Parter
A
(Advokat Mads Roikjer)
mod
Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Martin Simonsen)
Afsagt af landsdommerne
Kroman, Benedikte Tegldal og Helle Degnbol (kst.).
Under denne sag, der er anlagt den 28. februar 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomståret 1996 ansættes til det selvangivne.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Landsskatteretten afsagde den 29. november 2000 sålydende kendelse:
".....
Klager: |
A |
|
Indkomstår: |
1996 |
.....
Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:
Personlig indkomst |
|
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst, omveksling af beløb fra danske kroner til fremmed valuta |
192.520 kr. |
Det fremgår af sagen, at klageren siden 1. januar 1996 har drevet virksomhed med handel af indboeffekter. Denne butik er solgt i oktober 1997 med en efter det oplyste samlet fortjeneste på 153.825 kr.
I forbindelse med driften af sin virksomhed har klageren ikke benyttet bank. Heller ikke til private transaktioner har bankforbindelse været benyttet.
Den 1. januar 1997 har klageren startet en grøntforretning i selskabsform. Selskabet er imidlertid gået konkurs den 11. november samme år.
Klageren står p.t. uden arbejde.
Det er af klageren oplyst, at husstanden foruden ham selv består af ægtefælle samt 4 hjemmeboende børn under 18 år.
De stedlige skattemyndigheders forhøjelse af klagerens indkomst er baseret på henvendelse fra politimyndigheden. Det fremgår således af sagen, at klageren den 16. december 1996 har købt 50.000 DEM svarende til 192.520 kr. og i forbindelse med vekslingen identificeret sig med sit sygesikringsbevis.
Ved de indledende samtaler med de stedlige skattemyndigheder havde klageren problemer med at erindre en sådan veksling. Han mente samtidig at have tabt eller forlagt sit sygesikringsbevis. Efter et kortere tidsrum vendte klageren imidlertid tilbage og oplyste bl.a., at den pågældende veksling blev foretaget som hjælp til en tredjemand.
Det fremgår således af klagerens oplysninger, at han mødtes med en person, som han ikke kendte fra tidligere og de fik en kop kaffe. Denne person var netop ankommet med fly fra Tyrkiet og havde behov for at veksle penge. Da klageren fra tidligere ansættelse kendte til Forex på Hovedbanegården i København, mødtes de dagen efter der. Ekspedienten anmodede om at se sygesikringsbevis, hvorefter klageren tilbød sit. Det blev ikke overvejet at vise passet på den pågældende tredjemand.
Det er yderligere om denne tredjemand oplyst, at han var ansat som Assistant General Manager i et tyrkisk rejseselskab og var i Danmark for at tale med danske bureauer. Han talte imidlertid ikke engelsk men alene tyrkisk og ville derfor ikke kunne kommunikere med vekslingskontoret..
Der er fremlagt erklæring fra den omtalte tredjemand, der lyder således:
"The undersigned .... (tredjemand) formerly Assistant General Manager, does hereby declare, that during a business trip to Denmark, I met with ... (klageren) on 16 December 1996 at the Copenhagen Central Station. In this connection, I asked ... (klageren) to help me by exchanging DKK 192,520.00 into DEM 50,000.00.
I further declare that the sum belonged to me and/or the company, by which I was previously employed, and that it was not a case of money laundering or any other criminal act."
Erklæringen er underskrevet den 22. december 1999 og bevidnet.
De stedlige skattemyndigheder har på denne baggrund forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt svarende til det vekslede beløb, idet beløbet af myndighederne betragtes som udeholdt i klagerens virksomhed.
De stedlige skattemyndigheder har udarbejdet privatforbrugsopgørelse for såvel indkomståret 1995 som 1996. For 1995 er forbruget opgjort til 179.554 kr. og for 1996 tilsvarende 154.261 kr. Det er af myndighederne bemærket, at det beregnede privatforbrug ikke levner plads til en veksling som den foretagne. Der er ikke udarbejdet privatforbrugsopgørelse for indkomståret 1997.
Myndighederne har i øvrigt henvist til statsskattelovens § 4.
Klageren har beregnet sine faste udgifter i 1996 til 77.574 kr. I dette beløb er indeholdt husleje, telefon, tv-licens, fagforeninger samt fritidshjem. Den skattepligtige indkomst før skat er opgjort til 242.698.
Der fremgår af oplysningsskema fra kommunen, at klageren modtager børnetilskud og boligsikring.
