Parter

A
(Advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anne Øvlisen).

Afsagt af landsdommerne

Inger Nørgaard, Annette Dellgren og Helle Korsgaard Lund-Andersen (kst.)

Den 1. december 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 1997:

"...
Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst
Værdi af fri bil selvangivet med 0 kr. ansat til
23% af 150.000 i 8 mdr. (Mazda)	23.000
23% af 182.376 i 4 mdr. (Chrysler)	13.982	36.982 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren siden 1. november 1996 har drevet virksomheden H1 i personligt regi. Overskud af virksomheden beskattes efter virksomhedsskattelovens regler.

Virksomheden ejede i hele 1997 en Mazda 626. I de sidste 4 måneder af 1997 ejede virksomheden tillige en Chrysler Grand Voyager 2,4.

Klageren har i hele 1997 haft bopæl på adressen X1-vej 5, ...., .... Y1-by. Han ejede i 1997 ingen bil til privat kørsel.

Klagerens tidligere kæreste og nuværende samlever boede i 1997 i Y2-by. Hun ejede i 1997 en Daihatsu Charade personbil årgang 1988.

H1 beskæftiger sig med køb og salg af transport af gods. Klagerens arbejde består i at passe telefon, dvs. at booke bestillinger og derefter effektuere ordren ved enten selv at køre med godset eller ved at få en fremmed chauffør til at forestå transporten. Virksomheden har døgnåben.

Kurérvirksomheden drives som ad hoc kørsel, der er således tale om hastekørsler. Da virksomheden har døgnåben, er det nødvendigt, at der er en vagtbil, der kan benyttes.

H1 drives fra lejede lokaler på adressen Silkeborgvej 70, 8000 Y2-by C, men virksomheden var i 1997 registreret som hjemmehørende på klagerens bopæl i Y1-by.

Klagerens revisor har i skrivelse af 11. maj 1998 til skattemyndighederne oplyst, at en stor del af virksomhedens aktiviteter foregik fra klagerens daværende privatadresse, men at virksomheden drives fra to forskellige adresser samt fra bilen. Virksomheden er afhængig af, at der er et kontor i Y2-by, og kørsel mellem kontoret i Y2-by og kontoret i Y1-by er nødvendig for indtjeningen, og må derfor betragtes som erhvervsmæssig.

Det lokale skatteankenævn har fundet klageren skattepligtig af værdi af fri bil.

Som begrundelse herfor har skatteankenævnet blandt andet anført, at klagerens bopæl er beliggende i en landsby, hvor der kun er en dagligvareforretning, hvorfor øvrige indkøb må foretages andre steder, at begge virksomhedens biler efter deres art, fremtræden og indretning er anvendelige til privat kørsel, at klageren dagligt har haft en af virksomhedens biler holdende ved sin bopæl, at klageren som indehaver af virksomheden har haft rådighed over virksomhedens biler, at der ikke er ført kilometerregnskab for nogen af bilerne, at klageren ikke har sandsynliggjort, at bilerne ikke ved nogen lejlighed i 1997 har været benyttet til privat kørsel, at klageren ikke ejede anden bil til privat kørsel, at regionens afløftning af moms på den i 1997 købte Chrysler Grand Voyager angiveligt er truffet på et ufuldstændigt grundlag, at klagerens kæreste i 1997 boede i Y2-by, mens han selv havde bopæl i Y1-by, at klageren ikke har dokumenteret, at al privatkørsel er foregået i kærestens bil, at det er rådigheden over bilen, der er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, at da bilerne er anvendelige til privatkørsel, skal den skattepligtige værdi fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, og at beskatningen i henhold til pkt. 12.4.6.3. i cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 skal foretages med udgangspunkt i den bil, der har den højeste værdi.

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af fri bil.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren gjort gældende, at han på grund af ad hoc kørsel og den omstændighed, at virksomheden har døgnåbent er nødt til at have en bil ved sin bopæl, at hans opgave på virksomheden svarer til en tilkaldevagt, og han derfor skal have bilen holdende ved sin bopæl, at det er irrelevant for sagens bedømmelse, at han bor i en landsby, hvor der kun er en dagligvareforretning, at toldvæsenet har godkendt bilen som erhvervsmæssig, fordi der er afløftet moms på den, at han i 1997 var samlevende med sin kæreste, selvom de ikke havde fælles adresse, at al privatkørsel er foregået i samleverens bil, at han har godtgjort, at det ikke er usandsynligt, at privatkørsel er foregået i kærestens bil, og at det i praksis er umuligt at føre kørselsregnskab, fordi han kører kurérkørsel i Y2-by midtby, hvor der ofte er 25-30 leveringer og afhentninger.

