Dato for udgivelse
05 jul 2006 10:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 jun 2006 14:02
SKM-nummer
SKM2006.456.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-3709-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Inddrivelse + Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere
Emneord
Registrering, kapitalkrav, A-skat, sporadisk, sikkerhedsstillelse
Resumé

Skattemyndighederne havde været berettigede til at nægte et selskab registrering efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven, idet selskabet ikke havde dokumenteret, at kapitalkravene var opfyldt, ligesom selskabet ikke havde stillet fornøden sikkerhed.

Allerede som følge heraf havde skattemyndighederne ikke handlet erstatningspådragende.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 11 a
Bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 9

 

Henvisning

 

Henvisning

Inddrivelsesvejledning 2006-2 D.1.4.2.6

Parter

H1 ApS v/direktør A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Teilmann, Talevski og Henning Larsen (kst.)

Problemstilling

Denne sag, der ved Sø - og Handelsrettens kendelse af 9. december 2004 er henvist til Østre Landsret, angår spørgsmålet om, hvorvidt et selskab var berettiget til at blive registreret i henhold til kildeskatteloven (A-skat) og arbejdsmarkedsfondsloven (arbejdsmarkedsbidrag), og i givet fald om selskabet har ret til erstatning som følge af, at registreringen blev nægtet.

Påstande

Sagsøgeren, H1 ApS, har nedlagt følgende endelige påstande:

  1. Skatteministeriet skal anerkende, at H1 havde krav på at blive registreret i henhold til kildeskatteloven (A-skat) og arbejdsmarkedsfondsloven på grundlag af sagsøgers anmeldelse pr. 30. januar 2004.

  2. Skatteministeriet skal til H1 betale 444.302,00 kr. - subsidiært et efter rettens skøn mindre beløb - med procesrente fra sagens anlæg den 6. oktober 2004.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt principal påstand om frifindelse og har subsidiært over for H1 ApS' påstand 2 påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagsfremstilling

Det fremgår af brev af 1. juli 2003 fra ToldSkat, til H1 ApS (i det følgende H1), at H1 den 27. juni 2003 telefonisk anmodede om registrering for indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. ToldSkat anmodede i nævnte skrivelse om dokumentation for egenkapitalens tilstedeværelse opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 27. Anmodningen blev ikke besvaret af H1.

Ved brev af 9. juli 2003 til ToldSkat indbetalte H1 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, i alt 128.144 kr., vedrørende engangshonorarudbetalinger pr. 30. juni 2003 til programmørerne ST og GM.

Den 14. juli 2003 sendte H1 149,10 kr. i check til ATP vedrørende de to engangshonorarudbetalinger pr. 30. juni 2003.

Ved brev af 15. september 2003 opfordrede ToldSkat H1 til at lade sig registrere, idet ToldSkat havde erfaret, at H1 havde ansatte. H1 blev samtidig anmodet om at vedlægge dokumentation for kapitalens tilstedeværelse. Brevet var vedlagt en blanket til brug ved anmeldelsen.

Det fremgår af en håndskreven påtegning udfærdiget af en ansat hos ToldSkat på en kopi af brevet af 15. september 2003, at H1 den 17. september 2003 telefonisk anmodede om sporadisk registrering, da H1 af og til havde løsarbejdere.

Den 18. september 2003 modtog ToldSkat en erklæring fra Sydbank af 17. september 2003, hvori det bekræftes, at der på H1s konto i perioden fra den 1. april 2003 til den 17. september 2003 ikke på noget tidspunkt havde været et indestående på under 200.000 kr.

Af påtegning dateret 18. september 2003 på ovennævnte kopi af brev af 15. september 2003, fremgår imidlertid, at H1 telefonisk havde meddelt, at selskabet alligevel ikke ønskede at være sporadisk registreret.

Den 3. oktober 2003 udstedte ToldSkat et registreringsbevis til H1. Det er bl.a. anført i det brev, hvormed registreringsbeviset blev sendt til H1:

"...

Hermed følger Deres registreringsbevis.

Vi har udskrevet beviset som følge af nyregistrering eller ændring i Deres registreringsforhold i Toldskat. Beviset indeholder de oplysninger, som virksomheden er registreret med i Toldskat. De bør opbevare dette bevis og kassere eventuelle tidligere registreringsbeviser.

Vi beder Dem oplyse virksomhedens CVR-nummer, når De henvender Dem til offentlige myndigheder.

Hvis der sker ændringer i virksomhedens forhold, som har betydning for registreringsbeviset, eller hvis der er fejl i beviset, bedes De henvende Dem til ToldSkat. Det kan De gøre ved at overstrege de ukorrekte oplysninger, tilføje de korrekte og sende beviset til den regionale told- og skattemyndighed, som fremgår af registreringsbeviset."

Det fremgår ikke af registreringsbeviset, at H1 er registreret efter kildeskatteloven (A-skat) eller efter arbejdsmarkedsfondsloven (arbejdsmarkedsbidrag). Derimod fremgår det, at selskabet pr. 1. juli 1976 er momsregistreret, og at der fra 1. januar 1997 er tale om en fællesregistrering. Endvidere fremgår det, at selskabet er selskabsskatteregistreret fra 1. maj 1980, og at der fra 1. maj 1993 er tale om sambeskatning.

Det fremgår af et internt arbejdspapir fra ToldSkat med overskriften "Aktiv/sporadisk/inaktiv", at H1 blev registreret for juni måned 2003. Arbejdspapiret indeholder en håndskreven påtegning om, at der er sket kontering den 3. oktober 2003. Nederst på arbejdspapiret findes en håndskreven påtegning, hvoraf det fremgår, at ATP-huset ikke har kunnet registrere en ATP-indbetaling, idet virksomheden ikke var registreret som arbejdsgiver, og at den indeholdelsespligtige virksomhed har indsendt angivelse for juni 2003, "som er tvunget igennem".

