Pr. 1. januar 2007 træder domstolsreformen i kraft, som inddeler landet i færre retskredse, i alt 24 mod tidligere 82, og samtidig gennemføres en reform af retsplejen. Lov nr. 538 af 8. juni 2006 ændrer retsplejeloven og ophæver § 50 i skatteforvaltningsloven, hvor de hidtidige værnetingsregler er oplistet. 

Saglig kompetence

For prøvelse af forvaltningsretlige afgørelser ved domstolene er den væsentligste ændring, at sagen skal anlægges ved byretten i stedet for tidligere ved landsretten. Retsplejelovens § 225, stk. 1, som bestemmer, at alle sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller en central klageinstans, bliver behandlet af landsretten, ophæves med virkning fra 1. januar 2007.

Således gælder retsplejelovens § 224, som bestemmer, at byretten er første instans, for alle søgsmål, der ikke er omfattet af Sø- og Handelsrettens saglige kompetence.

Hvis sagen er af principiel karakter, har byretten to muligheder. Den kan jf. retsplejelovens § 12, stk. 3 bestemme, at tre dommere skal deltage i behandlingen af sagen, hvilket svarer til den nuværende ordning i landsretten. Eller den kan efter anmodning fra en af parterne henvise sagen til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Stedligt værneting

Ændringen af det saglige værneting fra landsret til byret, betyder at det stedlige værneting bliver den byret, som reglerne om stedligt værneting fastlægger. Hovedreglen er, at sagen kan anlægges i den retskreds hvor borgeren/virksomheden har hjemting ved sagens anlæg, jf. retsplejelovens § 240, stk. 2.

Sager, der vedrører dødsboer skal anlægges ved afdødes hjemting, og sager, der vedrører gaveafgift anlægges ved gavegiverens hjemting.

Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet, anlægges sagen ved statens hjemting jf. retsplejelovens § 240, stk. 2, jf. stk. 1. Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, der stævnes på statens vegne har kontor.

Sagsøger har ved sagens anlæg mulighed for at anvende de supplerende værnetingsregler i retsplejeloven i stedet for hovedreglen om parternes hjemting. Parterne kan således jf. retsplejelovens § 245, stk. 1 aftale stedligt værneting, og sager om rettigheder over fast ejendom kan anlægges i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, jf. retsplejelovens § 241.

Frister

Der er ingen ændring i de betingelser og frister for indbringelse af en forvaltningsretlig afgørelse, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 48. Fristen er således senest 3 måneder efter, at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller afvist at behandle klagen, jf. SFL § 48, stk. 3. Dog gælder søgsmålsfristen efter SFL § 48, stk. 3, som hidtil ikke for isolerede afgørelser om aktindsigt.

Når byretten har truffet afgørelse i 1. instans kan afgørelsen ankes til landsretten, og fristen for anke mellem byret og landsret er 4 uger, hvor fristen for anke fra landsret til højesteret er 8 uger, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1. Denne bestemmelse er ikke ændret, men ændringen af den saglige kompetence i 1. instans fra landsret til byret betyder, at ankefristen som hovedregel vil blive 4 uger i sager, hvor skatteministeriet eller SKAT er part.