Klageren fastholder, at han ikke som privatperson har foretaget omvekslingen, men at der alene har været tale om hjælp til en landsmand.
Det er også bemærket, at det i Tyrkiet er meget almindeligt, at personer ansat i selskaber har engelske stillingsbetegnelser, uanset deres manglende mulighed for at begå sig på engelsk.
I den tyrkiske kultur er det i øvrigt ikke høfligt at spørge til pengesager, herunder hvor pengene kommer fra.
Endelig har klageren anført, at han ikke er i besiddelse af bankkonti i udlandet, ligesom han ikke sender penge til familie eller venner uden for Danmark.
Landsskatteretten skal udtale
En selvangivelse skal for at kunne godkendes af skattemyndighederne være underbygget af tilstrækkelig dokumentation for de anførte poster. Herudover må der ikke foreligge omstændigheder, der kan berettige til tvivl om rigtigheden af de i selvangivelsen anførte poster.
Alle indkomster skal efter reglen i statsskattelovens § 4 oplyses.
Har skatteyderen været ejer eller medejer af en virksomhed, skal der foreligge et regnskab, der for at kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for den skattepligtige indkomst skal være udarbejdet i henhold til de gældende regler og opfylde kravene til bogføringen, jf. bogføringsloven, bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 (mindstekravsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.
En skønsmæssig forhøjelse foretaget af de stedlige skattemyndigheder bør være underbygget af privatforbrugsberegninger. De stedlige skattemyndigheder har bemærket, at det beregnede privatforbrug ikke levner plads til omveksling af beløb som sket.
Er der en formodning om udeholdte indtægter vil en påvisning af indtægtskilde som udgangspunkt ligeledes være nødvendig for at opretholde forhøjelsen. De stedlige skattemyndigheder har ikke ifølge de i sagen foreliggende oplysninger omkring klagerens virksomheder gjort bemærkninger til de af klageren indsendte regnskaber. Det tillægges dog ved Landsskatterettens vurdering vægt, at klagerens virksomhed er drevet uden brug af bankforbindelser men alene ved kontante transaktioner, hvilket forekommer usædvanligt for virksomheder i Danmark, særligt når tænkes på, at der indkøbes varer i udlandet.
Uanset at der fra myndighedernes side ikke direkte er påvist en indkomstkilde for så vidt angår eventuel yderligere indkomst, synes sagens omstændigheder, herunder klagerens afvigende forklaringer samt den manglende erindring om detaljer i sagen, at bestyrke mistanken om, at der ved det vekslede beløb er tale om ubeskattede midler. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens indkomst kan forhøjes under henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3, samt § 3, stk. 4.
Landsskatteretten stadfæster hermed den påklagede afgørelse."
Af revisors påtegning på sagsøgerens årsregnskab for 1996 fremgår, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af saldobalance, bilag og meddelte oplysninger. Der er ikke foretaget afstemninger eller revision.
Forklaringer
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren, der blandt andet har forklaret, at han har boet i Danmark i ca. 29 år, og at han er dansk statsborger. Han er gift og har fire børn. Familien bor i lejebolig. Han har et beskedent forbrug. I 1996/97 købte han en brugt bil. I 1996 havde han egen butik i ....gade, og hver aften gik han gennem Hovedbanegården og tog bussen hjem. En aften mødte han en tyrkisk mand, som fortalte, at han var rejsearrangør og solgte hotelværelser til rejsebureauer i Danmark. De udvekslede visitkort. Manden hed HE. Dagen efter kom HE til hans butik og nævnte, at han skulle veksle danske penge til DM. Han spurgte ikke HE, hvor pengene stammede fra, eller hvad de skulle bruges til. Da han kendte vekselbureauet Forex på Hovedbanegården, ringede han dertil omkring kl. 11 og fik at vide, at de kunne hente pengene efter kl. 16. De gik sammen til Forex efter kl. 16, og HE viste sit pas, og oplyste på forespørgsel, at han ikke havde fast bopæl i Danmark. HE talte kun tyrkisk, og han ved ikke, om HE kunne tale engelsk eller tysk. Han hjalp med at oversætte. Han viste sit sygesikringsbevis for at hjælpe, og der blev taget en kopi. Da HE havde fået sine DM, skiltes de, og han har ikke set ham siden.
Han har ikke solgt varer udenom kasseapparatet, og det er ikke hans penge, der blev vekslet. Han benytter ikke en bank, da han ikke kan få en kassekredit. Han købte sine varer kontant af en person, der kom ca. hver 5.-6. uge fra Tyrkiet. Dagens omsætning tog han med hjem.
