Parter

Konkursboet Anpartsselskabet HX ved kurator, advokat Finn Jørgensen,
(Kammeradvokaten ved advokat Rasmus Anberg)

mod

A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A13, A14, A15, A16, A17, A18, A19, A20, A21, A22, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A30, A31,
(alle advokat Torben Nørskov)

F1 A/S
(advokat Tommy V. Christiansen)

og

F2 A/S
(advokat Henrik Thorstholm).

Afsagt af landsdommerne

Olav D. Larsen, Ole Græsbøll Olesen og Joy Winter (kst.)

Indledning

Denne sag, der er anlagt den 9. marts 1999, drejer sig om et eventuelt erstatningsansvar for skattevæsenets tab, herunder om der blev gjort tilstrækkeligt for at afværge risikoen for skattevæsenets tab, i forbindelse med salget af indskudskapitalen i Anpartsselskabet HX (tidligere H1 A/S, herefter benævnt selskabet).

De sagsøgte A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A13, A14, A15, A16, A17, A18, A19, A20, A21, A22, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A30 og A31 (i det følgende kaldet sælgerne) var alle partnere medejere af selskabet og blev under salget repræsenteret af sagsøgte A8.

Ved stævningen nedlagde sagsøgeren, Konkursboet Anpartsselskabet HX ved kurator, advokat Finn Jørgensen, påstand om betaling af 8.529.120 kr., svarende til selskabsskatterne for skatteårene 1992/1993 og 1993/1994 på henholdsvis 2.789.656 kr. og 5.739.464 kr. Henholdsvis den 18. og 19. oktober 2001 betalte de sagsøgte - sælgerne, F1 A/S og F2 A/S - skattebeløbet for skatteåret 1993/1994 med tillæg af procesrente til sagsøgeren, således at sælgerne betalte 5.082.797 kr., medens bankerne hver betalte 328.333,50 kr., alt med tillæg af procesrente.

Det er oplyst, at de sagsøgte samtidig indgik en procesaftale, således at alle indbyrdes spørgsmål mellem på den ene side sælgerne og på den anden side bankerne er udgået af sagen, dog således at det overlades til landsretten ved fastsættelse af sagens omkostninger at fordele eventuelle sagsomkostninger til sagsøgeren mellem sælgerne på den ene side og bankerne på den anden side.

Efter begæring fra de sagsøgte banker har landsretten i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1, bestemt, at den indbyrdes fordeling mellem de to banker af et eventuelt krav, herunder i forbindelse med betalingen af de 5.739.464 kr., udskilles til særskilt behandling, og dommen angår herefter alene, hvorvidt en eller flere af de sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar vedrørende skattebeløbet på 2.789.656 kr.

Parternes endelige påstande:

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at de sagsøgte in solidum skal betale 2.789.656 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. maj 1998, samt om at de sagsøgte sælgere tillige in solidum skal betale procesrente af 2.789.656 kr. fra den 2. til den 16. maj 1998.

De sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært har de sagsøgte banker nedlagt påstand om betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Den 13. august 1991 indrykkede sælgerne en annonce i Børsen om salg af selskabet.

G1 A/S, reflekterede på annoncen.

I en skrivelse af 17. september 1991 til interesserede købere skrev sagsøgte A8 bl.a.:

"...

Selskabet har indtil den 30. april 1991 drevet virksomhed, og har pr. 1. maj 1991 overdraget denne virksomhed til et nyt aktieselskab, hvorefter der alene har været pengeanbringelse.

...

Det forventes ved salget, at køber afgiver bankgaranti for rettidig betaling af den skyldige selskabsskat kr. 2.789.656 (november 1992).

..."

Den 24. september 1991 skrev sagsøgte A8 bl.a. følgende til G1 A/S:

"...
2.	Vi hører gerne om vi allerede nu kan få oplyst navnet på den endelige køber,...
3.	I kontraktens pkt. 5.1 er anført en bemærkning om, at den skyldige skat kr. 2.789.656 eventuelt ikke skal betales.
	For god ordens skyld vil jeg præcisere, at denne situation alene kan opstå, såfremt skattemyndighederne måtte ændre den opgjorte skattepligtige indkomst. Det er således et ufravigeligt krav fra vor side, at regnskabet for 1990/91 og dermed selvangivelsen ikke kan ændres.
..."

På en generalforsamling den 25. september 1991 blev det besluttet at omdanne selskabet til et anpartsselskab.

Ved aftale af 27. september 1991 - udfærdiget af advokat NK som advokat for sælgerne - overdrog de sagsøgte sælgere selskabets indskudskapital til G2 A/S (herefter benævnt køber) med virkning fra denne dato. Ifølge kontraktens punkt 2.1 var overtagelsesdagen aftalt til den 30. september 1991. Af overdragelsesaftalen fremgår yderligere bl.a. følgende:

"...