I den kopi af ToldSkats brev af 15. september 2003, som H1 har fremlagt under sagen, og som efter det oplyste er udleveret af ToldSkat i forbindelse med aktindsigt den 9. marts 2004, findes påtegningen af 17. september 2003, men derimod ikke påtegningen af 18. september 2003.

Ved udfyldt registreringsskema af 30. januar 2004, modtaget af ToldSkat den 2. februar 2004, anmeldte H1 registrering i henhold til kildeskatteloven (A-skat), arbejdsmarkedsfondsloven (arbejdsmarkedsbidrag) og ATP-loven.

Ved brev af 2. februar 2004 bekræftede ToldSkat modtagelsen og anmodede om dokumentation for H1s formueforhold. Anmeldelsen blev hos ToldSkat oprettet under sagsgruppen "8061, Trip-trap-træsko". Ved brev af 3. februar 2004 klagede H1 over ToldSkats brev af 2. februar 2004.

I brev af 6. februar 2004 til H1 fastholdt ToldSkat kravet om dokumentation, men foreslog, at H1 alternativt indsendte et aktuelt kontoudtog fra H1s pengeinstitut, idet regionen på grundlag heraf ville vurdere, om kravet til selskabets kapital kunne anses for opfyldt. ToldSkat rykkede ved brev af 13. februar 2004 H1 for indsendelse af dokumentation. Også dette brev klagede H1 over ved brev af 17. februar 2004.

Da H1 fortsat ikke havde fremsendt dokumentation for selskabets kapitalforhold, fremsatte ToldSkat den 24. februar 2004 krav om sikkerhedsstillelse.

Ved klage af 11. marts 2004 indbragte H1 sagen for Told- og Skattestyrelsen. I et supplerende høringsbrev af 22. juni 2004 til Told- og Skattestyrelsen anførte ToldSkat bl.a., at H1 i september 2003 opfyldte alle betingelser i henhold til opkrævningslovens bestemmelser for at blive registreret som arbejdsgiver, men at virksomheden af egen drift valgte ikke at blive registreret.

Den 7. juli 2004 traf Told- og Skattestyrelsen afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere ToldSkats behandling af sagen, og at kravet om sikkerhedsstillelse fandtes at være berettiget i henhold til opkrævningslovens § 11 a. Det hedder i afgørelsen bl.a.:

"Deres klage over ToldSkat

De har ved brev af 11. marts 2004 til Told- og Skattestyrelsen klaget over ToldSkats håndtering af et forløb omkring registreringen af Deres virksomhed, H1 ApS, som arbejdsgiver.

ToldSkat har ved brev af 5. april 2004 afgivet en udtalelse om Deres sag, som De ved brev af 13. april 2004 er blevet partshørt over. Vi har i den anledning modtaget Deres brev af 26. april 2004.

Den 22. juni har ToldSkat afgivet en fornyet udtalelse om Deres sag, som De har modtaget i kopi. Vi har i den anledning modtaget Deres kommentarer af 25. juni 2004.

Told- og Skattestyrelsen har efter en gennemgang af sagen ikke fundet grundlag for at kritisere ToldSkats behandling af Deres sag. Vi tiltræder, at ToldSkat kan kræve dokumentation for selskabets aktuelle formueforhold forud for registrering som arbejdsgiver. Vi har følgende bemærkninger til sagens forløb og Deres klage:

Det fremgår af sagen, at De i juni 2003 ansøgte om at blive sporadisk registreret som arbejdsgiver i henhold til kildeskatteloven, lov om bidrag til arbejdsmarkedsfonde samt lov om arbejdsmarkedets tillægspension.

Told- og Skattestyrelsen har på baggrund af ToldSkats notater den 18. september lagt til grund, at ToldSkat havde fået den opfattelse, at De siden trak Deres anmodning om sporadisk registrering tilbage. Følgelig blev Deres virksomhed i oktober 2003 alene registreret for en enkelt måned af systemtekniske årsager, således at de allerede indbetalte beløb kunne indplaceres.

De blev herefter ikke på dette tidspunkt registreret som arbejdsgiver, hvilket også fremgår af det registreringsbevis, som ToldSkat udskrev den 3. oktober 2003. Vi bemærker i denne forbindelse, som det tillige fremgår af følgebrevet til det fremsendte registreringsbevis af 3. oktober 2003, at De kunne have henvendt Dem til ToldSkat, såfremt De ikke var enig i registreringsbevisets indhold.

Told- og Skattestyrelsen har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at kritisere forløbet.

De henvendte Dem på ny til ToldSkat, idet De den 30. januar 2004 fremsendte en registreringsblanket og anmodede om at blive registreret som arbejdsgiver i henhold til kildeskatteloven, lov om bidrag til arbejdsmarkedsfonde samt lov om arbejdsmarkedets tillægspension. De oplyste, at De fremover ville have tre lønmodtagere ansat.

ToldSkat besvarede Deres henvendelse den 2. februar 2004, idet man i henhold til opkrævningslovens (jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2004) § 11 a bad Dem indsende dokumentation for selskabets formue.

Det fremgå af opkrævningslovens § 11 a, at selskabets formue skal dokumenteres på registreringstidspunktet (anmeldelsestidspunktet). I henhold til opkrævningsbekendtgørelsens (jf. bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003) § 9, skal selskabets formue opgjort i henhold til reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2 til 7, dokumenteres i form af en revisorerklæring, med mindre formuen åbenlyst udgør mindst 125.000 kr.

