Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2010) --- |
SKM2011.37.BR | Erstatningsansvar uden for kontrakt (21. januar 2011) |
|
RIM bør, både før, under og efter konkursbehandlingen af en virksomhed, være opmærksom på, om stifteren eller de personer, der er involveret i driften af en virksomhed og likvidationen af denne, overholder de forpligtelser, de har efter lovgivningen.
Hvis det efter RIM´s opfattelse ikke er tilfældet, bør RIM vurdere, om den skal prøve at foranledige, at de ansvarlige pålægges et erstatningsansvar. Blandt de personer, det kan komme på tale at rejse et erstatningsansvar over for, kan nævnes stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer i selskaber, det beskikkede tilsyn ved en anmeldt betalingsstandsning, kurator i et konkursbo med flere.
Nedenfor i afsnit H.3.17.1 - H.3.17.4 gennemgås eksempler på tilfælde, hvor det kan være aktuelt at anlægge erstatningssag. Eksemplerne er således ikke udtømmende, men skal blot opfattes som en vejledning.