Spørgsmål

1. Hvis en efterskolelærer spiser på efterskolen, vil måltiderne da være omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 3, nævnte bagatelgrænse ?

2. Er det en betingelse for, at måltiderne/godet falder ind under bagatelgrænsen, at der holdes regnskab med den enkelte lærers antal måltider, således at værdien for den enkelte lærer kan sandsynliggøres mere nøjagtigt ?

3. Såfremt værdien af måltiderne/godet, sammen med eventuelt andre goder omfattet af bagatelgrænsen, for en lærer overstiger denne grænse, kan læreren da betale skolen det overskydende beløb og derved undgå beskatning ?

Svar

Ad 1. Nej, se indstilling og begrundelse.

Ad 2. Bortfalder, jf. svar på spørgsmål 1.

Ad 3. Bortfalder, jf. svar på spørgsmål 1.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Efterskolernes Lærerforening er en faglig forening, som organiserer lærere på landets ungdoms- og efterskoler. Foreningen har forhandlingsret overfor finansministeriet.

I forbindelse med varetagelsen af lærernes interesser er det af betydning for Efterskolernes Lærerforening at få fastlagt den skattemæssige behandling af personalegoder i form af måltider, som lærere på efterskoler modtager på de enkelte skoler.

Efterskoler er kostskoler, hvilket indebærer, at eleverne bor, spiser og går i skole samme sted. Lærere, der er ansat på disse efterskoler er forpligtet til at udøve kostskoletilsyn, hvilket bl.a. omfatter deltagelse i måltider sammen med eleverne og herunder varetagelse af skolens måltidskultur m.m. Der er også lærere, som spiser sammen med eleverne uden at have kostskoletilsyn på det pågældende tidspunkt. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at man fra skolernes side generelt gerne vil have flere lærere til at spise sammen med eleverne af hensyn til "ro og orden".

De fleste lærere, der har kostskoletilsyn, spiser på skolen 70-80 dage sammen med eleverne i løbet af et år, svarende til 210 - 240 måltider pr. år (3 måltider pr. dag). Efterskolernes Lærerforening har beregnet gennemsnitsprisen for én dags 3 måltider til knap 30 kr., hvis der alene indregnes råvarer. Medtages forarbejdningsudgiften udgør beløbet i stedet lidt over 50 kr. Beløbene er beregnet som en gennemsnitspris for 1998 for alle efterskoler. Den samlede kostpris for måltiderne til en enkelt lærer har således typisk beløbet sig til i størrelsesordenen 2.100 kr. årligt, hvis der alene indregnes råvarepris, og typisk i størrelsesordenen 3.900 kr., hvis der også indregnes forarbejdningsudgifter.

Hidtil har den enkelte lærer normalt betalt skolen for måltiderne. Det har imidlertid været drøftet i Efterskolernes Lærerforening at ændre denne ordning, således at lærerne modtager måltiderne uden at betale vederlag herfor. Disse overvejelser afføder spørgsmålet om, hvorvidt det personalegode, der herved tildeles lærerne, er skattepligtigt for den enkelte lærer.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1.

Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter medregnes til indkomstopgørelsen. Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende medarbejdere sparer et privatforbrug i forbindelse med indtagelse af måltiderne på efterskolerne. Værdien af de pågældende måltider er derfor skattepligtig for de ansatte, jf. statsskattelovens § 4.

Statsskattelovens § 4 suppleres af ligningslovens § 16. Ligningslovens § 16 finder anvendelse på økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst, jf. cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 om ligningsloven, pkt. 12.4.2.

Ligningslovens § 16 hjemler bl.a. skattepligt for et sparet privatforbrug. Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt 12.4.2., at "Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, f.eks. forbrug af kost ... i modsætning til forbrug i erhvervssfæren."

Værdien af de pågældende måltider skal fastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, hvorefter udgangspunktet er, at personalegoders skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.3. fremgår, at: "Har godet karakter af sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi af forbruget det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det sparede privatforbrug."