Det er på denne baggrund Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ToldSkat var berettiget til at bede Dem fremsende dokumentation for Deres virksomheds formueforhold. Vi kan endvidere tilslutte os ToldSkats opfattelse af, at hverken selskabets årsregnskab for det foregående år eller en erklæring fra Deres pengeinstitut af 17. september 2003 udgør tilstrækkelig dokumentation i henhold til opkrævningslovens § 11 a og opkrævningsbekendtgørelsens § 9, hvorefter det som nævnt kræves, at formuen dokumenteres ved en revisorerklæring på registreringstidspunktet.

ToldSkat gentog ved brev af 13. februar 2004 til Dem anmodningen om dokumentation for Deres virksomheds formueforhold. Da De ikke fremsendte den ønskede dokumentation, bad ToldSkat Dem ved brev af 24. februar 2004 om at stille sikkerhed på 110.000 kr. i henhold til opkrævningslovens § 11 a.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ToldSkats krav om sikkerhedsstillelse er fremsat i overensstemmelse med reglerne i opkrævningslovens § 11 a. Vi bemærker herved, at det ikke var åbenlyst, at virksomhedens formue oversteg 125.000 kr., jf. opkrævningsbekendtgørelsens § 9.

Vi har således efter en gennemgang af sagen ikke fundet grundlag for at kritisere ToldSkats behandling af Deres sag, idet vi bemærker at ToldSkat har udvist imødekommenhed over for Dem ved at tilbyde at foretage en fornyet vurdering af dokumentationsbehovet på baggrund af en kontoudskrift fra Deres virksomheds pengeinstitut. Således ville ToldSkat på baggrund af en aktuel kontoudskrift have haft mulighed for at vurdere, om virksomhedens formue åbenlyst udgjorde mindst 125.000 kr., hvilket imidlertid ikke kunne ske på baggrund af det fremsendte årsregnskab eller den fremsendte erklæring fra Deres bank, idet disse ikke indeholdt oplysninger om selskabets formue på registreringstidspunktet.

Vi beklager, at De har følt Dem dårligt behandlet, hvilket naturligvis ikke har været hensigten.

Told- og Skattestyrelsen bemærker, at registreringen af selskaber som arbejdsgiver pr. 14. juni er overgået til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Såfremt De forsat ønsker Deres virksomhed registreret, bedes De tage kontakt til ToldSkat med henblik på at afklare, hvorvidt Deres registreringsanmodning af 30. januar 2004 kan danne baggrund for registreringen på nuværende tidspunkt eller der skal indsendes en ny anmodning om registrering til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.

..."

Det er under sagen oplyst, at H1 den 18. august 2004 over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på ny anmodede om registrering. Anmodningen blev videresendt til ToldSkat til behandling, som ved brev af 6. september 2004 anmodede om indsendelse af dokumentation for kapitalforholdene. Da dokumentation ikke blev modtaget, anmodede ToldSkat den 17. september 2004 om sikkerhedsstillelse, hvilket H1 ikke efterkom. Anmodningen om registrering blev herefter ikke imødekommet.

Der er under sagen fremlagt en række regnskabsoplysninger om H1. Det fremgår således af årsrapporten for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003, som er påtegnet med en blank revisionspåtegning, bl.a., at resultatet efter skat var 246.494 kr., at lønudgifterne var på 249.434 kr., at egenkapitalen var på 411.592 kr., og at der pr. 30. juni 2003 på bankkonti indestod 643.374 kr.

Det fremgår af årsrapporten for perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004, som ligeledes er påført en blank revisionspåtegning, bl.a., at resultatet efter skat var negativt med 66.826 kr., og at lønudgifterne var på 411.655 kr.

Af en erklæring af 14. september 2005 fra registreret revisor CK fremgår bl.a., at H1 i juli 2004 havde en omsætning på 30.000 kr. og lønudgifter på 67.500 kr. Det fremgår endvidere, at der ikke er udbetalt løn til ansatte i perioden 1. august 2004 til 30. juni 2005.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af B, CK, KS, TB, RN og JC.

B har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand. merc. og phd fra handelshøjskolen. Han har været direktør og konsulent hos H1. H1s anden direktør, A, er hans far. Han havde ikke kontakt med skattevæsenet om registrering i efteråret 2003. Han har derfor heller ikke ført en telefonsamtale med en medarbejder fra ToldSkat den 18. september 2003 om tilbagekaldelse af anmodningen om sporadisk registrering. H1 havde fået mulighed for at afsætte et computerprogram, han havde udviklet under sit phd-studium. I juni 2003 havde H1 ansat 2 programmører til at fuldføre programmet. Han havde også udviklet specifikationer til et computerspil, som H1 i 2004 ønskede at ansætte programmører til at videreudvikle. Der blev imidlertid kun i en begrænset periode i 2004 ansat programmører i H1, fordi H1 ikke kunne blive anerkendt som arbejdsgiver hos skattevæsenet. Det betød, at det blev særdeles vanskeligt at tjene penge i H1. Selskabet kunne ikke modtage ordrer fra kunder, idet selskabet efter sommerferien 2004 ikke kunne ansætte medarbejdere. Han blev i stedet ansat i aktieselskabet G1 fra 1. august 2004. Det gjorde de to andre medarbejdere i H1 også. A har ikke interesser i dette selskab.

