En tvangsakkord kan efter KL § 157 gå ud på følgende:

Almindelig tvangsakkord Procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld. Betegnelsen omfatter også tvangsakkorder, hvor den del af kravet, der skal indfries, betales i rater.
Likvidationsakkord Fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem hans fordringshavere, mod at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket.
Moratorium Betalingsudsættelse uden afkortning i det skyldige beløb.

De forskellige former kan kombineres. En almindelig tvangsakkord kan fx kombineres med et moratorium, således at akkorddividenden ikke udbetales straks efter akkordens vedtagelse, men i rater over en periode.