Vestre Landsrets dom af 14. marts 2002, 1. afdeling, a. s. S-2916-01
Afsagt af landsdommerne
C. Haubek, Karen Foldager og Lis Frost med domsmænd
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(v/adv. Lars Henriksen)
----------
Århus Byrets dom af 9. November 2001, 8. Afdeling, SS 8.03709/01
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 24. august 2001.
T er tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved som direkte og eneanpartshaver i N.N. Holding ApS med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden 1. maj 1997 til 30. april 2000 at have afgivet momstilsvaret for lavt med i alt 1.089.696 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med dette beløb.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig som følgende af manglende forsæt.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger
Det lægges efter tiltaltes egen forklaring til grund, at han, der tidligere havde været ansvarlig for momsregistreret virksomhed, ikke forud for udarbejdelsen af momsangivelserne foretog undersøgelser af, hvorledes momsregnskabet korrekt skulle udarbejdes, at han heller ikke efter revionsprotokollatet i årsregnskabet 1997-98 tog skridt til at søge oplysninger herom eller ændrede virksomhedens momsrutiner, og at heller ikke drøftelserne i forbindelse med begæringen om tvangsopløsning - hvor det var en forudsætning, at skyldig moms blev betalt - foranledigede tiltalte til at sikre sig, at opgørelsen af selskabets momstilsvar var korrekt. Tiltalte sikrede sig heller ikke, at det korrekte momstilsvar for regnskabsåret 1997-98 blev opgjort og indbetalt, da regnskabet forelå, og han måtte være klar over, at der skyldtes moms.
På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte i den periode, tiltalen vedrører, i alt fald må have indset det som overvejende sandsynligt, at hans opgørelser af momstilsvaret var urigtige og ville medføre unddragelse af moms.
Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet.
Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, til fængsel i 6 måneder.
Efter straffelovens § 51, stk. 2, straffes tiltalte endvidere betale en tillægsbøde på 1.000.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fastsat nedenfor.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte skal betale en bøde på 1.000.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostning.
----------
Vestre Landsrets dom af 14. marts 2002, 1. afdeling, a. s. S-2916-01
Retten i Århus, 8. afdeling, har den 9. november 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 8.03709/01).
Tiltalte har principalt påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Til brug for landsretten har Kriminalforsorgen, afdelingen i Århus Syd, den 11. marts 2002 afgivet erklæring efter retsplejelovens § 808.
Tiltalte og vidnet statsautoriseret revisor V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Af revisionsprotokollatet i årsregnskabet 1997-98, der er dateret den 19. marts 1999 og forevist for direktionen den 24. marts 1999, fremgår det bl.a.:
"Merværdiafgift/A-skat/arbejdsmarkedsbidrag
Ved gennemgang af materialet har vi konstateret, at selskabet ikke har foretaget korrekt manuel beregning af merværdiafgiftstilsvaret, og at indberetningerne herfor ikke er udfyldt korrekt, ligesom afregningsbilagene for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heller ikke udfyldes korrekt.
Selskabet skal indberette og indbetale de nævnte beløb månedsvis, hvilket heller ikke i alle tilfælde har fundet sted, idet man ved overgang til månedsafregning helt undlod at indberette merværdiafgiften for ca. 2 måneder.
....
Generelt
De i det foranstående nævnte overtrædelser af gældende lovgivninger kan medfører et betydeligt straffe- og bødeansvar for selskabet og dets direktør personligt, hvorfor vi naturligvis må opfordre til, at der straks etableres den fornødne interne administration, således at lovovertrædelserne kan bringes til ophør."
I en skrivelse af 11. marts 1999 fra registreret revisor S.O. til tiltalte hedder det bl.a.:
"I forbindelse med firmaets egen udarbejdelse af det månedlige momsregnskab begår man en ganske væsentlig fejl, idet man også tager fuld 25% refusion på personale- og rejseudgifter. - Dette er ikke tilladt, idet man kun kan få refunderet 1/4 af de 25% moms, hvis der er tale om regninger fra hotel, restaurant, cafe, cafeteria og lignende.
Der er ikke fradragsret for moms på fortæringsindkøb i kiosker og lignende, og der er ikke moms på flyvebilletter, tog, færge og taxa.