CK har forklaret blandt andet, at han er registreret revisor. Han har været revisor i 20 år og har de seneste 6 år været revisor for H1. Typisk får han virksomheders selvangivelser og årsrapporter nogle måneder efter regnskabsårets afslutning. Det skyldes, at der skal tages hensyn til uafsluttede transaktioner. Et kontoudtog kan ikke i sig selv bruges som bevis for egenkapitalens tilstedeværelse. Han kender "trip-trap-træskoreglen". Det er Skats system, der har til formål at holde styr på personer eller selskaber, der har medført tab af skatter og afgifter for det offentlige inden for de seneste 5 år. Den pågældende virksomhed kan i trin 1, "trip", sættes på kortere afregningsperioder end normalt, f.eks. månedsvis afregning af moms. Det næste trin er "trap", hvorved der kræves en sikkerhedsstillelse for forventede afgifts- eller skattekrav. Det sidste trin, "træsko", indebærer, at de pågældende selskaber eller personer ikke uden videre kan opnå registrering. H1 har ikke ham bekendt påført det offentlige tab.

KS har forklaret blandt andet, at han er uddannet skatterevisor. Han har mindst 10 års erfaring i at revidere virksomhedsregnskaber. Årsrapport og selvangivelse modtages normalt flere måneder efter regnskabsårets afslutning. "Trip-trap-træsko" siger ham ikke umiddelbart noget. Han har ikke bemærket forsinkelse vedrørende H1s selvangivelser.

TB har forklaret blandt andet, at hun i dag er ansat som projektmedarbejder i SKAT. I 2003 arbejdede hun i ToldSkat, hvor hun beskæftigede sig med materiale- og registreringskontrol i forbindelse med virksomheders anmeldelse til registrering. Hun har gennemgået fuldmægtiguddannelsen hos det gamle toldvæsen. Hun ved ikke, hvem der førte telefonsamtalen den 27. juni 2003 som nævnt i ToldSkats brev af 1. juli 2003. Hun kan ikke huske, om der omkring 1. juli 2003 blev modtaget en anmeldelse om registrering fra H1. "Sporadisk registrering" sker, når en virksomhed kun en gang imellem har ansatte. En virksomhed kan maksimalt afregne 4 gange årligt som sporadisk registreret. Hvis Skat modtager indbetalinger fra et selskab, bliver det ikke automatisk sporadisk registreret. Registreringsbeviset af 3. oktober 2003 viser, at H1 ikke er registreret for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis selskabet havde været registreret efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven, ville det have været anført udtrykkeligt på side 2 i registreringsbeviset efter selskabsskat og sambeskatning. ToldSkat kan "åbne for en enkelt periode" ved enkeltstående indbetalinger. Registreringsbevis udløses automatisk maskinelt i tilfælde af forskellige registreringer, f.eks. hvis man bliver nødt til at kontere indbetalinger for en bestemt, afsluttet periode, således som det skete vedrørende H1. Det interne arbejdspapir, der har overskriften "Aktiv/Sporadisk/Inaktiv", viser, at der er foretaget en kontering i en og samme arbejdsgang angående registrering for juni 2003. Konteringen er udført af TE, som er en registreringsmedarbejder. Baggrunden herfor er påført nederst på arbejdspapiret og har noget med ATP at gøre. En kontering af denne art udløser et registreringsbevis.

Hun har set brevet af 3. februar 2004 fra H1 og har med håndskrift påtegnet brevet "nærværende". Baggrunden herfor var, at der ikke var vedlagt brevet noget, således som man ved en umiddelbar læsning kunne få indtryk af. Hun har i forbindelse med sagsbehandlingen set kopien af ToldSkats brev af 15. september 2003 med de håndskrevne påtegninger af 17. og 18. september 2003, som er anført af RN, ligesom hun har set påtegningen på erklæringen fra Sydbank af 17. september 2003.

Udskriften af skærmbilledet fra journalsystemet viser, at selskabet den 5. februar 2004 er journaliseret under emnegruppen "Trip-trap-træsko". "Trip" betyder forkortede afregningsperioder, "trap" betyder krav om sikkerhed, og "træsko" betyder nægtelse af registrering. En anmeldelse om registrering, hvor dokumentationen for kapitalen ikke umiddelbart er til stede, journaliseres under emnegruppen "trip-trap-træsko". Hun har ikke på noget tidspunkt søgt om dokumentation for As skattemæssige forhold i forbindelse med sagens oprettelse.

RN har forklaret blandt andet, at hun er uddannet kontorassistent. Hun er i dag ansat i Skat i afdelingen for virksomhedsregistrering. I 2003 havde hun samme beskæftigelse. Hun ved ikke, hvem der førte telefonsamtalen den 27. juni 2003, som er nævnt i ToldSkats brev af 1. juli 2003. Hun ved ikke, om H1 omkring dette tidspunkt indsendte en anmeldelse om registrering. Hun har påført de påtegninger, der findes på kopien af brevet af 15. september 2003. Hun har påført påtegningerne efter telefonsamtaler med en person hos H1. Hun kan ikke huske, hvem hun har talt med, eller hvem der ringede. Hun har også påført den håndskrevne påtegning på brevet af 17. september 2003 fra Sydbank om kontoudtog. Hun må have bedt selskabet om et kontoudtog, men hun kan ikke huske, om hun har modtaget et kontoudtog. Det er ganske normalt, at hun efter at have sendt et brev til en virksomhed om indsendelse af dokumentation for kapitalens tilstedeværelse telefonisk bliver kontaktet af den pågældende virksomhed.

Hun kan ikke huske, på hvilken baggrund brevet fra Sydbank blev sendt til ToldSkat. Hun har i andre sager i forbindelse med selskabers anmodning om registrering modtaget en bankerklæring kombineret med kontoudtog.

