Parter

(B-2917-99)
X-Bank A/S (Advokat J. Korsø Jensen v/advokat Peter Krarup)

mod

1) F A/S under konkurs (tidl. F II A/S) v/kurator advokat Klaus Fiala (Kammeradvokaten v/advokat Rasmus Anberg)
2) Advokat A (Advokat Henrik Frederik Dichman)
3) Statsautoriseret revisor B (Advokat Morten Samuelsson v/advokat Thomas Dall Jensen)

og

(B-2988-99)
Advokat A (Advokat Henrik Frederik Dichman)

mod

1) X-Bank A/S (Advokat J. Korsø Jensen v/advokat Peter Krarup)
2) Statsautoriseret revisor B (Advokat Morten Samuelsson v/advokat Thomas Dall Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Ina Steincke, Ole Dybdahl og Marianne Lund Larsen (kst.).

Københavns Byrets dom af 7. oktober 1999 (4A 2616-97) er anket af X-Bank A/S med påstand over for F A/S under konkurs om frifindelse og over for advokat A og statsautoriseret revisor B med påstand om, at disse tilpligtes at friholde banken for ethvert beløb, som denne måtte blive pålagt at betale til F A/S under konkurs, med tillæg af procesrente fra den 14. marts 1997.

Indstævnte, statsautoriseret revisor B, har påstået stadfæstelse.

Advokat A har tillige anket dommen og har nedlagt følgende påstande:

Over for X-Bank A/S påstås principalt frifindelse, subsidiært at han dømmes in solidum med indstævnte, statsautoriseret revisor B, til at betale et af landsretten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra den 14. marts 1997.

Over for statsautoriseret revisor B påstås principalt, at B tilpligtes at friholde A for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som A måtte blive pålagt at betale til X-Bank A/S, subsidiært at B tilpligtes delvist at friholde A for det beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som A måtte blive pålagt at betale til X-Bank A/S.

Indstævnte, statsautoriseret revisor B, har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat mindre beløb.

Supplerende sagsfremstilling vedrørende kravene mod advokaten og revisoren

Til brug for landsretten er fremlagt en række nye bilag til belysning af revisorens rolle i sagen. Af skrivelse af 6. februar 1992 fra statsautoriseret revisor B til advokat A fremgår:

"På baggrund af Deres brev af 28. januar 1992 har vi gennemgået det fremsendte udkast til kontrakt om overdragelse af selskabets aktier.

På telefonisk forespørgsel har Bankierfirmaet Z v/C oplyst, at det tillæg på 50 % af den latente skat, som køber er villig til at betale ud over den beskattede egenkapital, skal opfattes som 50 % af såvel den skyldige selskabsskat for tidligere år som 50 % af den beregnede selskabsskat for den forløbne del af indeværende regnskabsår. Opgjort på grundlag af perioderegnskabet pr. 25. september 1991 udgør tillægget således 50 % af kr. 244.682 eller kr. 122.341.

Afhændelsen af aktierne i stedet for en afslutning af likvidationsboet vil således medføre et større provenu.

Der bør naturligvis også ved et salg af aktierne ske en overførsel af selskabets aktiver og passiver til moderselskabet, således at det er et tomt selskab, der sælges.

Vi skal desuden anbefale, at sælgers erklæring i punkterne 6 til 10 ændres således, at sælger kun erklærer sig om, at der ham bekendt ikke er yderligere forpligtelser, der påhviler selskabet. Særligt punkt 9, hvorefter sælger erklærer, at der ikke findes forhold, der ved skattevæsenets revision kan forventes at medføre efterbetaling, er problematisk. C har telefonisk da erklæret sig indforstået med en ændret formulering; formålet med erklæringerne er at sikre, at der er ryddet op i selskabet og at sælger er i god tro med hensyn hertil.

Under de nævnte forudsætninger kan vi anbefale, at selskabets aktier afhændes som alternativ til den endelige likvidation."

Statsautoriseret revisor B har til støtte for sit anbringende om, at skattekravet ikke består, fremlagt en række nye bilag fra overskudsselskabets skattesag.

Det fremgår heraf, at C ved skrivelse af 17. marts 1992 til Ringsted Kommune, Selskabsbeskatningen, anmodede om tilladelse til at omlægge regnskabsåret for F A/S (tidligere F II A/S) fra perioden 1. maj til 30. april til perioden 1. april til 31. marts, således at omlægningsåret kom til at dække perioden 1. maj 1990 til 31. marts 1992. Den 24. marts 1992 blev ansøgningen imødekommet.

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsregistret, at det pr. 6. maj 1992 er anmeldt, at C var indtrådt i direktionen af selskabet, ligesom denne tillige med BP og LJ pr. samme dato var indtrådt i bestyrelsen for selskabet. Det fremgår endvidere af registret, at selskabet fra denne dato tegnes af en direktør eller to bestyrelsesmedlemmer i forening.

