En gældssaneringskendelse kan ophæves på en kreditors begæring efter reglerne i KL § 229.

Efter denne bestemmelse kan ophævelse ske, når det bevises eller sandsynliggøres, at skyldner under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, fx ved at undlade loyalt at oplyse om sine aktiver og passiver, fortie væsentlige indtægter og lignende, eller hvis skyldner groft tilsidesætter sine pligter ifølge kendelsen.

Udeblevne afdrag skal dog først være forsøgt tvangsinddrevet, jf. UfR 1997,1124 ØLK.

Ophævelse kan kun ske på begæring af en kreditor. Ophævelse kan således ikke ske på skifterettens eget initiativ.

Såfremt inddrivelsesmyndigheden bliver bekendt med forhold, der kan begrunde ophævelse af en gældssaneringskendelse, må der på grundlag af retspraksis på området foretages en vurdering af, om der vil være mulighed for at få skifteretten til at ophæve kendelsen.

Hvis inddrivelsesmyndigheden mener, at dette er tilfældet, skal sagen indberettes med indstilling til Told- og Skattestyrelsen, der herefter afgør, hvorvidt man vil tage skridt til at anmode skifteretten om at ophæve gældssaneringskendelsen.

Inddrivelsesmyndigheden kan dog i de tilfælde hvor dividenden ikke indbetales, selv tage skridt til at anmode skifteretten om at ophæve gældssaneringskendelsen.