Parter
H1 GmbH
(advokat Lars N. Vistesen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)
Afsagt af landsdommerne
Linde Jensen, Ulla Staal og Helle Hjelm Poulsen (kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 24. februar 2005, har sagsøgeren, H1 GmbH, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 GmbH's skattepligtige indkomst for skatteåret 1995/96 skal nedsættes med 7.478.441 kr.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Sagen er i medfør af retsplejelovens § 254 behandlet i forbindelse med sagen 16. afd. nr. B-907-05: H2 GmbH mod Skatteministeriet.
Sagsfremstilling
Den 26. november 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:
"...
Klagen vedrører, at et tysk selskab, som for skatteåret 1995/96 indgår i dansk sambeskatning (med som moderselskab det daværende HX A/S, senere H3 Holding A/S CVR-nr. ...), er anset at have modtaget et skattepligtigt tilskud fra dets tyske moderselskab.
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig indkomst Skatteankenævnet har som skattepligtigt tilskud medregnet tabsudligning fra H4 Beteiligungsgesellschaft mbH. (1.904.365 DEM), eller 7.478.441 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Møde mv.
Selskabets repræsentant har haft forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler. Selskabets repræsentant og revisor samt PP har endvidere haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.
I det følgende er anvendt følgende betegnelser
- Holding A/S (daværende HX A/S, senere H3 Holding A/S)
- Beteiligungsgesellschaft mbH (H4 Beteiligungsgesellschaft mbH)
- H1 GmbH (H1 GmbH)
Sagens oplysninger
Holding A/S var for skatteåret 1995/96 (regnskabsåret 1994) moderselskab for en sambeskattet koncern, herunder med en tysk koncern omfattende bl.a. moderselskabet Beteiligungsgesellschaft mbH og dets datterselskab H1 GmbH.
Beteiligungsgesellschaft mbH og H1 GmbH er ifølge det oplyste sambeskattet i Tyskland efter tyske regler, og ved en aftale af 20. december 1994 [5. december 1994] har H1 GmbH forpligtet sig til at overføre ethvert overskud til Beteiligungsgesellschaft mbH, som til gengæld har forpligtet sig til at dække H1 GmbH's underskud. Aftalen har virkning fra 1. januar 1994 og løber i 5 år.
Ifølge årsregnskabet for skatteåret 1995/96 har H1 GmbH et resultat på 0 DEM og en egenkapital på 50.161 DEM. Ved resultatopgørelsen er indtægtsført 1.904.365 DEM, som er overført fra Beteiligungsgesellschaft mbH til udligning af H1 GmbH's driftsøkonomiske underskud i 1994.
Ved opgørelsen af den selvangivne sambeskatningsindkomst for Holding A/S for skatteåret 1995/96 indgår det tyske datterselskab med en skattepligtig indkomst på -566.510 DEM. Ved opgørelsen er udligningsbeløbet på 1.904.365 DEM, som er indtægtsført regnskabsmæssigt, tilbageført skattemæssigt.
Der er mellem klagerens repræsentant og skattemyndighederne enighed om, at der er tale om økonomiske overførsler mellem de tyske selskaber.
Tabsudligningen på 1.904.365 DEM, som er oplyst at være et udslag af de tyske sambeskatningsregler, er i relation til tyske beskatningsregler - i overensstemmelse med årsregnskabet - udgiftsført i Beteiligungsgesellschaft mbH og indtægtsført i H1 GmbH. I Tyskland skal der være overensstemmelse mellem det officielle årsregnskab og skatteregnskabet.
Skatteankenævnets afgørelse
Med udgangspunkt i, at tabsudligningen på 1.904.365 DEM, eller omregnet 7.478.441 kr. er et tilskud, som er skattepligtigt for det modtagende selskab, og som ikke er fradragsberettiget for det ydende selskab, er der ved indkomstansættelsen for skatteåret 1995/96 for H1 GmbH medregnet 7.478.441 kr., jf. statsskattelovens § 4.
...
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om, at den påklagede regulering bortfalder.
Tabsudligningen kan ikke anses som et tilskud, der er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Den økonomiske overførsel ifølge aftalen af 20. december 1994 [5. december 1994] er sket mellem tyske selskaber efter sambeskatningsreglerne i Tyskland, hvor der er dikteret nogle betingelser for at kunne få modregnet underskud i udbytteskat m.m. Moderselskabet skal inddække datterselskabernes underskud, og datterselskaberne skal til gengæld aflevere deres overskud til moderselskabet. Der er tale om gensidigt bebyrdende aftaler af mindst 5 års varighed, hvor man på forhånd ikke ved, hvilket selskab, der nyder godt af aftalen.
