Hvad SKAT ved
Hvis du ikke skal betale mellem- og/eller topskat af din nettokapitalindkomst, fører SKAT helt eller delvis den del af dine gevinster, der overstiger 46.700 kroner til beskatning som kapitalindkomst. Her er det en fordel for dig, at den del af dine gevinster, der overstiger 46.700 kroner, bliver beskattet som kapitalindkomst.  

Det samme gælder, hvis du har negativ nettokapitalindkomst. Når SKAT har overført en del af din aktieindkomst til beskatning som kapitalindkomst, vil din aktieindkomst også automatisk blive nedsat med et tilsvarende beløb.

Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 68 kan du oplyse indkomstårets gevinster på børsnoterede aktier, investeringsbeviser og unoterede aktier, du har ejet i mindre end tre år, og som du har erhvervet før 1. januar 2006 og afstået i 2008.

Det er frivilligt, om du bruger overgangsordningen. Vær dog opmærksom på, at hvis du ikke oplyser om den del af gevinsterne på aktier i rubrik 66 og 67, som du har erhvervet før 1. januar 2006 og afstået i 2008 og ejet mindre end tre år, bliver du beskattet med 43 eller 45 procent for den del, der overstiger 46.700 kroner. For ægtefæller er beløbsgrænsen 93.400 kroner.

Skal du betale skat med 45 procent af en del af dine gevinster, vil der i visse tilfælde ske overførsel til kapitalindkomst, selv om du skal betale mellemskat af din nettokapitalindkomst. Der vil dog kun ske overførsel i det omfang, skatten af en yderligere kapitalindkomst eventuelt er mindre end 45 pct.
Læs mere i vejledningen til rubrik 88 på blanketten: Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse afskatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055)