3.	REGNSKABSMÆSSIGT GRUNDLAG
3.1	Overdragelsen sker på baggrund af en af sælger udarbejdet balance pr. 30. september 1991, hvilken balance udviser en egenkapital på 44.427.322,00 samt skyldige selskabsskatter på ialt kr. 8.529.120,00.
4.	KØBESUMMENS STØRRELSE
4.1	Købesummen er fastsat til 49.600.000,00 ...
5.	KØBESUMMENS BERIGTIGELSE
5.1	Den aftalte købesum betales til Sælgers advokat, advokat NK, senest pr. 30/9-91.
	Køber foranlediger, at den skat, der skal betales den 20/11-92 opgjort til kr. 2.789.656,00 - deponeres på særskilt konto i anerkendt pengeinstitut eller at køber stiller en af Sælger godkendt bankgaranti for betalingen.
	Deponeringskontoen eller bankgarantien kan tidligst frigives når skatten er betalt eller når Sælger har godkendt en af en statsaut. revisor udarbejdet skattemæssig opgørelse, der viser at skatten ikke skal betales samt at denne revisor attesterer, at han vil påse, at opgørelsen anvendes i den selvangivelse, der udarbejdes og indsendes for skatteåret 1992/93.
...
8.	KØBERS GARANTIER
8.1	....
8.2	Køber forpligter sig til ikke at ændre eller tilbagekalde regnskabet for 1990/91, og dermed den på grundlag af dette regnskab opgjorte skattepligtige indkomst på kr. 7.341.219,00.
	Endvidere forpligter køberen sig til ikke at ændre i den af selskabet udarbejdede indkomstopgørelse for perioden 1/5 - 30/9 opgjort til kr. 15.103.850,00. Køber skal dog være berettiget til at omlægge selskabets regnskabsår til kalenderåret, således at dette kommer til at svare til købers.
...
10.	10.KØBERS LEGITIMATION
10.1	Såsnart købesummen, jfr. pkt. 5, er erlagt, afholder Køber generalforsamling, hvor køber forpligter sig til at udskifte selskabets ledelse, revisor, ændre navn og adress på selskabet samt ændre vedtægter m.v. ...
10.2	Sælger giver samtidig med købers underskrift på nærværende aftale, køber fuldmagt til at disponere over selskabets konti i pengeinstitut.
13	OMKOSTNINGER
13.1	Hver part bærer egne omkostninger. En eventuel aktieafgift deles mellem køber og sælger.
..."

Af selskabets balance pr. 30. september 1991 fremgår yderligere bl.a., at selskabets aktiver bestod af en likvid beholdning på 52.956.442 kr., og at selskabet havde skyldige selskabsskatter på 2.789.656 kr. og beregnede selskabsskatter på 5.739.464 kr.

Købekontrakten er for køberen den 27. september 1991 underskrevet af RP, der ved telefax af samme dato skrev bl.a. følgende til sagsøgte A8:

"...

Vedlagt fremsendes underskrevet købsaftale, tiltrædelse af brev samt kopi af tegningsudskrift for G2 A/S.

Det skal samtidig hermed præciseres, at købesummen vil blive overført til adv NKs klientkonto den 30. september mod at selskabets midler samme dag via Nationalbanken overføres til F2.

..."

Ligeledes den 27. september 1991 skrev RP bl.a. følgende til sagsøgte F1 A/S, direktør MP:

"...

F2 vil den 30. ds. via fax kontakte dig med ca. følgende indhold:

"F2 er instrueret om at overføre kr. 52.956.442 til kredit for G2A/S konto nr. .......1 via Nationalbanken.

Når og hvis denne overførsel gennemføres, vil den ske på betingelse af, at F1 til kredit for advokat OJ klientkonto i F2 overfører kr. 49.800.000 via Nationalbanken og med valør d.d.

F1 bedes bekræfte, at denne betingelse kan accepteres."

...

Derefter vil F2 overføre pengene med den aftalte betingelse.

..."

Samme dag skrev RP endvidere bl.a. følgende til sagsøgte F1 A/S:

"...

F1 anmodes om den 30.09 at deponere kr. 2.789.656,00 på særskilt konto for ovennævnte selskab.

Deponeringskontoen kan tidligst frigives når skatten er betalt eller når sælger v/ A8 har godkendt en af statsaut. revisor udarbejdet skattemæssig opgørelse.

Beløbet hæves på konto ......1 tilhørende G2 A/S.

..."

Den 29. september 1991 skrev OJ bl.a. således til sagsøgte F2 A/S:

"Vedr.:	Effektuering af
	køb af
	Anpartsselskabet HX

...

Købesummen kr. 49.600.000 bedes overført via Nationalbanken til "Sælgers Bank" - til kredit for "sælger" den 30.9.1991 og med valør den 30.9.1991.

Overførslen skal være betinget at, at "Sælgers Bank" straks herefter via Nationalbanken med valør 30.9.1991 overfører det købte selskabs kontante beholdning kr. 52.956.442 til F2 til kredit for selskabets konto der.

...

G2 A/S's købspris inclusive "provision" er aftalt til kr. 49.800.000 ... Dette beløb fremsendes vedlagt i check udstedt til undertegnede. Checken er overgivet til mig på betingelse af, at det købte selskabs kapital afregnes til selskabets bankkonto den 30.9.91.

Selskabets kapital kr. 52.956.442 ... skal mandag den 30.9.1991 overføres til G2 A/S's pengeinstitut, F1, konto nr. .....1 mod at F1 overfører købesummen for G2 A/S kr. 49.800.000,00 til F2 A/S - til kredit for min klientkonto. Denne overførsel af købesummen erstatter checkindløsningen.

Til orientering gør jeg opmærksom på, at det mellem parterne er aftalt, at G2 A/S skal deponere kr. 2.789.656 af selskabets kapital. Denne deponering foretages af G2 A/S mandag morgen i F1 - uafhængig af ovennævnte ekspeditioner."

Ved telefax af 30. september 1991 skrev sagsøgte F2 A/S bl.a. således til sagsøgte F1 A/S:

"...

I forbindelse med ovennævnte handel har vi modtaget instruks om, at vi valør d. 30.9.1991 via Nationalbanken skal overføre kr. 52.956.442,00 til kredit for kto. nr. .....1. Beløbet udgør det kontante indestående i det købte selskab. Vi har modtaget instruks om, at De foretager deponering på kr. 2.789.656 af selskabets kapital.

Når og hvis overførslen bliver gennemført, sker dette på betingelse af, at De overfor A/S F2 dags dato bekræfter, at de også via Nationalbanken overfører kr. 49.800.000,00 til kredit for konto nr......2, klientkonto tilhørende advokat OJ. Overførslen skal være med valør den 30.09.1991. Beløbet udgør købesummen for Anpartsselskabet HX.

..."

Sagsøgte F1 A/S bekræftede herefter ved telefax af samme dag til sagsøgte F2 A/S, at de nævnte overførsler ville finde sted og oplyste, at deponeringen af de 2.789.656 kr. ville ske, når overførslerne havde fundet sted.