Landsskatteretten skal udtale

Efter det oplyste findes der ikke grundlag for at antage, at de pågældende biler har været uegnede til privat kørsel.

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, at personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid i forbindelse med vagten kan køre mellem hjemmet og virksomheden, uden at det udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 af fri firmabil.

Retten bemærker, at klageren ikke blot har benyttet bilerne i forbindelse med tilkaldevagter, men at han altid har haft en af bilerne med sig, herunder ved kørsel mellem hjemmet i Y1-by og kontoret i Y2-by. Retten finder ikke, at denne kørsel kan betegnes som kørsel mellem arbejdssteder.

Det findes efter det oplyste godtgjort, at de pågældende biler har været stillet til klagerens private rådighed i det pågældende indkomstår. Der er herved henset til, at klageren ikke har haft anden privat bil samt til det oplyste om afstanden mellem kontoret i Y2-by og klagerens bopæl i Y1-by. Der er endvidere henset til, at klageren ikke har ført kørselsregnskab i forbindelse med benyttelsen af bilerne. Det er derfor med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det forhold, at bilerne er på gule plader medfører ikke, at klageren ikke kan anses for skattepligtig af fri bil, jf. Tidsskrift for Skatteret 1999 nr. 28.

Den dagældende ligningslov § 16, stk. 1 og 4 har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes (...) vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt."

"stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. ( . ..)"

Procentdelen udgør i 1997 23%.

På baggrund af ovenstående kan Landsskatteretten tiltræde skatteankenævnets afgørelse, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

Personlig indkomst
Værdi af fri bil selvangivet med 0 kr. ansat til 36.982 kr.	Stadfæstes

..."

Under denne sag, der er anlagt den 1. marts 2001, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 skal nedsættes med 36.982 kr., subsidiært at indkomsten skal nedsættes med 2.482 kr.

Skattemyndighederne har beregnet værdien af fri bil af Mazdaen i 8 måneder og af Chrysleren i 4 måneder. Den subsidiære påstand udgør forskellen mellem denne værdi og værdien af fri bil af Mazdaen i 12 måneder.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Det fremgår af flere fragtbreve udstedt i 1997, at sagsøgerens virksomhed H1 har afhentet og leveret gods både meget tidligt om morgenen og meget sent om aftenen.

Af sagsøgerens telefonregninger for 1997 og en opkaldsspecifikation for perioden fra 19. november 1997 til 19. december 1997 fremgår det, at en betydelig del af de telefonopkald, der er foretaget til sagsøgerens telefon, er viderestillet til sagsøgerens mobiltelefon eller personsøger, og at der er foretaget en del opkald til telefonen både meget tidligt om morgenen og meget sent om aftenen.

Af flere erklæringer, som sagsøgeren har indhentet fra nogle af sine kunder, fremgår det videre, at de pågældende kunder har benyttet sagsøgeren til at transportere gods på alle tidspunkter af døgnet.

Det fremgår af .... skatteankenævns sagsfremstilling, at Told & Skatteregion .... i en telefax af 17. januar 2000 til ankenævnets sekretær oplyste følgende:

".....
Told- og skatteregion ..... har i september 1998 foretaget momskontrol i den af A ejede virksomhed, H1. På baggrund af oplysninger fra A om, at virksomheden havde 2 driftsmidler, hvoraf det ene (Mazda 626) anvendtes blandet (dvs. både privat og erhvervsmæssigt), og det andet (Voyager) anvendtes udelukkende erhvervsmæssigt, godkendte regionen på daværende tidspunkt momsfradraget vedr. købet af Voyager.

Såfremt regionen på daværende tidspunkt havde haft de foreliggende oplysninger fra Skatteforvaltningen i ..... Kommune, ville regionen have overvejet at genoptage sagen.