Når vi er færdige med regnskabsudarbejdelsen vil vi udarbejde en efterangivelse der opsamler alle fejlene i regnskabsåret 1997/98.
Den 30/6 1998 skyldte man iflg. bogholderiet kr. 367.271,16 i moms, men herfra går det som er indbetalt i juli måned for juni 1998, samt hvad der eventuelt måtte være betalt via brug af depositum."
Af de opgørelser, der er udarbejdet over den unddragne moms, fremgår det, at der i flere tilfælde er angivet moms med et for stort beløb.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han kun vidste ganske lidt om udarbejdelse af momsregnskab, da han købte N.N. Holding ApS. Han troede, at de momsangivelser, der blev udarbejdet, var korrekte. Han troede, at revisoreren rettede op på de unøjagtigheder, der blev påpeget i revisionsprotokollatet for årsregnskabet 1997 - 98. Der blev ikke talt direkte om det på mødet i marts 1999 med revisoren, men han tolkede det, revisoren havde skrevet i sin skrivelse af 11. marts 1999 punkt 25, således, at det ville revisoren tage sig af. Først ved afgivelse af det næste årsregnskab fandt han ud af, at revisoren ikke havde taget sig af det, herunder ikke af en efterangivelse. Selskabet havde ikke en bogholder, fordi omkostningerne skulle holdet nede. B.L. var ansat som kontorassistent, og han skulle føre regnearket. Selv brugte han ikke umiddelbart de tal, der fremgik af regnskabet, da han kun angav den moms, der var betalt. Han husker revisorens skrivelse af 11. marts 1999. Ud fra punkt 25 i denne skrivelse troede han, at revisoren ville tage hånd om de fejl og mangler, der var. Han så dog ikke nogen efterangivelse. Han troede, at et evt. manglende beløb ville blive modregnet i det depositum på 220.000 kr., selskabet havde stillet over for Told- og Skat som sikkerhed for moms. Det skyldige beløb kunne derfor ikke være så stort. Han drøftede ikke dette med revisoren. På mødet den 25. september 2000 stod det klart, at der var en stor momsgæld. Det skulle undersøges straks, og gælden skulle betales, hvilket også er sket. Ud over B.L. var der 4-5 øvrige ansatte i de omhandlede år.
Statsautoriserede revisor V.1 har supplerende for klaret, at tvangsopløsningsbegæringen blev fremsat medio 2000, og han udarbejdede årsregnskabet for 1998-99 i september 2000. Han husker ikke, hvad der blev diskuteret med tiltalte på mødet i marts 1999. Det blev i revisionsprotokollatet skrevet, at det var selskabet, der skulle indsende efterangivelsen. Foreholdt registreret revisor S.O's skrivelse af 11. marts 1999 til tiltalte har vidnet vedrørende det i punkt 25 anførte forklaret, at revisionsfirmaet nok har lavet tallene til efterangivelsen og muligt også udarbejdet selve efterangivelsen. Efterangivelsen skulle underskrives af tiltalte. Det sker, at efterangivelsen sendes frem af revisionsfirmaet, når klienten har underskrevet den. Han er ikke klar over, hvordan det specifikt er foregået i dette tilfælde. Han husker ikke nærmere, hvad der blev drøftet om momsproblemet med tiltalte på generalforsamlingen den 25. september 2000. Han husker dog, at det overraskede tiltalte, at der skyldtes så meget i moms. Når det skyldige beløb var så stort, er han ikke i tvivl om, at revisionsfirmaet har udfyldt en efterangivelse og bedt tiltalte om at underskrive den. Revisionsfirmaet vil altid forsøge at hjælpe klienten i et sådant tilfælde.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Navnlig under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb findes frihedsstraffen passende at kunne udmåles til fængsel i 5 måneder. Bøden findes passende fastsat. Der er ikke grundlag for at antage, at der foreligger selvanmeldelse.
Fem voterende udtaler:
Efter forholdets karakter finder vi ikke, at der er grundlag for at gøre straffen betinget.
En voterende udtaler:
Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold finder jeg det forsvarligt at gøre straffen betinget.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom ændres, således at frihedsstraffen nedsættes til fængsel i 5 måneder.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.