 år forud for indkomståret 1996 drevet denne form for virksomhed. I alle 20 år har selskabet været ejet af B.

Over 4 indkomstår anskaffer selskabet gennemsnitligt stilladsmateriale for 2,8 % af den gennemsnitlige omsætning. Indtægt ved udlejning udgør ca. 33 % af selskabets samlede omsætning. De resterende 2/3 af selskabets omsætning opnås ved op- og nedtagning af stilladser.

Selskabet har for indkomståret 1996 afskrevet 1.463.329 kr. på småanskaffelser erhvervet i indkomståret 1996, 1.047.224 kr. i 1997 og 456.879 kr. i 1998.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene på følgende måde:

1996 forhøjet den skattepligtige indkomst med 1.463.329 kr.

1997 nedsat den skattepligtige indkomst med 1.463.329 kr.

         og forhøjet den skattepligtige indkomst med 1.047.224 kr.

  1. nedsat den skattepligtige indkomst med 1.047.224 kr.
  2. og

  3. nedsat den skattepligtige indkomst med 456.879 kr.
  4. Myndigheden har herved henset til en udtalelse fra Ligningsrådet af 6. juni 1995, hvor et selskab der udlejer stilladser har fået afslag på dispensation fra afskrivningslovens § 3, stk. 7.

    Den stedlige skattemyndighed har ikke anset udlejningen som værende en så ubetydelig andel af selskabets omsætning, at Landsskatterettens kendelse, TfS 1999.515 skulle finde analog anvendelse. Myndigheden har herved foretaget en samlet vurdering af den leverede ydelse.

    Over for Landsskatteretten har selskabets skattekonsulent nedlagt påstand om, at selskabets indkomst ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.

    Til støtte herfor har skattekonsulenten gjort gældende, at afskrivningslovens § 3, stk. 7, har til formål at imødegå skattetænkning. Skattekonsulenten har herved anført, at reglerne tog sigte på nye aktionærers mulighed for at udskyde/eliminere skatten. Da selskabet i over 20 år har haft samme ejer har skattekonsulenten gjort gældende, at selskabet ikke er omfattet af reglernes formål.

    Skattekonsulenten har endvidere henvist til lovens forarbejder optrykt i L 293 1992/93, der ved sin eksemplificering har valgt bareboatbefragtningsaftaler, dvs. aftaler om leje af skib, hvor skibet stilles til rådighed for en lejer, der skal bemande og slutte fragtaftaler for skibet. Reglen omfatter derimod ikke befragtningsaftaler på timecharterbasis.

    Skattekonsulenten henviser i øvrigt til Landsskatterettens afgørelse optrykt i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.515. I den afgørelse drev et selskab virksomhed med produktion og levering af tekstilservice og tekstilpleje, og havde i forbindelse hermed en beholdning af udlejningsartikler. Der kunne fortages straksafskrivninger på udlejningsartiklerne, da udlejningen udgjorde en underordnet del af den samlede virksomhed. Skattekonsulenten tolker denne afgørelse i overensstemmelse med boatbefragtningsaftaler contra timecharterbasis, således at udlejningsdelen godt kan blive fortrængt når der samtidig indgår fx service.

    Skattekonsulenten har endeligt gjort gældende, at Landsskatterettens kendelse optrykt i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.515 har forrang for de to forhåndsbeskeder Ligningsrådet har afsagt i 1994 og 1995.

    Landsskatteretten skal udtale:

    Ved lov nr. 425 af 25. juni 1993 blev følgende regel indsat i den tidligere afskrivningslov som § 3, stk. 7:

    Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. kan først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, 1 pkt., og stk, 2 som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.

    Landsskatteretten finder på linie med kendelsen i TfS 1999, 515, at reglen på baggrund af forarbejderne må forstås således, at den ikke skal finde anvendelse på et tilfælde som det foreliggende, hvor en væsentlig del af aktiviteterne i forbindelse med udlejningsvirksomheden består i montage og demontage af stilladserne. Selskabets påstand tages derfor til følge.