Straks efter akkordforhandlingens åbning indrykker skifteretten i medfør af KL § 169 i Statstidende en bekendtgørelse, hvori fordringshaverne indkaldes til et møde til behandling af og afstemning om skyldnerens akkordforslag.
Samtidig opfordres fordringshavere, hvis krav ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde disse for skifteretten.
Der er ikke sat bestemte frister for, hvornår bekendtgørelsen i Statstidende skal finde sted, samt hvornår akkordforhandlingerne skal foregå, men det forudsættes, at dette sker snarest muligt.
I almindelighed vil en skyldner, inden der søges om tvangsakkord, have anmeldt betalingsstandsning samt fået beskikket tilsyn. Tilsynet, der ofte er skyldnerens advokat, bistår med etablering af akkorden.
Tilsynet foranlediger det af tillidsmændene udarbejdede materiale fremsendt til kreditorerne til brug ved disses vurdering af, om man skal stemme for åbning af tvangsakkordforhandling.
Efter KL § 169 bør skifteretten foranledige, at de i § 166 nævnte bilag sammen med en genpart af bekendtgørelsen sendes til alle kendte fordringshavere, som ikke har modtaget dette materiale.
En fordringshaver kan dog ikke gøre indsigelse mod tvangsakkordforhandlingen med den begrundelse, at han ikke har modtaget materialet. Skyldnerens begæring med bilag henligger i skifteretten til eftersyn.
Bestrider den akkordsøgende et krav, skal dette på skifterettens foranstaltning meddeles den pågældende fordringshaver ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde, jf. KL § 169, stk. 2.
Skyldneren kan med skifterettens tilladelse ændre eller tilbagekalde tvangsakkordforslaget, indtil det er vedtaget, jf. KL § 172.
Ifølge KL § 170 kan skifteretten - indtil akkordforslaget er stadfæstet - standse en påbegyndt akkordforhandling, hvis der ikke er rimelig grund til at antage, at tvangsakkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt. Inden en sådan afgørelse træffes, bør spørgsmålet dog drøftes på et fordringshavermøde, som bekendtgøres i Statstidende. Samtlige kendte fordringshavere underrettes skriftligt.