Spørgsmål
- Kan det bekræftes, at obligationerne udstedt af det luxembourgske selskab U vil være blåstemplede obligationer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2?
- Kan det bekræftes, at det danske ejendomsselskab E vil have fradragsret for et eventuelt kurstab på de af selskabet udstedte obligationer?
Svar
Ad 1: Nej.
Ad 2: Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Forespørger vil etablere et dansk ejendomsselskab ("E"), der skal investere i ejendomme beliggende i udlandet. En del af E's finansieringsbehov vil blive dækket af et fundingselskab ("U"), administreret af en luxembourgsk bank. U's finansieringsbehov påtænkes dækket ved udstedelse af obligationer.
E vil blive etableret som et dansk aktie- eller anpartsselskab og vil indirekte (via et dansk holdingselskab) være et 100% ejet datterselskab af Forespørger. E's finansieringsbehov forventes at udgøre i størrelsesordenen DKK 500 - 1.000 mio., som for ca. 85% vedkommende vil blive tilvejebragt via kapitalindskud fra Forespørger (direkte eller via et dansk holdingselskab) og låneoptagelse hos uafhængige danske og/eller udenlandske banker.
De resterende ca. 15% af E's finansieringsbehov vil blive dækket ved E's udstedelse af obligationer. Disse obligationer, der alle vil blive erhvervet af U, jf. nedenfor, vil have en løbetid 10 - 12 år med mulighed for førtidig indfrielse mod betaling af et tillæg. Obligationerne forrentes med en fast rente på 7,5% og vil have en indfrielseskurs på mellem 100 og 125, afhængigt af udviklingen i den inflationskorrigerede værdistigning på de af E erhvervede ejendomme.
U vil blive etableret som et société anonyme (SA), der svarer til et dansk aktieselskab og er et selvstændigt skattesubjekt. U vil være 100% ejet af en uafhængig tredjemand, der evt. kunne være en luxembourgsk trust stiftet af Forespørger. Baggrunden for, at U planlægges etableret i Luxembourg er, at dette ønskes af den Luxembourgske bank, som skal forestå administrationen af U. De af U udstedte obligationer vil have en løbetid på 10 - 12 år med mulighed for førtidig indfrielse mod betaling af et tillæg. Obligationerne vil i alle tilfælde have en indfrielseskurs på 100. Obligationerne fortegnes af den luxembourgske bank til kurs 80 og vil herefter blive tilbudt/videresolgt til investorer til den højest mulige kurs. Obligationerne forrentes med en fast rente på 7,5%. Det samlede provenu fra U's udstedelse af obligationer vil blive anvendt til køb af de af E udstedte obligationer, og U's eneste aktiv vil således bestå i disse obligationer.
Købere af obligationerne udstedt af U vil alene have en fordring på U i dennes egenskab af obligationsudsteder. I det omfang U ikke måtte være i stand til indfri de udstedte obligationer til kurs 100 vil det beløb, som køberne af obligationerne modtager derfor blive reduceret. Dette kan eksempelvis skyldes, at E ikke er i stand til fuldt ud at indfri de af E udstedte obligationer, eller at den inflationskorrigerede værdistigning på de af E erhvervede ejendomme udvikler sig således, at de af E udstedte obligationer skal indfries til en kurs mindre end 125.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørgsmål 1.
En obligation udstedt i DKK anses i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, for blåstemplet, såfremt obligationen forrentes med en rente, der på udstedelsestidspunktet er højere end mindsterenten.
De af U udstedte obligationer vil som nævnt blive forrentet med en rente på 7,5%. Hvis det forudsættes, at mindsterenten på udstedelsestidspunktet ikke overstiger 7,5%, vil obligationerne derfor være blåstemplede obligationer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2.
Med vedtagelsen af L 98: Forslag til lov om forskellige skattelove (investeringsselskaber og hedgeforeninger) den 17. maj 2005, blev følgende nye stk. 3 indsat i kursgevinstlovens § 29:
"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."
I henhold til ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 finder bestemmelsen anvendelse, hvis en fordrings hovedstol "...helt eller delvis reguleres i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v".
Om baggrunden og formålet med bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, anføres følgende i lovforslagets almindelige bemærkninger:
"Herudover er der i de senere år dukket obligationer op, hvor gælden følger prisudviklingen på andre værdipapirer, dvs. obligationer, der snarere har karakter af finansielle instrumenter. Alligevel skal disse papirer efter den gældende kursgevinstlov behandles som obligationer og ikke som finansielle instrumenter.
