Ved forbrugerkøb forstås ifølge købelovens § 4a et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.

Forbrugerkøb med ejendomsforbehold er reguleret i lov om kreditaftaler, som den 1. januar 1991 afløste den tidligere gældende kreditkøbslov.

For at et ejendomsforbehold skal have gyldighed i forbrugerkøb, skal følgende betingelser være opfyldt:

• ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved løsørets overgivelse til køber
• det skal være klart og angå specificerede genstande
• den samlede salgspris, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, skal overstige 2.000 kr.
• kreditkøbet må ikke være sket iht. en aftale om kredit med variabelt lånebeløb
• køber skal ved overgivelsen have erlagt en udbetaling på mindst 20 % af den kontante salgspris

Udbetalingen behøver ikke at bestå af penge, men køber skal være frigjort efter erlæggelsen. Ejendomsforbeholdet er derfor ikke gyldigt, hvis udbetalingen erlægges i form af et lån fra sælgeren til køberen.

Låner køberen hos tredjemand penge til udbetalingen, vil udbetalingskravet derimod være opfyldt, medmindre sælgeren som kautionist eller lignende hæfter for lånets opfyldelse. Sælgeren kan i et sådant tilfælde nemlig ikke siges at være "fyldestgjort" for udbetalingen, jf. ordlyden af § 34, stk. 1, nr. 4.

Udbetalingen kan erlægges med andet end penge, fx arbejde, eller i form af en transport på en fordring, forudsat at køberen bliver frigjort derved. Indestår køberen derimod for betalingen af den transporterede fordring, fx fordi han har givet skadesløs transport på denne, kan transporten ikke betragtes som fyldestgørende udbetaling. Udstedelse af en veksel opfylder ikke lovens krav til udbetalingen, idet vekslen efter sit indhold blot giver en vis henstand med betalingen.

Betaling med check må derimod anses som en gyldig udbetaling, selv om det senere - imod sælgerens forventning - viser sig, at checken er dækningsløs.

Loven gælder også for lejeaftaler, hvis betalingen fremtræder som et vederlag for brug af en ting, når det må antages at være meningen, at lejeren reelt skal blive ejer af tingen, når lejeperioden er udløbet, og lejen er betalt ("maskeret kreditsalg"), jf. lovens § 6, stk. 2. Sådanne lejeaftaler betragtes som køb med ejendomsforbehold, hvilket vil sige, at "udlejers" mulighed for at håndhæve ejendomsforbeholdet over for "lejerens" kreditorer afhænger af, hvorvidt ovennævnte betingelser for ejendomsforbeholdets gyldighed er overholdt. Leasingaftaler vil også kunne være maskerede kreditsalg, jf. nedenfor i G.5.7.10.2. For forbrugerkøb er sådanne ejendomsforbeholds gyldighed således afhængig af, at "lejeren" (dvs. reelt køberen) har erlagt en udbetaling på mindst 20 % af kontantprisen, jf. § 34, stk. 1, nr. 4. Desuden må leje-/leasingaftalen være underskrevet - og dermed ejendomsforbeholdet taget - inden tingens overgivelse, jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Derimod skal "udlejeren" (dvs. reelt sælgeren) ikke udtrykkeligt formulere et ejendomsforbehold, idet en sådan kontrakt i henhold til § 6, stk. 2, netop betragtes som "køb med ejendomsforbehold".

Loven gælder derimod ikke i forbindelse med kontokøb, dvs. køb på løbende konto, hvor der fx er meddelt et kreditmaksimum, men hvor kontohaveren i takt med nedbringelse af saldoen kan foretage nye køb mod kredit, jf. lovens § 3, stk. 2.