B fremsendte ved udateret skrivelse, modtaget i Ringsted Kommunes Skatteforvaltning den 10. juli 1992, blandt andet selvangivelse for skatteåret 1992/93 for F II A/S i likvidation. Selvangivelsen vedrørte regnskabsåret 1. maj 1990 til 30. april 1991. Det fremgår af selvangivelsen, at der var en skattepligtig indkomst i selskabet på 453.134 kr. Selvangivelsen var underskrevet den 8. juli 1992 af KA på vegne af tidligere direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet, PJ.

Den 4. august 1992 indrømmede Københavns Skatteforvaltning efter anmodning fra C selskabet og andre selskaber i Bankierfirmaet Z A/S-koncernen henstand med indsendelse af selvangivelse til den 31. august 1992.

Den 20. oktober 1995 opgjorde Københavns Skatteforvaltning kravet på selskabsskat hos F A/S under tvangsopløsning således:

Krav på selskabsskat udgør:

Skatteåret 1993/94 (anm. 6/10-1995)

325.074 kr.

Renter pr. 6/10-95

Ialt vedr. skatteåret 1993/94

Anmeldt krav eksklusive renter og § 28 tillæg

Skattekravet vedr. skatteåret 1993/1994 er baseret på en taxation af selskabets indkomst på kr. 842.334,- på grund af manglende indsendelse af selvangivelse.

....

2. Overdragelse af selskabet

Selskabets oprindelige aktionær, F I A/S overdrog med virkning pr. 2/3 1992 den samlede aktiekapital i selskabet på nom. 300.000 kr. til Investeringsselskabet G ApS.

Overdragelsen baserer sig på et af statsautoriseret revisor B udarbejdet perioderegnskab for tiden 1/5-1991 til 28/2-1992. Det har ikke været muligt at tilvejebringe dette perioderegnskab.

Selskabet er under tvangsopløsning.

3. Afsatte skatter og anmeldte krav.

Umiddelbart efter overdragelsen blev selskabets regnskabsår omlagt såvel selskabsretligt som skatteretligt fra perioden 1/5-30/4 til 1/4-31/3 med skatteretlig virkning for skatteåret 1992/93 omfattende overgangsperioden 1/5-90 til 31/3-92.

De afsatte selskabsskatter for tiden op til overdragelsen den 2/3 1992 er i følge kontrakten opgjort til 320.087 kr. I følge kontrakten er beløbet opgjort på grundlag af det i afsnit 2 anførte perioderegnskab.

Jf. afsnit 1 udgør det anmeldte krav (hovedstolen) 320.074 kr., der - bortset fra kr. 13,- svarer til den i kontrakten opgjorte latente skat.

....."

Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Appellanten, X-Bank A/S, har over for konkursboet fremhævet, at der efter Højesterets afgørelse i Thrane-sagen ikke er grundlag for ved ansvarsvurderingen at inddrage de tidligere handler, hvor banken har bistået C med betalingsformidling. Der har derfor heller ikke været anledning for banken til at efterkomme konkursboets opfordringer til at fremlægge materiale vedrørende de andre handler. Det er indstævnte, som skal bevise, at banken havde kendskab til, at handlen skete i strid med selvfinansieringsforbudet. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er intet grundlag for at pålægge banken ansvar alene på grundlag af det generelle engagement med C. Der er heller intet grundlag for at pålægge banken ansvar, fordi engagementet med C ikke blev opsagt.

Over for advokaten og revisoren har banken særligt henvist til, at den ansvarsfordeling mellem sælger og dennes rådgivere på den ene side og køberbanken på den anden side, som er fastlagt ved Thrane-dommen, må fraviges i den konkrete sag under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder handlen blev gennemført. Rådgiverne havde - i modsætning til banken - fuld viden om, hvad der foregik, hvorfor de bør bære det fulde ansvar, subsidiært må banken på den ene side og advokaten og revisoren på den anden side hæfte hver for halvdelen af skattevæsenets tab. Det følger ikke af afgørelsen i Thrane-sagen, at banken i en situation som den foreliggende skal hæfte for sælgerens berigelse. Den omstændighed, at banken har hævet sagen over for sælgeren, er derfor uden betydning for forholdet mellem banken og rådgiverne. Rådgiverne kunne selv have inddraget sælgeren under sagen.