...
Det foreslås herefter, at obligationer, hvis skyld følger udviklingen i en investeringsforening, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et værdipapirindeks, beskattes efter reglerne om finansielle instrumenter."
I de specifikke bemærkninger anføres endvidere følgende:
"Efter forslaget beskattes obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, efter reglerne for finansielle instrumenter. Herved sikres, at lagerbeskatningen af investeringsselskaber ikke gøres illusorisk. Forslaget omfatter herudover også tilfælde, hvor en obligation følger udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer, idet det kan være en forms sag, om en obligation opregner værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne hedgeforeningen, eller nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne. Forslaget omfatter endelig også tilfælde, hvor fordringen følger kursudviklingen på varer og andre aktiver, f.eks. sølv guld eller korn...".
Det følger således klart af såvel ordlyden som forarbejderne til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at den grundlæggende betingelse for anvendelse af bestemmelsen er, at der er tale om en fordring, hvis hovedstol helt eller delvis reguleres i forhold til et eller flere indeks.
De af U udstedte obligationer udstedes til kurs 80 til den luxembourgske bank og videresælges til investorer til højeste opnåelige kurs (dvs. markedskursen) og skal i alle tilfælde indfries til kurs 100. Der er ikke i vilkårene for obligationerne fastsat bestemmelser om helt eller delvis regulering af obligationernes hovedstol, og der påhviler således U en ubetinget pligt til at indfri obligationerne til kurs 100, ligesom obligationsejerne tilsvarende har et ubetinget krav på, at obligationerne indfries til kurs 100.
Obligationsejernes ubetingede krav på indfrielse til kurs 100 vil gælde uanset om U rent faktisk måtte være i stand til at opfylde dette krav eller ej. Uanset om det på indfrielsestidspunktet måtte vise sig, at U er insolvent og derfor ikke er i stand til fuldt ud at indfri obligationerne, vil obligationsejerne således stadig have et ubetinget retskrav på, at U indfrier obligationerne til kurs 100. Da obligationsejerne imidlertid ikke kan rette deres krav i henhold til obligationerne mod andre end U, vil den praktiske konsekvensens af en eventuel insolvens hos U imidlertid være, at obligationsejerne ikke fuldt ud får opfyldt deres retskrav på indfrielse til kurs 100.
Det forhold, at en kreditor i henhold til en fordring i praksis alene bliver fyldestgjort i det omfang debitor i henhold til den pågældende fordring er i stand til at indfri fordringen, er imidlertid et forhold, som pr. definition er kendetegnede for enhver fordring (medmindre tredjemand har stillet sikkerhed eller lignende for den pågældende fordring).
Såfremt man antog, at selve det forhold, at en ejer af en obligation alene bliver fyldestgjort i det omfang udstederen af den pågældende obligation er i stand til at indfri obligationen, udgjorde en regulering af hovedstolen som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, ville konsekvensen heraf være, at enhver obligation som udgangspunkt ville udgøre en indeksobligation omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og dermed at enhver obligation som udgangspunkt skulle beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter og ikke efter reglerne om fordringer.
Der er hverken efter ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, eller efter forarbejderne holdepunkter for en antagelse, hvorefter selve det forhold, at kreditor i henhold til en fordring i praksis alene kan bliver fyldestgjort i det omfang debitor har fornødne midler, skulle føre til, at fordringen var omfattet af den særlige bestemmelse i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette er da også antaget af ligningsrådet i de bindende forhåndsbeskeder offentliggjort som SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR.
I begge disse bindende forhåndsbeskeder udtaltes således, at:
"...manglende betalingsevne på indfrielsestidspunktet, der medfører et mindre indfrielsesbeløb end aftalt, ikke er omfattet af de nævnte reguleringer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3."
Tværtimod fører såvel en naturlig ordlydsfortolkning som en formålsfortolkning til, at kursgevinstlovens § 29, stk. 3, alene finder anvendelse, såfremt den pågældende regulering af hovedstolen har hjemmel i det for fordringen gældende kontraktgrundlag. Dette vil med andre ord sige, at kursgevinstlovens § 29, stk. 3, alene finder anvendelse, såfremt kreditor og debitor har aftalt at fordringens hovedstol helt eller delvist skal reguleres i forhold til et eller flere indeks.
Det kan således konstateres, at den grundlæggende betingelse for anvendelse af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, ikke er opfyldt for så vidt angår de af U udstedte obligationer. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at obligationerne udstedes til en kurs under 100 og skal indfries til kurs 100 ikke i sig selv udgør en regulering af obligationernes hovedstol omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. tilsvarende de ovenfor nævnte bindende forhåndsbeskeder (SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR).