I ligningslovens § 16, stk. 3, 3. punktum er hjemlet en bagatelgrænse. Goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, beskattes, hvis den samlede værdi af goderne fra en eller flere arbejdsgivere m.v. i et indkomstår overstiger et grundbeløb (4.600 kr. i 2002).

Det er en betingelse for, at et personalegode er omfattet af bagatelgrænsen, at godet i overvejende grad skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til det ansattes arbejde, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. punktum.

Det fremgår af de faktiske forhold, at lærerne ved efterskolerne er forpligtiget til at udøve kostskoletilsyn, hvilket indebærer deltagelse i måltiderne med eleverne for at varetage skolens måltidskultur m.m. Endvidere er der også lærere, som spiser sammen med eleverne uden at have kostskoletilsyn på det pågældende tidspunkt, idet at man fra skolens side generelt gerne vil have flere lærere til at spise sammen med eleverne af hensyn til "ro og orden".

Af bilag 1 til cirkulære nr. 6299 af 26. april 1993 om aftaler om arbejdstid mv. for forstandere og lærere ansat ved efterskoler fremgår, at efterskolelæreres arbejdsopgaver omfatter undervisning, undervisningsrelaterede opgaver, tilsynsopgaver m.m. Det fremgår af bilaget, at de opgaver, som bl.a. er nævnt under "Tilsynsopgaver" ikke er udtømmende.

Om "Tilsynsopgaver" hedder det:

"Ved tilsyn forstås varetagelse af pædagogiske opgaver, der finder sted uden for den egentlige undervisning, hvor eleverne opholder sig på skolen, herunder om aftenen, om natten og i weekends.

Lærerne varetager således også tilsynet med eleverne i de friperioder, der ligger mellem undervisningstimerne (frikvartererne).

I tilknytning til tilsynet har lærerne følgende opgaver:

• Lærerne igangsætter og fører tilsyn med aktiviteterne og sikre, at de foregår under betryggende forhold.
• Lærerne varetager opretholdelsen af den på skolen fastlagte orden.
• Lærerne varetager tilsynet med eleverne under måltider."

Henset til ovennævnte forhold er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at måltiderne ikke stilles til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til den ansattes arbejde, der ganske vist foruden undervisnings- og undervisningsrelaterede opgaver består i at føre tilsyn med eleverne under måltider. Dette tilsyn er en del af det samlede tilsyn, lærerne foretager som led i arbejdet. Tilsynet kunne imidlertid godt ske, uden at lærerne spiser den samme mad som eleverne - de kunne spise medbragt mad.

Såfremt lærerne ønsker at spise den samme mad som eleverne, kan de undgå beskatning ved at betale den fulde skattemæssige værdi for godet i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Betaler den ansatte et mindre beløb - eller intet - for godet, beskattes godets værdi helt eller delvist som et lønaccessorium, jf. cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt 12.4.2.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at uanset Ligningsrådets anvisninger for værdiansættelse af personalegoder ikke gælder for lærere, jf. TSS-cirkulære 2001-45 pkt. a., vil anvisningen for værdien af fri kost kunne anvendes som udgangspunkt for en værdiansættelse af de pågældende måltider.

Styrelsen har den samme opfattelse i forhold til såvel lærere, der har kostskoletilsyn på det pågældende tidspunkt, hvor der deltages i måltider, som lærere, der ikke har det på det pågældende tidspunkt.

Told- og Skattestyrelsen indstiller til Ligningsrådet at svare nej til spørgsmålet, om hvorvidt måltiderne vil være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. Derimod skal der ske beskatning af værdien af måltiderne, jf. statsskattelovens § 4, og værdiansættelsen af måltiderne skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 16.

Spørgsmål 2

Bortfalder, jf. svar på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Bortfalder, jf. svar på spørgsmål 1.

Ligningsrådet tiltræder Told- og Skattestyrelsens indstilling.