Ligningsrådet har vedtaget følgende plan for tilsynet med skatteankenævnenes klagebehandling på skatteområdet, jf. skattestyrelseslovens § 17, stk. 1:
1. Indledning
Formålet med tilsynsplanen er:
- at sikre kvaliteten og ensartetheden i løsningen af skatteankenævnenes del af skatteopgaven, herunder at skatteansættelserne foretages korrekt og at de formelle regler anvendes rigtigt
- at beskrive området for tilsynet
- at sikre indsigt i kvaliteten og ensartetheden i skatteankenævnenes afgørelser
- at sikre et ensartet tilsyn
Tilsynet tilrettelægges lokalt med udgangspunkt i cirkulærets retningslinier.
Tilsynsplanen skal tjene som vejledning for told- og skatteregionerne i deres planlægning og udførelse af tilsynsopgaven, således at tilsynet tilrettelægges og gennemføres ensartet over hele landet.
Regionerne skal udøve deres tilsynsopgave på en måde, der kan understøtte opfattelsen af skatteankenævnene som uafhængige og selvstændige lokale lægmandsklageinstanser.
Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen vil følge tilsynsopgavens løsning på baggrund af afrapporteringer fra regionerne.
2. Tilsynets opgaver og tilsynets udførelse
Tilsynet skal påse, at skatteankenævnene på forsvarlig vis udfører de opgaver, der er pålagt dem i henhold til skattestyrelseslovens §§ 5 - 11.
Skatteankenævnene udfører deres opgaver i henhold til deres forretningsorden (Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996) og tilsynet tilrette-lægges bl.a. med udgangspunkt heri.
Kommunerne yder skatteankenævnene sekretariatsbistand ved klagebehandlingen, jf. skattestyrelseslovens § 11, stk. 1.
3. De enkelte tilsynselementer
Told- og skatteregionernes arbejde med tilsynsopgaven kan opdeles i forskellige delelementer.
- Møder med skatteankenævnet
- Klagebehandlingen
- Afrapportering
Ad 1. Møder med skatteankenævnet.
Told- og skatteregionen afholder møder med skatteankenævnets medlemmer. Møderne afholdes efter behov og efter aftale.
Skatteankenævnssekretariatet kan indbydes til sådanne møder.
Temaet for disse møder kan eksempelvis være tilsynets praktiske tilrettelæggelse, herunder deltagelse i skatteankenævnets klagebehandlende møder, og erfaringerne fra de klagebehandlende møder.
Ad 2. Klagebehandlingen
Skatteankenævnet påkender klager over de kommunale skatteforvaltningers skatteansættelser.
Told- og skatteregionen påser, at skatteankenævnene udfører de pålagte arbejdsopgaver efter de i forretningsordenen beskrevne retningslinier. Dette sker ved gennemgang af skatteankenævnenes kendelser og ved deltagelse i skatteankenævnenes klagebehandlende møder i fornødent omfang.
Klagebehandlingen i skatteankenævnet skal ske uafhængigt af såvel den kommunale ligningsmyndighed som af tilsynsmyndigheden.
Regionens deltagelse i skatteankenævnenes møder bør alene ske efter for-udgående meddelelse herom til skatteankenævnet.
Regionen bør kun deltage i skatteankenævnenes klagebehandlende møder, hvis der er tale om helt særegne sager. Regionen bør normalt ikke deltage, hvis klageren har personligt fremmøde for skatteankenævnet, med mindre klageren eller skatteankenævnet har anmodet regionen herom. Regionen bør heller ikke deltage, hvis regionen eller Told- og Skattestyrelsen tidligere har været involveret i den konkrete sag.
Hvis skatteankenævnet træffer en efter regionens opfattelse klart urigtig afgørelse, kan regionen i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 5 indsende skatteankenævnets afgørelse til Told- og Skattestyrelsen med henblik på en vurdering af, om sagen bør forelægges Ligningsrådet med indstilling om ændring. Ligningsrådet ændrer efter praksis dog kun skatteankenævnenes urigtige afgørelser, hvis de har vidererækkende betydning eller større provenumæssig betydning. Ligningsrådet kan på tilsvarende måde ændre skatteankenævnenes urigtige afgørelser, hvis skatteankenævnet ikke retter sig efter en tidligere henstilling fra Ligningsrådet, Told- og Skattestyrelsen eller regionen om samme eller tilsvarende forhold eller hvis der er tale om "nøglepersoner" i kommunen (borgmester, økonomidirektør, skattechef eller tidligere og nuværende medlemmer af skatteankenævnet samt disses ægtefæller).
Til brug for tilsynet aftaler regionen med skatteankenævnet, at regionen får tilsendt kopi af samtlige skatteankenævnskendelser.
Told- og skatteregionen kan udtage et antal sager til gennemgang med henblik på yderligere at sikre, at sagsbehandlingen, herunder sagsfremstilling og begrundelse, opfylder forvaltningslovens krav. Dette gælder sager af mere principiel karakter og ubetinget sager vedrørende kommunens "nøglepersoner".
Ad 3. Afrapportering
Som dokumentation for tilsynets gennemførelse udarbejder told- og skatteregionen for hver kommune en tilsynsrapport.
Rapporten skal redegøre for, om og i hvilket omfang enkeltforhold har givet anledning til bemærkninger.
Rapporten skal desuden indeholde en kortfattet redegørelse for de tilfælde, hvor skatteankenævnet har afsagt en efter regionens opfattelse klart urigtig kendelse, som regionen herefter har reageret på enten i form af en henstilling til skatteankenævnet om at træffe korrekte afgørelser i fremtiden eller i form af en anmodning om forelæggelse af sagen for Ligningsrådet.
Rapporten dækker kalenderåret.
Rapporten skal vedlægges et bilag indeholdende:
- oplysning om antallet af møder med skatteankenævnene
- oplysning om antallet af kendelser, som skatteankenævnet har truffet, og som regionen herefter har gennemgået
- oplysning om antallet af klagesager, der er udtaget til nærmere undersøgelse på basis af indhentet sagsmateriale mv.
Tilsynsrapporten sendes herefter i udkast til skatteankenævnet. Eventuelle bemærkninger indarbejdes i rapporten
Evaluering af de enkelte elementer i tilsynet sker på møder med skatteankenævnet.
De årlige tilsynsrapporter skal være udarbejdet senest 3 måneder efter kalenderårets udløb.
Tilsynsrapporten indsendes til Told- og Skattestyrelsen, der herefter orienterer Ligningsrådet om status for tilsynet, hvis der er særlige forhold eller problemer.
Tilsynsrapporten sendes desuden til chefen for den forvaltning, hvorunder skatteankenævnets sekretariat er organiseret, og kommunalbestyrelsen.
Cirkulæret har virkning fra og med 1. april 2002. Cirkulære nr. 40 af 16. marts 2000 (TSS-cirkulære 2000-06) er dermed ophævet.
Ole Kjær
/Michael Bjørn Hansen