Ligeledes den 30. september 1991 sendte sagsøgte F2 A/S en telefax til F3 A/S. Af telefaxen fremgår bl.a.:

"...

Vi skal med nærværende brev bekræfte, at vi valør dags dato på vegne af G2 A/S via Nationalbanken overfører kr. 49.600.000,00 til kredit for Deres kunde statsaut. revisor A8 m.fl... Beløbet udgør købesummen for ovennævnte selskab.

Overførslen sker på betingelse af, at De også valør dags dato via Nationalbanken overfører selskabets kontante indestående, ialt kr. 52.956.442,00 til kredit for konto nr. .....3 tilhørende selskabet.

..."

Samme dag sendte F3 A/S en telefax til sagsøgte F2 A/S med bl.a. følgende indhold:

"...

Hermed bekræftes at banken d.d. har overført kr. 52.956.442,-- til kredit for konto .....3 tilhørende ovennævnte selskab.

Ifølge aftale med statsaut. revisor A8 beder vi dem bekræfte at der på konto hos Dem er deponeret kr. 2.789.656,- som sikkerhed for skattebetaling."

Ligeledes samme dag sendte sagsøgte F2 A/S en yderligere telefax til F3 A/S med følgende indhold:

"...

Med henvisning til Deres telefax af dags dato skal vi hermed bekræfte, at der er deponeret kr. 2.789.656,00 på særskilt konto. Deponeringen er ikke foretaget her i banken, men vi har modtaget en bekræftelse på, at deponeringen er sket."

De ovenfor beskrevne pengeoverførsler blev alle gennemført den 30. september 1991. Af et kontoudtog for køberens konto hos sagsøgte F1 A/S fremgår, at der den 30. september 1991 efter krediteringen af de 52.956.442 kr. og debiteringen af de 49,8 mio. kr. på kontoen var en saldo på 4.354.660 kr.

Sagsøgte F1 A/S skrev ligeledes den 30. september 1991 til selskabet ved RP bl.a., at der var oprettet en aftalekonto med et indestående på 2.789.656 kr., og at beløbet med renter ved aftaleperiodens udløb ville "blive indbetalt på Deres konto nr. .....1". Det hedder endvidere i skrivelsen:

"Beløbet kan tidligst frigives, når skatten er betalt eller når sælger v/A8 statsaut. revisor har godkendt en af statsaut. revisor udarbejdet skattemæssig opgørelse."

Endelig blev der den 30. september 1991 afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor selskabets hidtidige ledelse fratrådte, og hvor bl.a. RP blev valgt ind i selskabets nye bestyrelse.

Den 11. oktober 1991 skrev RP til Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning og anmodede om tilladelse til omlægning af selskabets regnskabsår til kalenderåret, og således at omlægningsperioden skulle udgøre perioden fra 1. maj 1991 til 31. december 1991. Den 6. december 1991 gav Direktoratet For Københavns Skatte- og Registerforvaltning tilladelse til den ansøgte omlægning af selskabets regnskabsår med overgangsperioden 1. maj 1990 - 31. december 1991.

Ved skrivelse af 17. januar 1992 sendte RP et internt regnskab for selskabet for perioden 1. oktober til 31. december 1991 til sagsøgte A8. Regnskabet var underskrevet samme dag af selskabets nye revisor, statsautoriseret revisor ET. RP anmodede samtidig om bekræftelse på, at deponeringskontoen hos sagsøgte F1 A/S kunne frigives. Af regnskabet fremgår bl.a. følgende:

"...
Regnskabet er udarbejdet på grundlag af meddelte oplysninger og fremlagt dokumentation herunder,
...
2.	Købs- og finansieringsaftale samt udlejningsaftale vedrørende anskaffelse af driftsmidler 30. december 1991.
...
Det kan oplyses, at regnskabet bl.a. er udarbejdet efter følgende principper:
1.	Driftsmidler anskaffet 30. december 1991 er ikke afskrevet regnskabsmæssigt.
...
3.	Driftsmidler er sikkerhedsstillet for restgæld på driftsmidler.
...
5.	Tidligere års afsatte selskabsskatter for henholdsvis 1990/91 på 2.789.656 samt beregnet selskabsskat for perioden 1. maj - 30. september 1991 på kr. 5.739.464 er tilbageført som følge af, at den skattepligtige indkomst for den omlagte skatteperiode for tiden 1. maj 1990 - 31. december 1991 udviser et negativt resultat.

Det kan endelig oplyses, at revisionen som endnu ikke er tilendebragt, primært er tilrettelagt med det formål at efterprøve regnskabets rigtighed i henhold til bestemmelserne i årsregnskabsloven, bogføringsloven og selskabets vedtægter.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1992/93...

Den revisionsmæssige gennemgang kan imidlertid ikke sikre, at alle nødvendige reguleringer er foretaget i selvangivelsen, ligesom det ikke er muligt at afgøre, om eventuelle skøn kan accepteres af skattemyndighederne.

Jeg kan dog oplyse, at jeg ikke er blevet bekendt med forhold, som efter min opfattelse er af væsentlig betydning for opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1992/93, udover de i opgørelsen anførte.

...

RESULTATOPGØRELSE 1. OKTOBER - 31. DECEMBER 1991
...