Da han under det første møde med skatteforvaltningen blev foreholdt, at han skulle have benyttet sit sygesikringsbevis til en pengeveksling hos Forex, fik han et chok og kunne ikke huske det. Efter at have tænkt over det i ca. 2 måneder huskede han pludselig, at han havde hjulpet HE. Han har flere gange været i Tyrkiet for at finde HE, men det er ikke lykkedes. Det lykkedes et familiemedlem at finde ham, og HE underskrev erklæringen, som er udfærdiget af sagsøgerens tidligere advokat.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at sagsøgeren har udeholdt indtægter i sit regnskab. Sagsøgeren levede spartansk, og der er udfærdiget privatforbrugsopgørelse, som ikke anfægter familiens privatforbrug. Sagsøgeren har endvidere afgivet en troværdig forklaring, som underbygges af erklæringen fra HE, og den ændrede forklaring til skattemyndighederne skyldes, at sagsøgeren havde glemt episoden. Da det yderligere er sædvanligt, at forretningsdrivende fra det tyrkiske miljø ikke benytter sig af gængse kreditfaciliteter, har skattemyndighederne ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren skulle have yderligere indkomst, der ikke er med i selvangivelsen for 1996.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det omvekslede beløb oversteg det beregnede privatforbrug for sagsøgeren for indkomståret 1996, hvilken beregning ikke er bestridt af sagsøgeren. Der er derfor en formodning for, at beløbet stammer fra udeholdt indtægt fra sagsøgerens erhvervsvirksomhed. Dette bestyrkes af, at sagsøgeren overfor skattemyndighederne har afgivet skiftende og udokumenterede forklaringer om sin medvirken til omvekslingen. Det påhviler sagsøgeren at afkræfte denne formodning, hvilket ikke er gjort ved sagsøgerens egen forklaring eller ved fremlæggelse af visitkort og erklæring fra HE. Sagsøgerens forklaring om HE er på flere punkter usandsynlig og yderligere er det i erklæringen anført, at HE mødtes med sagsøgeren den 16. december 1996, hvilket ikke stemmer overens med sagsøgerens forklaring, hvorefter de mødtes 2 dage i træk. Endvidere har sagsøgeren ikke opfyldt sagsøgtes provokation om at fremlægge dokumentation for, at HE var i Danmark på omvekslingstidspunktet, hvilket må tillægges processuel skadevirkning. Da sagsøgeren yderligere ikke benytter bank, og da hans regnskab for 1996 ifølge revisorpåtegning ikke er revideret, må det lægges til grund, at pengene tilhører sagsøgeren. Da beløbet overstiger det beregnede privatforbrug, er forhøjelsen af sagsøgerens indkomst for 1996 foretaget med rette.
Landsrettens bemærkninger
Sagsøgeren var til stede under valutavekslingen den 16. december 1996, i hvilken forbindelse han fremviste sit sygesikringskort. Da sagsøgeren under et møde hos skatteforvaltningen den 15. januar 1998 blev konfronteret med disse oplysninger, forklarede han, at han intet kendte til vekslingen. Han oplyste endvidere, at hans sygesikringskort var forsvundet, hvorfor han havde fået et nyt. Det sygesikringskort, sagsøgeren foreviste ved vekslingen, var imidlertid gyldigt fra den 17. maj 1995. I et brev af 16. marts 1998 til skatteforvaltningen forklarede sagsøgeren om mødet med en tyrkisk mand, som han havde hjulpet med vekslingen, idet den pågældende ikke talte dansk, engelsk eller tysk. Efterfølgende fremsendte sagsøgeren den pågældendes visitkort til skatteforvaltningen. Uagtet den pågældende efter sagsøgerens oplysninger ikke talte engelsk er den fremlagte erklæring, der er udfærdiget af sagsøgerens daværende advokat, affattet på engelsk. Ifølge erklæringen mødtes den pågældende og sagsøgeren den 16. december 1996, hvilket ikke er i overensstemmelse med sagsøgerens forklaring. Hertil komme, at det forekommer usandsynligt, at en rejsearrangør behøver hjælp for at foretage en valutaveksling. I hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten, at skattemyndighederne har haft fornødent grundlag for at foretage den omtvistede forhøjelse af sagsøgerens indkomst, hvorfor skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge.
Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, 15.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.