Et selskab registreres som "Trip-trap-træsko", hvis der f.eks. mangler dokumentation for kapitalen, eller hvis selskabet eller personkredsen bag selskabet tidligere har haft restancesager. SKAT kan søge oplysninger om de pågældende via sine elektroniske registreringer. Det gøres i alle sager.

JC har forklaret blandt andet, at han i dag er afdelingsleder i SKAT. Tidligere var han funktionschef samme sted med virksomhedsregistrering som primært arbejdsområde. Han er uddannet i toldvæsenet. Han kom ind i denne sag i midten af 2003, hvor der var sket en indbetaling af ATP, som ATP-huset i henhold til standardproceduren kontaktede ToldSkat om. ToldSkat kontaktede herefter H1. Der foreligger ingen skriftlig registreringsanmodning fra H1 før anmeldelsen den 30. januar 2004. Det var hans medarbejdere, som tog sig af det. Han har på et tidspunkt i efteråret 2003 ført en telefonsamtale med A angående spørgsmålet om sporadisk registrering af selskabet. Han kan ikke huske datoen for telefonsamtalen. Han husker heller ikke præcist, hvad telefonsamtalen drejede sig om, men den har nok drejet sig om dokumentation for tilstedeværelsen af den krævede kapital. Han kan ikke afvise, at han har sagt, at der ikke var problemer i sagen, og at selskabet kunne blive sporadisk registreret. Et notat om telefonsamtalen er desværre blevet væk. Han har ikke haft yderligere kontakt med A bortset fra denne ene telefonsamtale. Han har tidligere set brevet af 17. september 2003 fra Sydbank, men han kan ikke huske, om spørgsmålet om en erklæring fra H1s pengeinstitut blev drøftet under samtalen med A. Han har ikke lavet påtegningerne på kopien af brevet af 15. september 2003. Han har ikke ført en telefonsamtale med H1 om, at selskabet senere alligevel ikke ønskede at blive sporadisk registreret. Det var RN, som havde fortalt ham, at selskabet alligevel ikke ønskede sporadisk registrering, hvilket han anførte i brevet af 22. juni 2004 til Told- og Skattestyrelsen. Oplysningen fik han under en samtale med RN på et langt tidligere tidspunkt.

Efter modtagelse af H1s registreringsanmodning af 30. januar 2004 påbegyndtes en ny sag om registrering, og ToldSkat stillede på ny krav om dokumentation for egenkapitalens tilstedeværelse. H1s regnskab for 2002/2003 ville ikke være tilstrækkeligt til at dokumentere tilstedeværelsen af den nødvendige kapital på registreringstidspunktet i relation til anmeldelsen modtaget i februar 2004. Et regnskab, der f.eks. modtages 2-3 uger efter datoen for statusopgørelsen, vil efter omstændighederne kunne være tilstrækkelig dokumentation. I nærværende sag anmodede ToldSkat om en revisorerklæring, der skulle dokumentere, at der mindst var en egenkapital på 125.000 kr. på registreringstidspunktet. H1 anførte, at selskabet var blevet registreret sporadisk i efteråret 2003.

Procedure

H1 har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. maj 2006, hvori blandt andet er anført:

"Det gøres gældende, at sagsøgers ansøgning pr. 30.6.2003 om registrering i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven uden krav om deponering burde være imødekommet på baggrund af sagsøgers årsrapport udarbejdet udvisende en egenkapital pr. 30.6.2003 på 411.592 kr. og et kontant bankindestående på 643.374 kr. pr. 30.6.2003 ...

Det gøres gældende, at et selskabs formue kun i de ekstreme tilfælde, nemlig ved start eller ophør, kan opgøres på registreringstidspunktet. I alle andre tilfælde vil der være igangværende forretningsdispositioner, hvoraf virkningen på formuen på et bestemt tidspunkt kun kan opgøres med en betydelig tidsfrist. Eksempler er: Betaler kun for ydelsen, når kreditten udløber. Er der mangler ved ydelsen, som giver anledning til erstatningskrav som udhuler formue.

I lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)'s § 138 idømmes virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C derfor en frist på 5 måneder og virksomheder af klasse D en frist på 4 måneder til udarbejdelse af årsrapporten. Sagsøger er af klasse B og fremsendte sin årsrapport inden for 5 måneders fristen.

Det gøres gældende, at sagsøgers årsrapport er revideret af en registreret revisor og en skatterevisor. Sidstnævnte forhøjede efterfølgende sagsøgers egenkapital før skat pr. 30.6.2003 med 104.755 kr., så sagsøgtes egen opgørelse af egenkapitalen på registreringstidspunktet udgør 516.347 kr.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke på noget tidspunkt har trukket sin anmodning om registrering i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven uden krav om deponering tilbage. Det eneste grundlag for sagsøgtes påstand er sagsøgtes notat ... [på ToldSkats brev af 15. september 2003], som var ukendt for sagsøger frem til juni 2004.

Det gøres gældende, at sagsøgte i september 2003 nægtede registrering pga. manglende kapital, men i perioden 9.3.2004 - 22.6.2004 ændrede forklaring fra 5.4.2004 ... [ToldSkats brev af 5. april 2004 til Told- og Skattestyrelsen] til, at årsagen var, at ansøgningen var trukket tilbage, jævnfør notatet i ... [ToldSkats påtegning af 18. september 2003 på brev af 15. september 2003 til H1]

Det gøres gældende, at sagsøgers anmodning pr. 30.1.2004 om overgang til månedsvis kildeskatteafregning i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven uden krav om deponering burde være imødekommet, jævnfør det pr. 30.12.2003 fremsendte regnskab.