RESULTAT FØR SKAT		1.308.795
Tilbageførsel af tidligere afsatte skatter:
...
	8.529.120
Afsatte skatter:
...
Udskudt skat 31.12.1991	-6.698.698	1.830.422
REGNSKABSMÆSSIGT OVERSKUD		3.139.217
BALANCE PR. 31. DECEMBER 1991
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
Driftsmidler:
Anskaffelsessum 30.12.1991 (US $ 16 mio.)		94.616.000
Afskrivning		0
ANLÆGSAKTIVER I ALT		94.616.000
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender tilknyttet selskab		51.420.955
Aftaleindskud F1		2.856.782
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT		54.277.737
AKTIVER I ALT		148.893.737
PASSIVER
EGENKAPITAL
...
EGENKAPITAL I ALT		47.566.539
HENLÆGGELSER
Udskudt skat		6.698.698
HENLÆGGELSER I ALT		6.698.698
LANGFRISTET GÆLD
Restgæld driftsmidler (US $ 16 mio)		94.616.000
-Overført til kortfristet gæld		25.000.000
LANGFRISTET GÆLD I ALT		69.616.000
KORTFRISTET GÆLD
...
KORTFRISTET GÆLD I ALT		25.012.500
PASSIVER I ALT		148.893.737
OPGØRELSE AF SAMLET SKATTEPLIGTIG INDKOMST 1. MAJ 1990 - 31. DECEMBER 1991
...
Skattepligtig indkomst for perioden 01.10.1991 - 31.12.1991
ifølge specifikation...	-23.358.158	...
SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR PERIODEN 01.05.1990 - 31.12.1991		-504.456
...
SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR PERIODEN 1. OKTOBER 1991 - 31. DECEMBER 1991
...
Skattemæssig afskrivning på driftsmidler
...		-24.666.953
SKATTEMÆSSIG INDKOMST 01.10.1991 -31.12.1991		-23.358.158
..."

Ved telefaxskrivelse af 6. februar 1992 til sagsøgte A8 attesterede statsautoriseret revisor ET, at han ville påse, at regnskabet udarbejdet den 17. januar 1992 for selskabet ville blive anvendt i selvangivelsen, der skulle udarbejdes og indsendes af ham.

Sælgerne udarbejdede herefter følgende udkast til revisorerklæring:

"Som generalforsamlingsvalgt revisor i Anpartsselskabet af 26.06.1984 skal undertegnede statsautoriserede revisor i tilknytning til det af mig den 17. januar 1992 påtegnede interne regnskab erklære:

- at jeg vil påse at den af mig i omtalte regnskab opgjorte skattepligtige indkomst for perioden 1/5 1990 - 31/12 1991 ialt kr. -504,456 selvangives til skattemyndighederne som anført på regnskabets side 3, og

-at jeg vil underrette sælgerne ifølge kontrakt af 27. september 1991 vedrørende overdragelse af indskudskapitalen i ovennævnte selskab til G2 A/S repræsenteret ved A8 og A14, såfremt generalforsamlingen vælger en anden revisor og jeg dermed ikke medvirker ved indsendelsen af selvangivelsen som ovenfor anført.

Nærværende erklæring afgives til opfyldelse af overdragelseskontraktens pkt. 5.1.

......, den 6. februar 1992
F4 A/S

ET
Statsautoriseret revisor"

Den 10. februar 1992 skrev sagsøgte A8 således til statsautoriseret revisor ET:

"...

I fortsættelse af vor telefonsamtale forleden, imødeser vi gerne kopi af det rettede regnskab for ovennævnte selskab pr. 31/12 1991.

Vi har lovet RP af frigive den i F1 deponerede konto, så hvis vi idag kan have regnskabet pr fax kan vi frigive beløbet.

For god ordens skyld vil vi gerne have en kopi af regnskabet og din erklæring af 6/2 1992 tilsendt."

Ved telefaxskrivelse af 13. februar 1992 sendte ET et korrigeret internt regnskab for perioden 1. oktober til 31. december 1991 til sagsøgte A8. ET anmodede samtidig A8 om på dette grundlag at frigive den deponerede konto og oplyste, at bl.a. erklæringen af 6. februar 1992 ville blive sendt pr. post.

Det korrigerede interne regnskab var overvejende identisk med regnskabet af 17. januar 1991, dog således at posten "udskudt skat 31.12 1991" var ændret til -8.076.314 kr. og i konsekvens heraf var det regnskabsmæssige overskud for perioden 1. oktober til 31. december 1991 ændret til 1.761.601 kr. og egenkapitalen pr. 31. december 1991 ændret til 46.188.923 kr. Endvidere var posten "skattemæssig afskrivning på driftsmidler", ændret til -23.473.203 kr. som følge af tilbageførelse af en fortjeneste ved salg af driftsmidler. Den skattepligtige indkomst for perioden 1. oktober til 31. december 1991 var ændret til -22.164.408 kr., og den skattepligtige indkomst for perioden 1. maj 1990 til 31. december 1991 var ændret til -33.895 kr.

Ved telefax af 14. februar 1992 skrev sagsøgte A8 bl.a. til ET, at sælgerne efter gennemgang af det korrigerede regnskab havde et spørgsmål vedrørende overførsel af en negativ saldo på driftsmidler til modregning i de nyindkøbte driftsmidler til udlejning, som muligvis kunne give anledning til rettelser i regnskabet. A8 oplyste endvidere, at de havde frigivelsesskrivelsen til sagsøgte F1 A/S liggende klar til videresendelse, men at den først ville blive sendt, når de havde hørt fra ET.

ET svarede samme dag pr. telefax bl.a., at han inden regnskabsudarbejdelsen havde afstemt problemstillingen med bl.a. Københavns Selskabsforvaltning. Endvidere hedder det bl.a. i skrivelsen:

"...

Uanset behandlingen af den negative saldoværdi er kendsgerningen imidlertid, at den fortsættende virksomhed jo har rigelig mulighed for at nedbringe den skattepligtige samlede indkomst til et 0, selv om den kommunale skatteforvaltning måtte mene, at den negative saldoværdi bør indtægtsføres.

Jeg er derfor af den opfattelse, at du omgående bør fremsende frigivelsesskrivelsen til F1 ..."

Efter det oplyste sendte de sagsøgte A8 og A14 samme dag følgende skrivelse, der er dateret den 13. februar 1992, til sagsøgte F1 A/S:

"...

Efter at have modtaget regnskabsmateriale fra statsaut. revisor ET, som dokumentere at tidligere års skattebetalinger kr. 2.789.656 ikke kommer til betaling, samt erklæringer i øvrigt til opfyldelse af anpartsoverdragelsesaftale af 27/9 1991, pkt. 5.1., kan vi herved frigive den deponerede konto."