Der er således tale om en fuldstændig kommerciel bebyrdende aftale, der er milevidt fra en tilskudssituation, hvor moderselskabet vælger at "forære" datterselskabet noget.
For det af sagen omhandlede år var der ikke hjemmel til at beskatte frivillig overflytning af regnskabsmæssige værdier i form af rentefritagelse, jf. retstilstanden som fastslået af Højesteret. Beskatning, når der som her er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, der endda er lovreguleret i Tyskland, må så virke overraskende.
Beskatningen bør endvidere frafaldes, jf. herved Ligningsrådets afgørelse af 19. november 2002 i SKM2002.659.LR, hvor man ikke finder, at der er et krav om modsætningsslutning fra selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Betingelserne for tysk sambeskatning kan oversættes til, at moderselskabet ved sambeskatningens ophør skal sørge for, at datterselskabet har samme kapital som ved starten af sambeskatning. Det vil derfor være helt naturligt at betragte kompensationen for supplering af egenkapitalen (den regnskabsmæssige).
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det tyske moderselskab Beteiligungsgesellschaft mbH og det tyske datterselskab H1 GmbH indgår begge for skatteåret 1995/96 (regnskabsåret 1994) i sambeskatning med det danske moderselskab Holding A/S.
Klagen vedrører, at et beløb på 1.904.364 DEM (eller omregnet 7.478.441 kr.), som i regnskabet for H1 GmbH for regnskabsåret 1994 er indtægtsført som vedrørende tabsudligning fra Beteiligungsgesellschaft mbH, ved den påklagede regulering er anset for et skattepligtigt tilskud fra det tyske moderselskab til det tyske datterselskab, jf. statsskattelovens § 4. Til støtte for, at der ikke er grundlag for beskatningen, er der bl.a. henvist til, at tabsudligningen er et udslag af de tyske sambeskatningsregler.
Det fremgår af den af Ligningsrådet i henhold til selskabsskattelovens § 31 fastsatte anvisning for sambeskatning af selskaber, at sambeskattede selskaber er undergivet de til enhver tid gældende vilkår, og at indkomsten for et af sambeskatningen omfattet udenlandsk selskab opgøres efter danske regler, jf. herved for skatteåret 1995/96 TS cirkulære 1995-9, punkt 2 og punkt 2.7. Indkomsten for de to tyske selskaber, herunder datterselskabet H1 GmbH, må derfor i relation til beskatningen her i landet opgøres efter danske regler.
Tabsudligningen fra Beteiligungsgesellschaft mbH til datterselskabet H1 GmbH må i overensstemmelse med den påklagede regulering anses som et tilskud til det tyske datterselskab, der er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Det er herved lagt til grund, at der ved tabsudligningen er sket en endelig økonomisk overførsel fra moderselskabet til datterselskabet, som også er indtægtsført regnskabsmæssigt.
Det bemærkes, at der således heller ikke er tale om beskatning af en fikseret indtægt, og at der i øvrigt ikke ses at være fremkommet oplysninger, som kan begrunde en ændring af den påklagede regulering.
Den påklagede regulering stadfæstes derfor.
..."
I den mellem det tyske moderselskab, H4 Beteiligungsgesellschaft mbH, og H1 den 5. december 1994 indgåede aftale - "Gewinnabfuhrungsvertrag" - hedder det i dansk oversættelse blandt andet:
"...
§ 1
Ledelsen af selskabet H1 GmbH er underlagt selskabet H4 Beteiligungsgesellschaft mbH, som derfor har ret til at give direktionen hos firmaet H1 GmbH direktiver vedrørende ledelsen af selskabet.
- 1.Firmaet H1 GmbH forpligter sig til fra og med det regnskabsår i selskabet, der løber fra den 1. januar 1994, at overføre hele sit overskud til firmaet H4 Beteiligungsgesellschaft mbH. Ved overskud forstås med forbehold for henlæggelser til eller opløsningen af øvrige reserver - i henhold til stk. 2 - det årlige overskud, når der ses bort fra overskudsoverførslen.
- Firmaet H1 GmbH kan med tilladelse fra firmaet H4 Beteiligungsgesellschaft mbH foretage henlæggelser af årets overskud til øvrige reserver, hvis dette er lovligt i henhold til handelsret, og henlæggelsen sker ud fra en fornuftig, forretningsmæssig vurdering.