Endvidere bemærkes, at der ikke er grundlag for at tillægge U's erhvervelse af de af E udstedte obligationer betydning ved den skattemæssige kvalifikation af de af U udstedte obligationer. Det forhold, at U erhverver de af E udstedte obligationer bevirker således ikke, at ejere af de af U udstedte obligationer i skattemæssig henseende anses for at have erhvervet de af E udstedte obligationer. Et sådant synspunkt om skattemæssig "transparens" ville forudsætte klar lovhjemmel og er i øvrigt i strid med ligningsrådets faste praksis om den skattemæssige kvalifikation af finansielle produkter.
I de bindende forhåndsbeskeder offentliggjort i TfS 1989,249 henholdsvis TfS 1989,288 tog ligningsrådet således stilling til, hvorledes en regulering af hovedstolen i en indlåns- henholdsvis en udlånsordning på grundlag af udviklingen i kursen på D-mark skattemæssigt måtte kvalificeres. I begge ordninger var der tale om indlåns- henholdsvis udlånsordninger i danske kroner. Uanset at reguleringerne i forhold til D-mark bevirkede, at investorerne blev stillet som om ordningerne var etableret i D-mark, fandt ligningsrådet, at en eventuel kursgevinst eller -tab skulle behandles som kursgevinst eller -tab på fordringer og gæld i danske kroner.
I den bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1999,661 LR fandt ligningsrådet, at en nulkupon obligation, hvis hovedstol reguleredes i forhold til et aktieindeks, således, at købere af obligationen var garanteret et minimumsafkast og herudover havde en ubegrænset gevinstmulighed i tilfælde af positiv udvikling i det tilknyttede aktieindeks, skulle anses for en indeksobligation, og at obligationen derfor skulle undergives beskatning efter reglerne i kursgevinstloven. Uanset at køberne af den pågældende obligation qua den valgte regulering blev stillet som om der var investeret direkte i det pågældende aktieindeks, fandt ligningsrådet således ikke, at der i skattemæssig henseende skulle "ses igennem" obligationen, dvs. ske beskatning af et eventuelt afkast som følge af reguleringen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Også i den bindende forhåndsbesked offentliggjort i SKM2003.409.LR (TfS 2003,788 LR fandt ligningsrådet, at et variabelt afkast på en obligation, der skulle beregnes på baggrund af udstederselskabets eventuelle gevinst på optioner på et aktieindeks, skulle beskattes som en kursgevinst. Ligningsrådet fandt således ikke, at købere af den pågældende obligation skulle beskattes som om de havde erhvervet de bagvedliggende optioner, der lå til grund for det variable afkast. Det forhold, at udstederselskabet havde erhvervet optioner på det aktieindeks, der lå til grund for beregningen af det variable afkast, blev således ikke tillagt betydning ved den skattemæssige kvalifikation af de udstedte obligationer.
Endeligt fremgår det også forudsætningsvist af de ovenfor nævnte bindende forhåndsbeskeder offentliggjort som SKM2006.5.LR henholdsvis SKM2006.6.LR, at det forhold, at et udstederselskab investerer i eksempelvis finansielle instrumenter, ikke medfører, at afkastet af de af udstederselskabet udstedte obligationer helt eller delvis skal beskattes efter reglerne om finansielle instrumenter. I begge afgørelser var udsteder et til formålet oprettet selskab, der blandt andet investerede i finansielle instrumenter, herunder renteswaps. Uanset at de aktiver, som obligationsejerne i sidste ende skulle fyldestgøres af blandt andet bestod af disse finansielle instrumenter, fandt ligningsrådet ikke, at afkast af de af selskaberne udstedte obligationer skattemæssigt måtte kvalificeres som afkast af finansielle instrumenter.
Sammenfattende er det således spørgers opfattelse, at de af U udstedte obligationer ikke er omfattede af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, idet der ikke sker nogen helt eller delvis regulering af obligationernes hovedstol, og idet der heller ikke er grundlag for at "se igennem" U eller de af U udstedte obligationer eller på anden vis tillægge U's erhvervelse af de af E udstedte obligationer betydning ved den skattemæssige kvalifikation af de af U udstedte obligationer.
Under forudsætning af, at mindsterentekravet er opfyldt på udstedelsestidspunktet er det derfor spørgers opfattelse, at de af U udstedte obligationer vil være blåstemplede obligationer omfattede af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og at en eventuel kursgevinst på obligationerne derfor vil være skattefri for private investorer.