Statsautoriseret revisor ET bekræftede i en skrivelse af 14. februar 1992 til sagsøgte A8, hvorved han sendte det korrigerede regnskab, at han ville påse, at dette regnskab ville blive anvendt i selvangivelsen, der skulle udarbejdes og indsendes af ham.

Den 17. februar 1992 blev det deponerede beløb inklusive renter hævet på kontoen hos sagsøgte F1 A/S, hvorefter kontoen udgik.

Efter begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om tvangsopløsning på grund af manglende lovlig ledelse blev selskabet den 24. maj 1994 erklæret konkurs. Advokat Finn Jørgensen blev kurator i boet.

Den 13. oktober 1995 skrev Told- og Skattestyrelsen således til kurator:

"...

Told- og Skattestyrelsen tilbagekalder hermed regnskabsomlægningen, idet der er fremkommet oplysning om, at anparterne er overtaget og ny aktivitet er indlagt i selskabet efter at regnskabet for den ordinære regnskabsperiode 1/5 1990 - 30/4 1991 var afsluttet og regnskabet godkendt på selskabets generalforsamling.

Tilladelsen til omlægningen af regnskabsåret var således afgjort på et forkert grundlag.

..."

Ved skrivelse af 9. november 1995 til kurator meddelte Told- og Skattestyrelsen, at selskabets angivelige investering i vindmøller i Californien ikke kunne tillægges nogen virkning ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, da selskabet ikke havde dokumenteret sin ejendomsret til møllerne og heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at møllerne eksisterede, eller at der var nogen økonomisk realitet bag arrangementet.

Vedrørende de sagsøgte banker er der for landsretten fremlagt bankernes indberetninger i 1994 til Finanstilsynet vedrørende deres roller i forbindelse med "selskabstømning".

Der er endvidere fremlagt to udaterede beskrivelser af arbejdsgange, som begge er skrevet på sagsøgte F2 A/S' brevpapir. Den ene beskrivelse bærer overskriften "Arbejdsgang vedr. handel med selskaber (lånefinansiering)", mens den anden bærer overskriften "Arbejdsgang vedr. kapitalformidling, ikke lånefinansiering". Af den sidstnævnte fremgår følgende:

"...

1/Om morgenen modtages handelsinstruks fra advokat OJ sammen med en check på købsprisen for det handlede selskab. Checken er til indsættelse på klientkontoen.

2/A/S F2 sender telefax til købers bank for at få vished om, at denne bank vil honorere købsprisen (dækning på check) når selskabet leveres.

3/A/S F2 modtager bekræftelse fra købers bank

Herefter er OJs "videresalg" af selskabet bragt på plads.

4/A/S F2 sender telefax til sælgers bank vedr. køb af selskabet.

5/A/S F2 modtager telefonisk accept af handlens gennemførelse fra sælgers bank.

Herefter er OJs's "indkøb" af selskabet bragt på plads.

6/Købesummen for selskabet overføres fra advokat OJ's klientkonto, samtidig med at sælgers bank overfører selskabets kontante aktiver til selskabets konto i A/S F2.

7/Selskabets aktiver overføres til købers bank samtidig med overførsel af købsprisen for selskabet til indsættelse på advokat OJs klientkonto.

8/Den om morgenen modtagne check er nu konverteret til en overførsel via Danmarks Nationalbank, og checken makuleres derfor og returneres til udstederen."

Endelig er der fremlagt et notat af 21. september 1990 udarbejdet af OJ med en vurdering af, at en konkret lånefinansieret handel ikke var i strid med selvsfinansieringsforbudet i anpartsselskabslovens § 84.

