Dato for udgivelse
25 Jul 2006 11:18
Resumé

4.300 personer fik i 2005 omkostningsgodtgørelse til skattesager.


Skatteministeren har afgivet den årlige redegørelse om omkostningsgodtgørelse for 2005 til Folketingets Skatteudvalg.

Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse refunderer staten helt eller delvist borgeres og virksomheders udgifter til sagkyndig bistand i skatte- og afgiftssager ved bl.a. skatteankenævnet, Landsskatteretten og domstolene.

Ca. 4.300 personer fik i 2005 omkostningsgodtgørelse til skattesager. De samlede årlige udgifter til ordningen steg i 2005 med ca. seks procent til lidt over 140 mio. kr.

- Alt tyder på at ordningen nu har stabiliseret sig og har fundet sit naturlige leje. Borgerne er opmærksomme på ordningen, og det glæder mig, at det nu i hvert fald ikke er økonomien, der afholder almindelige borgere fra at føre en skattesag, siger skatteminister Kristian Jensen (V).

I over halvdelen af sagerne får borgerne i dag dækket alle deres udgifter, fordi skatteyderen har vundet sagen eller fået medhold i overvejende grad.

- Vi kan se, at borgerne primært klager i de sager, hvor myndighederne ikke har været gode nok. Jeg er derfor meget tilfreds med ordningen som en garanti for retssikkerhed, siger Kristian Jensen.

Læs redegørelsen på www.skat.dk eller her.

Kontakt: SKATs pressetelefon 72 37 09 00