Parter

A
(advokat Ole Ravnsbo)

mod

Investeringsselskabet HX ApS under korkurs
(kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12, afdeling den 22. november 2000.

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Peter Blok, Jørgen Nørgaard og Niels Grubbe

Appellanten, A, har efter landsrettens dom betalt det opgjorte skattekrav, 11.502.907 kr., med procesrente fra den 26. oktober 1997, idet, han har anerkendt, at han har handlet ansvarspådragende efter almindelige erstatningsretllige regler. Han har herefter påstået frifindelse.

Indstævnet, Investeringsselskabet HX ApS under konkurs, har påstået stadfæstelse.

For Højesteret drejer sagen sig således alene om, hvorvidt A efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, indestår for selskabets tab, herunder renter i henhold til selskabsskattelovens § 30 og konkursomkostninger m.v.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger .

Højesterets bemærkninger

Fire dommere - Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Jørgen Nørgaard og Niels Grubbe - udtaler:

Den skriftlige aftale om overdragelse af Investeringsselskabet HX ApS blev på sælgerens vegne indgået den 27. juni 1990 af A, som da var aktionær, direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet. Aftalen havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition. Køber ifølge aftalen var Investeringsselskabet G3 ApS, som A - ud over navnet - ikke havde noget kendskab til.

Efter det oplyste, herunder GNs og MHs forklaringer, var det yderligere aftalt, at overførslerne af købesummen henholdsvis det solgte selskabs midler var gensidigt betingede.

Handlen blev - på de aftalte vilkår - afviklet ved, at A på et tidspunkt, da adgangen til at disponere over midlerne i investeringsselskabet HX ApS alene tilkom ham, godkendte, at selskabets midler kunne overføres til køberens bank - uden angivelse af kontohaver.

Vi finder, at A under de anførte omstændigheder må have indset, at han stillede det solgte selskabs midler til rådighed i forbindelse med, en erhvervelse af selskabet, jf. Højesterets dom refereret i UfR 2001.634. Derved overtrådte han aktieselskabslovens § 115, stk. 2.

Da tilbageførsel af de ulovlige udbetalinger er udelukket, jf. 115, stk. 4, tiltræder vi, at A indestår for det solgte selskabs tab efter § 115, stk, 5.

Vi stemmer derfor for at stadfæste dommen.

Dommer Peter Blok udtaler:

Er forbudet mod selvfinansiering i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, blevet tilsidesat, og kan køberen ikke tilbagebetale de udbetalte selskabsmidler, "indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne ... for selskabets tab«, jf, § 115, stk. 5. Denne bestemmelse må efter min opfattelse forstås således, at den alene omfatter aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet, som på det tidspunkt, da den omhandlede disposition blev truffet eller opretholdt, var vidende om de faktiske omstændigheder, som bevirkede, at dispositionen var i strid med forbudet i stk. 2. Er der i forbindelse med salg af et overskudsselskab sket overtrædelse af selvfinansieringsforbudet derved, at selskabets midler i forbindelse med handelens berigtigelse er blevet overført til en konto tilhørende køberen, kan sælgeren herefter kun pålægges hæftelse efter stk. 5, såfremt det efter indholdet af overdragelsesaftalen eller det i øvrigt foreliggende kan anses for godtgjort, at sælgeren var vidende om, at overførselen skete til en konto tilhørende køberen. Uagtsomhed hos sælgeren - eller forsæt i form af dolus eventualis - er således efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at pålægge hæftelse efter stk. 5.

I den foreliggende sag var det i overdragelsesaftalens pkt. 5.2 bestemt, at køberen efter overførselen af købesummen til sælgeren var legitimeret til at disponere over selskabets konti. Denne bestemmelse må forstås som udtryk for, at køberen var legitimeret til at disponere som ny eneaktionær, og ikke som en bestemmelse om, at selskabets midler skulle overføres til køberen. Efter de af A, MH og GN afgivne forklaringer må det lægges til grund, at det i overensstemmelse med overdragelsesaftalens pkt. 5.2 - ikke var A, men F1 Bank på køberens vegne, som instruerede F2 Bank om, til hvilken konto i F1 Bank selskabets midler skulle overføres. F2 Banks nota af 27. juni 1990 vedrørende overførslen, som er en standardmæssig nota til kontohaveren, taler ikke herimod. Det må endvidere lægges til grund, at A ikke forud for overførslen var bekendt med, at F1 Bank havde anmodet om overførsel til en konto tilhørende køberen. En eventuel fejl, som måtte være begået af F2 Bank i denne forbindelse, kan ikke lægges A til last. Endelig kan der ikke lægges vægt på, at A ikke reagerede, da han efterfølgende - tidligst den 28. juni 1990 - modtog F2 Banks nota, hvoraf det fremgik, at selskabets midler var blevet overført til en konto i F1 Bank tilhørende køberen, idet A ikke herved kan anses at have "opretholdt" dispositionen.

Jeg finder herefter, at der ikke kan rejses krav mod A i medfør af aktieselskabslovens § 115, stk. 5, og stemmer derfor for at tage hans påstand om frifindelse til følge.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

T h i  k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes .

I sagomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 160.000 kr. til indstævnte, Investeringsselskabet HX ApS under konkurs.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.