Forklaringer

Sagsøgte, statsautoriseret revisor A8 har forklaret, at han fortsat er partner i H1. I 1991 blev det besluttet, at firmaet skulle fusionere med et andet revisionsfirma, og i den forbindelse overdrog man aktiviteterne i de to revisionsfirmaer til et nyt selskab. Det blev endvidere besluttet, at selskabet H1 A/S ikke skulle opløses ved en solvent likvidation, men at selskabet i stedet skulle sælges som et overskudsselskab. Det blev mellem ham og de øvrige partnere aftalt, at han skulle stå for salget af selskabet. Han indrykkede herefter annoncen om salg af selskabet. Han fik ca. 26 henvendelser fra interesserede købere. Den 17. september 1991 sendte han nærmere oplysninger ud til de interesserede købere og fik herefter flere tilbud, bl.a. fra G1. De interesserede købere tilbød at betale mellem 60 og 70 % af de latente skatter. Han endte med at vælge G1, uanset at instituttet ikke tilbød den højeste kurs, da denne tilbudsgiver forekom mest seriøs. Han var klar over, at G1 ikke skulle være den endelige køber. Efter at han havde fået at vide, hvem den endelige køber var, bestilte han en udskrift af selskabsregisteret vedrørende det købende selskab og konstaterede, at dette havde en vis egenkapital. I forbindelse med handlen blev det oplyst, at køberens hensigt med købet af selskabet var at eliminere selskabsskatten gennem investering i afskrivningsberettigede leasingaktiver. Han var af den opfattelse, at køber havde tilstrækkelige midler til at finansiere handlen. Under alle omstændigheder var der rigelige midler til at betale skatten. I forbindelse med handlen havde han en drøftelse med køberen om, hvorvidt der skulle betales aktieafgift som følge af salget. Da det blev afklaret, at der skulle betales aktieafgift, blev udgiften hertil som aftalt delt lige mellem køberen og sælgerne. Selskabets regnskab for 1990/1991 blev afsluttet pr. 30. april 1991. Det fremgik af regnskabet, at der var en skyldig selskabsskat på 2.789.656 kr. Denne skat var opstået i sælgernes ejertid, og det var vigtigt for dem, at den blev betalt. De stillede derfor krav om garanti for skattebetalingen. Køberen ønskede at ændre regnskabsåret. Han var ikke interesseret heri, men han indvilligede under forudsætning af, at der blev deponeret et beløb til sikkerhed for, at skatten ville blive betalt. Han overlod handlens juridiske aspekter, til advokat NK og han overvejede ikke, at der eventuelt kunne ske selvfinansiering. Det var ligeledes advokat NK, der sørgede for, at betalingsoverførslerne blev udført. Det var meningen, at købesummen skulle betales, inden selskabets midler samme dag blev overført til F2 A/S. Han hørte først om F1 A/S i forbindelse med deponeringen. Han fik oplyst, at F1 A/S havde tilbudt den bedste rente, og at deponeringen derfor var sket i F1 A/S. Han modtog dokumentation for, at deponeringen var sket og for, at der var givet tilladelse til omlægning af regnskabsåret. Han fik på et tidspunkt at vide, at selskabets midler var udlånt til moderselskabet, G2 A/S. Han hørte først fra køberen vedrørende frigivelse af deponeringen, da han modtog udkastet til regnskab af 17. januar 1992. Regnskabet var udarbejdet af statsautoriseret revisor ET, som han kendte på forhånd, og som han ikke havde nogen dårlige erfaringer med. Han havde nogle rettelser til regnskabet, bl.a. manglede salgssummen vedrørende salg af selskabets driftsmidler på 4.775.000 kr. Han drøftede dette med købers revisor, ligesom de drøftede udformningen af revisorerklæringen. Han bad om en revisorerklæring, der opfyldte købekontraktens pkt. 5. Han udarbejdede et forslag til en sådan revisorerklæring. Han modtog herefter det korrigerede regnskab og revisors erklæring, hvilket gav anledning til en nærmere drøftelse af, hvorledes der skulle forholdes med salgssummen på 4.775.000 kr. Han endte imidlertid med at acceptere regnskabet. De indkøbte driftsmidler med anskaffelsessummen 94.616.000 kr. var medtaget i regnskabet, hvorfor han, da regnskabet var udarbejdet af en statsautoriseret revisor, ikke fandt anledning til at bede om en nærmere redegørelse herfor. Han vidste ikke, hvilke investeringer der var tale om, og han spurgte ikke nærmere herom. Skrivelsen vedrørende frigivelse af de deponerede midler er dateret den 13. februar 1992, men den blev først sendt den 14. februar 1992, efter at han havde modtaget skrivelsen af 14. februar 1992 fra køberens revisor. Det er sædvane inden for revisionsbranchen, at man stoler på en kollegas erklæring om regnskabsmæssige forhold. En revisor skal ved revision af et regnskab altid kontrollere aktivernes tilstedeværelse.

KP har forklaret, at han er erhvervskonsulent i F2 A/S. Det var han også i 1991. Denne sag er en formidlingssag, hvor banken alene har stået for nogle pengeoverførsler i modsætning til andre handler, hvor daværende advokat OJs klienter var købere af nogle selskaber. Banken modtog et gebyr på 50.000 kr. for handlen i stedet for renter. Gebyret svarede til renter for en valørdag på selskabets konto og en valørdag på OJs klientkonto. Banken havde ingen risiko ved arrangementet og foretog ingen risikovurdering. De første handler, som banken medvirkede i, blev lånefinansierede af banken. Beskrivelsen af arbejdsgangen ved de lånefinansierede handler har han lavet i forbindelse med bankens indberetning til Finanstilsynet. Efter et stykke tid ophørte de lånefinansierede handler, og herefter var bankens rolle alene at formidle pengeoverførslerne, således som det er sket i denne sag. Han ved ikke, hvorfor der i formidlingssagerne skulle udstedes en check på købesummen, men det var ikke banken, der bad herom. Han tror ikke, at det er forekommet, at en sådan check er blevet indløst. Ved overførslen af midlerne til køberens konto havde banken alene OJs instrukser at gå frem efter. Han anså et selskab for leveret, når midlerne var overført til køberens bank. Ved de lånefinansierede handler fik banken dokumentation for, at køber kunne disponere over selskabet. En sådan dokumentation fik banken ikke, når banken alene formidlede pengeoverførslerne.

Forhenværende bankdirektør LJ har forklaret, at gebyret på 50.000 kr. til F2 A/S dækkede over renter vedrørende valørdage. Det var OJ, der ønskede, at renten skulle betales på denne måde. Han var orienteret om, hvordan handlerne foregik, men var ikke i daglig kontakt med OJ. Der var enkelte handler i starten, hvor banken lånte køberen penge, men han husker ikke, hvordan lånene blev tilbagebetalt. Han så først i 1994 OJs notat om de lånefinansierede handler.