Det gøres gældende, at sagsøgtes anvendelse af Trip Trap Træsko-regler over for sagsøger savner ethvert grundlag i sagsøgers forhold og dermed kun kan opfattes som chikane.

Det gøres gældende, at sagsøgers i skrivelse af 3.2. og 17.2.2004 har gjort H1 opmærksom på, at lovstridig chikane ville medføre et erstatningskrav.

Af ... [H1s regnskab for 1. juli 2002 til 30. juni 2003] fremgår, at overskuddet pr. lønkrone i 2002/2003 hos sagsøger var 246.494/249.434 = 0,98821. I 2003/2004 har lønninger ifølge regnskabet udgjort 411.655 kr. Det burde have resulteret i et overskud på 0,98821 * 411.655 = 406.802 kr. hvis virksomheden havde kunne drives normalt. Dette blev umuliggjort pga. sagsøgtes trusler, jævnfør ... [ToldSkats brev af 17. september 2004 til H1] og endelige afgørelse med fyringer til følge, jævnfør ... [Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 7. juli 2004]. Erstatningsbeløbet fremkommer som summen af det ovenfor opgjorte tab i regnskabsåret 2003/04 plus tabet i juli 2004 på 37.500,00 kr., jævnfør ... [revisor CKs erklæring af 14. september 2005]. I alt 464.302,00 kr. [rettelig 444.302,00 kr., som anført i H1s endelige påstand]".

H1 har supplerende gjort gældende, at A havde en telefonsamtale den 17. september 2003 med RN, hvor de aftalte, at A som dokumentation for selskabets kapitalforhold skulle indsende en bankerklæring, da en sådan ville være mere retvisende end et kontoudtog. H1 har endvidere anført, at A den 18. september 2003 havde en telefonsamtale med JC, hvor JC tilkendegav, at betingelserne for registrering var opfyldt, og at der skulle ske sporadisk registrering. Det var således berettiget, at H1 troede, at registreringsbeviset dateret den 3. oktober 2003 angik registrering i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven. ToldSkat har i brev af 22. juni 2004 til Told- og Skattestyrelsen erkendt, at grundlaget for registrering var til stede i september 2003.

Anmeldelsen til ToldSkat af 30. januar 2004 vedrørende overgangen fra sporadisk registrering til almindelig registrering skete efter As forudgående telefoniske henvendelse til ToldSkat, hvorunder A blev vejledt om, at sådan anmeldelse skulle ske ved indsendelse af en udfyldt anmeldelsesblanket.

Den omstændighed, at ToldSkats påtegning af 18. september 2003 på regionens kopi af brevet af 15. september 2003 til H1 mangler i den kopi af brevet, som blev udleveret til A i forbindelse med dennes aktindsigt den 9. marts 2004, må komme Skatteministeriet til skade.

Ved opgørelsen af H1s tab skal det lægges til grund, at de personer, som blev ansat pr. i. januar 2004, var rutinerede, og derfor fra første dag kunne yde en produktion svarende hertil.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 29. marts 2006, hvori blandt andet er anført:

"Til støtte for den principale påstand om frifindelse over for sagsøgerens anerkendelsespåstand om registrering gøres det gældende, at sagsøgeren ikke opfylder kravene for at kunne blive registreret på grundlag af anmeldelsen af 30. januar 2004 ...

Uanset regionens anmodninger herom i breve af 2. februar 2004 ... 6. februar 2004 ... og 13. februar 2004 ... fremkom sagsøgeren således ikke med dokumentation for sagsøgerens formueforhold på registreringstidspunktet, jf. opkrævningslovens § 11 a, stk. 1, 1. punktum. Sagsøgerens årsrapport for perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 ... godkendt på generalforsamlingen den 21. november 2003, som sagsøgeren i øvrigt ikke fremkom med i forbindelse med anmodningen, og som udviser en egenkapital på kr. 411.592,- er i sagens natur utilstrækkelig til at dokumentere sagsøgerens formueforhold "på registreringstidspunktet ".

Endvidere opfyldte sagsøgeren ikke ToldSkats krav om sikkerhedsstillelse på kr. 110.000,- i henhold til opkrævningslovens § 11 a, stk. 1, 1. punktum, i brev af 24. februar 2004 ...

Herefter kan sagsøgeren ikke på grundlag af anmeldelsen af 30. januar 2004 ... registreres i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven, jf. opkrævningslovens § 11 a, stk. 2.

Det bestrides, at sagsøgeren allerede var sporadisk registreret, da sagsøgeren indgav anmeldelsen om registrering den 30. januar 2004 ... Af den håndskrevne påtegning på det ... fremlagte arbejdspapir fra regionen ... fremgår således, at den registrering der fandt sted i overensstemmelse med sagsøgerens anmodning vedrørte juni måned 2003, som følge af sagsøgerens indbetalinger i juni 2003. Denne registrering var systemmæssigt simpelthen nødvendig for at kunne kontere sagsøgerens indbetaling vedrørende sagsøgerens engangshonorarudbetalinger ...

At sagsøgeren ikke var, eller berettiget kunne tro at være - sporadisk - registreret allerede ved anmeldelsen af 30. januar 2004 ... følger også af, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt opfyldte kravene herfor til trods for myndighedernes anmodninger, jf. regionens breve af 1. juli 2003 ... og 15. september 2003 ... Sydbanks brev af 17. september 2003 ... er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at sagsøgerens formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7 på registreringstidspunktet udgjorde mindst kr. 125.000,-, jf. også opkrævningsbekendtgørelsen, § 9, stk. 1. Endvidere trak sagsøgeren anmodningen om sporadisk registrering tilbage, jf. den håndskrevne påtegning af 18. september 2003 ...[på Regionens brev af 15. september 2003 til H1]

Hertil kommer, at registreringsbeviset af den 3. oktober 2003 ... ikke vedrører kildeskatteloven (A-skat) og arbejdsmarkedsfondsloven (arbejdsmarkedsbidrag), herunder heller ikke nogen sporadisk registrering.

