Spørgsmål
- Vil S blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 8 (hvis aktierne på salgstidspunktet har været ejet mindre end 3 år) eller efter § 9 (hvis aktierne har været ejet 3 år eller mere) ved et salg af dets aktieinvestering i K?
- Vil H´s helt eller delvise salg af anparter i datterselskabet S, til en ekstern part, blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 8 (hvis anparterne på salgstidspunktet har været ejet mindre end 3 år) eller efter § 9 (hvis anparterne har været ejet 3 år eller mere på salgstidspunktet)?
- Vil et helt eller delvist salg af S´s aktieinvestering i K, blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 8 eller § 9 (afhængig af ejertiden), hvis aktiemajoriteten i S på salgstidspunktet besiddes af en part, som ikke er interesseforbundet med H?
Svar
Ad spørgsmål 1: Ja
Ad spørgsmål 2: Ja.
Ad spørgsmål 3: Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
H er et dansk selskab.
Rådgiver har oplyst følgende:
H erhvervede i begyndelsen af 1990'erne en post aktier i det udenlandske selskab K.
Investeringen fandt sted som et led i, at H havde opgaven med opførelsen af K's fabrik i udlandet. Betingelsen for at få denne opgave var, at H investerede sit honorar for løsning af opgaven i K.
H ønskede at deltage i projektet, uanset at der skulle indskydes 90 mio. kr. ud af den samlede kontraktsum på 190 mio. kr., da det beløb, der skulle anvendes til aktietegning, stort set svarede til den beregnede fortjeneste, således at H fik dækket sine udgifter, og alene risikerede sin fortjeneste.
Aktiernes værdi var ved projektets begyndelse meget usikker, og i praksis kunne aktierne ikke omsættes, før virksomheden var i drift omkring 1995. Ifølge selskabets skøn ville de nytegnede aktier have en værdi på 10 mio. kr. En anvendelse af anvisningen ville derfor medføre, at selskabet med virkning for indkomstopgørelsen kunne nedskrive aktierne med 80 mio. kr.
H fik tilladelse til at anvende Ligningsrådets anvisning om aktieerhvervelser i udviklingslande. Denne tilladelse indebar, at H fik tilladelse til at nedskrive sin aktieinvestering til den skønnede markedspris af aktierne på erhvervelsestidspunktet. Anvendelse af anvisningen har som konsekvens, at fortjeneste ved en senere afståelse af aktierne, uanset ejertiden skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Med henblik på at opnå en adskillelse mellem H's primære aktivitet som rådgivende virksomhed og portefølgeinvesteringen i K, besluttede selskabet ved udgangen af 2002 at overdrage aktierne i K til et fuldt ejet datterselskab, S, som blev etableret den i efteråret 2002.
Formålet med overdragelsen var at overføre langtidsfinansieringsaktiviteter og ikke-kerneområder fra H til en separat juridisk enhed samt opnå mulighed for at samle de europæiske investeringer i K i et holdingselskab i lighed, med hvad tre udenlandske investorer havde gjort.
Ved denne overdragelse blev der af H foretaget en opgørelse af avancen på aktierne i K i overensstemmelse med de principper, der var fastlagt i tilladelsen fra Ligningsrådet.
Der er ikke, og der har aldrig været, andre aktiviteter i S, end at selskabet ejer de omtalte K-aktier. Med basis i foranstående handler S ikke med aktier, og S er derfor heller aldrig blevet beskattet som handelsdrivende med aktier.
I forbindelse med ligningen af S' selvangivelser for 2002 og 2003, har skatteforvaltningen tilkendegivet, at man fortsat anser K-aktierne for vederlagsaktier i S' regi, ud fra en betragtning om afsmitning fra H til S.
Oplysninger om den planlagte disposition
S ejer ca. 17 % af aktierne i K. Der er i den forbindelse løbende overvejelser om enten at overdrage aktierne i K eller S til en eller flere af de øvrige aktionærer, eller at sammenlægge S´ investering i K med en eller flere af de øvrige aktionærer. Sidstnævnte mulighed kunne indebære, at en eller flere af de øvrige K-aktionærer indskød deres K-aktier i S mod til gengæld at få anparter i S.
Det er i den forbindelse væsentligt for H og for S at have sikkerhed for de skattemæssige konsekvenser ved et senere salg af K-aktierne, da det vil have betydning for de øvrige aktionærers interesse for at investere i S.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Ad. spørgsmål 1
I den nye aktieavancebeskatningslov er der sket en væsentlig ændring i forhold til den hidtil gældende lov, idet vederlagsnæring er ophævet med virkning for afståelser, som sker fra 1. januar 2006.
Dette fremgår af kommentarer til den nye lovs § 17:
"I forhold til den hidtidige bestemmelse foreslås det dog, at næringsreglerne alene skal omfatte skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring. Aktier, der er modtaget som vederlag for leverede varer og andre tjenesteydelser, dvs. aktier erhvervet som vederlagsnæring, foreslås således at skulle behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven".
