Østre Landsrets dom af 22. februar 2002, 5. afdeling, a.s. S-3333-01
Afsagt af landsdommerne
Knud Knudsen, Østerborg, og Lita Fridolin (kst.)
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(v/adv. Ervin Birk Nielsen e.o.)
----------
Køge Byrets dom af 31. August 2001, 1.00816/99.
Politimesteren i Køge har ved et anklageskrift af 11. oktober 1999, der er berigtiget under domsforhandlingen, rejst tiltale mod T tidligere ...., for
overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved som indehaver af virksomheden A.A.Transport med forsæt til at unddrage statskassen afgift i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 over for Told og Skat at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved statskassen er unddraget 51.083 kr. i moms, jf. nærmere nedenfor.
|
1. kvt.1997 |
2. kvt.1997 |
3. kvt.1997 |
4. kvt.1997 |
l alt |
udgående moms |
16.976,95 |
23.745,48 |
18.142,13 |
23.738,75 |
82.603 |
opgivet |
|
|
|
|
|
udgående moms |
9.997,00 |
0 |
0 |
7.516 |
17.513 |
for lidt opgivet |
6.979,95 |
23.745,48 |
18.142,48 |
12.515,15 |
65.090 |
indgående moms |
5.199,04 |
12.032,00 |
13.535,44 |
24.295,75 |
55.062,23 |
opgivet |
|
|
|
|
|
indgående moms |
13.007,00 |
7.337,00 |
9.299,00 |
11.412,00 |
41.055,00 |
For meget/for lidt |
|
|
|
|
|
opgivet moms |
- 7.807,96 |
4.495,00 |
4.236,00 |
12.883,75 |
14.007,23 |
For lidt udgående moms: |
65.090 |
For lidt indgående moms: |
14.007 |
Unddraget moms |
51.083 |
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af V.1
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger
Efter bevisførelsen herunder forklaringen fra tiltalte og vidnet V.1 må det lægges til grund, at de fakturaer, som ligger til grund for beregningen af moms, er udstedt af tiltalte, og at tiltalte ikke har angivet den omhandlede salgs- og købsmoms korrekt. Det findes ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til at afgive urigtige oplysninger. Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes regnskabsførelse findes forholdet imidlertid at kunne tilregnes tiltalte som groft uagtsomt. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1 i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 til en bøde på 50.000 kr., subsidiært fængsel i 20 dage.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med en bøde på 50.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 9.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Ervin Birk Nielsen.
----------
Østre Landsrets dom af 22. februar 2002, 5. Afdeling, S-3333-01
Køge Rets dom af 31. august 2001 (1.00816/99) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Anklageren har i den forbindelse anført, at bøden for forsætlig overtrædelse ifølge praksis vil være på 72.000 kr. Bøden for groft uagtsom overtrædelse er efter praksis 36.000 kr.
De er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1 og V.2.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig i groft uagtsomt overtrædelse af momsloven. Det af tiltalte for landsretten anførte kan ikke føre til andet resultat.
Straffen nedsættes til en bøde på 36.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
I øvrigt stadfæstes dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Køge Rets dom ændres, således at T straffes med en bøde på 36.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.