Sagsøgerens anmodning af 30. januar 2004 ... indeholder heller intet om, at den skyldes sagsøgerens ønske om at overgå fra sporadisk registrering til registrering for almindelig løbende afregning.

Selv om sagsøgeren i øvrigt havde været - sporadisk - registreret ved anmodningen af 30. januar 2004 ..., ville dette ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at sagsøgeren havde krav på at blive registreret ... Som udgangspunkt skal det således i forbindelse med hver registrering vurderes, om der skal stilles sikkerhed, jf. Folketingstidende 1999/00, Tillæg A, side 5905, højre spalte, 3. afsnit.

Til støtte for den principale påstand om frifindelse over for sagsøgerens erstatningspåstand gøres det gældende, at regionen ikke har pådraget sig erstatningsansvar.

Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag, allerede fordi sagsøgeren ikke har krav på at blive registreret i henhold til anmodningen af 30. januar 2004 ..., jf. ovenfor.

Der foreligger heller ikke noget ansvarsgrundlag, idet regionen har handlet i overensstemmelse med reglerne i opkrævningsloven og heller ikke i øvrigt har handlet ansvarspådragende.

Da sagsøgeren i forbindelse med sin anmodning om registrering af 30. januar 2004 ... ikke vedlagde dokumentation for formuens tilstedeværelse, anmodede regionen i overensstemmelse med opkrævningslovens § 11 a sagsøgeren om denne dokumentation. Da sagsøgeren på trods af flere rykkere ikke fremkom med dokumentationen, blev sagsøgeren i overensstemmelse med opkrævningslovens § 11 a afkrævet sikkerhed.

Det bestrides, at regionen i øvrigt skulle have foretaget sig ansvarspådragende dispositioner i forbindelse med behandlingen af sagsøgerens sag.

Uanset om sagsøgeren havde været - eller var af den opfattelse at være - registreret allerede den 3. oktober 2003 ... burde sagsøgeren være fremkommet med dokumentationen, hvis sagsøgeren mente, at manglende registrering ville medføre tab. Dette gjorde sagsøgeren ikke. Sagsøgeren udnyttede heller ikke den mulighed, regionen gav sagsøgeren for at fremkomme med kontoudtog ... ligesom sagsøgeren ikke stillede den fornødne sikkerhed. Sagsøgeren har ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, hvorfor Skatteministeriet heller ikke af denne grund kan tilpligtes at erstatte sagsøgerens eventuelle tab.

Måtte landsretten finde, at sagsøgeren har handlet ansvarspådragende, og at regionens adfærd er årsag til det påståede tab, gøres det gældende, at sagsøgeren har udvist egen skyld ved ikke at fremkomme med fornøden dokumentation, subsidiært fornøden sikkerhed i henhold til opkrævningslovens § 11 a. Sagsøgtes erstatningsansvar må derfor bortfalde, subsidiært nedsættes.

Det bestrides i øvrigt, at sagsøgeren har dokumenteret at have lidt noget driftstab .

...

... Såvel omsætningen som lønningerne i juli måned [2004] bestrider sagsøgte som udokumenteret.

Herudover bestrides det, at overskud i forhold til betalte lønkroner umiddelbart er en anvendelig metode med henblik på opgørelse af det påståede tab, da der ved denne metode ikke tages højde for en række forhold.

Der tages ikke højde for, at nærværende sag vedrører sagsøgerens anmodning om registrering af 30. januar 2004 ... Der kan derfor under alle omstændigheder kun blive tale om at erstatte tab efter dette tidspunkt.

Metoden tager herudover ikke højde for, at nye medarbejdere skal oplæres i virksomheden og ikke kan generere samme overskud som erfarne medarbejdere.

Sagsøgerens erstatningsopgørelse tager heller ikke højde for, at ordretilgangen kan variere fra år til år, ligesom overskuddet afhænger af en lang række andre faktorer end afholdte lønudgifter. Herunder spares en række udgifter, når virksomheden standses.

...

I øvrigt bemærkes, at sagsøgerens påståede tab angiveligt skyldes, at sagsøgeren på grund af den manglende registrering var afskåret fra at ansætte medarbejdere, hvorfor sagsøgeren skulle have mistet omsætning og overskud.

Det fremgår imidlertid af årsrapporten for perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004 ... og af ... [H1s opgørelse over lønudgifter for juli 2004], at sagsøgeren på trods af den manglende registrering alligevel har haft ansatte, og at der er afholdt lønudgifter med i alt kr. 411.655,-. De medarbejdere, der ifølge det af sagsøgeren oplyste ... blev ansat pr. 1. januar 2004, var endvidere de medarbejdere, der havde fået udbetalt løn i 2003. Af årsrapporten for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003 ... fremgår, at der i denne periode er afholdt lønudgifter med kr. 249.434,-.

Sagsøgerens påståede manglende overskud skyldes således ikke, at der på grund af den manglende registrering har været mindre arbejdskraft til rådighed. Der er udbetalt mere i løn i 2003/2004 end i 2002/2003, og størstedelen af disse lønudgifter er udbetalt til medarbejdere, der tidligere havde været beskæftiget hos sagsøgeren, og som ifølge sagsøgeren ... var produktive med det samme.

Heraf fremgår, at der ikke er årsagssammenhæng mellem den manglende registrering og det af sagsøgeren opgjorte tab .