Senior- og pensionsrådgiver MP har forklaret, at han i 1991 var filialdirektør i F1 A/S, hvor han fortsat er ansat. Han kom i kontakt med RP, da denne købte et mejeri ved navn E1. Der blev efterfølgende indsat en del penge i banken i forbindelse med RPs handler med selskaber. I august 1991 spurgte RP, om banken ville finansiere en handel med et selskab. Banken holdt et møde med RP, som viste sig at være meget tillidsvækkende. Banken gik med til det aktuelle arrangement på betingelse af, at banken ikke skulle yde et lån. Det var ham, der oprettede den konto, hvorpå de 2.789.656 kr. blev deponeret. Han påsatte i den forbindelse anmærkningen om, hvornår kontoen kunne frigives. Han frigav pengene, da han modtog besked fra sælgerne om, at betingelserne for frigivelse var opfyldt. Han foretog ingen nærmere undersøgelser i den anledning. Det kan godt passe, at de deponerede midler derefter blev indsat på E1s konto. Det eneste, han kendte til den underliggende handel, var, at F2 A/S var involveret, og at der ville komme nogle penge derfra. F1 A/S tog 1.000 kr. i provision for overførsler via Nationalbanken.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande over for de sagsøgte sælgere gjort gældende, at de på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser i forbindelse med salget af selskabet, og at de derfor er erstatningsansvarlige for skattevæsenets tab. De sagsøgte sælgere opnåede ved salget en betydelig merpris i forhold til selskabets indre værdi, og denne merpris kunne af de sagsøgte sælgere ikke anses for begrundet i den renteværdi, der knyttede sig til betalingen af selskabets skatter eller i sparede omkostninger for køberen. De sagsøgte sælgere var endvidere klar over, at merprisen blev betalt af køberen med henblik på at udnytte mulighederne for at undgå eller udskyde betalingen af selskabets latente skatter. Salget havde således ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, og de sagsøgte sælgere havde derfor en særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at skattevæsenets tabsrisiko fremstod som særlig stor for de sagsøgte sælgere, da der som følge af den gensidige udveksling af købesummen og selskabets midler var nærliggende mulighed for, at selskabet blev erhvervet for dettes egne midler i strid med selvfinansieringsforbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Den omstændighed, at en mindre del af selskabets midler blev deponeret på en særskilt konto, ændrer ikke herved. Selvfinansieringsforbudet blev også overtrådt, for så vidt angår det deponerede beløb, da dette beløb kunne udbetales til køberen. De sagsøgte sælgere gjorde ikke noget reelt for at afværge skattevæsenets tabsrisiko, idet de uden at foretage nærmere undersøgelser af køberens planer overlod det til køberens rådgivere at indestå for, at selskabet anskaffede de nødvendige afskrivningsberettigede leasingaktiver og at undersøge, om investeringerne kunne anerkendes skattemæssigt. De sagsøgte sælgere burde endvidere, da de modtog regnskabet fra statsautoriseret revisor ET, have indset, at der var sket overtrædelse af selvfinansieringsforbudet, da det fremgik, at selskabets midler var udlånt til køberen eller dettes moderselskab. På trods heraf undersøgte de sagsøgte sælgere ikke, om køberen rent faktisk var i stand til at indkøbe leasingaktiverne. Revisor ETs erklæring var, ikke tilstrækkelig til at sikre, at der var realiteter bag indkøbet af leasingaktiverne.

Sagsøgeren har til støtte for påstanden over for de sagsøgte banker gjort gældende, at disse sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar for skattevæsenets tab ved på uforsvarlig måde at have deltaget i overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet. De sagsøgte banker, der vidste, at midlerne skulle overføres som led i en selskabshandel, indså eller burde have indset, at selskabet blev erhvervet for selskabets egne midler, og at disse midler blev anvendt til at udligne trækket af købesummen på køberens konto. Den ulovlige selvfinansiering skete således først, da selskabets midler blev overført til køberens konto hos sagsøgte F1 A/S. Sagsøgte F2 A/S var bekendt med disse overførsler. De sagsøgte banker kan ligesom de sagsøgte sælgere ikke fritages for ansvar som følge af, at der skete deponering af 2.789.656 kr., og de sagsøgte banker kan ikke støtte ret på revisor ETs erklæring.

Sagsøgeren har endelig bestridt, at skattemyndighederne har begået fejl ved først at tillade og senere at tilbagekalde tilladelsen til omlægning af selskabets regnskabsår. Det er ikke godtgjort, at skattemyndighederne, da tilladelsen blev givet, havde kendskab til de forhold, som førte til tilbagekaldelsen.

De sagsøgte sælgere har til støtte for deres frifindelsespåstand gjort gældende, at de ikke, for så vidt angår det deponerede beløb, har handlet ansvarspådragende i forbindelse med overdragelsen af selskabet. De sagsøgte sælgere har ikke bestridt, at de var vidende om, at køberens formål med at erhverve selskabet var skattemæssigt betinget, og at selskabet blev erhvervet i strid med forbudet mod selvfinansiering. Der foreligger imidlertid ikke overtrædelse af selvfinansieringsforbudet vedrørende det deponerede beløb på 2.789.656 kr., da beløbet først blev frigivet flere måneder efter handlen. Der er heller ikke nogen årsagssammenhæng mellem skattevæsenets tab vedrørende det deponerede beløb og den skete selvfinansiering. Derimod fremstod deponering på handelstidspunktet som en effektiv afdækning af skattevæsenets eventuelle risiko. De sagsøgte sælgere gjorde herved, hvad man med rimelighed kunne forlange af en selskabssælger for at sikre betaling af skattekravet. Hertil kommer, at de, forinden de medvirkede til frigivelsen af det deponerede beløb, ved erklæringen fra en statsautoriseret revisor sikrede sig, at de afskrivningsberettigede leasingaktiver var til stede, og sikrede sig, at revisor ville påse, at det af ham udarbejdede skatteregnskab ville danne grundlag for selskabets selvangivelse. Det måtte herefter fremstå som ganske upåregneligt for de sagsøgte sælgere, at denne revisorerklæring senere skulle vise sig ikke at være udtryk for køberens faktiske dispositioner.

De sagsøgte sælgere har endelig gjort gældende, at et eventuelt erstatningskrav er bortfaldet på grund af egen skyld hos skattevæsenet. Skattevæsenet gav oprindelig tilladelse til omlægning af selskabets regnskabsår, men denne tilladelse blev senere tilbagekaldt, uden at skattevæsenet modtog nye oplysninger af betydning for spørgsmålet. Det må derfor lægges til grund, at tilladelsen til omlægning af regnskabsåret aldrig burde være givet. Hvis denne tilladelse ikke var blevet givet, ville betingelserne for frigivelse af det deponerede beløb ikke have været opfyldt, og sælgerne ville derfor ikke have medvirket til frigivelsen.