Da ovenstående Voyager imidlertid er solgt (i 1998) med moms, vil en regulering fra regionens side have betydning for de senere omsætningsled, og da differencen mellem den for meget udbetalte købsmoms og den for meget indbetalte salgsmoms udgør 6.000 kr., skønner regionen det ikke hensigtsmæssigt i det konkrete tilfælde at genoptage sagen."

Sagsøgeren anmodede ved skrivelse af 9. januar 2001 Skatteministeriet om anvisninger på, hvorledes han kunne fraskrive sig råderetten over bilen og samtidig opretholde døgnvagten.

Sagsøgerens henvendelse blev videresendt til Told- og Skatteregion ..... til besvarelse, og i en skrivelse af 24. januar 2001 oplyste regionen bl.a. følgende:

"...
Regionen kan vejledende oplyse

Ved beskatning af fri bil, sker der beskatning af rådigheden over bilen. Det er således uafhængig af hvor meget, der køres i bilen. Det er en forudsætning at bilen i vid forstand er egnet til personbefordring af private. Til orientering er vedlagt uddrag af Told- og Skattestyrelsens ligningsvejledning for 1999, afsnit A.B.1.9.2, om hvornår en bil anses for stillet til rådighed for privat kørsel. Selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og har valgt at lade bilen indgå i denne ordning, sidestilles med ansatte, der har fået stillet bil til rådighed af en arbejdsgiver, og har således mulighed for at fraskrive sig retten til at anvende bilen privat, som en ansat.

Vedrørende spørgsmålet om et fyldestgørende kørselsregnskab består dette i en nøjagtig registrering af den foretagne kørsel i bilen. Erhvervsmæssig kørsel, er kørsel som anført i ligningsloven § 9 B, al anden kørsel er privat kørsel. Som anført i ministersvaret af 13. juni 1997, som De har medsendt, vil vurderingen af et kørselsregnskab være en konkret ligningsmæssig vurdering. Som også anført i svaret formodes det, at kravene skærpes i de tilfælde, hvor der er tale om en hovedaktionær/selvstændig, da der er tale om interesseforbundne parter. Dette gælder såvel kravene til en aftale om, at bilen ikke anvendes privat som kravene til et kørselsregnskab.

Reglerne om beskatning af fri bil gælder alle virksomheder, men som anført vil vurderingen i de enkelte tilfælde være en konkret ligningsmæssig vurdering af, om bilen har været til rådighed til privat kørsel.

For en ejer af en virksomhed, hvori der indgår en bil, der medbringes til hjemmet, vil der således være en bevisbyrde for, at denne bil udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Hvad der præcis skal til i Deres tilfælde for af dokumentere, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssig kan regionen ikke svare på, da den endelige vurdering af dette henhører under de lignende myndigheder med klageadgang i sædvanlig instansrækkefølge.
..."

I en skrivelse af 15. februar 2002 fra Cargo Flex A/S til H1 er der anført følgende vedrørende branchens vurdering af muligheden for at udarbejde kørselsregnskab:

"Vedr.: Kørselsregnskab

Undertegnede skal hermed understøtte As påstand omkring kilometerregnskab og muligheden for at føre et fyldestgørende regnskab omkring fakturerede og ikke fakturerede kilometre.

Et typisk eksempel på en arbejdsdag kunne være som følger:

1) Bilen bestilles til at afhente ved V1, som er bosiddende i 8000 Århus, for at samle en kasse op til levering ved V2, som er bosiddende i 9000 Ålborg.

2) Efter levering returnere bilen til udgangsområde

3) Her sendes den på en distributionstur i Århus og omegn med 11 stop

4) Herefter sendes bilen til V3, der er bosiddende i Silkeborg, for at samle en palle op til en kunde bosiddende i Svendborg.

5) Da forsendelsen er leveret i Svendborg sendes bilen retur mod udgangsområdet

6) På vej mod udgangsområdet vendes bilen, Vissenbjerg, da kunde V4, som bor i Odense, har en forsendelse til Hillerød

7) Efter levering returnere bilen tom til udgangsområde og holder fyraften for den dag.

På en sådan dag har bilen produceret flg. kilometer:

Faktureret kørsel

Ikke faktureret kørsel

1)	120 km
2)		120 km
3)	90 km
4)	168 km	42 km
5)		55 km
6)	170 km	17 km
7)		309 km
Total	548 km	543 km

Ovennævnte er et tydeligt eksempel på hvor meget faktureret og ikke faktureret kørsel en bil producere på en typisk arbejdsdag. Hvilket jeg klart mener understøtter A's påstand omkring det administrativt umulige i at holde regnskab med fakturerede og ikke fakturerede kilometer."