- Øvrige henlæggelser af overskud, der foretages inden for nærværende kontraktperiode, skal på forlangende af firmaet H4 Beteiligungsgesellschaft mbH opløses og anvendes til udligning af et eventuelt underskud på årsregnskabet eller overføres som overskud.
Der kan ikke ske overførsel af beløb, der stammer fra opløsningen af reserver, der er opstået som følge af henlæggelse af overskud (tysk lov HGB (Handelsgesetzbuch) § 272, stk. 3) eller af kapitalreserver (tysk lov HGB (Handelsgesetzbuch) § 272, stk. 2, litra [nr.] 4), der er henlagt, før nærværende kontrakt trådte i kraft.
§ 2
Firmaet H4 Beteiligungsgesellschaft mbH er i henhold til forskrifterne i den tyske aktieselskabslov (Aktiengesetz) § 302, stk. 1 og 3, forpligtet til, i løbet af kontraktperioden at udligne ethvert underskud på årsregnskabet, der i øvrigt opstår, i det omfang dette underskud ikke udlignes ved, at der overføres beløb fra øvrige reserver, der er henlagt fra overskud i løbet af kontraktperioden.
§ 3
Kontraktperiode
- Nærværende kontrakt indgås med forbehold for godkendelse på generalforsamlingen i selskabet H4 Beteiligungsgesellschaft mbH og i selskabet H1 GmbH. Kontrakten bliver gyldig ved registreringen i handelsregisteret for H1 GmbH og gælder med tilbagevirkende kraft for tiden fra den 1. januar 1994.
- Nærværende kontrakt kan opsiges skriftligt med en opsigelsesfrist på et år, dog tidligst til udløb den 31. december 1998. Hvis den ikke opsiges, forlænges den hvert år med et kalenderår, idet opsigelsesfristen forbliver den samme.
..."
Reglerne i den tyske aktieselskabslovs § 291 og § 302, stk. 1 og 3, om henholdsvis aftale om overskudsoverførsel og dækning af underskud har i dansk oversættelse følgende ordlyd:
"...
§ 291 Beherskelsesaftale. Aftale om Overskudsoverførsel
(1) Ved aftaler mellem virksomheder forstås aftaler, ved hvilke et aktieselskab eller kommanditaktieselskab sætter sin virksomhed under en anden virksomheds ledelse (beherskelsesaftale) eller forpligter sig til at overføre hele sit overskud til en anden virksomhed (aftale om overskudsoverførsel). Som aftale om overførsel af hele virksomhedens overskud anses tillige en aftale, ved hvilken et aktieselskab eller kommanditaktieselskab påtager sig at drive sin virksomhed for regning en anden virksomhed.
(2) Dersom virksomheder, der ikke er interesseforbundne, ved kontrakt indgår under fælles ledelse, uden at en af disse virksomheder bliver afhængig af en anden kontraherende virksomhed, er en sådan kontrakt ikke at anse som beherskelsesaftale.
...
§ 302 Dækning af underskud
(1) Foreligger der en ledelsesaftale eller en kontrakt vedrørende overskudsoverførsel, skal den anden part udligne ethvert underskud, der i øvrigt påvises i årsregnskabet i løbet af kontraktperioden, i det omfang dette ikke udlignes ved, at der hæves beløb fra øvrige reserver, der er blevet henlagt i løbet af kontraktperioden.
...
(3) Selskabet kan ikke give afkald på eller stifte forlig om kravet på udligning før 3 år efter den dato, hvor registreringen af kontraktens ophør i handelsregisteret i henhold til tysk lov HGB § 10 anses for offentliggjort. Dette gælder ikke, hvis den, der er forpligtet til udligning, er betalingsudygtig og for at undgå en konkurs indgår akkord med sine kreditorer, eller hvis erstatningspligten afgøres i forbindelse med en insolvensplan. Afkald eller forlig træder først i kraft, hvis de udenfor stående aktionærer ved særlig beslutning godkender dette, og et mindretal, hvis andele tilsammen udgør en tiendedel af den ved beslutningstagningen repræsenterede aktiekapital, ikke gør indsigelse mod protokollen.
..."