... medarbejderne [fratrådte efter det oplyste] først den 31. juli 2004. Sagsøgeren vil derfor under alle omstændigheder alene kunne opnå erstatning for tab for tiden efter dette tidspunkt, og sådant tab har sagsøgeren ikke dokumenteret."

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter opkrævningslovens § 11 a, stk. 1, skal der - ved anmeldelse til registrering i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven, kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsfondsloven af en afgifts- eller indeholdelsespligtig virksomhed, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf. stk. 6, eller § 2, stk. 1 eller 4 - stilles sikkerhed for tilsvar af moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og lønsumsafgift, medmindre virksomhedens formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, på registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr.

Af opkrævningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, fremgår blandt andet, at formuen skal dokumenteres ved en erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor, medmindre virksomhedens formue opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, åbenlyst udgør mindst 125.000 kr. på registreringstidspunktet.

H1 blev ikke sporadisk registreret i sommeren eller efteråret 2003 i henhold til kildeskatteloven (A-skat) og arbejdsmarkedsfondsloven (arbejdsmarkedsbidrag). En sådan registrering fremgår således heller ikke af registreringsbeviset af 3. oktober 2003. Derimod blev der i anledning af H1s engangshonorarudbetalinger pr. 30. juni 2003 den 3. oktober 2003 foretaget kontering heraf hos ToldSkat for juni 2003. Denne kontering udløste automatisk registreringsbeviset af 3. oktober 2003. Der henvises bl.a. til det interne arbejdspapir med overskriften "Aktiv/sporadisk/inaktiv sammenholdt med TBs vidneforklaring.

Om baggrunden for den manglende sporadiske registrering i efteråret 2003 lægger landsretten - uanset det, som H1 har oplyst herom - til grund, at H1 telefonisk havde tilbagekaldt sin ligeledes telefonisk fremsatte anmodning om at blive sporadisk registreret. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på RNs påtegning af 18. september 2003 på kopien af brevet af 15. september 2003 sammenholdt med hendes vidneforklaring. Selv om påtegningen burde have været mere fyldestgørende, herunder have indeholdt oplysning om, hvem hos H1 der tilbagekaldte anmodningen, finder landsretten således, at påtegningen bør tillægges bevismæssig vægt. Landsretten har også lagt vægt på, at ToldSkat var af den opfattelse, at betingelserne for sporadisk registrering på baggrund af erklæringen af 17. september 2003 fra Sydbank var opfyldt, således at ToldSkat ikke havde nogen grund til at nægte selskabet sporadisk registrering, såfremt anmodningen herom var blevet opretholdt. Der henvises til JC's vidneforklaring sammenholdt med ToldSkats udtalelse af 27. juni 2004 til Told- og Skattestyrelsen. Landsretten har endelig lagt vægt på det videre sagsforløb. Det bemærkes herved, at H1 ikke rykkede for en egentlig meddelelse om sporadisk registrering, heller ikke efter modtagelsen af registreringsbeviset af 3. oktober 2003 med følgebrev, hvori H1 blev opfordret til at kontakte ToldSkat, hvis der var fejl i registreringsbeviset, og at H1 heller ikke havde behov for at blive sporadisk registreret i efteråret/vinteren 2003, idet selskabet i denne periode ikke udbetalte løn til ansatte i selskabet.

Toldskat, modtog den 2. februar 2004 en anmeldelse af 30. januar 2004 fra H1 om at blive registreret i henhold til kildeskatteloven (A-skat) og arbejdsmarkedsfondsloven (arbejdsmarkedsbidrag). Det fremgik af anmeldelsen, at datoen for den første lønudbetaling var 30. januar 2004, og det var i anmeldelsen ikke afkrydset, at der alene ønskedes sporadisk afregning. I hvert fald i den foreliggende situation, hvor det må lægges til grund, at anmodningen om sporadisk registrering i september 2003 blev tilbagekaldt, finder landsretten, at H1 - for at undgå krav om sikkerhedsstillelse - var forpligtet til at dokumentere, at selskabets formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, på registreringstidspunktet åbenlyst udgjorde mindst 125.000 kr. eller at vedlægge en revisorerklæring som nævnt i opkrævningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Anmeldelsen var imidlertid ikke vedlagt den påkrævede dokumentation eller den nævnte revisorerklæring. Det bemærkes herved, at oplysningerne i selskabs årsrapport for perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003 sammenholdt med erklæringen af 17. september 2003 fra Sydbank efter landsrettens opfattelse ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at H1 havde den fornødne formue til at blive registreret uden sikkerhedsstillelse. Trods rykkere fra Toldskat fremkom H1 ikke med den nødvendige dokumentation eller med den påkrævede revisorerklæring. Toldskat var derfor berettiget til - som sket ved brevet af 24. februar 2004 - at kræve sikkerhed på 110.000 kr. som betingelse for registrering. H1 stillede ikke denne sikkerhed.

Efter dette forløb finder landsretten, at H1 ikke var berettiget til at blive registreret i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven på grundlag af anmeldelsen af 30. januar 2004, jf. herved opkrævningslovens § 11 a, stk. 1, og opkrævningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Landsretten kan således ikke give H1 medhold i påstand 1.

Efter det ovennævnte forløb finder landsretten heller ikke, at ToldSkat har handlet erstatningspådragende. Allerede af denne grund kan landsretten ikke give H1 medhold i påstand 2.

På baggrund af det anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse i det hele til følge.

Efter sagens udfald skal H1 betale sagens omkostninger til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand. Efter sagens værdi, karakter og omfang finder landsretten, at omkostningsbeløbet skal fastsættes til 50.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal inden 14 dage i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.