Spørgsmål 2.
Med vedtagelsen af L 98: Forslag til lov om forskellige skattelove (investeringsselskaber og hedgeforeninger) den 17. maj 2005 blev kursgevinstlovens § 7, stk. 1 omformuleret som følger:
"Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. 1. pkt. gælder ligeledes kun, såfremt gevinst og tab på den fordring, der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29, stk. 3. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks."
Tab ved indeksregulering af en hovedstol kan således fradrages, hvis gevinst og tab på den fordring, der modsvarer gælden, omfattes af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
De af E udstedte obligationer skal efter obligationsvilkårene indfries til en kurs på mellem 100 og 125, afhængigt af udviklingen i den inflationskorrigerede værdistigning på de af E erhvervede ejendomme. Som følge heraf er fordringssiden af de af E udstedte obligationer omfattet af kursgevinstlovens § 29. stk. 3, jf. tillige den bindende forhåndsbesked offentliggjort i SKM2006.20.LR.
Det følger derfor af kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 3. pkt., at E vil have fradragsret for et eventuelt kurstab på de af E udstedte obligationer.
Ved brev af 29. september 2006 er rådgiver kommet med følgende bemærkninger til SKATs indstilling og begrundelse:
"Under henvisning til SKAT's brev af 14. september 2006 vedrørende ovennævnte anmodning om bindende svar fremsender jeg hermed vores bemærkninger til den ved brevet af 14. september 2006 vedlagte sagsfremstilling.
Det anføres i SKAT's indstilling, at det er SKAT's vurdering, at
"hvis obligationsejerne som udgangspunkt alene har sikkerhed i bestemte aktiver og realiteten er den, at obligationernes indfrielseskurs reelt følger værdien på disse underliggende aktiver, så er obligationerne omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3."
Hertil bemærkes, at det følger af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. formuleringen "...hvis fordringen reguleres helt eller delvis...[vores understregning]", at det afgørende er, hvorvidt der i henhold til de for fordringen aftalte vilkår sker en regulering af det beløb, som fordringens kreditor har et juridisk krav på at modtage fra debitor. Der er hverken i ordlyden eller i bestemmelsens forarbejder støtte for en fortolkning, hvorefter bestemmelsens anvendelsesområde kan udstrækkes til tilfælde, hvor en ændring af værdien af debitors aktiver resulterer i en regulering af det beløb, som debitor er i stand til at betale.
SKAT's vurdering synes båret af en betragtning om, i der realiteten sker en regulering af obligationernes indfrielseskurs som følge af det forhold, at debitor alene besidder "bestemte aktiver".
Det bestrides ikke, at der med henvisning til den såkaldte realitetsgrundsætning i visse tilfælde kan ske en tilsidesættelse af visse dispositioners civilretlige form eller indhold. Det er imidlertid fast antaget i retspraksis og i den skatteretlige teori, at den omtalte realitetsgrundsætning ikke er en arbitrær norm, som kan anvendes til beskatning efter forgodtbefindende. Anvendelse af realitetsgrundsætningen er en undtagelsesvis fravigelse af princippet om, at civilretlige dispositioner er styrende for den skatteretlige bedømmelse, og forudsætter tilstedeværelsen af en række objektivt konstaterbare faktorer. Sådanne objektive faktorer er efter vores opfattelse ikke til stede i denne sag. Den påtænkte konstruktion med anvendelse af et mellemliggende fundingselskab ("U") er helt sædvanlig i enhver securitization transaktion, jf. eksempelvis TfS 2000, 209 LSR, og er således forretningsmæssig begrundet.
Da enhver fordring (bortset fra fordringer sikret ved kaution eller lignede fra tredjemand) er karakteriseret ved, at kreditor kun kan søge sig fyldestgjort i debitors aktiver, synes SKAT's "realitets-synspunkt" at indebære, at en enhver fordring er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvis blot debitor alene besidder "bestemte aktiver". Udover at dette synspunkt savner lovhjemmel, vil konsekvensen af synspunktet være, at eksempelvis en fordring udstedt af et holdingselskab eller en person, der alene besidder aktier i et eller flere selskaber, vil være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, uanset at der ikke er aftalt nogen form for regulering af fordringen, idet holdingselskabets henholdsvis personens betalingsevne pr. definition vil være "bundet op" på værdien af de pågældende aktier. Tilsvarende vil gælde i relation til en fordring udstedt af et selskab eller en person, der alene besidder fast ejendom eller enhver anden form for "bestemte aktiver". Konsekvensen af SKAT's "realitets-synspunkt" vil således være, at der i relation til kursgevinstloven vil være introduceret en helt ny sondring - nemlig en sondring mellem på den ene side fordringer udstedt af debitorer, der besidder "bestemte aktiver", og på den anden side fordringer udstedt af debitorer, der besidder "ubestemte aktiver". En sådan radikal nyskabelse forudsætter klar og udtrykkelig lovhjemmel.