Baggrunden for denne ændring fremgår af kommentaren til den nye lov, afsnit 3.2.4 Vederlagsnæring. Der ønskes en ligestilling med erhvervelse af aktier for kontanter, da der ikke er behov for at vederlagsbeskatte efterfølgende gevinster og tab. Dette blev allerede foreslået i betænkning nr. 1392 af september 2000 om aktieavancebeskatning.
Den nye lov har ifølge lovens § 42 virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere. Der er ikke indsat særlige overgangsregler, som har betydning for nærværende forespørgsel.
Ved overdragelse af K-aktierne fra selskabets moderselskab, H, blev der gjort op med aktiernes status som vederlagsaktier. Der blev i den forbindelse som nævnt foretaget en avanceopgørelse i H efter bestemmelserne om avance på næringsaktier. S erhvervede aktierne som en almindelig finansiel disposition og ikke som vederlæggelse for en ydelse eller vareleverance. S kan efter vores opfattelse ikke - efter den gældende praksis herfor - anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier.
Der har fra de lignende myndigheder og i et tidligere bindende svar været betragtninger fremme om afsmitning fra H til S vedrørende aktiernes status som vederlagsnæringsaktier.
Et salg af aktierne i K efter 1. januar 2006 ville, selv hvis H fortsat havde ejet aktierne, ikke have udløst beskatning efter reglerne om vederlagsnæring, jf. den ovenfor beskrevne lovændring. Betragtningerne om vederlagsnæring for S kan derfor ikke længere være relevante efter lovændringen.
Sammenfattende er det derfor vores påstand, at ovennævnte lovændring må medføre, at der ikke kan blive tale om nogen næringsbeskatning af aktierne i K eller S, da der ikke længere er nogen lovhjemmel hertil. Beskatning af et senere aktiesalg vil skulle ske i henhold til reglerne i den nye lovs § 8 og 9, dvs. at efter en ejertid på 3 år, vil et salg være skattefrit.
Ad spørgsmål 2
H er ikke - jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 og den dertil knyttede praksis - at anse for næringsdrivende med køb og salg af aktier.
Med ophævelsen af bestemmelserne om beskatning ved vederlagsnæring kan der heller ikke blive tale om beskatning ud fra et afsmitnings - eller successionsprincip.
Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.
Ad spørgsmål 3
Med samme begrundelse som nævnt under vore kommentarer til spørgsmål 1 og 2, bør spørgsmålet besvares bekræftende.
SKATs indstilling og begrundelse
Ligningsrådets anvisning om aktieerhvervelser i udviklingslande (SD-cirkulære 1982-18) blev ophævet med virkning fra 1. februar 2002.
Dog er det i cirkulæret pkt. 3 anført, at "For de virksomheder, der har foretaget nedskrivningsfradrag efter reglerne i SD-cirkulære 1982-18, og som endnu har de pågældende aktier i behold, finder cirkulærets regler om beskatning ved afståelse af aktierne fortsat anvendelse."
Rådgiver har oplyst, at overdragelsen af aktierne i K til et fuldt ejet datterselskab, S, i 2002 og den i tilknytning hertil foretagne opgørelse af avancen på aktierne i K, blev foretaget i overensstemmelse med Ligningsrådets tilladelse.
Særligt under hensyn til forløbets tidsmæssige udstrækning finder SKAT, Hovedcentret ikke anledning til at statuere omgåelse af reglerne i cirkulæret og det er herefter SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at den ved tilladelsen tildelte særstatus for aktierne bortfaldt ved overdragelsen i 2002.
Betingelsen for at H kunne få opgaven af K var, at H investerede sit honorar herfor i K. H's erhvervelse af aktier i K må på dette grundlag sidestilles med aktier, der er modtaget som vederlag for tjenesteydelser, dvs. vederlagsnæringsaktier.
Vederlagsnæringsbegrebet blev ophævet med den nye aktieavancebeskatningslov, der har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere. Af bemærkningerne til lovens § 17 fremgår, at aktier, der er erhvervet som vederlag for leverede tjenesteydelser, skal behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.
Uanset om K-aktierne fortsat kan anses for vederlagsaktier i S´ regi ud fra en betragtning om afsmitning fra H til S, er det derfor SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at K-aktierne skal behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven, medmindre aktierne har status som handelsnæringsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 17.
Handelsnæring foreligger, når den skattepligtige, der har det som erhverv at handle med aktier eller lignende værdipapirer, erhverver aktier med det formål at sælge dem igen med fortjeneste. Handelsnæring statueres både, når der er tale om et hovederhverv og når der er tale om et bierhverv.
Handelsnæringsbegrebet omfatter i første omgang bank- og vekselervirksomheder, men der kan også foreligge handelsnæring i andre tilfælde, hvis f.eks. aktiehandelsaktiviteten har systematisk karakter.
Under hensyn til H's forretningsområde og aktiviteter, aktiviteten i S samt formålet med overdragelsen af aktierne i K fra H til S, anses aktierne i K ikke for handelsnæringsaktier.
Det indstilles derfor at svare ja til alle tre spørgsmål.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKAT, Hovedcentrets, indstilling.