I H1s årsregnskab for 1994 er overførslen på 1.904.364,92 DEM i dansk oversættelse anført under omsætningsaktiver som et tilgodehavende hos associerede virksomheder under betegnelsen "underskudsoverførsel i h.t. aftale om resultatoverførsel". Selskabets egenkapital er opgjort til 50.161,33 DEM bestående af en aktiekapital på 50.000 DEM, fremført overskud på 161,33 DEM og årets underskud på 0,00 DEM. Af regnskabsnoten til den opgjorte egenkapital fremgår, at "årets underskud før resultatoverførsel på DEM 1.904.364,92 udlignes på grundlag af den i 1994 indgåede Aftale om Resultatoverførsel af H4 Beteiligungsgesellschaft mbH."
I årsregnskabet for 1994 for H4 Beteiligungsgesellschaft mbH er beløbet 1.904.364,92 DEM i dansk oversættelse opført under resultatopgørelsen som en udgift under betegnelsen "udgifter, underskudsoverførsel".
Der er for landsretten enighed om, at den skattepligtige indkomst for H1 skal opgøres efter danske skatteregler.
Parternes anbringender
H1 har til støtte for sin påstand principalt gjort gældende, at beløbet på 1.904.365 DEM ikke udgør skattepligtig indkomst efter danske opgørelsesregler, hvorfor det har været berettiget at tilbageføre beløbet skattemæssigt ved opgørelsen af H1s skattepligtige indkomst og dermed sambeskatningsindkomsten i det danske moderselskab. Det tyske moderselskabs overførsel af beløbet til dets helejede tyske datterselskab udspringer af den indgåede aftale "Gewinnabfuhrungsvertrag" af 5. december 1994 og reglerne i den tyske aktieselskabslovs § 291, jf. § 302, stk. 1 og 3, om associerede virksomheder, jf. aftalens § 1 og § 2. Overførslen må dermed anses som pligtmæssig i juridisk henseende og har til formål at opfylde de efter tysk selskabs- og skattelovgivning foreskrevne betingelser for opnåelse af tysk sambeskatning. Overførslen udspringer således ikke af noget motiv til at støtte H1 og kan derfor ikke tilskudsbeskattes efter dansk skattelovgivning. Efter aftalen er datterselskabet forpligtet til at overføre sit overskud til moderselskabet. Derved kan et tab i det ene selskab modregnes i et overskud i det andet selskab. Har datterselskabet underskud, er moderselskabet forpligtet til at udligne dette underskud.
Den i Tyskland stedfundne udgiftsførsel respektive indtægtsførsel - såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt - er som følge af den tyske sambeskatning skattemæssigt neutral for den tyske koncern, og det er således alene synspunktet om tilskudsbeskatning, som i givet fald kan udløse skat i Danmark. Vurderes det tyske beskatningsresultat ud fra danske skatteregler, må omhandlede overførsel anses for eller sidestilles med en fradragsberettiget driftsomkostning for det tyske moderselskab, når henses til dens juridisk forpligtende karakter. Overførslen er forretningsmæssig, da den grunder sig på tysk aktieselskabslovgivning og kan derfor ikke undergives dansk beskatning. Der ses ikke i statsskattelovens § 4 at være hjemmel til at statuere tilskudsbeskatning i en situation, hvor den ydende part som følge af lokal lovgivning ikke har mulighed for at undgå betaling. Der er tale om en asymmetri mellem tyske og danske skatteregler, der enten må anses for den danske indkomstopgørelse uvedkommende eller medføre henholdsvis skattepligt og fradrag for det overførte beløb og dermed et nul-resultat efter danske opgørelsesregler. Det har derfor været berettiget at tilbageføre overførslen ved opgørelsen af H1s skattepligtige indkomst og dermed sambeskatningsindkomsten i Danmark. Skattemyndighederne har i lignende situationer undladt tilskudsbeskatning.
Den i Landsskatterettens kendelse forudsatte konflikt i forhold til selskabsskattelovens § 31 og sambeskatningscirkulærets punkt 2 og 2.7 eksisterer derfor ikke, da man også efter danske opgørelsesregler kommer til, at der ikke er tale om et skattepligtigt tilskud. Der er hverken tale om vilkårlig indkomstoverførsel eller omgåelse, men alene om anvendelse af de lokale selskabsretlige og skatteretlige regler.