Sagsøgeren har forklaret, at han har været selvstændig vognmand siden 1986, og at han startede firmaet H1 i efteråret 1996. Han havde ingen ansatte frem til den 1. april 2001, hvor han ansatte en chauffør. Firmaet transporterer gods for kunder, der ringer til firmaet og fortæller, hvor godset skal afhentes, og hvor det skal leveres. Han blev i 1997 - og bliver fortsat - ringet op på alle tidspunkter af døgnet, og hvis han ikke var på kontoret, blev opkaldet automatisk viderestillet til hans mobiltelefon eller personsøger. I 1997 befandt han sig mest i bilen og kun i begrænset omfang på kontoret - måske omkring 20 %. I 1997 arbejdede han ofte både meget tidligt om morgenen og meget sent om aftenen. Hvis han ikke selv kunne nå den pågældende opgave, for eksempel fordi han var i gang med at udføre en anden opgave, eller hvis han var for træt, solgte han opgaven videre til en anden vognmand. Han havde et kontor i Y2-by, men det anvendte han mest som af- og pålæsningssted, idet han udførte det meste at kontorarbejdet på bopælen i Y1-by. Der er ca. 38 km. fra Y1-by til Y2-by. I 1997 havde han meget travlt med at få virksomheden startet op, og han arbejdede hver dag. Han vil tro, at 40 % af arbejdet lå uden for "normal" arbejdstid. Han boede sammen med sin kæreste B, selv om de ikke havde samme folkeregisteradresse. B havde en lejlighed i Y2-by, hvor de nogle gange opholdt sig, men de var mest på sagsøgerens bopæl. Det skete, at han, efter at han var færdig med dagens arbejde, kørte til Bs lejlighed i stedet for at køre til Y1-by, men han havde også vagt, når han opholdt sig hos B. Når de besøgte Bs forældre, kørte han i Mazdaen, og B kørte i sin egen bil. Han kunne så køre på arbejde, hvis der var kunder, der ringede, medens de opholdt sig hos Bs forældre. Han kørte hovedsageligt i Mazdaen, da det var den bil, han var mest glad for, men det skete, at det var nemmest at køre hjem i Chrysleren, hvis den sidste tur var tættere på Y1-by end Y2-by. Chrysleren købte han til at transportere større gods. Han havde altid en bil med hjem, da det var meget vigtigt for kunderne, at han kunne køre straks, han blev tilkaldt. Det er ikke muligt at lave et fyldestgørende kørselsregnskab, idet han kører mange kilometer, hvor han ikke har gods med i bilen -såkaldte "tomfragtkilometer". Når han f.eks. har afleveret gods i Silkeborg, kører han over Ry og Skanderborg tilbage til Y2-by, selv om det er en omvej, da der er større chance for, at han får en ny ordre på denne strækning. Skattemyndighederne vil sige, at denne kørsel har været privat, da han ikke kan dokumentere, at han har haft kunder på ruten. Det samme gælder, når han kører rundt inde i Y2-by. Han må ikke holde stille i Y2-by, hvorfor han kører rundt, indtil han får en ny ordre. Denne "tomfragtkørsel" kan han ikke føre kørselsregnskab over, og skattemyndighederne vil ikke acceptere, at han skriver "tomfragtkørsel" på kørselsregnskabet. Der er heller ingen andre i branchen, der fører kørselsregnskab. Han har både hos .... Kommune og skatteministeren forsøgt at få nøjagtige anvisninger på, hvorledes han skal føre et kørselsregnskab, men han har ikke fået et brugbart svar. Told- og Skatteregion ..... har godkendt, at han har en vagtbil med hjemme hver dag, og han har afløftet momsen på Chrysleren. Det er ikke korrekt, at skatteregionen, efter at denne sag er startet, har overvejet at genoptage sagen. I 1997 arbejdede han stort set altid, og han havde derfor et meget lille kørselsbehov med hensyn til privat kørsel, og i disse tilfælde brugte han Bs bil. I dag har han en firmabil.