Indstævnte, F A/S under konkurs, har særligt henvist til, at der i denne sag er anvendt samme fremgangsmåde, som ved de tidligere handler, bortset fra at C har hævet checken til køb af overskudsselskabet i bankens Ishøj afdeling i stedet for Nykøbing Falster afdelingen. Bevisbyrden for, at banken ikke var klar over, at den medvirkede til en selskabshandel, påhviler derfor banken. Banken har heller ikke efterkommet opfordringen til at redegøre for omstændighederne i forbindelse med de andre handler, hvilket må komme banken til skade. Konkursboet har subsidiært henvist til, at banken - med sit kendskab til de forudgående handler - havde pligt til at standse de ulovlige selskabshandler ved at opsige engagementet med C, hvorved skattevæsenets tab ville være undgået.

Appellanten, advokat A, har over for banken særligt anført, at det må komme banken til skade, at banken har valgt at hæve sagen over for sælgeren. Efter de principper, som er fastlagt ved Thrane-dommen, skal sælgeren først fralægge sig sin berigelse. Herefter er der i denne sag intet yderligere tab at fordele mellem henholdsvis køberbanken og sælgerens rådgivere. Der er ikke støtte i praksis for, at banken i et tilfælde som det foreliggende skal have adgang til fuld regres mod rådgiverne. Banken må derfor som minimum hæfte for halvdelen af det beløb, som banken måtte blive pålagt at betale til konkursboet.

Over for indstævnte, statsautoriseret revisor B, har advokaten anført, at byrettens afgørelse, hvorefter revisoren ikke har handlet ansvarspådragende, er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Ved det materiale, som er fremlagt under ankesagen, er det godtgjort, at revisoren direkte har anbefalet salget af overskudsselskabet. Revisoren må derfor pålægges det fulde ansvar. Såfremt retten måtte nå frem til, at der er grundlag for at pålægge advokaten ansvar i denne sag, må ansvaret som minimum deles med revisoren.

Indstævnte, statsautoriseret revisor B, har fremhævet, at han hverken har anbefalet eller taget initiativ til salget af overskudsselskabet. Tabet må derfor bæres endeligt af banken, som havde fuld viden om Cs forhold, hvorimod revisors viden alene var en burde-viden. Det må endvidere - som anført af advokaten - komme banken til skade, at banken har valgt at hæve sagen over for sælgeren. På samme måde må det komme banken til skade, at banken ikke har gjort indsigelse mod det opgjorte skattekrav, idet det fastholdes, at der ikke består noget gyldigt skattekrav. Der er herved tillige henvist til, at selvangivelsen er indgivet af en ikke-tegningsberettiget person.

X-Bank A/S har protesteret mod, at det tillades revisoren at gøre det sidstnævnte anbringende vedrørende skattekravets eksistens gældende, da der er tale om et nyt anbringende. Revisoren har heroverfor anført, at der ikke er tale om et nyt anbringende, idet han også for byretten har gjort gældende, at skattekravet ikke består.

Landsrettens bemærkninger

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at købet af selskabet skete i strid med selvfinansieringsforbudet, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2.

Af de grunde, der er anført i den indankede dom, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at det ikke er godtgjort, at banken vidste eller burde vide, hvad de i denne sag omhandlede transaktioner dækkede over. Banken findes på denne baggrund ikke at have udvist ansvarspådragende forhold i forbindelse med den til pådømmelse foreliggende handel.

Det er ubestridt, at banken i tiden fra sommeren 1991 til den 13. marts 1992, hvor den omtvistede handel fandt sted, har bistået selskaber, der var kontrolleret af C, med i alt 29 handler med overskudsselskaber, og at der i forbindelse med disse handler i mindst 11 tilfælde er givet instruks til banken om, at det købte selskabs midler skulle indsættes på køberselskabets konto. Uanset om banken i forbindelse med de nævnte handler måtte eller burde have indset, at der herved skete overtrædelse af selvfinansieringsforbudet, finder landsretten ikke, at banken ved ikke at have opsagt engagementet med C har en udvist en adfærd, der medfører erstatningsansvar for det tab, som skattevæsenet har lidt i forbindelse med den foreliggende handel.

Bankens frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Herefter vil de indstævnte, advokat A og statsautoriseret revisor B, tillige være at frifinde.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at landsretten ved omkostningsfastsættelsen blandt andet har taget hensyn til, at bankens adcitation af advokaten og revisoren har været rimeligt begrundet i konkursboets sagsanlæg.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Appellanten, X-Bank A/S frifindes.

De indstævnte, advokat A og statsautoriseret revisor B, frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter betaler indstævnte, F A/S under konkurs, til appellanten, X-Bank A/S, 140.000 kr.

Appellanten, X-Bank A/S, betaler i sagsomkostninger for begge retter til indstævnte, A, 40.000 kr. og til indstævnte, B, 40.000 kr.

I forholdet mellem de indstævnte A og B ophæves sagens omkostninger.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.