Subsidiært har H1 gjort gældende, at det beror på en fejlfortolkning af den indgåede aftale "Gewinnabfuhrungsvertrag" at anse omhandlede overførsel som en endelig økonomisk overførsel fra det tyske moderselskab til dets datterselskab. Aftalen må anses som en gensidigt bebyrdende aftale i et løbende mellemværende, hvor moderselskabet i kontraktsperioden på 5 år ikke alene har pligt til at udligne datterselskabets underskud, jf. aftalens § 2, men også ret til at få overført hele datterselskabets overskud, jf. § 1, alene med de i bestemmelsen nævnte begrænsninger i form af henlæggelser til reserverne. Det fremgår således udtrykkeligt af § 1, nr. 3, at datterselskabet på moderselskabets forlangende skal anvende overskud med fradrag af nævnte henlæggelser til udligning af et eventuelt underskud, hvilket naturligt skal ses i sammenhæng med moderselskabets berettigede ønske om at reducere forpligtelsen efter § 2. Hermed er det ikke muligt på forhånd at afgøre, hvem der får økonomisk fordel af aftalen, hvilket i sig selv strider mod en tilskudsbetragtning, og det må også under hensyn hertil bestrides, at der foreligger en "endelig økonomisk overførsel" som antaget af Landsskatteretten.
Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at overførslen til H1 fra dets tyske moderselskab af det omhandlede beløb stort på 1.904.365 DEM er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4. Der er ikke hjemmel til at undtage beløbet fra beskatning, og det er uden betydning for spørgsmålet om beskatning efter statsskattelovens § 4, at overførslen fra moderselskabet grunder sig på tysk aktieselskabslovgivning.
Det fremgår af indførelsen af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, ved lov nr. 426 af 6. juni 2005, at der ikke forud herfor var hjemmel til at undtage tilskuddet fra beskatning. Efter bestemmelsen foretages fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes i den danske indkomstopgørelse af det selskab, som er sambeskattet med det første selskab. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslog i et høringssvar over lovforslaget, at der i lovens overgangsregler indsattes bestemmelser med samme indhold som i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, sidste punktum, således at den hidtidige uhensigtsmæssige retsstilling ved asymmetrisk behandling af koncernbidrag blev undgået, men lovgiver tiltrådte ikke forslaget. Dette viser, at der ikke forud for indførelsen af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, var hjemmel til at fradrage en overførsel som i nærværende sag.
Det afgørende for bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om et skattepligtigt tilskud til H1, er, at H1 erhvervede en endelig ret til indkomstoverførslen. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at beløbet er regnskabsmæssigt og skattemæssigt udgiftsført og indtægtsført i de to tyske selskabers regnskaber. H1 har således erhvervet endelig ret til det overførte beløb. Hertil kommer, at aftalen om dækning af H1s underskud blev indgået på et tidspunkt, hvor det stod klart for moderselskabet, at der var et væsentligt underskud i datterselskabet, hvilket H1 ikke har bestridt. En sådan endelig overførsel er et skattepligtigt tilskud efter statsskattelovens § 4.
Om overførslen som anført af H1 kan siges at være pligtmæssig i juridisk henseende og have til formål at sikre datterselskabets kreditorer og aktionærer mod tab, er uden betydning for sagen. Efter statsskattelovens § 4 er det uden betydning, hvilken baggrund tilskuddet har, og bestemmelsen finder således anvendelse både i tilfælde af, at der er pligt til at yde tilskuddet, og i tilfælde af, at overførslen udspringer af et ønske om at støtte datterselskabet.
Det bestrides, at den omhandlede overførsel må anses for eller sidestilles med en fradragsberettiget driftsomkostning for moderselskabet, men i øvrigt er dette spørgsmål uden betydning for beskatning af H1. Den omstændighed, at overførslen måtte bero på forretningsmæssige forhold - hvilket H1 ikke har dokumenteret - er også uden betydning for beskatningen og udelukkede i øvrigt heller ikke, at H1 blev beskattet efter tyske skatteregler. Der er endvidere ikke tale om en skattefri overkurs, som H1 opnåede ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.
For så vidt angår H1s subsidiære anbringende har Skatteministeriet gjort gældende, at H1 har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket blandt andet understøttes af, at beløbet er udgiftsført i moderselskabets årsregnskab og indtægtsført i H1s årsregnskab. Der er således tale om en endelig økonomisk overførsel fra moderselskabet til H1 uden tilbagebetalingspligt, og det er i den forbindelse uden betydning, om aftalen måtte anses for at være en gensidigt bebyrdende aftale i det løbende mellemværende mellem de to selskaber. Det er ligeledes uden betydning, at moderselskabet ved aftalen fik ret til at få overført hele H1s overskud med nogle begrænsninger, idet moderselskabet i forvejen havde denne ret, da moderselskabet kunne foretage udlodning af hele beløbet til sig selv.