Endeligt skal det fremhæves, at SKAT's synspunkt er i modstrid med den hidtidige praksis om skattemæssig kvalifikation af finansielle produkter, jf. de tidligere nævnte afgørelser offentliggjort som TfS 1989,249, TfS 1989,288, TfS 1999,661, TfS 2003,788, SKM 2006.5 samt SKM 2006.6. Det fremgår af samtlige disse afgørelser, at den skattemæssige kvalifikation af et finansielt instrument ikke afhænger af, om det pågældende instrument direkte eller indirekte er "bundet op" på et eller flere bagvedliggende aktiver, indeks eller lignende."
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:
"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis en eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."
Det fremgår af lovteksten, at hvis en obligation skal være omfattet af § 29, stk. 3, skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til "udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.".
I den konkrete sag er det oplyst, at obligationerne udstedt af U udstedes til ca. kurs 80, og indfries til kurs 100. Dette kan i sig selv, efter SKATs vurdering, ikke sidestilles med en regulering som nævnt i § 29, stk. 3, jf. SKM2006.5.LR.
Det fremgår af sagen, at provenuet fra salget af obligationerne vil blive brugt til at investere i obligationer udstedt af E og at selskab U´s eneste aktiv vil være obligationer udstedt af E.
Det er SKATs vurdering, at hvis obligationsejerne som udgangspunkt alene har sikkerhed i bestemte aktiver og realiteten er den, at obligationernes indfrielseskurs reelt følger værdien på disse underliggende aktiver, så er obligationerne omfattet af formuleringen i § 29, stk. 3, der siger, at "hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.", jf. SKM2006.304.SR.
I den konkrete sag er obligationernes indfrielseskurs bundet op på obligationer udstedt af E og obligationsejerne har reelt ikke mulighed for at søge sig fyldestgjort i andre aktiver.
Med baggrund i ovenstående er det SKATs vurdering, at obligationerne udstedt af selskab U er omfattet af den nævnte formulering i § 29, stk. 3 (hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.).
Det fremgår derudover af lovteksten at følgende skal opfyldes i § 29, stk. 3, at "når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".
Den nævnte formulering forudsætter, at der skal være tale om en "udvikling" på priser og andet, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.
I den konkrete sag er "udviklingen" (værdien) på obligationerne bundet op på værdien af de af E udstedte obligationer. Det er efter SKATs vurdering muligt at lave en finansiel kontrakt, der vil følger udviklingen på disse obligationer.
SKAT finder med baggrund i ovenstående, at obligationerne udstedt af U vil være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Det indstilles derfor at svare nej til spørgsmålet.
Ad spørgsmål 2.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 7, stk. 1, at der ikke er fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån. Dette gælder dog ikke i den situation, hvor fordringen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. Der skal derfor tages stilling til om obligationerne udstedt af E er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
Det fremgår af det oplyste, at obligationerne udstedt af E vil have en indfrielseskurs mellem 100 og 125, som er afhængig af udviklingen i den inflationskorrigerede værdistigning på de af E erhvervede ejendomme.
Med baggrund i ovenstående er det SKATs vurdering, at obligationerne udstedt af selskab E er omfattet af den nævnte formulering i § 29, stk. 3 (hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.).
Det fremgår derudover af lovteksten at følgende skal opfyldes i § 29, stk. 3, at "når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".
Den nævnte formulering forudsætter, at der skal være tale om en "udvikling" på priser og andet, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.
I den konkrete sag er "udviklingen" (værdien) på obligationerne udstedt af E bundet op værdistigninger i de af E erhvervede ejendomme. Det er efter SKATs vurdering muligt at lave en finansiel kontrakt, der vil følger udviklingen på disse obligationer.
SKAT finder med baggrund i ovenstående, at obligationerne udstedt af E vil være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette medfører, at de af E udstedte obligationer ikke er omfattet af tabsfradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 7, stk. 1.
Det indstilles derfor at svare ja til spørgsmålet.
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.