Sagsøgte F1 A/S har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at banken ikke har begået fejl eller udvist forsømmelser eller på anden måde udvist ansvarspådragende adfærd, der kan medføre erstatningspligt over for sagsøgeren, ligesom denne sagsøgte som de sagsøgte sælgere har bestridt, at der ved salget skete selvfinansiering vedrørende beløbet på 2.789.656 kr. Sagsøgte F1 A/S har endvidere bestridt, at banken har handlet ansvarspådragende ved frigivelsen af deponeringskontoen og har i den forbindelse henvist til det, de sagsøgte sælgere har anført herom. Desuden mangler årsagssammenhæng og adækvans mellem bankens eventuelle ansvarspådragende handlinger og sagsøgerens tab, da dette tab allerede opstod på det tidspunkt, hvor sagsøgte F2 A/S modtog selskabets midler fra F3 A/S. Der blev således reelt gennemført to handler, og F2 A/S må anses for køberbank. Denne sagsøgte har i den forbindelse understreget, at dette anbringende under nærværende del af sagen alene gøres gældende over for sagsøgeren.

Sagsøgte F1 A/S har endelig gjort gældende, at et eventuelt erstatningskrav er bortfaldet som følge af egen skyld hos skattevæsenet og har i den forbindelse i det væsentlige henvist til det, de sagsøgte sælgere har gjort gældende herom.

Sagsøgte F2 A/S har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, at der ikke skete overtrædelse af selvfinansieringsforbudet vedrørende det deponerede beløb, og at de sagsøgte har gjort tilstrækkeligt for at imødegå skattevæsenets tabsrisiko. Sagsøgte F2 A/S har i den forbindelse i det væsentlige henvist til det, som de øvrige sagsøgte har gjort gældende, og har tilføjet, at også F2 A/S var bekendt med deponeringen. Sagsøgte F2 A/S har yderligere gjort gældende, at banken reelt var sælgerpengeinstitut, og at man ikke stillede kreditfaciliteter til rådighed i forbindelse med den ene handel, som fandt sted. Derimod blev købesummen reelt finansieret gennem sagsøgte F1 A/S, og sagsøgte F2 A/S, der alene formidlede nogle betalinger efter instruks fra OJ, hæfter ikke for dispositioner foretaget af F1 A/S.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at køberen erhvervede selskabet for dettes egne midler i strid med forbudet mod selvfinansiering i aktieselskabslovens § 115, stk. 2.

Når bortses fra det deponerede beløb på 2.789.656 kr. blev der ved handlen til køberen overført et større beløb, end købesummen for selskabet udgjorde. Køberen havde også mulighed for, når betingelserne for frigivelse af det deponerede beløb var opfyldt, at få dette beløb udbetalt, hvilket skete. Under disse omstændigheder må også det deponerede beløb, uanset at dette ikke blev overført til køberen umiddelbart ved handlens gennemførelse, anses for at være en del af det beløb, hvormed der skete selvfinansiering.

Det er endvidere ubestridt, at salget af selskabet ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition, idet sælgerne var bekendt med, at betalingen af overkursen var skattemæssigt betinget. Herefter havde de sagsøgte sælgere en særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Skattevæsenets risiko for tab ville være særlig stor, når det som følge af den samtidige udveksling af købesummen og selskabets midler fremstod som en nærliggende mulighed, at der ved handlen ville ske selvfinansiering.

Spørgsmålet er herefter, om de sagsøgte sælgere gjorde noget reelt for at afværge skattevæsenets tabsrisiko vedrørende skattebeløbet på 2.789.656 kr.,

Ifølge aftalen blev beløbet deponeret på en særskilt konto til sikkerhed for betalingen af skatten. Beløbet kunne først frigives af sælgerne, når skatten var betalt, eller når en statsautoriseret revisor havde udarbejdet en skattemæssig opgørelse, der viste, at skatten ikke skulle betales, ligesom denne revisor skulle attestere, at han ville påse, at opgørelsen ville blive anvendt i selskabets selvangivelse for det relevante skatteår.

De sagsøgte sælgere modtog herefter et regnskab for selskabet påtegnet den 17. januar 1992 af selskabets statsautoriserede revisor, hvoraf det fremgik, at selskabets aktiver bl.a. bestod af afskrivningsberettigede driftsmidler anskaffet den 30. december 1991 for 94.616.000 kr., og at selskabets skattepligtige indkomst for perioden 1. maj 1990 - 31. december 1991 var negativ, således at den tidligere afsatte skat ikke skulle betales. Af revisors påtegning fremgik, at han havde set dokumentation for købs- og finansieringsaftale samt udlejningsaftale vedrørende disse driftsmidler, og at revisionen endnu ikke var tilendebragt, men at han ikke var blevet bekendt med forhold, der efter hans opfattelse var af væsentlig betydning for opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det relevante skatteår. Sælgerne modtog endvidere en erklæring fra selskabets revisor, der opfyldte betingelserne i aftalen for frigivelse af det deponerede beløb.

Landsretten finder, at de sagsøgte sælgere i kraft af deponeringen som udgangspunkt har gjort, hvad man med rimelighed kunne forlange af dem for at sikre betalingen af skattekravet. Landsretten finder endvidere, at de sagsøgte sælgere på basis af materialet fra selskabets statsautoriserede revisor havde grund til at tro, at skatten ikke skulle betales, da de i februar 1992 frigav det deponerede beløb.

Herefter, og da den omstændighed, at en del af selskabets midler var udlånt til køberen eller dettes moderselskab, ikke kan føre til et andet resultat, har de sagsøgte sælgere ikke handlet ansvarspådragende, og landsretten tager derfor deres påstand om frifindelse til følge.

Begge de sagsøgte banker havde kendskab til deponeringen af beløbet på 2.789.656 kr. På baggrund af det ovenfor anførte, og da der ikke er grundlag for at pålægge disse sagsøgte en yderligere selvstændig undersøgelsespligt i forbindelse med frigivelsen af deponeringskontoen, tages disse sagsøgtes findelsespåstande allerede som følge heraf ligeledes til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A13, A14, A15, A16, A17, A18, A19, A20, A21, A22, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A30, A31, F1 A/S og F2 A/S, frifindes.

Sagsøgeren, Konkursboet Anpartsselskabet HX ved kurator, advokat Finn Jørgensen, skal ikke betale sagsomkostninger til nogen af de sagsøgte, og ingen af de sagsøgte skal betale sagsomkostninger til sagsøgeren.