Lovregler m.v.
Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove indsattes selskabsskattelovens § 31 A, hvoraf stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:
"§ 31 A. Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning) . ...
Stk. 2. Underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab."
I bemærkningerne til lovforslaget til selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, hedder det blandt andet (Folketingstidende 2004-05, tillæg A, s. 4987):
"Det foreslås endvidere, at der gives fradrag for koncernbidrag, som gives efter udenlandske regler, såfremt koncernbidrag ligeledes medregnes ved den danske indkomstopgørelse i den samme sambeskatning. I de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge og Finland) sker underskudsoverførslen mellem koncernforbundne selskaber via koncernbidrag. Koncernbidraget er fradragsberettiget for overskudsselskabet, som yder bidraget, og det er skattepligtigt for underskudsselskabet, som modtager bidraget. Den foreslåede regel medfører, at hvis et svensk overskudsselskab giver et svensk underskudsselskab et koncernbidrag, som er fradragsberettiget efter svenske regler, så er bidraget også fradragsberettiget i international sambeskatning efter danske regler."
Af lovforslagets bilag 18, s. 36, fremgår, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i et høringssvar over lovforslagets nævnte bestemmelse blandt andet bemærkede:
"Det anbefales, at der i overgangsreglerne indsættes bestemmelser af samme indhold som i § 31 A, stk. 2, sidste punktum, således at den hidtidige uhensigtsmæssige retsstilling med asymmetrisk behandling af koncernbidrag undgås."
Skatteministerens kommentar hertil sammesteds var sålydende:
"Kommentar: Dette kan ikke tiltrædes. Den foreslåede genbeskatning af gamle genbeskatningssaldi skal efter forslaget ske i samme takt som efter gældende regler."
Landsrettens begrundelse og resultat
H3 Holding A/S ejer det tyske moderselskab H4 Beteiligungsgesellschaft mbH, der ejer det tyske datterselskab H1 GmbH. Landsretten tiltræder i overensstemmelse med parternes tilkendegivelser, at de tyske sambeskattede selskabers indkomster for skatteåret 1995/96 skal opgøres efter danske regler ved opgørelsen af den danske sambeskatningsindkomst med det danske moderselskab, jf. dagældende selskabsskattelovs § 31 og dagældende sambeskatningscirkulære TS-cirkulære 1995-9 pkt. 2.7 samt Rapport fra Sambeskatningsudvalget (betænkning nr. 1452/2004)side 69.
Den 5. december 1994 indgik H1 og dets tyske moderselskab i overensstemmelse med tyske regler for sambeskatning en aftale gældende i minimum 5 år, hvorefter underskud i datterselskabet skulle udlignes ved moderselskabets betaling af et beløb svarende til underskuddet, og hvorefter overskud i datterselskabet i sin helhed skulle betales til moderselskabet. Det er ubestridt, at de overførte beløb i Tyskland er henholdsvis skattepligtige for det modtagende selskab og fradragsberettigede for det betalende selskab.
I overensstemmelse med aftalen overførte det tyske moderselskab ved udgangen af 1994 et beløb på 1.904.364 DEM til H1 svarende til H1s underskud det pågældende år. Beløbet blev i det tyske moderselskabs årsregnskab for 1994 opført under resultatopgørelsen som en udgift under betegnelsen "udgifter, underskudsoverførsel" og i H1s årsregnskab for 1994 opført under omsætningsaktiver som tilgodehavende hos associerede virksomheder under betegnelsen "underskudsoverførsel i h.t. aftale om resultatoverførsel".
Landsretten finder på denne baggrund, at der fra det tyske moderselskab til H1 er sket en endelig økonomisk overførsel af 1.904.364 DEM, som må anses som et skattepligtigt tilskud efter statsskattelovens § 4 ved den danske indkomstopgørelse for H1. At der med indførelsen i 2005 af selskabsskattelovens § 31 A er skabt hjemmel til ved den danske indkomstopgørelse af udenlandske sambeskattede selskaber at foretage fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler, såfremt koncernbidraget tillige medregnes ved den danske indkomstopgørelse af det modtagende sambeskattede selskab, ændrer ikke herved.
Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Landsretten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne taget hensyn til den samtidige behandling af sagen 16. afd. nr. B907-5 H2 GmbH mod Skatteministeriet, og at der inden for sagsomkostningerne er godtgjort Skatteministeriet 1.000 kr. til kopiering.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, H1 GmbH, skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.