BH har forklaret, at han er selvstændig vognmand og udfører opgaver for sagsøgeren, når sagsøgeren ikke selv kan nå alle opgaverne. Han får ordrerne i løbet af dagen. Hvis han ikke har nogen kørselsopgaver, cirkulerer han rundt i Y2-by. Han vil kunne udarbejde en dagsrapport over de kunder, han har haft, og over de kilometer han har kørt i den anledning, men på grund af "tomfragtkørslen" vil han ikke kunne lave et fuldstændigt kørselsregnskab, idet han ikke ved, hvordan han i givet fald skal anføre tomfragtkilometrene. Han arbejder, når der er opgaver, og han kører derfor på alle tidspunkter af døgnet. Han ved, at det samme gælder sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke bestridt, at der under de foreliggende omstændigheder er en formodning for, at sagsøgeren havde fri bil til rådighed, men har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte sagsøgeren af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, idet han ikke har anvendt bilerne privat, men derimod udelukkende til erhvervsmæssig kørsel. Sagsøgeren har nærmere anført, at det på grund af "tomfragtkørsel" ikke er muligt at udarbejde et fyldestgørende kørselsregnskab, og skattemyndighederne kan derfor ikke lovligt stille krav om, at et sådant kørselsregnskab skal være udarbejdet som betingelse for at anse formodningen om fri bil for afkræftet. Han har kun haft bilerne med på sin bopæl som led i en vagtordning, og fordi han som chauffør skulle transportere gods. Der er endvidere intet, der indicerer, at sagsøgeren har anvendt bilerne privat. Han har kun et meget begrænset privat kørselsbehov, og han har da anvendt kærestens bil.

Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at det, såfremt landsretten finder, at han skal beskattes af værdien af fri bil, alene er værdien af Mazdaen, der skal indgå i beregningen, idet det normalt var Mazdaen, han kørte hjem i.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren med rette er anset for skattepligtig af værdien af fri bil, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3., jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Sagsøgte har nærmere anført, at det er selve rådigheden, der beskattes, hvorfor blot en enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdien af fri bil for det pågældende indkomstår. Firmaet er drevet i personligt regi, og der er derfor en formodning for, at begge biler, der var anvendelige til privat kørsel, har været til rådighed for privat kørsel. Denne formodning har sagsøgeren ikke afkræftet. Sagsøgeren har ikke ført - eller forsøgt at føre - et kørselsregnskab, ligesom sagsøgeren ikke har godtgjort, at han har haft tilkaldevagt fra bopælen, idet han har kunnet lade andre vognmænd udføre kørselsopgaverne, hvilket han efter det oplyste i vidt omfang har benyttet sig af. Sagsøgeren burde have været beskattet af rådigheden over begge biler, jf. også punkt 12.4.6.1 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, hvorfor sagsøgeren heller ikke skal have medhold i den subsidiære påstand.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren var ejer af de pågældende biler og har således haft rådighed over bilerne, og han har efter det oplyste stort set dagligt kørt hjem i en af bilerne.

Sagsøgeren har ikke ført kørselsbog og har anført, at det under hensyn til den såkaldte tomfragtkørsel ikke har været muligt at føre et fyldestgørende kørselsregnskab. Sagsøgeren, der end ikke har forsøgt at udarbejde et kørselsregnskab, findes imidlertid ikke alene ved sin egen forklaring sammenholdt med Henning Basses forklaring og den af ham fremlagte skrivelse af 15. februar 2002 fra Cargo Flex A/S at have påvist omstændigheder, der giver grundlag for at statuere at udarbejdelse af et løbende kørselsregnskab er en umulighed.

Efter bevisførelsen findes der heller ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgeren, der efter sin egen forklaring i visse tilfælde overgav kørselsopgaverne til en anden vognmand, benyttede bilerne som led i en vagtordning fra bopælen.

Selv om det må lægges til grund, at sagsøgeren havde et begrænset privat kørselsbehov, findes sagsøgeren ikke over for det, der er anført ovenfor, at have sandsynliggjort, at han ikke har anvendt bilerne til privat kørsel. Sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet af værdien af privat bil, jf. virksomhedsskattelovens §1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4.

Da der efter det foreliggende ikke er grundlag for at fastslå, at den skattepligtige værdi af fri bil skal ansættes til et lavere beløb end 36.982 kr., tages sagsøgtes påstand om frifindelse i det hele til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 9.000 kr. til sagsøgte.